NHL åbner portene til 2005/06-sæsonen natten til den 6. oktober. Det tegner til at blive en spændende sæson efter et års fravær. Ventetiden har været rigtig lang og vi er i hvert fald nogle der har været godt og grundigt ”hockey-starved”!
Mange spillerskifter har fundet sted, og hele landskabet omkring ligaen har ændret sig. I nedenstående optakt er en kort opsummering af de vigtigste ændringer op til den nye sæson. Derefter følger en grundig gennemgang af hvert enkelt hold i henholdsvis Eastern og Western Conference.
BetXperts analyser af NHL-kampene vil - når vi kommer lidt tættere på natten til torsdag - kunne findes på følgende side: http://www.betxpert.com/ekspert/nhl/
Kommentarer – ros/ris og spørgsmål – til denne optakt kan skrives i følgende forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=16505&ForumID=9
NHL´s hjemmeside: www.nhl.com
NHL-optakt: Ændringer
The New NHL tager sit første spadestik med sæsonen 2005/06. Efter et års bitter lockout er der sket ændringer på det økonomiske område: I den måde spillerne bliver free agents på, i selve spillereglerne og i det format hvorefter grundspillet gennemføres.
Mindre forskel mellem klubberne
Økonomisk har NHL fået en såkaldt Salary Cap, der er flydende fra år til år, alt efter hvor høj indtjeningen for ligaen er. For i år er Cap´en sat til 39mio.$, hvilket er det højeste en klub må bruge på spillerlønninger. Individuelle salærer må ikke overstige 20%, hvilket vil sige at de højeste individuelle kontrakter for 2005/06 er på 7,5mio.$.
Bedre transferforhold for spillerne
Spillerne bliver tidligere i deres karriere free agents , hvilket vil sige de tidligere bliver i stand til at skifte klub uden at den oprindelige klub kan forlange kompensation. Tidligere skulle spillerne være 31. Nu bliver denne grænse over de kommende år sænket til 27. Startende med 2006/07, hvor man skal være 30, 2007/08 er det 29 osv. Desuden bliver man automatisk free agent efter 7 års tjeneste i en klub. Dvs. bryder man ind i NHL som 18-årig kan man være free agent som 25-årig.
Nye spilleregler
Der er talrige nye regler, der alle er designet i et forsøg på at åbne spillet op og skabe flere mål og målchancer. Kort oversigt over de vigtigste:
Målvogternes udstyr skæres ned, ikke flere Michelin-lignende goalies.
Two-line off-side fjernes (som i Europa), dvs. pasninger fra egen zone henover midterlinjen bliver lovlige.
Når et hold laver en ”icing” får de ikke lov til at skifte kæden ud, dvs. holdet der begår icing´en ikke får lov til at skifte deres trætte spillere ud.
Målvogterne må kun spille en puck, der er bag baglinjen, hvis de er indenfor et nyt ”felt” bag målet. Dvs. de kan ikke rende ud i hjørnerne og skyde pucken væk (det giver i hvert fald 2 min.straf, hvis de gør)
Zero tolerance fra dommerne overfor interference/hooking/holding.
Automatisk 2 minutters straf (delay of game) hvis en spiller fra egen zone skyder pucken ud, dvs. den regel der kun gjaldt for målvogterne nu også gælder for spillerne. Man må IKKE bare skyde pucken ud til publikum, når man er i problemer i egen zone.
Desuden indføres der som et lille kuriosum shoot-out el. straffeslag, såfremt der ikke er fundet en vinder efter 60 minutter + en 5 minutter 4on4 overtime. Dette vil næppe have anden betydning end ren underholdning for masserne. Vinderen får stadig 2 point og taberen 1 point, uanset om afgørelsen falder i overtime eller i shoot-out. Straffeslag er udelukkende gældende i grundspillet.
I playoff spilles stadig sudden-death overtime til man har fundet en vinder.
Nyt format
Grundspillet er blevet mere lokalt orienteret, mere rettet mod de enkelte divisioner og conferences. Tidligere spillere man langt flere kampe mellem de to conferences.
I NHL grundspillet, eller regular season om man vil, spiller hvert hold 82 kampe efter følgende format:
Hvert hold spiller 8 kampe mod hver enkelt af dets fire divisionsmodstandere= 32 kampe.
Hvert hold spiller 4 kampe mod de resterende 10 hold i sin Conference= 40 kampe.
Hvert hold spiller 10 såkaldte inter-conference kampe, dvs. Eastern mod Western opgør= 10 kampe.
(Disse inter-conference kampe spilles også efter bestemt system, men lad nu det ligge…)
I alt= 82 kampe.
Eastern Conference
Bud på stilling efter grundspillet:
Nr 1-3:
Tampa Bay Lightning
Philadelphia Flyers
Ottawa Senators
Nr. 4-7:
Boston Bruins
Montreal Canadiens
New Jersey Devils
Nr. 6-9:
New York Islanders
Atlanta Thrashers
Nr. 7-10:
Pittsburgh Penguins
Toronto Maple Leafs
Buffalo Sabres
Nr. 8-11:
Florida Panthers
Nr. 11-14:
Carolina Hurricanes
New York Rangers
Nr. 15:
Washington Capitals
Tampa Bay Lightning
Hos Tampa Bay har man været travlt optaget af at holde fast i det mandskab, der sikrede klubben mesterskabet sidst der blev spillet NHL hockey. Heftige lønforhøjelser har måttet udskrives til de bærende spillere, og der har ikke været plads til at hente mange nye folk under salary cap´en.
Til gengæld er Nikolai Khabibulin den eneste virkeligt vigtige spiller Tampa har måttet slippe, men han var jo også sublim mellem stængerne under Tampas rejse mod erobringen af Lord Stanley. Klart at det er et smerteligt tab at miste sin førstegoalie, og Tampa må i år klare sig med John Grahame og den aldrende Sean Burke på mål.
Heldigvis er de forsvarende mestres hold ellers næsten intakt. Offensiven med de unge stjerner Vincent Lecavalier og Brad Richards, seneste sæsons topscorer Martin St.Louis og erfarne Fredrik Modin som førende spillere må forventes at kværne videre i fri måldressur. Tampa har i øvrigt også hentet den glimrende Vaclav Prospal tilbage til folden, efter at denne havde en lille afstikker til Anaheim i 03/04.
I det mobile forsvar findes de offensive backs Pavel Kubina og Dan Boyle, der yder angrebet uvurderlig støtte med farlige rush op af banen. Darryl Sydor og Cory Sarich er mere stay-at-home defenders, der sammen med Tampas mange kvalitetsslidere ala Ruslan Fedotenko og Tim Taylor altid gør Bolts til en ubehagelig modstander. Største potentielle problem er manglende bredde i forsvaret, hvorfor skader til de bagerste folk kan få alvorlige konsekvenser.
Konklusion: De forsvarende mestre bliver svære at stoppe, om end man ikke skal glemme, at Tampa gik næsten skadesfri gennem 03/04, og at de i denne sæson vil være jaget vildt. Jeg mener dog stadig, at Tampa er for stærke for de resterende hold i Southeast. Få hold formår at forchecke så effektivt og spille i så højt tempo som Bolts, der med god ret har øjnene stift rettet mod førstepladsen i Eastern.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.1-3
Philadelphia Flyers
Den store historie fra The City of Brotherly Love er naturligvis forpligtelsen af selveste Peter Forsberg fra Colorado. Det har automatisk fået hockey-feberen til at rase, og samtlige sæsonkort til Wachovia Center er for længst revet væk, ligesom Flyers overalt nævnes som favorit til at snuppe Stanley-Cup´en for første gang siden 1975. Udover Forsberg er også hentet forsvarsspillerne Derian Hatcher og Mike Rathje for at tilføre de bagerste rækker mere toughness, samt Mike Knuble som målfarling wing.
Ellers har Flyers sagt farvel til næsten hele den gamle garde. LeClair, Amonte, Roenick og Recchi er alle væk, hvilket måske nok var nødvendigt for at skabe et nyt hold, men man skal heller ikke glemme, at de fire nævnte var afgørende for, at Flyers nåede Conference finalen i 03/04. Det kan meget vel skabe indkøringsvanskeligheder i begyndelsen af sæsonen.
Bortset fra det er Flyers et fysisk intimiderende mandskab, hvis råstyrke bliver svær at matche. Man er meget stærkt besat op gennem midten med Forsberg, Keith Primeau og Michal Handzus, og har udmærkede wings som Knuble, Simon Gagne, Sami Kapanen, og Branko Radivojevic. Der er god balance over hele holdet, og kvalitetsspillere på de fleste pladser. Det vil dog klæde bredden i offensiven, såfremt de to spændende rookies Mike Richards og Jeff Carter slår igennem, hvilket der da også er god sandsynlighed for de gør.
