Optakt - Post Danmark Rundt 2015: Bredt og åbent felt

Post Danmark Rundt er klar til den 25. udgave af det traditionsrige danske løb. Tirsdag 4. august går det løs med en strid og potentiel sprængfarlig etape langs vestkysten. BetXpers Jesper Sørensen har kigget nærmere på favoritter, outsidere og ruten. Bemærk også, at stort set hele løbet live-transmitteres.

Post Danmark Rundt vender igen i år tilbage lige efter Tour de France. Utallige danske fans er stadig ramt af Tour-feberen, hvilket i den grad kan ses på landevejene, når løbet slår sin vej forbi de danske byer.

I år er løbet endda også tilgængeligt for hele verden: der vil nemlig være live-tv (DR og Eurosport 2) fra årets løb på alle etaper undtagen én.

Samtidigt har man i år også et ganske et interessant felt. De helt store navne er her naturligvis ikke - dertil er løbet ikke helt interessant nok - men der er en række talenter og dygtige ryttere, der har fundet vej til det danske løb, så lur mig om vi ikke får et godt cykelløb alligevel, selvom vi mangler navne som Mark Cavendish og co.

Odds & Tips

Hold øje med vinderspil og h2h-tips fra BetXperts eksperter:

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard

Favoritten

I et løb som dette vil der være utrolig stor forskel på, hvordan folk anser favoritværdigheden. Post Danmark Rundt og andre lignende løb bliver bare kørt på en anden måde end for eksempel Paris-Nice eller Tour de France. Det er mindre kontrollerbart, hvilket vi blandt andet så i sidste års udgave, hvor sejren blev afgjort på allersidste etape – kunne man forestille sig, at fx Tour de France ville blive afgjort via et udbrud på Champs Elysees?

Det er et rart afbræk for mig med disse løb lige efter Tour de France, for i det franske etapeløb er der meget få ting, der overlades til tilfældighederne – men det er ikke altid tilfældet i disse løb, og det giver et herligt uforudsigeligt løb. Med det sagt, så lad os kigge på nogle løbsfavoritter.

Jakob Fuglsang, Astana

Som jeg ser det, er danske Jakob Fuglsang løbets favorit. Han vil være favoritten på Kiddesvej-etapen, og han kører en god nok enkeltstart til at køre sejren hjem. Hans enkeltstart har set bedre dage, men umiddelbart er der ikke rigtigt nogen tempomonstre, der burde kunne nuppe sejren via en meget stærk enkeltstart – i al fald ikke som også klatrer godt nok til at sidde med i klassementet.

Hans problem er måske motivationen. Han har vundet løbet tre gange tidligere, og spørgsmålet er om det vil give ham noget at vinde en fjerde gang. Sidste år udgik han inden Kiddesvej blev ramt, og i det hele taget virkede han ikke vanvittigt motiveret dengang. Han havde fået nok af alle de styrt, der ramte ham indenfor en kort periode.

Ligeledes er hans hold - Astana - også ringe. Udover Valerio Agnoli, der selv kunne køre et godt klassement her, så er der ikke meget kvalitet på holdet, og spørgsmålet er, hvordan det vil se ud, hvis det er Fuglsang og Astana, der skal kontrollere løbet. Her kunne de sagtens blive udfordret, især af Lotto-Soudal eller Team Sky, der i min optik ser ret stærke ud.

Hvis Jakob Fuglsang er motiveret, så er han dog løbets bedste rytter i min optik. Han bør være bedre end Bak og co. på Kiddesvej-etapen, og hans enkeltstart er fin nok til at forsvare løbets føring, men motivationsspørgsmålet er ret væsentligt.

Seriøse udfordrere

Der er for mig at se et ret bredt felt i årets løb, mest af alt fordi løbet i min optik mangler den rytter, der har den perfekte kombination af klatreegenskaber og tempoegenskaber. I kategorien efter Fuglsang har jeg fundet to ryttere, jeg selv forventer meget af i dette løb.

