Der er otte deltagende hold, som i første omgang mødes i to semifinaler á fire hold. De to vindere fra hver semifinale går direkte i finalen. Anden- og trediepladsen fra hver semifinale går videre til et race-off stævne, hvor de to bedste går videre til finalen.

Der skal i hver af de 4 afdelinger køres 25 heats. Der er 5 kørere på
hvert hold, og det giver alle 5 starter. Der gives 3-2-1-0 point i alle
heat. Det kan dog ændres hvis et hold kommer bagud med 6 eller flere
point. Så kan der sættes en taktisk reserve ind. Han vil i det ene heat
tælle dobbelt. Denne mulighed er kun tilgængelig én gang.

Her på BetXpert dækker vi de forskellige løb, via tip og nedenstående optakt.

Tip (der er allerede udlagt ét enkelt, men kig forbi eller tilmeld dig ekspert-mail - der kommer flere til): http://www.betxpert.com/ekspert/speedway/

Programmet
12. juli. 1 semifinale i Leszno 19.00
Hold: Polen, Australien, Rusland, Ungarn

14. juli. 2 semifinale i Coventry 20.30
Hold: Danmark, England, Sverige, Tjekkiet

17. juli. Race off i Vojens 19.00
19. juli. Finlaen i Vojens 19.00

Det er femte gang finalen skal køres i Vojens. De første to gange i
1983 og 1991 gav dansk sejr, mens det var amerikanerne og svenskerne
som tog titlen de seneste to gange Vojens har lagt slagger til. Vojens
er stedet hvor speedway-sporten for alvor startede i Danmark. Det skete i
1975 hvor byens lokalekører Ole Olsen klippede snoren til Vojens
Speedway Center. Der var over 40.000 tilskuere på lægterne, mens over
10.000 måtte kører forgæves til åbningen.
Efter flere store løb op igennem firserne og halvfemserne har Vojens
Speedway Center levet en skyggetilværelse de seneste år. Dette skulle
der nu være lavet om på, hvor Ole Olesen og Haderslev kommune har lavet
en aftale omkring banen, som skal bringe Vojens tilbage på
verdenskortet i speedway.

Første skridt er verdensmesterskabet i år, der som nævnt tæller otte deltagende nationer.

AUSTRALIEN
1 Jason Crump
2 Leigh Adams (c)
3 Ryan Sullivan
4 Davey Watt
5 Chris Holder

Australien er havnet i semifinale mod Polen på udebane. En virkelig
hård lodtrækning. Holdet har stolte traditioner med fire VM titler.
Den seneste er tilbage fra 2002. Holdet har et par rigtig stærke kørere i Jason Crump og Leigh Adams, som har været med til at vinde tre af titlerne.
Det ligner en plads i race-off for Australien, og her vil jeg vurdere dem til at være favoritter til en finaleplads.
Vinderen af Race off har i gennem flere år også været den kommende
verdensmester. Det ligner en medalje til holdet i denne sæson. Bud på
placering 2.

RUSLAND
1 Denis Gizatullin (c)
2 Grigory Laguta
3 Roman Povazhny
4 Artem Laguta
5 Emil Sajfutdinov

Rusland er en nation i fremdrift indenfor speedway. De har fået en
liga op og stå, hvor der er mange penge at hente for top kørerne. Det
har bl.a.fået Nicki Pedersen til at starte for holdet MEGA LADA.
Emil Sajfutdinov vandt sidste sæson verdensmesterskabet for kørere under 21 år. Han har kørt godt i den polske og svenske liga i år, og er fremtiden for
russisk speedway. Holdet er på nuværende tidspunkt ikke stærkt nok til en finaleplads.
Det ligner en kvalifikation til race-off via tredjepladsen i første semifinale, og derefter exit.
Bud på placering 6.

UNGARN
1 Matej Ferjan
2 Sandor Tihanyi (c)
3 Jozsef Tabaka
4 Norbert Magosi
5 Laszlo Szatmari

Ungarn vandt kvalifikation og får derfor lov til at være kanonføde i
Leszno. Holdet har kun Matej Ferjan som tidligere har kørt Grand Prix.
De øvrige på holdet er ikke de mest kendte navne, og har ingen erfaring på højeste plan. De vil komme til til at køre bagefter lørdag aften i Polen.
Bud på placering 7-8

POLEN
1 Krzysztof Kasprzak
2 Rune Holta
3 Tomasz Gollob (c)
4 Jarek Hampel
5 Wieslaw Jagus