Forsvaret er en fin blanding af stay-at-home defenders som Hatcher, Rathje og Eric Desjardins samt offensivt dygtige backs som Joni Pitkanen og Kim Johnsson. Modstanderne kan hurtigt komme til at slå sig i Philly´s forsvarszone, hvor syngende bodychecks bliver en del af prisen man betaler for at nå ind på kassen.
Svaghedsmomenter er at de to nye stjernespillere Forsberg og Hatcher begge er meget skrøbelige mht. skader, og faktisk allerede har misset en del af træningslejren grundet skader. Desuden kan man med god ret spørge til om Flyers er gearet til det ”nye NHL”, hvor der bliver slået hårdt ned på hooking og holding. En spiller som Hatcher er ikke den hurtigste, og han skal være langt mere opmærksom på, hvordan han placerer sig.
Lidt tvivl er der også om hvorvidt Robert Esche er svaret på Philly´s evindelige målmandsproblemer. Esche gjorde det flot i 2003/04, men har trods alt endnu ikke vist sit værd som førstevalg over en hel sæson.
Konklusion: Alt i alt et topmandskab, der er klar favorit til at vinde Atlantic Division. Skader kan meget vel drille undervejs, men alligevel bør Flyers ubetinget besætte en topplacering i Eastern Conference.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.1-3
Ottawa Senators
I Ottawa fik man ny coach efter i slutspillet 2003/04 atter at være blevet elimineret af de forhadte rivaler fra Toronto. Ud røg den såkaldt ”bløde” Jacques Martin, og ind er kommet den hårde nyser Bryan Murray, der senest med stor succes fungerede som manager hos Anaheim.
På spillerfronten har Ottawa forholdt sig i ro med undtagelse af den blockbuster-handel man gennemførte med Atlanta. Ud røg den hyperfarlige wing Marian Hossa, og ind kom stortalentet Dany Heatley. På sigt kan denne handel vise sig ganske fordelagtig, da Heatley er yngre, og har potentialet til at blive en mere komplet spiller end Hossa. Ja, og så har man også bragt Dominik Hasek ind til at erstatte den skuffende Patrick Lalime, men mere om det nedenunder. Ellers har Sens mere skilt sig af med spillere. Ud er også røget Todd White, Radek Bonk og Greg de Vries.
Senators kan prale af en ung og uhyggelig stærk offensiv med spillere som Heatley, Martin Havlat, og Jason Spezza. Bryan Smolinski og kaptajn Daniel Alfredsson hører til de mere erfarne på et hold der kan stille to lynfarlige topkæder. Der er virkelig tempo og målfarlighed i toppen af Ottawas angrebspyramide. Angrebet får superb støtte fra de offensive backs Wade Redden og Zdeno Chara, og samlet er Ottawas fremadrettede kvaliteter helt i top.
Defensivt ser holdet ligeledes solidt ud, Chara, Redden, Chris Phillips og Anton Volchenkov. Bredden hos holdets backs er dog ikke den største, og skader kan blive fatale.
Største spørgsmål er dog i målet, hvor Dominik Hasek aka The Dominator, skal forsøge at leve op til fordums storhed. Det synes yderst risikabelt at overlade den vigtige post til den 40 årige Hasek, hvis fysik klart nok ikke er i top, men man mener åbenbart han kan levere varen i playoffs. We´ll see about that…Ottawa gambler, men på den anden side har de haft store genvordigheder på den position i årevis, og Hasek behøver ikke være nogen supermand bag et hold af Senators styrke.
Konklusion: Ottawas styrke er overordnet set et højt teknisk niveau, og speed ned gennem alle kæderne. Man råder over en talentmasse i topkæderne som få andre klubber, og skal på forhånd tildeles favoritværdigheden til at vinde den svære Northeast Division. Der er dog ikke plads til megen slinger i valsen, og at blive etter i østens grundspil bliver yderst vanskeligt, i og med man skal spille så mange kampe i den sværeste division.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.1-3
Boston Bruins
Boston havde lige efter lock-out´ens afslutning under fem spillere på kontrakt, og det lignede den helt store make-over i Beantown. Helt så voldsomt blev det nu ikke, og hovedparten af holdet fra 2003/04 er atter at finde hos Bruins. Pænt store investeringer er der dog blevet gennemført.
Vigtigst er de tre veteraner hentet via free agency. Alexei Zhamnov og Shawn McEachern til angrebet og Brian Leetch til forsvaret. Desuden Brad Isbister og Dave Scatchard til bredden, mens Sergei Gonchar og Martin Lapointe er væk. Det ligner umiddelbart det mest afbalancerede Bruins mandskab i mange år.
Nøglekæden i angrebet er tilbage. Selvfølgelig kunne man sige, for Boston´s vigtigste våben er og bliver førstekæden med Sergei Samsonov, Joe Thornton og Glen Murray. En næsten perfekt kombination af teknik og hurtighed ved Samsonov, råstyrke og spilforståelse i Thornton tilsat Murray´s rendyrkede målnæse. Lægger vi dertil de andre nytilkomne samt folk som Patrice Bergeron og PJ Axelsson er det ingen grund til at tvivle på, at Bruins kommer til at score masser af mål, og bliver en ret tough modstander. Afhængig af førstekæden bliver man dog i høj grad.
Leetch er naturligvis udset til at agere offensiv back, men han kommer også til at være styrmand i egen zone. Forsvaret har derudover spillere som Hal Gill, Ian Moran og Jiri Slegr, der dog alle fortrinsvis skal holde sig hjemme. Nick Boynton er endnu ikke under kontrakt. Boynton ville ellers være et fint supplement til Leetch, men Bruins spiller hardball i forhandlingerne med den unge defender. Det virker uigennemtænkt at nøle med kontrakt til Boynton. Samlet set et lidt tyndt Boston forsvar.
I mål er Bruins godt besat med Andrew Raycroft, der fik en glimrende debut sæson i 2003/04. Raycroft snuppede faktisk Calder trofæet, der gives til sæsonens bedste rookie, og ser ud til at være the real deal. I backup rollen er man også fint dækket ind med Tim Thomas og endnu et finsk målmandstalent i Hannu Toivonen.
Konklusion: Boston har samlet sig en god og bred trup, der igen kan nå over de 100 point, og sagtens kan tænkes at true Ottawa i kampen om divisionstitlen. Jeg er dog lidt lunken overfor Bruins defensiven, og mener bestemt de bør signe Boynton hurtigst muligt. Alt i alt tegner det til en god sæson for The B´s.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.4-7
Montreal Canadiens
Montreal er under ledelse af manager Bob Gainey stille og roligt ved at opbygge et højst interessant mandskab, der snart er klart til at spille med i toppen af Eastern. Kernen er bibeholdt hos traditionsklubben, der har utroligt mange talenter på vej op gennem rækkerne. Talenter som Les Habitants allerede til denne sæson venter sig meget af. Man har skilt sig af med en del ældre spillere som Patrice Brisebois og Yanic Perreult, og har har hentet lidt nyt ved Radek Bonk og Mathieu Dandenault.
De rutinerede nøglespillere i angrebet hedder Saku Koivu, Alexei Kovalev og Richard Zednik. De unge der allerede har bevist sig tæller Michael Ryder og Mike Ribeiro, og fra farm-systemet vil youngsters som Tomas Plekanec, Alexander Perezhogin eller måske overraskelsen Guillaume Latendresse presse sig på. En talentfuld samling forwards, der måske ikke er helt flyvefærdig endnu, men som har potentialet til at katapultere Les Canadiens op i toppen af den lokale division.
Særligt hvis de får hjælp fra forsvaret, der ledes af Sheldon Souray, Craig Rivet og Andrei Markov. Defensiven er ikke så fint besat som angrebet, men også til defensiven har man gode unge spillere som Mike Komisarek og Ron Hainsey. Forstærkningen Dandenault fra Detroit vil desuden give lidt mere råstyrke.
I målet hersker José Theodore uindskrænket, og han hører efter min bedste overbevisning til blandt ligaens absolut bedste på den post. Backup bliver unge Yann Danis efter at Cristobal Huet pådrog sig en alvorlig skade tilbage i juni.
Svaghederne hos Canadiens er som sædvanligt at man rent fysisk halter efter divisionsrivaler som Toronto og Boston, og endnu ikke har et spillemæssigt niveau som Ottawa.
