Tennis: En lille uge efter ATP World Tour Finals i London går det nu løs i Sao Paulo med de knapt så glamourøse, men stadig interessante (og spilbare) Challenger Tour Finals.

På indendørs grus i den brasilianske storby skal det afgøres, hvem der tager titlen som årets bedste Challenger-spiller, og feltet ser i år rigtigt spændende ud. 

Feltet består af de syv spillere der har klaret sig bedst i år (og har spillet minimum 10 Challenger-turneringer) plus et wildcard. De to bedste i hver gruppe går i semifinalerne. En vigtig ting at notere sig er, at banerne efter sigende er temmelig hurtige. 

 

Hold øje med eksperttips fra Tennistipper (i skrivende stund er der 1 Challenger Finals-spilforslag på bordet)

Vinder

Vinder-chance Bedste odds Bookmaker
Bolelli 22% 3,50 Unibet
Schwartzman 18% 5,50
Bet365
Souza 15% 7,00 Unibet
Estrella 13% 7,00 Unibet
Rola 10% 8,00 Bet365
Haider-Maurer 7% 8,00 Bet365
Gonzalez 13% 8,00
Unibet
Clezar 2% 26,00 Unibet

Gruppe A

Simone Bolelli, Italien (1)

Victor Estrella Burgos, Den Dominikanske Republik (3)

Andreas Haider-Maurer, Østrig (5)

Maximo Gonzalez, Argentina (7)

Simone Bolelli

Vinder-odds 3,50 (Unibet*)

Chancevurdering: 22%

Den rutinerede italiener kommer til Sao Paulo med 4 Challenger-titler i år. Han er vel nok spilleren med det højeste topniveau i feltet og også en af dem der har leveret bedst på ATP-niveau. Han har dog ikke spillet på grus siden august, og har ikke imponeret voldsomt de seneste uger med nederlag til Przysiezny i Geneve og Karatsev i Ortisei.

Derfor synes jeg også 3,50 er alt for lavt, specielt på Challenger-niveau, hvor alle 8 spillere kan slå hinanden på kryds og tværs. Samtidig kan han få nok at se til hvis Estrella finder formen fra i sommer mens Maximo Gonzalez altid er farlig på grus i Sydamerika.

Victor Estrella Burgos

Vinder-odds 7,00 (Unibet*, Bet365*)

Chancevurdering: 13%

Feltets ældste spiller, Victor Estrella, har imponeret alt og alle i år. Flere gode resultater på ATP-niveau, primært på hardcourt, inklusive 3. runde i US Open, har gjort Estrella til lidt af en publikumsfavorit. Den ydmyge dominikaner kommer godt nok med to indendørsnederlag på stribe, men inden da bød den på en Challenger-titel i Pereira, hvor han slog Joao Souza i finalen, og efterfølgende en finale i Cali, hvor han tabte knebent til Paolo Lorenzi. Finder Estrella niveauet fra i sommer og kombinerer det med sine gode evner på grus, så venter der her en farlig outsider.

Andreas Haider-Maurer

Vinder-odds 8,00 (Unibet*, Bet365*)

Chancevurdering: 7%

Den store østriger er ikke prototypen på en grushaj, men man skal ikke lade sig narre. Med 47-20 på grus i år har han understreget hvor stærk han er på underlaget. Han har da også 2 titler i år i Brasov og Trnava mens han kan tilføje en række semifinaler og en finale, også på grus.

Østrigeren er typen man måske ikke vil smide sine penge efter, men også typen man efterfølgende ærgrer sig over man ikke satsede på. Hans spillestil er ikke så tiltalende, men han har stor motivation og en stærk psyke, og han kommer til Sao Paulo som underdog, hvilket formentlig passer ham fint.

Maximo Gonzalez

Vinder-odds 8,00 (Unibet*)

Chancevurdering: 13%

Den 8. seedede argentiner er født til at spille på grus. 44-17 i år fortæller den historie ganske fint. Gonzalez er bestemt ikke uden muligheder for at levere positivt – han har 3 titler på grus i år, og samtidig også en semifinale i Kitzbühel på ATP-niveau.

Maximo Gonzalez vinder: Odds 8 hos Unibet*

Jeg er tilbøjelig til at sige, at på grus er han sammen med Bolelli den med det højeste topniveau i dette felt. Indendørsbetingelserne kan blive en ulempe for ham, men han ligner alligevel et af de mest interessante spil, oddset taget i betragtning.

Gruppe B

Diego Sebastian Schwartzman , Argentina (2)

Blaz Rola, Slovenien (4)

Joao Souza, Brasilien (6)

Guillermo Clezar, Brasilien (8/WC)

Diego Sebastian Schwartzman

Vinder-odds 5,50 (Unibet*, Bet365*)

Chancevurdering: 18%

Den lille argentiner har haft et forrygende år. 53-23 på grus, herunder 4 Challenger-titler, alle på grus, understreger, at han virkelig er rykket. Og af mange betegnes han da også som en af 2014´s mest interessante spillere, og han bør anses som een af feltets topfavoritter.

Det har bookmakerne tilsyneladende også fundet ud af. Oddset for outright faldt nemlig fra 11 til det halve, endda efter grupperne blev offentliggjort, hvilket man kan undre sig over, når de øvrige navne er Blaz Rola og Joao Souza, samt wildcardet Guilherme Clezar. Nu kniber det nok med værdien.

Blaz Rola

Vinder-odds 8,00 (Unibet*, Bet365*)

Chancevurdering: 10%

Den unge slovener har også haft lidt af en gennembrudssæson. Han kommer kun med en enkelt Challenger-titel, i Guangzhou, på hardcourt, men til gengæld hele 4 finaler og flere semifinaler på grus. Det passer formentlig sloveneren glimrende, at forholdene er ganske hurtige, da han så kan udnytte sit aggressive spil og store serv.

Han er en af de navne jeg også tror en smule på, men jeg kunne godt frygte for gruppen, hvor jeg ser Schwartzman som favorit, og samtidig kan han få bøvl med Joao Souza, der er på hjemmebane og ligeledes har et spil, der passer godt til hurtige forhold. Rola kommer dog fra indendørs i Champaign, og selvom det var hardcourt, kan han måske tage lidt af det med sig.

Joao Souza

Vinder-odds 7,00 (Unibet*)

Chancevurdering: 15%

Brasilianeren skal forsøge at begejstre hjemmepublikummet. Souzas familie er fra byen og han er selv opvokset blot en time fra Sao Paulo. Det gør naturligvis motivationen enorm for Souza, der også har haft en ganske flot sæson. De indendørs forhold passer Souza godt, der har store kompetencer i serven og forhånden, og trods præference for grus, gerne vil spille meget aggressivt.

Joao Souza vinder: Odds 7 hos Unibet*

Det ligner en hård kamp at komme videre fra gruppen (han er 0-2 h2h mod både Rola og Schwartzman), og jeg kunne godt se opgøret mod Rola som lidt af en nøglekamp i den pulje. Jeg tror dog motivationen tæller meget her, og derfor er han et interessant bud som samlet vinder.
Se hele tip-analysen

Guilherme Clezar

Vinder-odds 26 (Unibet*)

Chancevurdering: 2%

Brasilianske Clezar er med på wildcard, hvilket har fået en del kritik, taget i betragtning at hjemmebanespilleren Souza allerede er med, og wildcardet mest skal give publikum noget at interessere sig for. Jeg levner ham ikke de store chancer, og han skuffede også fælt sidste år, da han også var med på wildcard. Oddset ser højt ud, men hans chance er lille. Han kan spille frit, men de øvrige spillere bør fortsat være et niveau over Clezar.