Så er det tid til alle tiders bedste indendørs sportsgren. NBA-cirkusset er åbnet igen, og vi vil alle sammen ind og se på…
Sidste sæson blev afsluttet med en finaleserie mellem de forsvarende mestre fra Detroit Pistons (2 x Wallace og co.) og San Antonio Spurs med Tim Duncan og Ginobili på holdet. De texanske hedsporer trak sig sejrrigt ud af duellen (vandt 4 kampe mod Detroits 3) og ligner også favoritten i denne sæson, men vil utvivlsomt blive snappet i hælene af en række farlige udfordrere.
NBA består af to Conferences der deler USA sådan cirka midt over: East & West. Den ordinære sæson løber - med et væld af kampe - fra november til april, hvorefter der spilles playoffs. Disse leder frem til finaler i henholdsvis East og West, og conference-vinderne mødes så i den store NBA-finale i juni.
BetXperts NBA-ekspert hedder Christer Godt Jørgensen (han fik i sidste sæson en tilbagebetaling på 105%). Christer vil forsyne læserne med tip gennem hele sæsonen og har som opvarmning skrevet nedenstående optakt. Først et kort overblik over forventningen til sæsonen, og derefter gennemgås alle holdene i NBA: Favoritter, outsidere, den bløde mellemvare, bundhold, etc.
Christers tip vil kunne findes på denne side: http://www.betxpert.com/ekspert/nba/
Pga de uhyre mange kampe i NBA er vi i øvrigt på jagt efter en makker til Christer. Lige nu kører vi en kvalifikation mhp at få en ekstra NBA-ekspert på plads, og aspiranternes analyser vil kunne findes hér: http://www.betxpert.com/ekspert/kval/
Kommentarer til denne optakt kan skrives hér: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=17235&ForumID=9
Sæson-forventning, kort oversigt
Årets top-favoritter
San Antonio Spurs
Miami Heat
Årets overraskelse (set i forhold til sidste år)
Golden State Warriors
Årets nedtur (set i forhold til sidste år)
Phoenix Suns
Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.
Favoritgruppen
San Antonio Spurs
Jo mere tingene forandrer sig, jo mere forbliver de det samme – Spurs bliver af og til undervurderet, men Tim Duncans fabelagtige spil, samt hans helt utrolige evne til at gøre sine medspillere bedre, er nok til at holdet atter skal regnes som topkandidaten til at tage titlen. Emmanuel Ginoboli er i gang med en forrygende udvikling, og hans evner som pointscorer rækker længere end hvad han hidtil har vist. Dertil skal siges at tilføjelsen af Michael Finley virkelig kan betyde meget for holdets offensive muligheder. Defensivt står holdet umådeligt klogt, og Coach Popovich har en ufattelig evne til at hæve holdets niveau når det rigtigt gælder.
Miami Heat
Diesel motoren spinder med turbo indsprøjtningen. Her tænkes på den ultimative one two punch i ligaen – Shaquille O´Neal og Dwayne Wade. Disse to spillere kommer givetvis til at udgøre de vigtigste elementer i Miamis forsøg på vinde titlen, men man må ikke forglemme at holdet faktisk har fået nogle værdifulde tilføjelser i off-season hvor blandt andet Antoine Walker og Gary Payton bør nævnes. Disse to spillere besidder en stor mængde rutine, og ikke mindst Walker er farlig fra distancen. Denne ekstra bredde giver Miami en ekstra nuance, og de bliver svære at komme udenom.
Indiana Pacers
Med en Jermaine O`Neal fri for skader, og Ron Artest fri for karantæne, bliver det spændende at se Pacers. Kan Stephen Jackson fx overtage rollen som sharp shooter fra distancen efter at ikonet Reggie Miller trak sig tilbage efter nitten års tro tjeneste? Holdet har kigget lidt i naboens have, og efter en tur over Atlanten har man hentet ØstEuropas stolthed i Jasiekivicius, som vil blive brugt som point guard, og han har allerede vist gode offensive takter, men det kniber endnu lidt med de defensive dyder. Der er ingen tvivl om holdets dybde er stærk nok til at gå hele vejen hvilket også blev vist sidste år, da man grundet karantæner og lange skader til vigtige spillere oftest måtte stille med en ny line up fra kamp til kamp, men hvor man stadigvæk leverede varen.
Bottom Line; Indiana har potentialet til at ryge helt til tops i år.
Detroit Pistons
Ny træner og måske ny spillestil, men den “gamle garde” er stadig intakt, og hvis Flip Saunders kan tilføje nogen offensive nytænkning, kan det måske være en velsignelse for Motown Byen som længe blev regeret af Larry Brown. Man må ikke undervurdere Browns kapacitet som træner, men noget siger mig at han havde bragt holdet så langt som det var muligt, og en ny mand kan give nye impulser.
