Torsdag er godt tre måneders vinterpause ovre i Danmarks 2. bedste række, når Lyngby og Viborg sparker 1. Division i gang. Lyngby og Viborg har et solidt forspring i toppen, men kan de holde det, når forfølgerne bl.a. er storambitiøse AGF? Og hvem ender med at rykke ud i den tætte bundstrid? Vi gennemgår oprykningskandidaterne og har derudover fundet diverse odds.
Der er lagt op til et aldeles spændende forår i landets næstbedste fodboldrække, når fodboldspillerne torsdag igen skal på græs efter tre måneder på træningsbanen. Mens det før første kamp ser gunstigt ud for både Lyngby og Viborg, så er et af de helt store spørgsmål, om AGF kan få vendt skuden og komme tilbage i oprykningskampen.
Det er hårdt for den århusianske selvforståelse, at byens hold AGF dribler rundt i landets næstbedste række. Men det kræver et stærkt forår, for man er seks point efter både Lyngby og Viborg. Derfor ser 19. spillerunde - den første i foråret - i 1. Division allerede ud til at blive en nøglerunde. Nummer et og to - Lyngby og Viborg - skal nemlig møde hinanden. Og hvis AGF samtidig slår AB ude, så har de mindst halet to point ind på et af holdene. Herudover må man heller ikke glemme Vendsyssel, der med mange forhenværende Superliga-profiler er en farlig outsider.
Odds på 19. spillerunde i 1. Division:
Kamp | 1 | X | 2 |
---|---|---|---|
Lyngby - Viborg | |||
Skive - Vendsyssel | |||
Brønshøj - Vejle Boldklub | |||
AC Horsens - Roskilde | |||
HB Køge - FC Fredericia | |||
AB - AGF |
Nuværende stilling
1. Division efter 18 kampe | Målscore | Point |
1. Lyngby | 34-18 | 37 |
2. Viborg | 27-11 | 37 |
3. AGF | 31-18 | 31 |
4. Vendsyssel | 23-16 | 31 |
5. AC Horsens | 24-23 | 23 |
6. Skive | 23-25 | 23 |
7. AB | 19-27 | 20 |
8. HB Køge | 14-24 | 18 |
9. Vejle | 17-30 | 18 |
10. Fredericia | 17-23 | 17 |
11. Brønshøj | 14-22 | 17 |
12. Roskilde | 19-25 | 13 |
Bemærk, at både HB Køge og Roskilde kun har spillet 17 kampe
Oprykningskandidater
Fire hold er gået i udbrud og ligger lunt i svinget til de to oprykningspladser, der er i spil i 1.division. Feltet tæller begge nedrykkere fra sidste sæson nemlig AGF og Viborg. Derudover bejler både Lyngby og Vendsyssel kraftigt i toppen af rækken. Bemærk, at både HB Køge og Roskilde kun har spillet 17 kampe Det kan blive en tæt afslutning, der først afgøres i sldste runde, hvor Viborg hjemme tager imod Lyngby.
Lyngby
Lyngby Boldklub har overraskende overvintret på førstepladsen. Lyngby har været rækkens klart stærkeste hjemmehold med 7-2-0 i de 9 kampe. Lyngby er desuden rækkens mest scorende hold anført af topscorer David Boysen, der er blomstret efter returen fra Viborg og har sendt hele 12 bolde ind i netmaskerne. Den notoriske goalgetter Patrick Mortensen har bidraget med en håndfuld scoringer.
Der har været uro udenfor banen pga. en sponsor-tur, der endte på stripbar i Madrid. Konflikten mellem storsponsoren Hellerup Finans og ledelsen endte med, at ledelsen måtte trække sig - og en ny ledelse er på plads.
Kampprogram:
Lyngby møder de direkte konkurrenter fire gange i løbet af foråret - Viborg (hjemme), Vendsyssel (ude), AGF (hjemme) og Viborg (ude).