Lars Bak, Lotto-Soudal

Den ene er naturligvis Lars Bak, der var rigtig, rigtig stærk under årets Tour de France. Så stærk at han havde energi til at angribe på Alpe d’Huez-etapen. Sidste år blev han nummer to i dette løb, og det er et af de meget få løb om året, hvor han har lov til at være holdets kaptajn. Modsat Fuglsang tvivler jeg ikke det mindste på Baks motivation her.

Men det er altså værd at bemærke, at han sidste år var nummer seks i klassementet efter enkeltstarten – 40 sekunder efter Manuele Boaro. Det var altså takket være udbruddet, at han blev nummer to. På Kiddesvej-etapen var han blevet nummer 6, 14 sekunder efter Boaro, og på enkeltstarten i Middelfart blev han nummer 11 og tabte 37 sekunder til Lutsenko. Så det var ikke just, fordi han kørte det bedste løb, og uden den sidste etape, var det ikke endt med et godt resultat for ham.

I år kræver det altså en bedre præstation på Kiddesvej og især på enkeltstarten. Han er ikke favoritten nogen af stederne, men han kan godt vinde på Kiddesvej, hvis han får sat et veltimet angreb ind a la det, Manuele Boaro lavede sidste år. Dertil har han benene. Man skal huske på, at han blev 2’er i løbet i 2013 også, så han kan sagtens. Dengang sad han med alle favoritterne ind på Vejle-etapen, men også der mistede han meget tid på enkeltstarten (18 sekunder til Kelderman).

Styrken ved Lars Bak, er at han ikke er bange for at bruge alle løbets etaper. Det så vi sidste år, hvor han var en af animatorerne på sidste etape, men vi så det også i 2013, hvor han på 1. etape kører afsted med blandt andre Magnus Cort og nupper 10 sekunder på feltet. Vi kan forvente at se ham give den gas alle fem dage, og han er en af feltets mest motiverede ryttere i dette løb.

Lars Petter Nordhaug, Team Sky

Jeg har også store forventninger til en anden Lars, nemlig norske Lars Petter Nordhaug. Da han var med i løbet tilbage i 2012 vandt han på Kiddesvej, men efter en meget, meget dårlig enkeltstart, mistede han trøjen. Han endte som nummer ti, 41 sekunder efter Lieuwe Westra.

Enkeltstarten er afgjort hans helt store hæmsko i år igen, men han er en af favoritterne til at vinde på Kiddesvej, og i så fald står han med en god chance for at vinde løbet. Tidligere på året vandt han Tour de Yorkshire efter et perfekt holdarbejde fra Sky, og tidligere har han vundet løb som GP Montreal.

Han er en glimrende puncheur, der efter et par sæsoner hos Blanco/Belkin, er tilbage hos Sky, hvor han har tidligere har været meget stærk. Han har et meget, meget stærkt hold omkring sig med navne som Knees, Siutsou, Swift, Sebastian Henao og den unge stagiaire (på prøve) Alex Peeters. Herudover er også Sutton og Earle på holdet – det står i stærk kontrast til fx Jakob Fuglsangs Astana.

Enkeltstarten gør det afgjort svært for ham, men jeg synes ikke, man bør afskrive ham på grund af den. Han kunne meget vel vinde på Kiddesvej, og så kræver det blot en god dag på enkeltstarten. Det kan dog godt blive en svær mission.

Under alle omstændigheder bør han være lidt ekstra motiveret, da Norge i disse dage kæmper for at få 6 VM-pladser mod de 3 pladser, det ellers kan ende med. Spørgsmålet er, hvor meget det betyder, men tilbage i 2011 kæmpede briterne røven ud af bukserne op mod deadline for at få ekstra pladser til VM i Danmark – som Mark Cavendish endte med at vinde.