Måske bliver de unge spillere sat mere i fokus, og her tænkes på folk som Arroyo og Milicic, men det er stadig hos 2 * Wallace plus Hamilton at lykken skal findes.
Noget siger mig at Detroit atter kan booke billetterne til finalen i år.
Outsiderne
New Jersey
Det helt store spørgsmål på den anden side af Hudson floden, er hvordan et friskt og skadesfrit sammenspil mellem Carter og Jefferson kommer til at se ud. Der er oceaner af kvalitet på holdet, og Point Guard Jason Kidd har givetvis nogle tricks i ærmet, og han kommer til at stå helt centralt i fodringen af de to top guards Jefferson og Carter. Meget kommer til at afhænge af den unge center Kristic, som viste lovende takter sidste år, men stadig skal en del forbedres, hvis holdet skal tages seriøst som titeludfordrer. Man vinder ikke et mesterskab uden en stor mand under kurven. Sådan er det bare i NBA – hvad enten man kan lide det eller ej..
Philadelphia 76ers
Hvem er den lille hurtige mand, som nu ikke længere kan beskyldes for at være selvisk, og som pludselig arbejder meget dedikeret på holdets vegne – det er såmænd sidste års topscorer Allen Iverson der har vist store kvaliteter som point guard, og han har virkelig vist gode takter i opstartsfasen, hvilket kan tolkes som om at han forstår holdets reelle behov. Hvis 76érs skal nå toget der kører mod finals, er det nødvendigt at Iverson ligger på et højt point gennemsnit i denne sæson, men lige så vigtigt er det at Chris Webber begynder at vise den form som har givet ham en adgangsbillet til All-star ved gentagne lejligheder. Specielt på rebound siden må Webber træde i kraft, og så bliver det spændende at se holdet – som også har en del unge lovende spillere der kan få deres gennembrud, som blandt andet Willie Green.
Dallas Mavericks
Holdet har været igennem en del ansigtsløftninger på det seneste, og det hele står og falder med Driving Dirk Nowitzki. Tyskeren er simpelthen en superstar i NBA men spørgsmålet er om hans supporting cast er god nok. Dampier på center pladsen har ikke holdt et stabilt højt niveau igennem sidste år, og selvom Van Horn og Stackhouse kan true fra distancen, imponerer de egentligt heller ikke rigtigt. I stedet skal blikke vendes mod de yngre spillere som Terry på Point Guard, og Josh Howard på guarden som vil være medvirkende til at trække holdet i den rigtige retning. Endeligt skal det siges at forsvarsspecialisten Doug Christie endnu ikke er slået helt igennem i Dallas, men hvis dette sker i år, kommer tingene muligvis til at gå op i en højere enhed.
Houston Rockets
Når vi taler om One-Two punch er det umuligt at komme udenom Tracy McGrady og Yao Ming. Mens McGrady havde en tilfredstillende første sæson (som dog bliver bedre i år) i Houston, har Ming stadig ikke helt levet op til forventningerne. Dette skal ske hvis Rockets skal lette i år, og han får lidt understøttelse under kurven af Stromile Swift der kom som power forward fra Memphis i off-season. Det er dog nødvendigt at resten af holdet kan bidrage til pointhøsten, hvilket siges med slet skjult tanke på Wesley og Sura.
Jeg kan godt lide Rockets, men jeg tvivler på at de når at komme afsted, selvom potentialet er til stede.
Denver Nuggets
Da Head coach George Karl overtog styringen i midten af sidste sæson fik han virkeligt åbnet for holdets sande potentiale, og jeg må tilstå at jeg forventer mig meget af holdet. Omdrejningspunktet er fortsat Camelo Anthony, men specielt hans supporting cast fra distancen har gode chancer for at imponere – her tænkes på Boykins og Leonard. Meget kommer dog til at afhænge af holdets muskelmand Kenyon K-Mart Martin som på Power Forward positionen skal udvise et konsekvent højt niveau. Sensationen lurer måske bag Rocky Mountains – og holdet må bestemt ikke undervurderes.
De måske egnede
LA Lakers
Holdet er i særdeleshed et kapitel for sig, og får måske lidt mere kredit i denne analyse end de har fortjent, men så alligevel ikke…
Forventningerne har altid været høje til Hollywoods hottest og Jack Nicholson forventer stadig at se hjemmeholdet vinde, når han en sjælden gang tager solbrillerne af for at pudse dem, så han ikke går glip af noget i Staples Centre.
Holdets ubetingede superstjerne er naturligvis ligaens måske bedste spiller Kobe Bryant som ret beset har alt hvad der skal til for at retfærdiggøre at han til tider bliver sammenlignet med Michael Jordan. Bryant må og skal ligge på et højt niveau gennem hele sæsonen, og hvis sammenspillet med Lamar Odom begynder at blive bedre, kan disse skabe et nyt farligt trekløver som inkluderer holdets seneste tilføjelse på power forward pladsen: Kwame Brown. Brown har potentialet men har endnu ikke udfoldet sig helt.