Konklusion: Montreal har tegningen til noget rigtig godt, og med et mandskab der er forstærket i forhold til 2003/04, burde Habs placere sig pænt og deltagelse i playoffs er et must.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.5-8
New Jersey Devils
Hos New Jersey har man så vidt muligt søgt at holde fast i så mange rutinerede spillere som muligt, og det er da også lykkedes ganske godt. Det er dog ikke til at slippe uden om, at Devils berømmede forsvar er blevet ramt af et par alvorlige spillerafgange i form af Scott Stevens, der har indstillet karrieren, og Scott Niedermayer, der foretrak en klækkelig lønforhøjelse hos Anaheim.
Manager Lou Lamorielleo har søgt at afbøde skaden ved at hente Vladimir Malkhov, Richard Matvichuk og Dan McGillis til defensiven, og det er i og for sig ok, uden at det dog kan erstatte en offensiv superback som Niedermayer. Devils-forsvaret foran stærke Martin Brodeur er dog rigtig solidt, og man har jo stadig en Brian Rafalski til at drive spillet fremad.
Til angrebet er den aldrende storskytte Alexander Mogilny hentet, og han kan tilslutte sig en ganske bred Devils-offensiv. Der er mange middelklasseforwards på holdet, der er mere kendetegnet ved stor bredde end topklasse. Vigtigst er spilfordeleren Scott Gomez og arbejdshesten John Madden, der hver især meget godt udtrykker New Jerseys styrker. Gomez med sin gode all-round teknik og spilforståelse, og Madden med sit arbejdsraseri og never-say-quit attitude. Det er Devils i en nøddeskal; ikke prangende flot angrebshockey, men veldisciplinerede og tilfredse med smalle sejre.
Skidt er det, at Devils kommer til at undvære sin topscorer Patrik Elias mindst en måned ind i den nye sæson, hvorfor man godt kan få tidlige scoringsproblemer, og specielt frygtindgydende ser topklubben ikke ud i det offensive.
Konklusion: Elias er en vigtig mand at undvære, men med Brodeur i mål og en god defensiv skulle Devils kunne få sig parkeret sig på en playoff-plads. Nær så stærke som tidligere ser de dog langt fra ud, og djævlenes tid som stormagt i Eastern synes talte.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.6-9
New York Islanders
Islanders er offensivt meget lig det mandskab man sluttede med i 2003/04. Defensivt er man derimod radikalt ændret. Isles har mistet sin bedste to-vejs forward Mike Peca til Edmonton, og hele tre vigtige backs i form af Adrian Aucoin, Roman Hamrlik og Kenny Jonsson. Peca skal erstattes af Mike York, men York er mere en offensiv center type. De ledige backpladser er blevet besat af Alexei Zhitnik, Brad Lukowich og Brent Sopel. Desuden har man hentet Miroslav Satan i Buffalo, så lidt ekstra scoringspotentiale er da blevet hentet ind.
Netop angrebet synes også at være Islanders styrke. Foruden de nye York og Satan har man i forvejen målskytter som. Jason Blake, Mattias Weinhandl, Trent Hunter og Mark Parrish i truppen. Kunne de russiske angrebsspidser Oleg Kvasha og Alexei Yashin så endelig springe ud i fuld flor har Isles et virkelig stærkt angreb. Yashin er i øvrigt blevet udnævnt til kaptajn. Sikkert et forsøg på at gøre den store russer mere ansvarlig og bevidst om sin betydning for holdets samlede formåen. Et eksperiment der kan gå godt, men som også kan gå rigtig galt, hvis Yashin stadig synes det er mere interessant at gå på tøjmesser med sin modelkone, og i øvrigt fortsætte med at spille højest uinspireret.
Bedste mand i det omformede forsvar er stadig Janne Niinimaa, og sammen med de nytilkomne skulle det være muligt at skabe et par gode backkæder efterhånden som forsvaret spilles sammen. Helt samme fremadrettede kvaliteter som tidligere rummer de nye backs dog ikke, og Isles gør nok klogt i at holde lidt igen på deres bagspillere færd opad isen.
I målet vogter den lovende Rick DiPietro. Han mangler endnu at få sit gennembrud, men han er bare 24 år, og kan allerede nu betegnes som en erfaren målvogter, der er godt på vej til at blive en klasse goalie.
Konklusion: Isles savner måske lidt i drøjden, og forsvaret er helt nyformet, men overordnet set fejler dette hold ikke noget. Playoff-plads bør det i sidste ende blive til, men derfor kan det godt blive tæt opløb, hvor Isles må give alt for at slide sig med.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.6-9
Atlanta Thrashers
Atlanta ligner et hold på vej fremad. I sommerpausen afhændede man supertalentet Dany Heatley til Ottawa, og fik i stedet den giftige Marian Hossa. Desuden har Thrashers hentet tunge drenge som Bobby Holik, Peter Bondra og Scott Mellanby til angrebet, og rimelige defenders som Niclas Havelid, Jaroslav Modry og Greg de Vries til at forstærke en defensiv, der i årevis har hørt til ligaens svageste. Atlanta satser stenhårdt på at nå playoffs for første gang i klubbens historie, og de er helt sikkert på rette vej. Det er dog en alvorlig streg i regningen, at klubbens helt store stjerne Ilya Kovalchuk endnu ikke er under kontrakt. Der forhandles intenst, og Kovalchuk strækker den til det yderste i bevidstheden om at Thrashers vil have uendelig svært ved at undvære hans service.
Atlanta kan, hvis alt falder på plads, stille med en rygende målfarlig a-kæde indeholdende Ilya Kovalchuk, Marc Savard og Hossa. Holik kunne også blive center i førstekæden, men med speciale i tovejsspillet er han nok bedre egnet til at spille i andenkæden, der dog også kan bliver yderst målsøgende med erfarne fløje som Slava Kozlov og Bondra. Holik bør give Atlanta noget af den defensive ansvarlighed man længe har savnet, og holdets offensive potentiale synes fantastisk.
Forsvaret behøver da også hjælp fra stærke defensive forwards, thi på back-siden ser Thrashers ikke vildt imponerende ud. Som sagt har man dog styrket sig med nye backs, hvorfor der er velbegrundet håb om klare forbedringer. Holdets kompetente coach Bob Hartley får hænderne fulde med fortsat at banke defensiv disciplin ind i sit nye forsvar, men er der nogen der kan, er det Hartley, der gjorde Colorado til mester i 2000/01.
I mål ventes endnu et supertalent at stille op, nemlig finske Kari Lehtonen, der selvfølgelig er lidt grøn i NHL-sammenhæng, men som har et enormt potentiale og efter alt at dømme bliver det man kalder en franchise-goaltender. Lehtonen er dog så ung, at man klogelig har hentet erfarne Mike Dunham til at fungere som læremester, backup og eventuelt tage over, hvis Lehtonen ikke kan klare presset.
Konklusion: Atlanta bliver et underholdende bekendtskab i 05/06. Masser af mål må forventes både for og imod, og Thrashers har aldrig haft bedre muligheder for at nå playoffs. Nemt bliver det dog ikke, for mål gør det ikke alene, og man har som omtalt stadig et ekstremt vigtigt hængeparti kørende med Kovalchuk.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.6-9
Pittsburgh Penguins
Efter et par sæsoner hvor Penguins har været helt nede og vende, begynder det nu var alvor at lysne for en af NHL´s mest populære klubber. Hvor Pittsburgh i 2003/04 nærmest endte med at stille med et forstærket AHL-mandskab, er dette års pingviner helt anderledes spækket med talent af såvel ældre som spritny karakter.
Omvæltningerne begyndte da Pittsburgh vandt lodtrækningen til årets draft og som en lykkens pamfilus kunne vælge ”the new Gretzky” aka det 18årige giganttalent Sidney Crosby. Ingen rookie er blevet hyped så meget siden en vis Mario Lemieux gjorde sin debut tilbage i slutfirserne, og det er naturligvis utrolig pudsigt, at Crosby nu er på hold med netop en aldrende Lemieux hos Pittsburgh. Siden draften er det gået hurtigt, for i det nye miljø skabt af salary cap´ens indtog i NHL, så Pittsburgh sig pludselig i stand til at ruste voldsomt op.
Ind er hentet spillere som Ziggy Palffy, Mark Recchi og John LeClair til angrebet, Jocelyn Thibault til at dække målet og Sergei Gonchar til at agere offensiv back. Virkelig en satsning der vil noget, og Pittsburgh er i lyntempo gået fra at være sikker prügelknabe til seriøs playoff-kandidat. Nu er der selvfølgelig høj skadesrisiko ved folk som Lemieux og LeClair, men stadig ser Pens ud til at være loaded.
