Dagene bliver længere, sneen smelter og varmen vender tilbage. Men rigtige fodboldfans bliver inde, for lige om hjørnet venter slutspillet om Champions League. Og du skal ikke vente længere end til d. 17. februar for igen at kunne se Europas bedste klubhold tørne sammen i kampen om pokalen med de store ører. Det er tid til knockout-fasen.

Gruppespillet

Transferstatus

Odds på avancement

Slutspillet skal i gang. Fårene er allerede skilt fra bukkene i Champions League, og tilbage i december blev det klart, hvilke hold der skal spille playoff, og hvordan kampene ser ud i de nært forestående ottendedelsfinaler. Vi har optakten klar, inden det fra tirsdag 17. februar går løs. Du kan glæde dig til disse store opgør:

17.02: PSG - Chelsea

17.02: Shakhtar - Bayern

18.02: Basel - FC Porto

18.02: Schalke - Real Madrid

24.02: Juventus - Dortmund

24.02: Man City - Barcelona

25.02: Arsenal - Monaco

25.02: Leverkusen - At. Madrid

Der er lagt op til flere store brag i forårets Champions Leauge. Vi skal blandt andet andet se, om de tyske hold kan fortsætte med at imponere, om Zlatan gør det onde ved sin gamle manager Mourinho, eller om Messi og co. kan spille sig forbi Man City.

Sådan gik det i gruppespillet

Vi tager her et tilbageblik på CL-gruppespillet, og hvordan de 16 hold endte med at gå videre derfra:

Gruppe A:

  Målforskel Point
At. Madrid                             14-3 13
Juventus 7-4 10
Olympiakos 10-13 9
Malmø FF 4-15 3

I gruppe a var At. Madrid og Juventus de store forhåndsfavoritter, men især Olympiakos skulle vise sig at give forhåndsfavoritterne problemer. Begge hold tabte i Grækenland og slog både Malmø og Olympiakos hjemme, men At. Madrid vandt fortjent gruppen med en hjemmesejr over Juventus, uafgjort på udebane og flere overbevisende sejre i gruppespillet. Juventus havde en del større problemer, men endte alligevel med at gå videre.

Gruppe B:

  Målforskel Point
Real Madrid                           16-2 18
Basel 7-8 7
Liverpool 5-9 5
Ludogorets 5-14 4

Real Madrid var gruppe B's helt store favorit, og de gjorde da også rent bord med 6 sejre af 6 mulige. Det hold der skulle følge dem med videre var på forhånd ikke umiddelbart givet, men Liverpool var de største favoritter. De skuffede dog, og Basel kom via en god hjemmebane og en flot kamp på Anfield knebent videre til ottendedelsfinalerne.

Gruppe C:

  Målforskel Point
Monaco 4-1 11
Bayer Leverkusen 7-4 10
Zenit St. Petersburg 4-6 7
Benfica 2-6 5

Gruppe C var på forhånd regnet som turneringens mest åbne gruppe, hvor alle holdene havde gode muligheder for avancement. Lidt overraskende tog Monaco gruppesejren efter at have skillet sig af med en række profiler i sommerens transfervindue. Der blev scoret bemærkelsesværdigt få mål i gruppen, hvor blot 2 af 12 kampe indeholdt mere end to mål. Endnu mere bemærkelsesværdigt strøg Monaco til tops, selvom deres 6 kampe samlet bare fik gang i netmaskerne 5 gange.

Gruppe D:

  Målforskel Point
Dortmund 14-4 13
Arsenal 15-8 13
Anderlecht 8-10 6
Galatasaray 4-19 1

Som ventet satte Dortmund og Arsenal sig tungt på sagerne i gruppe D. Dortmund lagde ud som lyn og torden med 4 sejre i træk på trods af en historisk svag præstation i den hjemlige liga. Arsenal fulgte trop med et par storsejre mod gruppens prügelknabe Galatasary. Et par overtidsscoringer slukkede lyset for et forbilledeligt kæmpende Anderlecht.

Gruppe E:

  Målforskel Point
Bayern München 16-4 15
Manchester City 9-8 8
AS Roma 8-14 5
CSKA Moskva 6-13 5

Bayern viste sig meget suveræne i en tricky pulje. Tyskerne åbnede med 4 sejre i træk med 7-1 sejren ude mod Roma som kronen på værket. Netop Roma lå længe lunt i svinget til at følge Bayern videre i turneringen, men snublede ved målstregen. Manchester City havde kniven for struben undervejs, hvor de var afhængige af andre resultater, men det flaskede sig med et par overtidsscoringer og til sidst viste de stor dygtighed i den svære udekamp mod Roma og drev dermed Champions League-spøgelset på flugt. 

Gruppe F:

  Målforskel Point
Barcelona 15-5 15
Paris 10-7 13
Ajax 8-10 5
APOEL 1-12 1

Barcelona og Paris var på forhånd storfavoritter i gruppe F og levede i den grad op til det. Paris vandt første stik mellem de to mastodonter efter en meget medrivende første halvleg. Barcelona tog dog revanche på hjemmebane med 3-1 efter tidlig PSG-føring. Ajax og APOEL var statister i gruppen og blot Ajax formåede at tage point fra favoritterne med 1-1 hjemme mod Paris efter danskerscoring fra Lasse Schöne.

Gruppe G:

  Målforskel Point
Chelsea                          17-3 14
Schalke 04 7-8 8
Sporting 5-9 7
Maribor 5-14 3

Chelsea tog den forventede gruppesejr i gruppe G og endte tilmed som det mest scorende hold i gruppespillet bl.a. med et par storsejre på 5-0 og 6-0 undervejs. Andenpladsen var en tvekamp mellem Schalke og Sporting, der sørgede for et festfyrværkeri i de indbyrdes kampe med hhv. 7 og 6 mål. I sidste ende blev Schalkes ene point på Stamford Bridge afgørende og sendte tyskerne videre i turneringen. Maribor blev som ventet agterlanterne, men fik undervejs point mod alle tre modstandere.