Phil Jackson er vendt tilbage til LA-LA Land og hans primære opgave bliver at få banket noget ydmyghed ind i skallen på spillerne idet den aura af uovervindelighed som tidligere hjalp Lakers til sejr, faktisk er helt forsvundet, men hvis arbejdshandskerne bliver taget på kan man godt nære et sandsynligt håb om at Lakers kommer med i slutspillet. Derfra - tja… så må vi se hvordan terningerne falder..
Golden State Warriors
Hvad er nu det – har holdet fra San Francisco virkeligt fortjent at blive indrangeret så højt? Svaret er ja, og dette skyldes primært den sene tilføjelse i sidste sæson Baron Davis. Med Baronen på Point Guarden kan meget lade sig gøre, og han har virkeligt vist godt takter såvel som point scorer men også som assist giver. Manden som oftest nyder godt af disse assists, er denhøjt flyvende Slam Dunk Mester Jason Richardson – og denne duo kan mildest talt beskrives som værende dynamisk..
Det store problem er dog holdets unge alder, og selvom den tidligere Lakers Guard Derek Fisher har krydset Golden Gate broen på vej til klubbens træningsanlæg, er der stadig mange uprøvede kræfter i blandt andet Taft, hvilket naturligvis kan vise sig at være skæbnesvangert for holdet.
Dog må de ikke undervurderes og jeg ser bestemt muligheder i denne Franchise.
New York Knicks
Holdet har fået en erfaren træner i Larry Brown, men han kan jo ikke udrette mere end spillernes potentiale berettiger.. Forventningerne er skyhøje, og der er faktisk en del potentiale der kan retfærdiggøre disse. Spørgsmålet er dog stadig hvordan de nye spillere som blandet andet Eddy Curry (som har haft bøvl med helbredet) og Q. Richardson bliver integreret på holdet. Meget kommer til at afhænge af den rutinerede point guard Stephon Marbury som har et meget højt topniveau, men desværre er hans bundniveau en smule for lavt, hvilket kan komme til at betyde at Knicks trækker det kortere strå i lige kampe. Men Knickerbokserne må ikke undervurderes i år…
Cleveland Cavaliers
Tilføjelsen af Larry Hughes har givet LeBron James en ny og god legekammeret, og hvis Ilgauskas kan holde sin sti ren for skader, kan holdet fremvise et trekløver som næsten ville berettige at man placerede dem som outsidere. Det eneste problem er fortsat bredden, men det skal dog ikke holde mig fra at skrive lidt om den fantastiske LeBron James som i en meget ung alder har næsten alt – endda også rutine. Han vil være holdets naturlige omdrejningspunkt i alle henseender, og med Hughes som defensiv superkraft (lidt i stil med Ron Artest) kan holdet overraske.
Sacramento Kings
Måske er dette for stort et kompliment til Kings, men der er sgu noget styrke i holdet. Spillere som Bibby, Stojakovich og Miller lader sig ikke ignorere, og her kender man kvaliteten. Det interessante bliver at se på holdets tilføjelser på low posten og selvom man ikke må undervurdere Kenny Thomas, tænkes der specielt på Abdur-Rahim. Jeg tror at der endnu er en del rebounds og points i manden, og han er én af årsagerne til at Kings bliver rangeret her, selvom holdet ikke får så megen goodwill i medierne.
Den bløde mellemvare
Phoenix Suns
Mit hjerte græder over at skulle placere sidste års dejlige positive overraskelse i denne kategori, men et grimt miks af skader og tvivlsomme transaktioner er årsag til dette.
At Amare Stoudemire er blevet skadet og først er klar i januar/februar igen, får katastrofale konsekvenser for holdet som levede af den superstærke unge power forward i såvel offensivt som defensivt henseende. Dertil skal tilføjes at Richardson og Johnson er blevet sendt væk, og specielt sidstnævnte har været voldsomt undervurderet og han vil blive bittert savnet.
Tilbage står så blot Nash og Marion og selvom nye spillere som Kurt Thomas besidder et vist niveau, kan de ikke erstatte de folk som er taget af sted.
Boston Celtics
Holdet har traditioner og Paul Pierce, men til gengæld ikke helt vildt meget andet, og selvom der måske er lidt potentiale på sigt, vil næste sæson blive et kapløb med middelmådigheden.
Chicago Bulls
Sidste år var holdet ungt og vildt og overraskede vidt og bredt. Chok-effekten er nu forsvundet, og da Eddy Curry også er væk, ser jeg ikke de store muligheder for Jordans gamle hjemby. De skal ikke helt afskrives, men holdet når næppe play-off i år.