Foruden alle de nye ansigter har man jo også unge forwards som Ryan Malone og Konstantin Koltsov, eller backs som Dick Tarnstrom og Ric Jackman.
Når det er sagt skal det også med, at Penguins ikke skal overvurderes. Skadesrisikoen er høj ved mange af veteranerne, og ingen ved om Crosby uden videre sætter sig igennem blandt de store drenge. Defensivt kommer holdet utvivlsomt til at halte bagud, og spørgsmålet er hvor meget offensiven kan kompensere for manglerne.
Fortsat kommer man ikke uden om at regne med Pittsburgh i år, og der kan forventes masser af mål, når Pens anført af gamle Mario ”Le Magnifique” Lemieux, og teenage stjernen Sidney Crosby forsøger at score sig vej ind blandt de bedste otte i Eastern.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.7-10
Toronto Maple Leafs
Hos den canadiske storklub har der været gang i svingdørene, og Maple Leafs stiller med mange nye spillere til denne sæson. Politikken er dog den samme som altid. Det er nemlig atter engang ældre veteraner man har fisket ind. På papiret kan Leafs således bryste sig af mange store navne, der dog alle enten er over the hill, skadesplagede eller begge dele.
Til center positionen er hentet Eric Lindros og Jason Allison, der begge er vanvittigt dygtige hockey-spillere, men desværre også yderst skrøbelige. Lindros har været plaget af hjernerystelser i flere sæsoner, mens Allison ikke har spillet i over to år pga. tilbagevendende migræne problemer. Til fløjen er hentet Jeff O´Neill og Mariusz Czerkawski, hvilket ikke er så ringe endda. O´Neill bør kunne komme tilbage fra en trist 03/+4 sæson hos Carolina og Czerkawski kan, hvis han er i humør til det, score mål i bunkevis. Derudover har man selvfølgelig fortsat folk som spilfører Mats Sundin, kontroversielle Darcy Tucker og talenter som Nikolai Antropov og Matthew Stajan. En ganske god offensiv med masser af kraft. Yderst problematisk er det dog at Leafs er helt afhængige af, hvordan sundhedstilstanden er hos Lindros og Allison.
Defensiven er ikke vildt imponerende, men man har dog forstærket sig med Alexander Khavanov, der kommer til at danne kernen i Leafs forsvaret sammen med Bryan McCabe, Tomas Kaberle og formentlig Ken Klee. Forsvaret er ikke Torontos stærkeste side.
Til alt held har Leafs stadig ørnen Eddie Belfour på mål. Belfour kan stadig spille formidabelt, men er ved at være på den forkerte side af de 40 år, og hans skrøbelige ryg kan ikke andet end skabe bange anelser. Backups JS Aubin og/eller Mikael Tellqvist kommer til at tage deres del af slæbet over de 82 runders grundspil
Konklusion: Havde Leafs præsenteret den nuværende trup for fire år siden, var klubben at regne som Stanley Cup-aspirant. Nu ligner holdet mere et kommende lazaret, og en evindelig angst for skader til bærende spillere vil herske over Leaf-land. Skulle man mod forventning holde sig fri af de værste skadesproblemer kommer Leafs klart til at slutte højere, men jeg tror ikke de slipper, hvilket vil kommer til at koste mange point over lange stræk af sæsonen. Playoffs er indenfor rækkevidde. Det samme kan ikke siges angående en topposition.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.7-10
Buffalo Sabres
I Buffalo er der kommet ro på efter at Tomas Golisano tilbage i 2003 købte den konkurstruede klub. Sabres er trods forbedret økonomi stadig ikke en klub der spenderer vildt meget. I stedet arbejder man på at udvikle talenterne selv. Den strategi kunne godt gå hen og bære tunge frugter allerede i år, thi Sabres holdet ser faktisk ret godt ud. Man har dog også mistet to vigtige spillere i Alexei Zhitnik og Miroslav Satan.
I angrebet findes et væld af yngre spillere med potentialet i orden. Her tænkes på spillere som Maxim Afinogenov, Derek Roy og Tomas Vanek. Sidstnævnte står til at få en meget lovende rookie sæson. Desuden er der mere etablerede navne som Chris Drury, JP Dumont, Daniel Briere og Jochen Hecht, der også alle er i deres bedste alder mellem 26 og 29 år Det er en offensiv man slet ikke skal kimse af, og selvom den langt fra indeholder de store forkromede stjerner, ser den ligeså farlig ud som flere af divisionsrivalernes mere navnkundige angrebsrækker.
Forsvaret og målmandsposten er derimod lidt en akilleshæl for Buffalo. Dette til trods for at holdets mangeårige træner Lindy Ruff sværger til en stærk defensiv organisation, hvilket godt kunne afstedkomme skismaagtige sekvenser, når nu Ruff´s bedste forsvar kan vise sig at være angreb.
Rimelig solidt men meget lang fra det spektakulære kunne man kalde Sabres defensiven, der bygger på nytilkomne skandinaviske veteraner som Teppo Numminen og Toni Lydman samt spillertyper som Henrik Tallinder og Jay McKee. Bedste bud på en offensiv back af værdi er helt sikkert Dimitri Kalinin, der trods alt scorede 10 mål og 36 points i 03/04.
På målmandsposten finder vi dog det virkelige problem. Buffalo kører formentlig videre med den lidt ukonstante Martin Biron, og har så goalie talenter som Mika Noronen og Ryan Miller klar i kulissen. Det er ret vigtigt for Sabres at få stabilitet på mål, og skulle de få det, kan det talentfulde hold også ventes for alvor at slå igennem. Som sagt er det på denne post Buffalo på forhånd har vigtige spørgsmål at besvare.
Konklusion: Det vil være en gedigen overraskelse såfremt Sabres når slutspillet, men ret beset er det faktisk et spændende hold man kan rulle ud. Holdet er meget velsammenspillet, og var kun få point fra at når slutspillet i 03/04. Buffalo kunne således godt ligne et hold, der har formatet til at snige sig ind foran en af storklubberne. Interessant sæson er i vente.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.7-10
Florida Panthers
I Florida har ”Iron-Mike” Keenan overtaget posten som manager, og den tidligere Ottawa-coach Jacques Martin styrer fra bænken. Keenan har allerede vist sin forkærlighed for veteraner ved at hente de aldrende Joe Nieuwendyk og Gary Roberts fra Toronto, Martin Gelinas fra Calgary, Jozef Stumpel fra LA, Chris Gratton fra Colorado og Sean Hill fra Carolina. Et skud erfaring der vil noget. De er hentet for at give det meget talentfulde, men også meget unge mandskab den portion erfaring, der endelig kan hjælpe Panthers til at rykke ud over kravlestadiet og nå det forjættede playoff-land.
Det vrimler med naturlige centers i Florida angrebet, og det vil blive nødvendigt, at rykke flere af dem ud på fløjene for at fylde topkæderne med kvalitet. Olli Jokinen er ubestridt førstecenter og med veteranen Roberts og unge Nathan Horton på wing-positionerne kunne det være en rigtig god topkæde. Nieuwendyk er oplagt som styrmand i andenkæden, eventuelt med Kristian Huselius og Stephen Weiss på kanterne. Det er dog heller ikke umuligt, at de to Leafs-buddies Roberts og Nieuwendyk placeres i samme kæde. Desuden har Florida mange kvalificerede spillere der maser sig på til mere istid. Juraj Kolnik, Niklas Hagman og naturligvis de mange indhentede veteraner.
Samlet set en spændende offensiv med god blanding af rutine og ungdom, men også med en hel del unge spillere der endnu mangler at bevise sig over længere forløb.
Florida kører med en meget ungdommelig defensiv, hvor talenterne Mike Van Ryn og Jay Bouwmeester udfylder vigtige roller i omstillingsspillet og offensiven i det hele taget. Begge er solide i egen zone, men udmærker sig ved deres offensive kvaliteter. Veteranen Hill scorede 13 kasser for Carolina i 03/04 og kan således også bidrage fremad, mens folk som Mezei og Karpovtsev skal holde sig hjemme.
Samlet set et meget mobilt forsvar med store offensive kvaliteter. Gennemsnitsalderen er dog ret lav for backs, og det vil komme til at koste
I målet har Panthers Roberto Luongo, der regnes som en af NHL´s bedste, ja, faktisk betragtes han som ligaens suverænt bedste unge målvogter. Trods sine bare 26 år har Luongo for længst bevist sit værd, og han kan komme til at bære sit hold rigtig langt. Backup Jamie McLennan er udmærket som afløser.
