Den 8. juni, mens der fortsat køres Criterium du Dauphine, starter det schweiziske WorldTour-etapeløb, Tour de Suisse – eller Schweiz Rundt – og løbet fungerer i høj grad som det franske: Som et optaktsløb til Tour de France.
Løbet består af ni etaper, og om lørdagen starter vi med en kort enkeltstart i Quinto, hvorefter løbet slutter otte dage efter i Flumserberg med endnu en enkeltstart. Alt i alt kører rytterne 1.309 kilometer, og vi kommer i den grad rundt om Schweiz.
Ruten
1. etape er en enkeltstart på 8,1 kilometer, der er lidt kuperet. Der vil næppe komme de største tidsforskelle, men det er dog trods alt en større fordel for specialisterne som Tejay van Garderen i forhold til mange af de øvrige ryttere.
Allerede dagen efter på 2. etape kommer der voldsomme bjerge. De konkurrerer også med sidste etape i Criterium du Dauphine, og derfor har man disket op med denne lækkerbisken. Allerede efter 30 kilometer er vi i 2.478 meters højde på Nufenenpass, og det er noget højere end vi kommer op i både Tour de France og Criterium du Dauphine. Herefter går det dog enten nedad eller ligeud i over 100 kilometer, før man står ved bunden af Crans-Montana, der er en 1. kategoristigning, der slutter i 1.672 meters højde.
Tour de Suisse fortsætter med 3. etape, der er lidt mere rolig, men der kan stadig ske ting og sager. Kort før etapen slutter, er der nemlig en 1. kategoristigning, der i hvert fald kommer til at si sprinterne fra, men etapen slutter med en nedkørsel og flad vej cirka 20 kilometer efter toppen.
4. etape er i højere grad noget for sprinterne. Der er et par små knolde undervejs, men den sidste del af etapen er flad, og det bør blive til en massespurt.
Også 5. etape ligner en for sprinterne. Der er et par små stigninger undervejs, der ikke bør gøre det store, men ved målstregen er den også svagt stigende, hvilket i den grad bør sende en matchbold til for eksempel Peter Sagan.
På 6. etape får man endnu en chance for en spurt. 20 kilometer før mål er der en hård stigning, men de fleste bør have tid nok til at komme tilbage. Der vil være en spurt, men spørgsmålet er om det sker i en lille eller større gruppe.
Men på 7. etape bliver det atter tid for klassementsrytterne. Der er et par stigninger undervejs, men der sker næppe noget vildt før Albulapass, der er omkring 25 kilometer lang, men det er de sidste 15 kilometer, der er hårde. På toppen venter der en kort nedkørsel mod mål.
8. etape giver igen chancen til sprinterne, om end man har indsat en lille 3. kategoristigning seks kilometer før mål.
Den kan dog ændre meget, fordi flere af sprinterne vil miste deres position i spurten, og så er seks kilometer måske for lidt til at komme tilbage.
Løbet slutter med 9. etape, der er en 26,8 kilometer lang enkeltstart. Det første lange stykke frem til 16,5 kilometer er ret fladt, men de sidste 10 kilometer går opad. Efter 16,5 er der en mellemtid, og herefter stiger de sidste 10,3 kilometer med omkring 9 % ifølge etapeprofilen.
Storfavoritterne
Umiddelbart er ’storfavoritter’ et alt for generøst ord – jeg synes, at feltet ser meget lige ud, og der mangler i høj grad et decideret topnavn, selvom mange vil argumentere for at BMC’s Tejay van Garderen er løbets ubestridte topfavorit. Jeg er dog ikke helt overbevist, men jeg forventer, at han nok skal være med fremme. Han er dog blandt de to ryttere, som jeg mener skal være en smule større favoritter end de øvrige.
Tejay van Garderen, BMC
Tejay van Garderen vandt endelig noget. I Tour of California vandt han hele løbet og samtidigt tog han sjette etape, der var en enkeltstart. Sidste års vinder af den hvide ungdomstrøje i Tour de France.
Okay, det er ikke helt fair. Han har vundet enkelte etaper hist og her, primært i USA, men siden han tog skridtet op til WorldTouren, var Tour of California den første sejr i et etapeløb for Tejay van Garderen – og næppe den sidste. Han er nemlig skræddersyet til ugelange etapeløb, fordi han er stærk i bjergene og stærk på enkeltstarten.