Mange stærke outsidere

Som det måske kan aflæses ovenover, så er jeg ikke helt overbevist om, at vinderen nødvendigvis bliver en af de tre. For feltet i år er rigtig stærkt, og med flere gode puncheurs i feltet, så bliver det afgjort på enkeltstarten i år. Det er jeg helt overbevist om.

Kigger man på Tinkoff-Saxos hold, så har de ikke en oplagt vinder – men til gengæld har de bredden. Både Matti Breschel og Michael Mørkøv har vist rigtig god form i Belgien op til løbet, hvor de begge markerede sig helt fremme. Matti Breschel er utvivlsomt bedst på Kiddesvej-etapen, men han kører desværre også en ringe enkeltstart. Mørkøv har jeg aldrig rigtigt troet på som en kommende Post Danmark Rundt-vinder, og jeg tvivler også i år.

Jay McCarthy har haft en fin sæson, og som U23-rytter var han ganske stærk på små bakker, og også han kørte med i Tour de Wallonie. Hans enkeltstart er solid, men kunne godt være bedre. Det bedste bud på en vinder er i min optik Christopher Juul-Jensen. Han er deres bedste tempokører, og sidste år kørte han solidt på Kiddesvej. Det er ham, jeg ville placere min tro på, men Tinkoff-Saxos styrke er deres bredde, så deres folk skal ud i offensiven – akkurat som vi har set dem gøre de sidste mange år af løbet. Opdatering: Sidste års vinder, Michael Valgren, stiller til start alligevel i stedet for Oliver Zaugg. Det bør fortsat primært handle om Christopher Juul-Jensen, som jeg personligt har som en ret stor kandidat til sejren. Valgren vandt sidste år ved at holde sig fremme i Vejle og på enkeltstarten, og så tage det hele på sidste etape - den opskrift mislykkes oftere end den lykkes.

Sidste år kom Lotto-Soudal med en del ryttere til Post Danmark Rundt, der imponerede. Fulgte man med i forårsklassikerne i år, så kan man ikke have undgået at have hørt om Tiesj Benoot – men han blev faktisk nummer tre på Kiddesvej-etapen i sit første løb som professionel sidste år. Han er dog ikke med i år, men det er Sean de Bie, der sluttede på en sjetteplads. Han var dog nummer fire efter enkeltstarten sidste år. Han kørte godt i Vejle og samtidigt kørte han en god enkeltstart. I år er han et år ældre og har bygget lidt mere på, så jeg vil bestemt ikke afskrive ham, selvom det handler om Lars Bak.

I tilfælde af at Fuglsang skulle ryge ud af løbet, så har Astana en joker i Valerio Agnoli. Han kørte sin chance sidste år og blev nummer otte i løbet efter en dårlig enkeltstart. Enkeltstarten gør det svært at vinde, men Agnoli er en dygtig rytter, når han en sjælden gang for lov at arbejde for sig selv.

Team Sky har andre kort end Lars Petter Nordhaug at spille ud. En af dem er Sebastian Henao, der er en glimrende klatrer. Kiddesvej er måske for kort og motivationen for lille, men om kort tid skal Sebastian Henao køre Tour de l’Avenir for Colombia, så formen må være på et fint sted, hvis han vil vinde det franske ungdomsløb. Ben Swift kunne også være ret interessant, da han bare bliver bedre og bedre på stigningerne, samtidigt med at han er ret hurtig på stregen.

En jeg personligt er spændt på er Edvald Boasson Hagen. Som nævnt er Norge tæt på 6 VM-pladser, og i kraft af Post Danmark Rundts løbsstatus som 2.HC, så kan der hentes mange point i Danmark. Samtidigt synes jeg, at Edvald Boasson Hagen har vist, at han blot bliver bedre og bedre på bakkerne. Hvis han tør satse lidt mere i finalerne, så kan han blive en rigtig farlig rytter – jeg kunne godt ønske mig, at han turde angribe i stedet for at satse på spurten. Samtidigt kører han en god enkeltstart. Kiddesvej er måske for hård for ham, men han er afgjort en farlig joker.