Orlando Magic
Francis og Hill er garanter for høj kvalitet på banen, men til trods for spillere som Keyon Dooling, er dybden ikke tilstede, og selvom det er trist, har Hills skrantende helbred igen vist sit grimme ansigt, og han vil næppe være den samme faktor som sidste år. Hills karriere var udråbt til at blive en af de allerstørste, og han har givetvis potentialet, men en kæmpe mængde skader har afholdt ham fra den store plads i solen.
Milwaukee Bucks
Holdet fik en kontraktforlængelse i hus med stjernen Michael Redd, og number one draft pick A. Bogut kom også til midtvesten, men dette til trods tror jeg ikke på at holdet hæver sig over middel i år. I købet af Bobby Simmons har man fået en overvurderet spiller som godt nok har vist lovende takter, men ikke imponerer undertegnede. Endeligt skal det siges, at flere amerikanske medier har store forventninger til Bucks’ præstationer i år, men jeg er simpelthen af en anden mening. Specielt fordi de lægger meget vægt på Boguts præstationer, hvilket kan være farligt da knægten er ganske ung, og uprøvet i NBA-regi. At man har tilføjet Magloire kan være godt, men manden har været utroligt meget skadet sidste år, og endnu ved vi ikke hvordan han står.
Her er jeg dog måske en smule subjektiv, og holdet må ikke afskrives helt.
Washington Wizards
Sidste år klarede man at komme i play-offs, men nu har man decimeret det farlige trekløver Arenas, Hughes og Jameson, ved at sende Hughes til Cleveland, og selvom Caron Butler ikke er nogen tosset spiller, er det tvivlsomt om han kan passe ind i Wizards spillesystem.
Wizards spiller attraktivt, men nok ikke effektivt nok til at det kommer til at række i år.
Minnesota Timberwolwes
Det må være trist at hedde Kevin Garnett i øjeblikket. Manden opretholder til stadighed et svimlende højt niveau, og er uden tvivl en af ligaens bedste spillere. Men der er sgu ikke meget mere at komme efter i Minnesota, og selvom spillere som Hudson og Szczerbiak har et vist niveau, kommer Ulvene til at kigge i vejviseren efter en plads i play-offs.
Seattle Supersonics
Ray Allen kan stadig ramme udefra, og i Radmanovich og Lewis har han et par tro følgesvende, men samlet set er der for lidt at skyde med, og the Rainy City må indstille sig på en kort sæson som ikke inkluderer nogen form for post-season.
Utah Jazz
Utah har faktisk et blend af acceptable spillere, og blandt andre russeren Kirilenko har store evner som rebounder og blocker, men havde en del skadesproblemer sidste år. Ligeledes har Carlos Boozer ikke helt levet op til det hvad han kan, og selvom holdet nok vil få en bedre sæson i år end sidste år, slutter de også efter 82 spillede kampe.
Portland Trail Blazers
Her har Zach Randolp hjemme, og der er et par andre unge stærke spillere på bedding, men i alt i alt ikke nok til videre opmærksomhed. Holdet er bare ikke godt nok til at blive nogen faktor i år.
LA Clippers
Måske skulle Clippers placeres lidt højere, og jeg vil sige, at holdet har sine muligheder for at komme med i play-offs i år. Der er masser af talent i Maggette og Brand, og med tilføjelsen af C. Mobley har man fået lidt rutine. Men men… Clippers syndromet (det bliver sjældent til noget trods gode muligheder) skal først overvindes, og de første kampe bliver retningsvisende for holdet som måske kan overraske.
Memphis Grizzlies
Gasol, Miller og Jackson er de fremtrædende spillere i et velfungerende kollektiv, som tidligere har vist at man kan nå langt på team spirit. Dog tror jeg at kæden falder af cyklen for holdet i år, og jeg savner noget af den dynamik som blandt andet Swift var eksponent for. Holdet slutter nok lidt over middel men det bliver ikke til nogen play-off plads i år.
Atlanta Hawks
Joe Johnson og Al Harrington kommer til at stå i spidsen for dette unge hold som på sigt kan få skabt noget ravage. I år kommer det nok ikke til at række til så meget andet end en middelplacering, men det ser nu ikke helt tosset ud....
Prøv en anden sportsgren…
Toronto Raptors
Her er der ikke meget sjov, og udover Chris Bosh er der heller ikke meget potentiale. Holdet slutter I den kedelige ende af tabellen.
Charlotte Bobcats
Jeg har fortsat ikke megen fidus til det nye hold, og udover Okafor, er der heller ikke meget talent til stede i klubben. Ok – måske en smule overdrevet, men nogen skal slutte sidst og Charlotte er en god kandidat.
New Orleans Hornets
Sidst og måske også mindst har vi holdet fra New Orleans som godt nok har foretaget nogle ændringer, men stadig ikke vil klare sig synderligt godt i år.