Ruten her i Schweiz Rundt vil passe ham perfekt, og hvis han kan ride videre på formen fra Californien Rundt, så skal han nok være fremme, men Tejay van Garderen har det ofte med at være blandt de næstbedste i et etapeløb. Det hele afhænger af hvor stærkt han klatrer, og her er han ikke altid lige overbevisende, om end han holder et højt niveau.
Rui Costa, Movistar
Rui Costa har udviklet sig år for år, og sidste år nuppede han sejren i Tour de Suisse efter en flot præstation. Han klatrer godt, han kører en fornuftig enkeltstart, og han har sin force i disse ugelange etapeløb. I år har han vundet Klasika Primavera, mens han blev nummer fem i Volta ao Algarve og nummer ni i Liege-Bastogne-Liege. Det er dog hans seneste tredjeplads i Romandiet Rundt, der gør at man kan forvente noget af Rui Costa.
Han stiller op som forsvarende vinder, og hans form tyder på, at han er skarp i denne sæson igen. Han ved godt, at han kommer til at arbejde for Alejandro Valverde under Tour de France, hvorfor han der vil være begrænset til at gå på jagt efter etapesejre af og til, og dermed er hans største chance for stor succes i dette løb.
Hans enkeltstart er god, men normalvist vil den være dårligere end Tejay van Garderens. Til gengæld kan han lave lidt mere i bjergene, hvor det i højere grad handler om forsvar for Tejay van Garderen. Den kuperede enkeltstart bør dog gøre, at han har lidt bedre chancer mod amerikaneren i den disciplin.
Øvrige favoritter
Thibaut Pinot, FDJ
En, der altid er stærk i juni, er Thibaut Pinot. I 2010, hvilket var hans første sæson som professionel, var han meget offensiv i Criterium du Dauphine. Året efter vendte han tilbage endnu stærkere end året forinden, og han var en af de stærkeste i bjergene. I 2012 var han med i Tour de Suisse, hvor han igen viste stærke bjergben, før han tog til Tour de France og kørte en tiendeplads hjem.
Franskmanden tager muligvis til Schweiz for at undgå det massive pres i Frankrig før Tour de France, og her kan han forberede sig lidt roligere. Han er en af de stærkeste unge bjergryttere i feltet, og han kan godt køre en godkendt enkeltstart. Tour de France er dog hans helt store mål, hvorfor formen stadig kun skal finpudses her i Schweiz, men hvis sejren er tæt på for Pinot, så kører han for den – absolut.
Michele Scarponi, Lampre-Merida
Scarponi kommer direkte fra Giro d’Italia, og det bør betyde, at hans form er bedre end mange af konkurrenternes. Der er selvfølgelig lidt undtagelser her, og man skal blandt andet huske på, at Tour de Suisse starter næsten en unge efter Criterium du Dauphine ligesom Giro d’Italia i år sluttede ret tidligt.
Men hvis Michele Scarponi har formået at bevare formen til Schweiz Rundt, så bør hans chance for at lave noget her, være ret pænt, i og med konkurrenterne ikke har det allerhøjeste niveau, hvorfor selv en aldrende Scarponi bør kunne lege med.
Daniel Martin, Garmin-Sharp
Daniel Martin ligner Garmins bedste bud på en topplacering, og Garmins irer er en meget skarp rytter. Han er intelligent og råstærk, og han fighter hele vejen igennem. Han har i år vundet Katalonien Rundt, mens han også var ret stærk i Ardennerne, hvor det blev en fjerdeplads i Fleche-Wallonne og en sejr i Liege-Bastogne-Liege.
Spørgsmålet er hvor meget, han vil ofre i dette løb, og jeg kunne sagtens forestille mig, at han endte med at tage det hele lidt roligt. Men hvis han kører sig ud, så har han bestemt en chance for at kæmpe med om sejren her.
Bauke Mollema, Blanco Pro Cycling
Hollandske Bauke Mollema er lidt en joker. Jeg kan godt lide ham, og han er ret dygtig til disse korte etapeløb, hvis han kører efter det. Han har en fjerdeplads fra Vuelta a España på CV’et, ligesom han tidligere har hentet topplaceringer i Baskerlandet Rundt og Polen Rundt. I 2011 blev han nummer fem i dette løb.
I år skal han være holdets Tour de France-kaptajn, og han skal således pudse formen af her i Schweiz. Han er blevet ret god til enkeltstarter på det seneste, og hvis han formår at holde kæden stram, så skal han bestemt nævnes. Men mest realistisk er det nok, at han kører en solid placering hjem i toppen af klassementet. Han er lidt en allrounder, der kan det hele efterhånden.