Gruppe H:

  Målforskel Point
Porto 16-4 14
Shakhtar Donetsk 15-4 9
Athletic Bilbao 5-6 7
BATE Borisov 2-24 3

BATE Borisov var ikke levnet mange chancer på forhånd og satte ikke mange fødder rigtigt. De lagde ansigt til et par gevaldige lussinger og indkasserede hele 24 mål. Porto gik ubesejret igennem og satte sig solidt på tronen. På trods af at Bilbao kom bedst ud af de to indbyrdes opgør mod Shakhtar, trak de det korteste strå i sidste ende, hvor udebanenederlaget mod BATE blev skæbnesvangert. Shakhtars brasilianer Luiz Adriano holdt sin helt egen målfest og nettede hele 9 gange i gruppespillet - godt hjulpet på vej af 5 mål i udekampen mod BATE.

Sådan har de handlet

Siden gruppespillet har vinterens transfervindue været åbent, og for nogle af klubberne har det betydet, at pengepungen skulle luftes og for andre skulle der spillere den anden vej. Her giver vi et overblik over, hvordan de enkelte klubber har handlet hen over vinteren.

Bemærk at spillere der tidligere har spillet Champions League for en anden klub i sæsonen ikke kan bruges af sin nye klub. Dog må holdet vælge én nyindkøbt spiller til sin Champions League trup for resten af sæsonen, selvom han tidligere har spillet Champions League for en anden klub.

PSG:

Ind: Ingen

Ud: Chantome (defensiv midtbane - reserve)

Chelsea:

Ind: Cuadrado (fløj/offensiv midtbane - Fiorentina-starter)

Ud: Schürrle (fløj/angriber - indskifter) samt en række reserver (inkl offensivmand Salah)

Shakhtar:

Ind: Ingen

Ud: Dmytro Chygrinskiy (forsvar central - reserve)

Bayern:

Ind: Ingen

Ud: Xherdan Shaqiri (fløj/midtbane - reserve), Pierre-Emil Højbjerg (midtbane central - reserve), Ylli Sallahi (venstre back - reserve)

Basel:

Ind: Adama Traore (venstre back)

Ud: Marcelo Diaz (midtbane central - fast/reserve), Geoffrey Serey Die (midtbane central - reserve), Giovanni Sio (angriber - reserve)

FC Porto:

Ind: Hernani (fløj), Silvestre Varela (midtbane venstre - lejet ud igen), Sami (angriber - lejet ud igen)

Ud: Rolando (forsvar reserve), Daniel Opare (højre back - reserve)

Schalke:

Ind: Matija Nastasic (forsvar central)
Ud: Christian Clemens (fløj - reserve), Donis Avdijaj (angriber - reserve), Santana (forsvar central - reserve)

Real Madrid:

Ind: Lucas Silva (defensiv midtbane), Martin Ødegaard (offensiv midtbane)

Ud: Ingen

Juventus:

Ind: Daniele Rugani (midterforsvar - Empoli-starter), Stefano Sturaro (defensiv midtbane - Genoa - starter), Paolo De Ceglie (venstreback - Parma - starter/reserve)

Ud: Mattiello (højreback - reserve)

Dortmund:

IND: Kevin Kampl (fløj)
UD: Dong-Won Ji (angriber - reserve)

Man City:

Ind: Bony (angriber),

Ud: Sinclair (fløj) plus et par andre reserver

Barcelona:

Ind: Ingen
Ud: Ingen

Arsenal:

Ind: Gabriel Paulista (midterforsvar - Villarreal), Bielik (defensiv midtbane - 17-årigt talent fra Legia Warszawa)

Ud: Offensivfolkene Podolski og Sanogo, ingen af dem fast starter - samt angrebsreserven Campbell

Monaco:

Ind: Matheus Carvalho (angriber/fløj - Fluminense-reserve), Alain Traoré (offensiv midtbane/hængende angriber - Lorient-indskifter)

Ud: Ocampos (offensiv midtbane/fløj - indskifter), Borja Lopez (midterforsvar - reserve)

Leverkusen:

IND: Tin Jedvaj (forsvar central)
UD: Niklas Lomb (målmand - reserve), Levin Oztunali (midtbane central - reserve)

At. Madrid:

Ind: Torres (angriber - Milan - indskifter), Ángel Correa (angriber/fløj), Cani (midtbane)

Ud: Cerci (højrefløj - reserve), Rodriguez (offensiv midtbane/venstrefløj - indskifter)

Odds for videre avancement

Nedenunder er oplistet markedets bedste odds for de enkelte hold for videre avancement  i skrivende stund:

Kvalificerer sig

Bedste odds Bookmaker
PSG 2,90
Unibet
Chelsea 1,50
Bet365
Shakhtar 10,00
NordicBet
Bayern 1,10
Partybets
Basel 3,00
Ladbrokes
FC Porto 1,45
Tonybet
Schalke 10,00 Tonybet
Real Madrid 1,08
Scandic Bookmakers
Juventus 1,91 Bet365
Dortmund 2,06 Betfair
Man City 3,23 Betfair
Barcelona 1,42 Scandic Bookmakers
Arsenal 1,40 Partybets
Monaco 3,75 Ladbrokes
Leverkusen 3,60 Scandic Bookmakers
At. Madrid 1,37 Tonybet