Direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen, mener, at Superliga-formatet leverer. Og så forklarer han, hvorfor vinderen af Kvalifikationsspillet skal have en chance for europæisk fodbold.  

I anledning af, at alt om top- og bund-6 var afgjort inden 22. og sidste spillerunde af Grundspillet, tog BetXpert en snak med direktøren for Divisionsforeningen, Claus Thomsen. Vi ville blandt andet høre, hvor ærgerlige man var hos Divisionsforeningen over, at top- og bund-6 var afgjort inden 22. spillerunde.

Herudover tog vi også en snak om den omdiskuterede 7.-plads, som kan give adgang til Europa.

Læs om det og andet her i interviewet med Claus Thomsen.

Claus Thomsen: Turneringsformatet leverer endnu

BetXpert har taget en snak med Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, om temperaturen på den øjeblikkelige Superliga-struktur. Vi lagde ud med en snak om, hvor ærgerligt det er, at alt angående top- og bund-6 er afgjort inden sidste spillerunde af Grundspillet. 

Hvor ærgerligt er det for Superliga-produktet, at alle top- og bund-6-holdene er fundet inden sidste spillerunde af Grundspillet?

- Det er første gang, det sker, i det her turneringsformat. Spændingsmæssigt er der selvfølgelig noget ekstra at komme efter, hvis top- og bund-6 ikke er afgjort inden sidste spillerunde af Grundspillet. 

- På den anden side snakker vi allerede nu om, at positioneringen i tabellen er så tæt, både i Mesterskabsspillet og i Kvalifikationsspillet, at vi er begyndt at tale om sekspointskampe her i runde 22. Dette fordi vi har hold, der møder deres direkte modstandere, som de også skal møde i slutspillene. Dermed leverer turneringsformatet stadigvæk. 

- Det er selvfølgelig endnu mere spændende, hvis alt om top- og bund-6 ikke er afgjort, men det betyder ikke, at kampene ikke har høj betydning. Slet ikke. 

Så I sidder ikke inde på direktionsgangen i Divisionsforeningen og ærgrer jer over, at alt er afgjort om top- og bund-6 her inden 22. spillerunde?

- Vi ærgrer os aldrig over fodboldresultaterne, og tabellen lyver ikke. Det er det, vi lever efter. Sådan er det. 

Kunne have været "leverpostej for fem-seks hold"

Claus Thomsen mener i det hele taget, at ligastrukturændringen fra 33 spillerunder uden slutspil til dagens format er lykkedes godt med at give flere spændende kampe. 

- Det turneringsformat, vi har, skal jo gerne levere spænding gennem hele sæsonen og øge antallet af betydende kampe meget. Og det er lykkedes. Det har været et ræs mod, hvem der skulle i Mesterskabsspillet, og hvem der skulle i Kvalifikationsspillet. Sådan har det været i adskillige runder, hvor alle kampe og resultater har betydet noget. 

- Tager vi det traditionelle turneringsformat med 33 spillerunder uden slutspil, så kunne vi sagtens have haft fem-seks hold, for hvem det hele havde været leverpostej siden efterårsferien; en situation, hvor de reelt set bare skulle spille uafgjort resten af sæsonen og vente på næste sæson.

Divisionsforeningsdirektøren siger endvidere, at vi med den nuværende turneringsstruktur har en indædt kamp frem mod 22. spillerunde. Der er ingen midterhold, der tidligt i sæsonen bare skal have det ene uafgjort resultat efter det andet. Der er, med undtagelse af denne sæson, spænding frem til 22. spillerunde om, hvem der skal med i hvilket slutspil. 

- Og det forholder sig således, at når vi går ind i de sidste ti spillerunder, er der intet, der er afgjort, hvilket skaber en masse betydende kampe. Det er det, vi gerne vil have. 

Det mest formstærke hold skal i Europa

Lige siden det blev en realitet, at nummer syv fra Kvalifikationsspillet fik en mulighed for at komme i Europa ved at slå nummer fire/fem fra Mesterskabsspillet, har der været talrige negative ytringer herom. Derfor ville BetXpert til bunds i, hvad der lå til grund for denne beslutning. 