Roman Kreuziger, Team Saxo-Tinkoff
Roman Kreuziger ville være perfekt til dette løb for et par år tilbage, hvor han for øvrigt også vandt løbet. Men Kreuziger, der fortsat er stærk i bjergene, er blevet svag på enkeltstarten, og det gør det svært at vinde løbet.
Han skal dog så småt til at finde Tour de France-formen frem, og samtidigt får han her en oplagt chance for at køre for sig selv. Sidste år blev han nummer seks i løbet, og han har tidligere vundet løbet ligesom han blev nummer tre i 2009.
Han stagnerede dog en del på enkeltstartsdisciplinen hos Astana, og nu er han faktisk ret ordinær i kampen mod uret. Det er noget, Riis gerne vil arbejde med, men det er næppe sket endnu. Og selvom han kan gøre en god figur her, så tror jeg han må indstille sig på, at det nok ikke bliver sejren, han skal kæmpe om.
Janez Brajkovic, Astana
Hos Astana må man satse på Janez Brajkovic, der tidligere har vundet et af disse juni-løb. Det skete da han i overbevisende stil vandt Criterium du Dauphine foran Alberto Contador tilbage i 2010.
Han er dog ikke længere så stærk, og en sejr ville være en lille overraskelse for Brajkovic, der dog i stedet sagtens kan ende med at køre en ganske solid placering hjem i det samlede klassement. Men rammer han pludselig topformen som dengang og finder det niveau, så er han afgjort en favorit til løbet.
Outsidere
Hvis man kigger lidt på de outsidere, der måske kan gøre en god figur – men næppe vinde løbet, så er der en række navne, der kan være ret interessante.
En af dem er Ivan Basso (Cannondale), der missede Giro d’Italia i sidste øjeblik. Dieselmotoren får det svært her i Schweiz Rundt. Brian Vandborg udtaler, at han nærmest ikke har kørt, så det ser svært ud.
Hvis Michele Scarponi ikke er helt klar, så står Diego Ulissi (Lampre) klar. Jeg tvivlede lidt på ham i klassementssammenhæng i et par år, men i år har han forbedret sig voldsomt. Han kører en solid enkeltstart, og så klatrer han ret godt i længere tid nu. Han blev nummer syv i Paris-Nice, han vandt Settimana Coppi e Bartali, og så blev han senest nummer seks i Bayern Rundfahrt. Der er stor fremtid i ham.
Hos RadioShack har man en trio bestående af Maxime Monfort, Andreas Klöden og Andy Schleck. Andy Schleck har haft en uheldig sæson, og selv under bedre forudsætninger havde han ikke været i nærheden af noget her udover et par udbrud. For et par år siden havde det her løb været perfekt for Klöden, men alderen trykker så småt, hvorfor Monfort muligvis kan ende med at blive den bedste rytter her.
Sidste års vinder af Giro d’Italia, Ryder Hesjedal (Garmin), vender tilbage til løb her i Schweiz Rundt. Jeg tvivler lidt på ham, primært fordi det er et optaktsløb til Tour de France, og han vil nok hellere holde lidt igen før det franske etapeløb.
Udover Kreuziger har det danske hold også Nicolas Roche (Team Saxo-Tinkoff). Han havde et skuffende forår, og skal nu forsøge at overbevise holdet om at han var investeringen værd her i den kommende tid. Men han er ikke skræddersyet til de her løb – hans enkeltstart er ikke god nok, og han klatrer ikke på niveau med de bedste. Det her løb bliver til ære for Roman Kreuziger.
Peter Velits (Omega Pharma-Quick Step) skal forsøge at finde den Vuelta-form, han havde for et par år tilbage. Han har kørt solidt siden det, men han har manglet det sidste niveau i meget lang tid, og her i Schweiz Rundt er han holdets bedste bud på en topplacering i det samlede klassement.
Og så skal Cameron Meyer (Orica-GreenEDGE) også bevise, at han kan tage talentet videre. Han har et par solide placeringer i etapeløb som Tyrkiet Rundt og Californien Rundt i denne sæson, men begge gange skete det i svage felter, hvorfor det er knap så imponerende igen.
Slutteligt vil jeg kigge lidt mod Team Sky, der helt afgjort stiller med et B-hold (eller C-hold) her i Schweiz. Men unge Joe Dombrowski (Sky) kan måske endelig få lov til at køre sin egen chance.
Han er ung, men han er hypertalentfuld. Han har bare ikke rigtigt fået chancen hos Skys mange klassementsryttere. Giv ham et år eller to, og så flyver han i den grad. Måske allerede her i Schweiz Rundt.