Transfers:
Ind: Andreas Larsen (Hvidovre), Jesper Blicher (Vendsyssel), Bradley Ralani "Surprise" (Landskrona), Jonathan "Lålå" Nielsen (Hvidovre) og Ibrahim Koroma (BoIS)
Ud: Kristian Lindberg (FCN - lejeaftale slut)
Viborg
Viborg FF handlede hurtigt efter nedrykningen og hentede sportschef Ole Nielsen fra SønderjyskE, hvor han var kendt som en særdeles god købmand. Ole Nielsen har igen ramt plet med bl.a. handlerne Jeppe Curth og Serge Deble, der til sammen har nettet 12 gange. Endnu en nyerhvervelse i form af keeper Peter Friis Jensen har også brilleret og Viborg er det hold, der har lukket færrest mål ind i rækken. Samtidig har Viborg blot lidt ét nederlag, men har hele 7 uafgjorte kampe på samvittigheden.
Viborgs sæson har været kendetegnet ved stor stabilitet, og de er bookmakernes største oprykningsfavoritter forud for foråret.
Kampprogram:
Viborg møder de direkte konkurrenter fire gange i løbet af forøret - Lyngby (ude), Vendsyssel (hjemme), AGF (ude) og Lyngby (hjemme).
Transfers
Ind: Søren Reese (Jammerbugt), Alhaji Gero (Östers IF), Mathias Wichmann (AaB) og Elson Hooi (Breda - lejeaftale)
Ud: Danilo Arrieta (Skive), Simon Vetter (Kjellerup - lejeaftale), Patrick Bang (Fredericia - lejeaftale), Jeff Mensah (Skive - lejeaftale) og Kevin Mensah (Esbjerg)
AGF
AGF havde sat næsen op efter en hurtig tilbagevenden til Superligaen. Man hev en prominent træner op af hatten i form af Morten Wieghorst, der tiltrak et par store navne på spillerfronten også. AGF har haft en noget ujævn sæson, som ikke mindst skyldes deres pauvre resultater hjemme på NRGi Arena, hvor de bemærkelsesværdigt har tabt flere kampe, end de har vundet. Omvendt har AGF ligaens bedste statistik på udebane, hvor de har hentet 19 points af 24 mulige.
AGF sluttede efterårssæsonen godt af med tre sejre på stribe, som holder dem inde i kampen om oprykning, og som giver forhåbninger forud for et skæbnesvangert forår. Det kan være et udtryk for, at AGF er blevet mere fortrolige med Morten Wieghorsts spillestil.
Kampprogram:
AGF møder de direkte konkurrenter tre gange i løbet af foråret - Vendsyssel (ude), Viborg (hjemme) og Lyngby (ude).
Transfers
Ind: Morten Nordstrand (Nordsjælland)
Ud: Martin Jørgensen (karrierestop) og Orri Omarsson (kontraktudløb)
Vendsyssel
Vendsyssel er en af sæsonens helt store overraskelser. Hjørring-klubben har oprustet kraftigt - både med træner Ove Christensen samt en række spillere med adskillige Superliga-kampe på CV'et. Vendssyssels økonomiske formåen har givetvis fået en del til at spærre øjnene op.
Gassen gik lidt af Vendsyssel-ballonen mod slutningen af efterårssæsonen, hvor de kun satte 1 point på kontoen i de seneste 3 kampe, og det skal blive spændende at se, om de kan rejse sig og udfordre de tre forhåndsfavoritter.
Kampprogram:
Vendsyssel møder de direkte konkurrenter tre gange i løbet af foråret - AGF (hjemme), Viborg (ude) og Lyngby (hjemme).
Transfers
Ind: Hallur Hansson (Vikingur), Henrik Kildentoft (Hønefoss), Martin Bergvold (Esbjerg), Bjarke Jacobsen (AB) og Edin Murga
Ud: Mayoma Alli (Klasvisk - lejeaftale), Morten Bertolt (Roskilde), Christian Rye (Thisted), Jesper Luth (kontraktudløb), Jesper Blicher (Lyngby) og Christoffer Hansen (Jammerbugt)