Konklusion: Samlet ser Panthers faktisk ret solide ud, og kattene må forventes at kunne udvise langt større stabilitet i denne sæson, hvilket egentlig burde række til en playoff plads. Nu er der jo kun otte pladser, hvorfor ikke alle talentfulde hold kan påregne sig en billet til sommerens isbal, men Florida er helt sikkert et godt bud til et af de nederste adgangskort.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.8-11
Carolina Hurricanes
Carolina har et par rigtig triste sæsoner bag sig, og er siden den sensationelle optræden i SC-finalen 02/03 atter røget ud i glemslen. I 03/04 fik man endelig skilt sig af med dødbideren Paul Maurice på trænerbænken, og under Peter Laviolette kommer Canes til at spille mere fremadrettet. Problemet har været at Carolina i uhyggelig grad har savnet målfarlige spillere. Op til denne sæson har man derfor hentet et par billige veteraner som Ray Whitney og Cory Stillman, der altid er gode for omkring de 20 mål.
Canes ser således forbedrede ud, uden at det dog er til at komme uden om, at holdet fra NASCAR-land stadig har middelmådighedens skær over sig.
Meget tyder på, at den kun 20 årige Eric Staal allerede i sin anden NHL-sæson bliver top center hos Carolina. Knægten har en stor fremtid foran sig, og vil med sine store pasningsevner blive en naturlig spilfordeler. På fløjene kunne Staal meget vel få den stabilt scorende veteran Stillman og den hårdtarbejdende tovejs specialist Erik Cole. En rimelig førstekæde.
Ellers er der godt med rutine fra Whitney og Rod Brind´Amour, selv om sidstnævnte bestemt ikke er hvad han har været. Største unge håb er nok Justin Williams som man i 2004 fik fra Philadelphia. Andre forwards med mål instinkt er Josef Vasicek og Radim Vrbata Alt i alt en ok offensiv, der dog ikke umiddelbart kan kaldes prangende.
Til forsvaret hentede Canes noget overraskende Oleg Tverdovsky tilbage til NHL fra Rusland, efter at denne ikke havde spillet i Nordamerika siden sæsonen 2002/03. Kunne godt være lidt af et kup for et hold, der har savnet gode offensive backs. Tverdovsky vil være en god PP-quarterback, og Canes har brug for al den offensiv de kan finde. Ellers har man hurtige Bret Hedican, og solide folk som Frantisek Kaberle og gamle Glen Wesley. Samlet må man igen sige godkendt uden at øjnene på nogen måde triller ud af hovedet. En stabil defensiv.
Til at vogte målet har man hentet Martin Gerber hos Anaheim, hvor schweizeren var backup. Nu får han chancen som førstegoalie, og det burde gå helt godt for den internationalt erfarne målvogter. Gerber er ingen supermand, men han synes at passe godt ind hos Carolina. Backup Cam Ward er et meget talentfuldt fremtidsprojekt, og får formentlig kun sporadisk spilletid.
Konklusion: Skulle et par af de mere spændende hold som Florida el. Atlanta svigte har Hurricanes i år styrken til at kværne sig forbi. Umiddelbart ligner de dog stadig ikke et playoff-hold. Meget skal gå galt for andre, og alt lykkedes for Carolina, hvis de skal ind i det fine selskab.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.11-14
New York Rangers
Klubben der normalt kaster om sig med de helt store dollar-sedler i off-season har inden denne sæson holdt sig i skindet og fortsat den plan om genopbygning indefra som manager Glen Sather proklamerede i slutningen af 03/04 sæsonen. Lidt hjælp er der selvfølgelig hentet ind, ellers var Rangers også gået helt til bunds. Det risikerer de sådan set stadig, men det har pyntet, at man har fået spillere som Steve Rucchin, Martin Straka og Michael Nylander. Rangers vil gerne bygge på deres unge talenter, men storklubben har trods alt ikke samlet sig vildt mange indlysende stortalenter over de sidste par sæsoner, så helt fornuftigt med lidt prøvede veteraner.
Rangers har da også stadig en af verdens bedste spillere i Jaromir Jagr, som godt kan tænkes at lede en ganske potent tjekkisk førstekæde med Straka og Martin Rucinsky. Udover den kæde ser det dog ret tyndt ud i offensiven, hvor mange unge spillere kan forventes at få chancen.
Defensivt ser det endnu mere problemfyldt ud. Holdets bedste offensive back Tom Poti er konstant en defensiv sikkerhedsrisiko, og selv om man kan trække på folk som Marek Malik og Darius Kasparaitis i det fysiske departement, er Rangers forsvaret ikke noget at skrive hjem om.
I mål forventes det at den fra Carolina tilkomne Kevin Weekes bliver fast mand, men han presses nedefra af den svenske komet Henrik Lundqvist. Weekes kommer til at bære hovedbyrden, mens Lundqvist langsomt fases ind i NHL.
Konklusion: Rangers får svært ved at hænge på i playoff ræset i øst. Ringere end i 03/04 hvor man havde langt flere stjerner på holdet, tror jeg egentlig ikke det bliver, men meget mere end omkring plads 12 er på forhånd urealistisk. Der vil være aftener hvor Jagr holder hof, i længden holder det bare ikke til at samle nær nok points.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.11-14
Washington Capitals
Washington må på forhånd betragtes som indlysende bundprop. Ikke bare i Southeast-divisionen men i hele NHL. Holdet blev allerede demonteret under den katastrofale 03/04 sæson, og genopbygningen fortsætter ufortrødent i denne sæson, hvor man har samlet sig et hold af stort set ukendte navne og håbefulde talenter. Størst af dem alle er naturligvis den russiske komet Alexander Ovechkin, der sagtens kan gå hen og true Sidney Crosby i kampen om at blive årets rookie.
Dainius Zubrus vil være en god tutor for supertalentet Ovechkin, og kan derfor tænkes at blive center i førstekæden. Det kunne tillige give Zubrus muligheden for endelig at få en rigtig god sæson. Veteranen Andrew Cassels ville ikke være emne som topcenter ret mange andre steder end hos Caps, men han starter formentlig i en af de to topkæder. Ellers har Caps gode middelklassespillere som Jeff Halpern, og den fra New Jersey tilkomne Jeff Friesen og unge spillere i massevis. Mest interessante er Alexander Semin og Boyd Gordon. Desuden den ”anden” Petr Sykora som Caps endelig har fået hentet til NHL.(den ”første” Petr Sykora spiller stadig i Anaheim)
Alt i alt en svag offensiv, der uden rookie Ovechkin´s tilstedeværelse ville være helt og aldeles gråmeleret. Udover ham savner Caps klasse og dybde på samtlige positioner.
Når et holds top defender er Brendan Witt, ved man bare det ser skidt ud. Witt er en udmærket defensiv spiller, men ret middle-of-the-road og uden de store offensive instinkter. Det sammen kan egentlig siges om hele Washingtons back korps, der kun kan håbe på at unge talenter som Emminger og Morrisonn tager et par syvmileskridt op af indlæringskurven. Man vil nok finde sammen til en rimelig enhed hen over sæsonen, men lige nu ser det alt andet end godt ud.
Gamle Kolzig i målet er ved at være slidt ned, og han får det igen hårdt i sit sidste kontraktår hos Washington. Det må forventes at Caps langsomt søger at fase backup Maxime Ouellet ind som kommende afløser mellem stængerne. Utaknemmeligt job bliver det om alle omstændigheder at stå i mål for dette hold.
Konklusion: Det bliver endnu et tungt år for et meget skidt udseende Washington mandskab, der ikke har andre mål end at få udviklet og testet så mange af deres unge spillere som muligt. Skal dette billede ændres, må der virkelig ske mærkelige ting. Alt andet end en plads som 14 eller 15 i Eastern vil være at betragte som en sensation.
Bud på placering i Eastern Conference: Nr.15
Western Conference
Bud på stilling efter grundspillet:
Nr. 1-3:
Detroit Red Wings
Nr. 1-4:
Calgary Flames
Vancouver Canucks
Nr. 3-6:
San Jose Sharks
Nr. 4-7:
Los Angeles Kings
Nr. 5-8:
Nashville Predators
Colorado Avalanche
Nr. 7-10:
Edmonton Oilers
Nr. 8-11:
Columbus Blue Jackets
Dallas Stars
Nr. 9-12:
Anaheim Mighty Ducks
Nr. 10-13:
Chicago Blackhawks
Nr. 11-14:
Minnesota Wild
Phoenix Coyotes
Nr. 12-15:
St. Louis Blues
Detroit Red Wings
I storklubbens kontorer har der hersket travlhed siden lock-out´en blev ophævet. Klubbens spillerbudget skulle rettes ind efter den nye salary cap, og det har kostet et par spillere samt langstrakte kontraktforhandlinger med et par sværvægtere. Nu er brikkerne efterhånden faldet på plads. Ud er røget løntunge ældre spillere som Derian Hatcher, Curtis Joseph, Brett Hull og Ray Whitney. Ind er kommet billige erstatninger som Chris Osgood, Andreas Lilja og Andy Delmore.