Inden jeg vender snuden mod de danske hold, så er der lige to interessante italienere i feltet. Den ene er Enrico Gasparotto, der før har gjort det godt på Kiddesvej. Det var dog helt tilbage i 2007. Gasparotto er på sine bedste dage en forrygende puncheur, og i år blev han for eksempel nummer 8 i Amstel Gold Race.

Spørgsmålet er, hvor formen er, og så gentager jeg nok også mig selv, når jeg siger, at enkeltstarten bliver en hæmsko for ham. Den anden italiener, der er interessant, er Enrico Battaglin fra Bardiani-holdet. Der er lidt forvirring om deres hold, for ifølge løbets hjemmeside stiller de med et vanvittigt stærkt hold – det stemmer dog ikke overens med holdets egen hjemmeside. Fælles for begge hold, er at Battaglin står på listen, og han er en glimrende puncheur, der er ret hurtig på stregen. Han har tidligere vundet to etaper i Giro d’Italia. Han var dog med i løbet i 2013, hvor han ikke viste noget som helst.

Danske forhåbninger

Så er det tid til de danske forhåbninger. Hos Cult Energy håber man på et stort resultat, og det er nok Linus Gerdemann, Rasmus Guldhammer eller Troels Vinther, der skal stå for dette. Gerdemann vandt tidligere på sæsonen Tour de Luxembourg, mens Rasmus Guldhammer ikke har vist helt så meget, som jeg havde håbet på i år. Det er dog ham, jeg tror mest på i klassementet. Sidste år kørte han dog ikke nogen god enkeltstart.

Hos coloQuick-holdet har man Alexander Kamp, der meget muligt har været den bedste danske rytter i denne sæson. Kamp har længe været et stort talent, men det er først i år, at han for alvor har fået tilliden som kaptajn. Han vandt bronze under DM, og har tidligere vundet både Skive-løbet og GP Horsens. Jeg tror, han får det svært i Post Danmark Rundt, men det er værd at holde øje med ham. Mads Würtz er også meget formstærk for tiden.

Hos TreFor Bluewater har man endnu ikke udtaget holdet, men mon ikke det bliver Asbjørn og Søren Kragh Andersen, man skal holde øje med. Begge har kørt stærkt i denne sæson. Og specielt hos Søren Kragh Andersen må selvtilliden være i top efter hans flotte sejr til gadeløbet i Hadsten torsdag aften. Derudover kører han også en fremragende enkeltstart, så hvis han kan holde sig til i Vejle, så bliver han pludselig farlig. 

Det danske landshold stiller til start med et meget ungt hold, hvor Magnus Cort står i spidsen. Cort har haft en fin sæson hos Orica-GreenEDGE indtil videre, og han er også et godt bud på et fint resultat her. Det kræver dog, at han klarer Kiddesvej godt, og dernæst fyrer en god enkeltstart af. Det er noget, han indtil videre ikke har formået.

Ruten

Post Danmark Rundt starter i år i Struer. 1. etape skal nemlig køres fra Struer til Holstebro over 180 kilometer. De danske arrangører nyder gerne at lave en lidt svær indledning på løbet, der kan åbne det hele en anelse, og i år er ingen undtagelse. Udfordringen på 1. etape bliver nemlig de 60 kilometer, de kører langs Vesterhavet midt på etapen. Efter disse 60 kilometer resterer der dog stadig 80 kilometer af etapen, hvorfor det bør være et stort felt, der kommer samlet til målstregen, hvor en massespurt forventes. Det kan dog ikke udelukkes, at en favorit eller to bliver fanget lidt i vinden. Den 4,8 kilometer rundstrækning i Holstebro skal køres 3 omgange, og den er flad. Det ligner en massespurt.