Slette tunger har ytret, at det er godt for spændingen i Superligaen, at vi til sidst på sæsonen har en kamp mellem nummer fire/fem og syv om den sidste plads i Europa, men at vi potentielt skyder os selv i foden, rent koefficientmæssig, ved af og til at sende nummer syv af sted. Og så er der et spørgsmål om, hvorvidt det er fair, at nummer syv skal have pladsen i Europa fremfor nummer fire/fem. 

Hvad mener du om det?

- Statistisk set, og nu skal vi helt tilbage til dengang, hvor vi lavede hele grundlaget for at gå væk fra strukturen med 33 spillerunder, er det nærmest sværere at blive nummer syv og vinde Europa-finalen, end det var for nummer syv i en traditionel turnering at kæmpe sig op og blive nummer fire eller fem. 

- Der er desuden nogle europæiske statistikker (fra andre landes ligaer, hvor de også spiller med lignende slutspil, red.), der viser, at når det lavest rangerede hold vinder sådanne playoffkampe om en Europa-billet, så gør de det efterfølgende udmærket i Europa. 

Claus Thomsen erkender dog, at det er længe siden, at han har forholdt sig til netop dette spørgsmål. Han påpeger i den sammenhæng, at der kan være ændringer i statistikken siden da. 

Djævelens advokat vil nok alligevel sige, at Danmarks nummer fire eller fem i de fleste tilfælde formentlig vil skrabe flere koefficientpoint sammen, end nummer syv vil kunne gøre det. 

- Det er en antagelse. Der er to årsager til, at vi ville have Europa-finalen mellem nummer fire/fem og nummer syv. Den ene er, at der skal være en præmie at spille om i Kvalifikationsspillet. Det skal ikke blot handle om at undgå nedrykning. Det betyder samtidig også, at der er tre betydningsfulde pladser ud af seks, så der er rigtig mange betydende kampe. 

- I Mesterskabsspillet er der minimum fire eftertragtede pladser at spille om. 

- Så det ene ræsonnement (for at give nummer syv muligheden for at komme i Europa, red.) er, at der skal være noget at spille om i Kvalifikationsspillet. Det andet ræsonnement er at bringe det mest formstærke hold i Europa; og det kan være vinderen af Kvalifikationsspillet, som lige har gennemført et slutspil, hvor de var det mest formstærke mandskab.

- Er de så samtidig også i stand til at slå nummer fire eller nummer fem i en afgørende kamp, så kan det jo være, at det faktisk er det mest formstærke hold på det givne tidspunkt. 

Claus Thomsen pointerer herefter, at man uanset hvad aldrig vil kunne være sikre på, om det er bedst at sende nummer syv eller fire/fem af sted. Der er argumenter, der kan tale for begge dele, lyder det.

Har det nogensinde været overvejet at sætte en anden gulerod op for nummer syv end finalen om den sidste Europa-plads? 

- Det har da sikkert været diskuteret, men ikke seriøst, nej.

Ingen turneringsændringer i farevandet

Siden Superligaen fik et nyt ansigt efter 2015/2016-sæsonen, har der været nogle småjusteringer. Den er blandt andet blevet skåret ned fra 14 til 12 hold. Går du og drømmer om flere ændringer, er svaret fra Claus Thomsen ikke, hvad du ønsker at høre.

Nu har Superliga-strukturen udviklet sig lidt, siden vi havde den sidste sæson med 33 kampe i 15/16-sæsonen. Hvor tilfredse er I hos Divisionsforeningen med strukturen i dag, og kan fans og klubber se frem til ændringer i fremtiden?

- De seneste tre år har turneringen jo været ualmindelig velfungerende, som vi ser det. Der har været rigtig mange kampe med stor betydning, det har været en tæt turnering, den kompetetive balance har været god, der er attraktive kampe, og vi har set en tilskuerfremgang; dog ikke under corona. 

Direktøren for Divisionsforeningen påpeger herefter, at vi nu for første gang spiller med samme turneringsformat i landets fire bedste rækker, og at det ikke mindst derfor ikke ligger i kortene, at vi får ændringer i turneringsformatet lige foreløbig.