Desuden har Mike Babcock overtaget trænerhvervet hos Red Wings. Babcock vil kræve et mere disciplineret Red Wings system, hvor der ikke angribes betingelsesløst.
Detroit har dog stadig et godt holdt og en farlig offensiv. Nøglespillere som Robert Lang, Brendan Shanahan, Steve Yzerman, Tomas Holmstrom, Kirk Maltby og Kris Draper er stadig til stede, men de er nu ved at være lidt halvgamle. Heldigvis lykkedes det manager Ken Holland at holde fast i fremtidens folk som Henrik Zetterberg og Pavel Datsuyk, så rent umiddelbart ser Red Wings stadig ud til at råde over en velsammenspillet offensiv indeholdende mægtig kraft.
I defensiven er kernen også intakt. Nicklas Lidstrom, Mathieu Schneider og Chris Chelios, ja, her vi næsten oppe på pensionist niveau, og Chelios har med sine 43 år set bedre ud på en skøjtebane. De to andre er stadig glimrende i alle spillet facetter og Detroit har da også yngre folk som Jiri Fischer Delmore og Lilja, Desværre er det svenske stortalent Niklas Kronwall atter blevet alvorligt skadet, og meldes ude for hele sæsonen. Alt i alt en stærk defensiv, hvor man dog heller ikke kommer uden om aldersfaktoren og hermed skadesrisikoen.
På mål har Red Wings måttet indgå noget af en kovending. Man havde simpelthen ikke plads under cap´en til at hente en af de store kanoner, og har i stedet hentet en gammel ex-wing ind i form af Osgood, der ellers nærmest blev smidt på porten for et par år siden. Gammel kærlighed ruster ikke, men Osgood skal hæve sit niveau væsentligt såfremt han skal blive andet end en nødløsning. Backup Manny Legace er også en mulig starter.
Konklusion: Red Wings er som sædvanligt favorit til at vinde Central division. Kan de gamle ben bære over 82 kampe, skal holdet nok slutte højt. Begynder skader at sætte ind vil yngre konkurrenter snige sig op nedefra.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.1-3
Calgary Flames
Efter 7 år i træk udenfor playoffs blev 2003/04 en genfødsel for Calagary Flames, der var én sølle sejr fra at tyvstjæle Stanley Cup´en for snuden af alle favoritterne. Et determineret mandskab med mange defensive talenter og en åbenbaring i form af Mikka Kiprusoff i målet gør nu klar til at følge op på succesen, og intet tyder på at Flames falder tilbage som midterhold. Calgary har holdt fast i de vigtigste spillere, og har forstærket sig signifikant med Daymond Langkow og Tony Amonte til angrebet, Darren McCarty som defensiv forward og den offensive back Roman Hamrlik.
Angrebet havde også brug for et løft. Calgarys superstjerne Jarome Iginla kan trods alt ikke ordne det hele på egen hånd. Iginla er dog stadig det absolutte omdrejningspunkt på holdet. Ellers ser man med gode grinders som Chris Simon, Marcus Nilson og Shean Donavan ligeså tough ud som i 2003/04. Talenter som Matthew Lombardi og Chuck Kobasew står foran spændende sæsoner, og den ofte skadede Steve Reinprecht vil i klar tilstand være en glimrende spiller til anden kæden.
Et godt angreb med høj fart tilsat masser af vilje og råstyrke.
Flames-defensiven misundes af mange klubber. Den fik sit gennembrud i 2003/04 og er kendetegnet ved at være ond at spille imod og ekstremt talentfuld. Hamrlik er et fint indskud af offensiv kraft, men derudover har man unge Jordan Leopold som puck-moving defender, Robyn Regehr, Andrew Ference og Rhett Warrener som hard hitters og et af de største forsvarstalenter i rookie Dion Phaneuf. En hamrende solid samling backs.
Kiprusoff i målet var helt fænomenal fra han midt 2003/04 kom over fra San Jose. Kipper er stor, reaktionsstærk, har et højt bundniveau, og er naturligvis ubestridt etter. Calgary er afhængige af at han fortsætter sit storspil for at opfylde fansenes tårnhøje forventninger. Backup er Phillipe Sauve.
Konklusion: Calgary er god gearet til at forblive på toppen i 2005/06. Faktisk må det forventes at flammerne gennemfører et meget stærkt grundspil og placerer sig i den absolutte top. Pladsen som divisionsvinder i Northwest er absolut indenfor rækkevidde, men netop Northwest er en meget vanskelig division uden decideret svage hold, og med mange potentielle topkandidater.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.1-4
Vancouver Canucks
2003/04 endte i et antiklimaks for ellers så velspillende Vancouver, hvor hovedhistorien ikke handlede om det flotte spil, men om powerforwarden Todd Bertuzzi´s overfald på Steve Moore. Billederne af store Bertuzzi liggende oven på Moore, mens han gav denne et par ekstra slag gik verden rundt, og Bertuzzi måtte se sig suspenderet. Skidt reklame for NHL da en af ligaens mest kraftfulde spillere gik over stregen i forsøget på at straffe Moore for at have skadet Bertuzzis buddy Markus Naslund.
Bertuzzi er nu tilbage, hvilket vil give Canucks deres super førstekæde tilbage. Bertuzzi, Brendan Morrison og Naslund hedder kæden, der har været synonym med Vancouvers opstigen til topklub.
Derudover har man stadig Sedin-tvillingerne, der formentlig sættes sammen med den nyindkøbte Anson Carter, og spillere som Trevor Linden, Matt Cooke og Richard Park. Et par talenter bliver der også plads til med Ryan Kesler og Jason King. Vancouver råder således fortsat over en glimrende offensiv, og en førstekæde der ofte synes næsten ustoppelig.
Forsvaret er ikke nær så bredt besat som tidligere. Vancouver har mistet Brent Sopel og Marek Malik, og må forlade sig på at deres topbacks holder sig fit. Gør de det, er der dog heller ikke grund til at betvivle bagkæder indeholdende folk som Ed Jovanovski, Matthias Ohlund og Sami Salo. Der er dog grund til bekymring angående Vancouvers defensive bredde, og skader bagude vil virkelig give store problemer.
Dan Cloutier står stadig som målvogter hos Vancouver. Cloutier har været udskældt af klubbens fans, og han har da heller ikke været vildt imponerende i playoffs. Med ny toårs kontrakt til Cloutier har ledelsen imidlertid signaleret at den stadig stoler på manden, og han er da også en ganske udmærket goalie, der bare ikke har haft den fornødne coolness i playoffs. Talentet Alexander Auld står klar, hvis Cloutier skulle begynde at vakle i løbet af regular season.
Konklusion: Vancouver er helt sikkert kandidat til en topplacering i Western Conference. Man har et erfarent og godt sammenspillet mandskab, der kommer til at samle mange points.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.1-4
San Jose Sharks
San Jose snød de fleste eksperter helt og aldeles i 2003/04, hvor et meget ungt mandskab bragede mod toppen. Klubben vandt komplet uventet Pacific division, og nåede helt til Conference-finalen. Til denne sæson er Sharks tæt på status quo på alle pladser. Man satser på intern udvikling, og hvorfor ikke, det gik jo perfekt senest. Af vigtige spillere er kun Alexander Korolyuk smuttet, og praktisk talt ingen nye er hentet ind. Sharks er tydeligvis overbevist om egne evner.
Sharks spiller med en utrolig fart, og har faktisk et helt hold af spillere i midt-tyverne på vej frem. God bredde i såvel forsvar som angreb, hvor man ikke er for afhængig af enkelte spillere. Nøglespillere er i angrebet er Patrick Marleau og Jonathan Cheechoo, der formentlig kommer til at danne førstekæde med speedster Marco Sturm. I det hele taget vrimler det med hurtige skøjteløbere hos Sharks. Sharks offensiven er ganske dyb, og det findes dygtige teknikere i alle holdets kæder. Største spørgsmål er om folk som Nils Ekman og Alyn McCauley kan følge op på deres overraskende gode sæsoner fra 03/04. Man kunne frygte at en del folk spillede over evne.