2. etape går fra Ringkøbing til Aarhus og måler hele 235 kilometer. Tværs over hele Jylland. Rytterne passerer undervejs Yding Skovhøj, og faktisk er der omkring 1.800 højdemeter undervejs på etapen, så måske nogle af de tunge drenge vil blive sorteret fra. Længden spiller også ind, da 235 kilometer er den længste etape i lang tid i dette løb. I Aarhus kører de den velkendte rundstrækning, der har mål på Strandvejen. Det var her, Andrea Guardini vandt sidste år, så det er altså igen en hurtig mand vi skal have fat i – også selvom der er mange højdemeter.

Løbets konge-etape – men nok ikke mest afgørende – er som altid Vejle-etapen. Årets 3. etape er speciel, fordi den både starter og slutter i Vejle. Etapen er 185 kilometer lang, og den er vældig kuperet. Faktisk en tand flere højdemeter end dagen før, og arrangørerne selv skriver, at det er den hårdeste etape i løbet nogensinde. Det går op og ned hele dagen, hvor der blandt andet præsenteres helt nye bakker i Post Danmark Rundt-regi. Til sidst skal der dog køres den velkendte strækning på Kiddesvej, der måler 5,7 kilometer. Man skal have en god dag her, hvis man vil vinde løbet, men taber man 10-20 sekunder, så er det ikke helt katastrofalt, så længe man besidder en god enkeltstart.

4. etape er den eneste etape, der ikke vises på TV. Det skyldes, at det er en kort, formiddagsetape på 115 kilometer fra Slagelse til Frederiksværk. I 2011 sluttede denne etape også i Frederiksværk, og dengang vandt Sacha Modolo spurten. Det er en stigende afslutning, der passer de puncy sprintere bedst.

Løbets vigtigste etape er 5. etape. Bare spørg Matti Breschel, der flere gange har tabt løbet på enkeltstarten. Helsingør-enkeltstarten er 13,6 kilometer lang, og ruten er ligesom den var i 2006 og 2011. Post Danmark Rundt er så kort et løb, at enkeltstarten er meget vigtig – kan du ikke køre en god enkeltstart, så vinder du næppe løbet, medmindre man for alvor har sat konkurrenterne på plads. I 2011 var det Richie Porte, der vandt enkeltstarten, mens Simon Gerrans kørte en så tilpas god enkeltstart, at han lidt overraskende endte med at vinde løbet.

Løbets sidste etape er 6. etape fra Hillerød til Frederiksberg på 150 kilometer. Det er den klassiske med afslutning på Frederiksberg Allé, og altså dette løbs svar på Champs Elysees-etapen – med den undtagelse, at der virkelig bliver kørt cykelløb. Sidste år blev etapen afgjort på denne etape, da Valgren sneg sig med i et meget stærkt udbrud, og han derfor vandt løbet. Det var ellers holdkammeraten Manuele Boaro, der var i løbets førertrøje før etapen, men da Bak og andre stærke ryttere sad i udbruddet, kørte Valgren med – og så endte Boaro med at tabe trøjen på den sidste etape. Det er han i øvrigt lidt en specialist til, da det også skete i år i Circuit Cycliste Sarthe. Men i bund og grund er det en sprinteretape.

TV-sendetider

Tirsdag den 4. august:  Live på DR1 kl. 15:00-17:00  AftenTour på DR1 kl. 21:55-22:20 

Onsdag den 5. august:  Live på DR1 kl. 15:00-17:00  AftenTour på DR1 kl. 21:55-22:20 

Torsdag den 6. august:  Live på DR1 kl. 15:00-17:00  AftenTour på DR1 kl. 21:55-22:20 

Fredag den 7. august:  Live på DR3 kl. 19:00-20:00  Live på DR1 kl. 19:45-21:00 

Lørdag den 8. august:  Live på DR1 14:10-16:15  AftenTour på DR1 kl. 18:50