Brad Stuart, Scott Hannan og Kyle McLaren danner rygraden af en meget talentfuld Sharks defensiv, der ligesom holdets forwards er i besiddelse af stærke skøjteegenskaber, og gode all-round kvaliteter. Sharks backkæder har kvaliteter både fremad og bagud, og eneste uro moment skulle være i tilfælde af mandefald pga. skader.
Goaliemæssigt er San Jose meget forkælede med Evgeni Nabokov og Vesa Toskala. Nabokov er en af NHL´s ypperste goalies, og Toskala ville kunne få en første vogter tjans mange stedet. Nabokov kan føre Sharks langt så slet ingen problemer her, kun positive!
Konklusion: Sharks bør igen kunne sætte sig igennem, men de kan ikke overrumple på samme måde som i 03/04. Tværtimod er der nu pludselig forventningspres, hvilket kan blive vanskeligt at håndtere for det unge mandskab. Stadig råder man over en af NHL´s bedste målvogtere, et meget stabilt forsvar, og masser af speed i front.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.3-6
Los Angeles Kings
Los Angeles har haft et par svære sæsoner over de sidste par år, hvor man grundet evindelige skadesproblemer ikke har kunnet leve op til forventningerne. Efter sæsonen 2003/04 tog klubledelsen et par hårde beslutninger, og har skilt sig af med folk som Jason Allison, Adam Deadmarsh, Jozef Stumpel, Martin Straka og Zigmund Palffy. Nøglespillere med lange skadeshistorier.
Kings har i stedet påbegyndt opbygningen af et helt nyt angreb, og har satset på ungdom i målet.
Ind er kommet Pavol Demitra, Jeremy Roenick, Craig Conroy og Valeri Bure til offensiven, og Mathieu Garon er hentet fra backup rolle i Montreal til at overtage pladsen i buret efter den flagrende Roman Cechmanek.
Offensiven giver næsten sig selv med alle de nye navne, som suppleres af egne spillere i form af talenter som Dustin Brown, Mike Cammalleri og Alexander Frolov, samt den aldrende Luc Robitaille. En førstekæde med Frolov, Demitra og Roenick samt en andenkæde med Brown, Conroy og Bure ser ret så slagkraftig ud, og LA´s offensive potentiale synes rigtig stort.
Alt i alt en rigtig god offensiv, stærke topkæder, fin spredning ned gennem kæderne. Det eneste der savnes er lidt ekstra toughness, og man kunne frygte, at LA kan blive skubbet lidt rundt.
Forsvaret rummer ikke offensive topbakcs, men faktisk gjorde såvel Nathan Dempsey som Joe Corvo det rigtig flot som offensive backs i 03/04. Mattias Nordstrom og Aaron Miller er defensive soldater, og Lubomir Visnovsky kan lidt af det hele. Denis Grebeshkov og Tim Gleason er unge talenter, der måske kan give Kings defensive flere nuancer.
Ok forsvar, som dog savner top spillere, men stadig en fin gruppe backs med masser af defensiv styrke.
Garon får sin første chance som starting goalie. Lidt et sats fra LA, der har undladt at gardere sig med en rutineret goalie. Man stoler på Garon´s talent, og ret beset burde det kunne række. Garon har gjort det fint i AHL, og på et eller andet tidspunkt skal en goalie jo begynde på topniveau. Selvfølgelig vil der blive holdt øje med ham. Kan han stå for presset er Garon på sporet til at blive stjernespiller. Backup kunne blive Jason Labarbera som man nok ikke skal lade spille for meget.
Konklusion: LA har skabt sig en fin bredde til den kommende sæson. Belært af bitre erfaringer har man opbygget et hvis sammensætning gør at man er i stand til at modstå skader. Kvaliteten fejler egentlig heller ikke noget, hvorfor jeg har et godt øje til Kings i denne sæson. Største spørgsmål er hvordan Garon klarer opgaven i målet foran et mandskab, der uden tvivl er playoff materiale.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.4-7
Nashville Predators
Nashville har i løbet af bare én succesfuld sæson for alvor meldt sin ankomst som kommende magt i vest. I 2003/04 faldt alt pludselig på plads for rovdyrene, og lige nu ligner de et af de mest talentfulde hold i NHL. Predators har desuden tilføjet et par interessante navne i form af Paul Kariya til angrebet og Danny Markov til defensiven.
Kariya er lidt af et scoop for Nashville, der dermed for første gang bringer lidt stjernedrys ind over den stort set ukendte klub. Speedsteren Kariya passer perfekt ind i holdets kvikke angrebsspil, der ellers tæller bærende spillere som topcenter David Legwand, veteranen Scott Walker, lynhurtige Steve Sullivan og talenter som Scott Hartnell, Martin Erat og Adam Hall. Hurtighed er Nashvilles varemærke, og de kommer straffe mange et gumpetungt forsvar også i denne sæson.
Forsvaret, der mindede om en blanding af ruin og kindergarten inden 2003/04, har også fået nyt liv. Kimmo Timmonen og Marek Zidlicky satte sig igennem som excellente offensive backs og unge Dan Hamhuis spiller en flot første sæson. Tilsæt Markov, Mark Eaton og stortalentet Ryan Suter ventende i kulissen og vi har et par glimrende bagkæder, der fungerer offensivt som defensivt.
I målet fik Tomas Vokoun et gennembrud som meget sikker sidste skanse, så også på det punkt er Nashville godt kørende. Vokoun er ret vigtig i Predators fortsatte blomstring, og den erfarne tjekke kommer til at være den vigtigste individuelle performer i 2005/06.
Konklusion: Nashville skal man til og tage endog rigtig seriøst. Forventningerne er at holdet taget endnu et par skridt i den rigtige retning, og sågar også at de magter at udfordre Detroit i kampen om Central tronen. Nu skal Predators huske at spise brød til, men hvis de kan fortsætte udviklingen er playoff plads et minimum, og en direkte udfordring af Red Wings slet ikke utænkelig.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.5-8
Colorado Avalanche
Det konstante tophold Colorado har pga. salary cap´en set sig nødsaget til at skære ned i spillertruppen. Man kunne simpelthen ikke passe Peter Forsberg ind under budgettet, ligesom den vigtige forsvarsklippe Adam Foote måtte opgives. De to lejesvende fra 2003/04 Paul Kariya og Teemu Selanne er ligeledes borte efter mindre heldige præstationer for Avalanche. Colorado har måttet lade sig nøje med mere discountagtige spillere som Pierre Turgeon, Patrice Brisebois og Andrew Brunette.
Tabet af Forsberg er naturligvis smerteligt for offensiven, men man valgte at lade den dyre svensker gå for at holde fast i Joe Sakic, og i øvrigt fordele pengene ud over flere spillere. Dermed er Sakic, Milan Hejduk og Alex Tanguay holdets absolut stærkeste spillere, og de ligner et godt bud på en potent førstekæde. Brunette og Turgeon kunne godt tænkes at gøre det godt, og samlet set har Avs en ret god bredde i kæderne, om end de ikke er så frygtindgydende som tidligere.
I forsvaret er det stadig Rob Blake der styre sagerne, såvel i egen zone som i det fremadrettede. John Michael Liles har vist store evner som offensiv back, og spillere som Karlis Skrastins og Ossi Vaananen giver godt med tyngde og fysik. En renæssance for Brisebois i Avs-trøjen er heller ikke udelukket. Igen må det dog siges, at Avs heller ikke i defensiven ser så stærke ud som tidligere.
På mål står David Aebischer klar til sin anden sæson som arvtager efter legenden Patrick Roy. Aebischer gjorde det fornemt i 2003/04, og trods kritiske røster rundt omkring, synes jeg slet ikke at Avs har noget at brokke sig over på målvogter pladsen. ”Abby” er dog godt klar over at han konstant skal præstere i en klub som Colorado, hvor man ikke tolererer næstbedst.
Konklusion: Avs står overfor nye tider efter Forsbergs afsked, og med spillere som Sakic og Blake på vej op i årene. For nuværende burde holdet dog have rigeligt med klasse til at nå playoffs uden de store problemer. Kampen om divisionstitlen i Northwest må man nok finde sig i at være outsider til. Dog uden at man på nogen måde kan udelukke, at det erfarne mandskab snyder Calgary og Vancouver.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.5-8
Edmonton Oilers
Edmonton ligner sådan set sig selv. Som sædvanligt stiller den gamle storklub med et ungt mandskab der har talentet til at besætte en af de yderlige playoff pladser. Men vent…til denne sæson har Edmonton rent faktisk forstærket sig med et par gedigne topnavne. Chris Pronger og Mike Peca er hentet til Alberta, så Oilers behøver ikke køre videre i den samme gamle rille, og forventningerne i Edmonton er høje, måske for høje.
Oilers måtte afgive Mike York for at få Peca over fra Islanders. Man mener helt åbenbart at Peca vil tilføje noget lederskab og stabilitet, og i den henseende er han klart bedre end York. Til gengæld har man mistet en god offensiv center, noget som Edmonton ikke just vader i. Oilers kommer formentlig til at køre med Peca og Shawn Horcoff som de topcenters, hvilket ikke just er imponerende. På fløjene er The Oil til gengæld fyldt til randen med scoringspotentiale. Ales Hemsky, Raffi Torres, Radek Dvorak og Ryan Smyth er bare toppen af det isbjerg af talent man har derude. Masser af speed og kraft i Oilers angrebet, men altså også en mangel på topklasse offensive centers.
Store Chris Pronger, som man hentede i St. Louis, er en superb powerplay quarterback, og hører til i den absolutte elite af NHL hvad angår backs der har kvaliteter i alle spillets facetter. Sammen med erfarne krigere som Steve Staios og kaptajn Jason Smith vil Pronger patruljere i egen zone, og samtidig sørge for offensive impulser i selskab med unge Marc-Andre Bergeron. Slet ikke dårligt, hvad Oilers kan opvise på backsiden.
Ty Conklin er favorit til at snuppe tjansen som førstegoalie hos Oilers, men han får den ikke uden sværdslag fra Jussi Markkanen, der havde en flot sæson for russiske Lada Togliatti i lock-out sæsonen. Begge ser ret solide ud, og Oilers burde ikke have grund til bekymringer i målet.
Konklusion: Oilers er det fjerde stærke hold i Northwest division, der virkelig ser vanskelig ud i år. Var de placeret i en af de to andre divisioner, ville jeg tildele Oilers langt større muligheder for at nå playoffs. Edmonton er et bundsolidt hold med masser af potentiale, men er lige et nøk under konkurrenterne Calgary, Vancouver og Colorado. Svigter en af disse hold vil Oilers hugge til, og det er i øvrigt slet ikke usandsynligt, at Northwest får fire hold med ind i top8, hvorfor Oilers godt kan tillade sig at drømme om slutspil.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.7-10
Columbus Blue Jackets
Columbus har ligesom de gjorde det op til sæsonen 2003/04 valgt at investere i en lang række navne. Det hjalp ikke meget sidst man prøvede, men de nye tiltag ser nu fornuftige nok ud, og klubbens egne unge spillere er jo også blevet mere scenevante. De væsentligste forstærkninger er til holdets skrækkelige defensiv, hvortil tre spillere er hentet til at gå direkte ind i de defensive top-par.
Bryan Berard, Adam Foote og Radoslav Suchy, der er tre meget forskellige spillertyper.
Angrebet skal fortfarende tegnes af scoringsmaskinen Rick Nash, den solide center David Vyborny og det russiske talent Nikolai Zherdev. Til support findes spillere som Todd Marchant, Geoff Sanderson, Trevor Letowski og den fra New Jersey hentede Jan Hrdina. Et rigtig spændende wild card har Columbus i Jaroslav Balastik, der har været topscorer i Tjekkiet to år i træk.
Ikke nogen ringe offensiv, men den har været stærkt afhængig af Nash, og mangler nok lidt toughness i topkæderne. Nash er en bomber af Guds nåde, og kan Zherdev udnytte sit enorme talent anes konturerne af en dynamisk duo i Columbus.
Forsvaret er som omtalt søgt helt omdannet. Foote skal levere lederkvalitet og hårde checks. Berard bliver offensiv katalysator, og Suchy skal stå for lidt af hvert. En nødvendig opgradering af en defensiv der i øvrigt tæller den lidt tunge Luke Richardson og et stort talent i Rotislav Klesla, der desværre just er blevet skadet.
På kassen sætter Columbus stadig deres lid til Marc Denis, og han er da også en udmærket goalie, der bare har haft svært ved at sætte sig igennem bag et hullet forsvar. Som backup har Blue Jacks hentet Martin Prusek, der kan tage kvalificeret over i fald Denis svigter.
Konklusion: Columbus har styrket sig på det svage punkt forsvaret, men har endnu et stykke vej før de kan regnes som seriøs playoff kandidat. Det kan ikke udelukkedes, at Blue Jackets sniger sig med på et yderligt mandat, men det kræver en helt optimal sæson og en gnidningsfri omgruppering af forsvaret.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.8-11
Dallas Stars
Ikke meget nyt fra det tidligere storhold, hvor man har valgt at holde fast i de prøvede kræfter, og kun hente spillere ind til at dække pladser længere nede i hierarkiet. Dallas har desuden sagt farvel til den skuffende Pierre Turgeon og Richard Matvichuk fra forsvaret.
Stars har stadig et par gode topkæder, hvor folk som Mike Modano, Bill Guerin, Brenden Morrow, Jere Lehtinen og Jason Arnott bør garantere for en vis kvalitet. Det er de gamle cirkusheste, men det behøver jo ikke nødvendigvis være dårligt. Der er således god tyngde i offensiven, og Dallas bør ikke få problemer med at lave mål.
Alligevel må følgende noteres. Modano var ikke for god i 03/04, og med mindre han genfinder lidt af sin styrke kommer Stars i problemer. Guerin dummer sig for ofte, Arnott er for inkonsistent og Lehtinen begynder også at se lidt slidt ud.. Dallas savner unge spillere med virkeligt toppotentiale.
Forsvaret ser pænt ud. Sergei Zubov er tilbage, og han er stadig en dygtig offensiv back, selv om forsvarsgeneralen bestemt heller ikke er nogen vårunge. Martin Skoula er desuden hentet hos Ducks, og med andre veteraner som Jon Klemm og Phillipe Boucher på plads kan man sådan set ikke klage over holdets defensiv.
Marty Turco i målet er helt klart et af holdets trumfkort. Turco er stabil, sikker og kan bære en kraftig arbejdsbyrde uden at gå ned. Han mangler endnu at bevise sig for alvor i playoffs, men i regular season har han i årevis været en uvurderlig slutmand.
Konklusion: Dallas har ikke noget dårligt mandskab. Mange andre mandskaber i Western ser bare mere spændende ud, mens Dallas mere minder om en dinosauros, der måske nok kan bide fra sig, men som ikke virker indstillet på de nye tider. Playoff-plads på ren råstyrke og erfaring kan dog langt fra udelukkes.
Mit bud på placering i Western Conference: Nr.8-11
Anaheim Mighty Ducks
Hos Anaheim er der sket ting og sager siden sidst. Ny ejer er kommet til efter at Disney-koncernen blev trætte af deres legetøj. Ny coach er kommet efter at Mike Babcock smuttede til Detroit, og ny manager har man såmænd også fået med den snu Brian Burke, der i de sidste par år har været arkitekten bag Vancouvers genopblomstring. På spillersiden er en del middelklasse stamspillere blevet udrenset. Burke har stor tiltro til Anaheims egne ungdomsprodukter, og har i tilgift hentet en topprofil i Scott Niedermayer fra New Jersey, der i 2003/04 blev kåret til NHL´s bedste back.
I angrebet er Sergei Fedorv stadig frontfigur. Den russiske elegantier er uundværlig som topcenter i en førstekæde der også tæller altid målfarlige Petr Sykora og formentlig Rob Niedermayer. Teemu Selanne er tillige hentet til klubben, og er naturligvis tiltænkt en sniper-rolle, om end den finske skarpskytte har haft vrøvl med sigtekornet efter at han er kommet godt op i 30erne. Anaheim sætter desuden deres lid til unge spillere som Joffey Lupul og Ryan Getzlaf, ligesom man forventer effektivt arbejde fra svenskerne Jonathan Hedstrom og Sami Pahlsson.
En ganske udmærket offensiv, der dog er meget afhængig af Fedorovs præstationer, samt at de unge spillere for alvor sætter sig igennem.
Anaheim påtænker at spille hurtigere i denne sæson, hvorfor man også satser med to stærke, men også meget offensive backs i Niedermayer og Sandis Ozolinsh. De to bliver utroligt vigtige i det ny up-tempo system. Veteraner som Ruslan Salei, Keith Carney og Vitaly Vishnevski er derudover glimrende i egen zone. Forsvaret har super mobilitet og offensiv kraft. Alt i alt et fint forsvar med masser af erfaring, og dertil rigtig godt sammenspillet.
I målet skal JS Giguere tilbage efter en lidt sløj sæson senest. Vil det mindskede målmandsudstyr ramme ham? Mange tror det,