Polen har vundet denne titel syv gange. De fire af sejrene ligger tilbage i
Beatles-tiden. Holdet har vundet titlen to ud af de seneste tre år, hvor finalen i begge tilfælde blev afviklet i Polen. På hjemmebanen er de
meget svære at slå.
Bredden i Polen er stor, og holdet kunne faktisk stille 3-4 hold som ville kunne gøre sig gældende (i hvert fald køre op med Ungarn). Holdet er anført af
nationalhelten Tomasz Gollob der har været med på de seneste tre polske
verdensmesterskaber. De ligner et meget godt bud på en vinder af semifinalen i Leszno. De har dog ikke samme styrke på udebane, og ligner ikke største trussel mod et dansk guld i år.
Bud på placering 3.

ENGLAND
1 Scott Nicholls (c)
2 Chris Harris
3 Lee Richardson
4 Simon Stead
5 Olly Allen

Vi skal tilbage til 1989 for at finde sidste engelske titel i
speedway. Det skete i Bradford, hvor Danmark tabte guldet da Erik
Gundersen kom så slemt til skade. Trods det engelske hold i år har
hjemmebane i anden semifinale, så ser det svært ud for englænderne.
Holdet døjer med skader til stort set hele holdet, som har været nede
på det seneste. Det ligner en plads i race-off, hvor holdet skal kæmpe
mod Sverige om den sidste finale plads. Skaderne har ikke gjort
chancerne bedre for England. Det ligner en finale uden England.
Bud på placering 5.

SVERIGE
1 Fredrik Lindgren
2 Peter Ljung
3 Andreas Jonsson (c)
4 Jonas Davidsson
5 Daniel Nermark

10 gange er det lykkes Sverige at hente VM-titlen hjem. Sidste gang
det skete var i 2004, hvor holdet sejrede i engelske Poole. Bredden på årets
svenske hold ser noget tynd ud. Toppen med Andreas Jonsson og Fredrik
Lindgren er fin. Jonas Davidsson kan også levere en god indsats. Jeg
vil skyde på at Peter Karlsson er tilbage på holdet til race-off. Det
ser mærkeligt ud at der ikke er plads til en af de svenskere der er i bedst
form lige nu. Holdet er på en meget svær opgave i semifinalen mod
Danmark. Det ligner at holdet, via race-off, skal kæmpe mod England om den sidste finaleplads.
En duel jeg vurderer falder ud til svenskernes fordel.

TJEKKIET
1 Matej Kus
2 Ales Dryml (c)
3 Adrian Rymel
4 Lukas Dryml
5 Lubos Tomicek

Tjekkiet har et spændende hold anført af Dryml brødrene. De ligner dog
et hold som er kommet i menneskehænder i den anden semifinale i
Coventry. Skulle det lykkes Tjekkiet at kæmpe sig videre vil dette være
en stor overraskelse.
Bud på placering 7-8.

DANMARK
1 Nicki Pedersen
2 Niels-Kristian Iversen
3 Kenneth Bjerre
4 Hans Andersen (c)
5 Bjarne Pedersen

Om noget har hold-VM i speedway været en dansk paradedisciplin.
Danmark vandt seks år i træk i firserne, og er i alt oppe på 12 titler.
Hans Nielsen har andel i 11 af dem. Danmark har den i øjeblikket bedste
kører i Nicki Pedersen, som leverer gode indsatser i hver eneste start.
Bjarne Pedersen har været flyvende ovenpå sin håndskade tidligere på
sæsonen. Hans Andersen har ikke toppet endnu, men han kan bedre. Selvom
det ikke har kørt på skinner for Iversen og Bjerre på det seneste, så
er bredden det sted Danmark står stærkest.
Bud på placering 1.

SAMLET BUD
I første semifinale ligner Polen et solidt bud på en vinder. De viser skræmmende styrke på hjemmebanen (se analyse af vinder spil: http://www.betxpert.com/ekspert/speedway/#65560). Ungarn levnes ikke de store muligheder for avancement. Australien og Rusland ryger til race-off.
I anden semifinale ligner Danmark det stærkeste hold, med et lettere tyndt svensk hold og et engelsk med flere skader. Tjekkiet står uden den store chance. Danmark går direkte til finalen, mens Sverige og England ryger til race-off.
I et race-off bestående af Australien, Rusland, England og Sverige må Australien vurderes som det stærkeste hold, mens russerne er det svageste. England og Sverige må kæmpe om den sidste finaleplads, der grundet det engelske holds forfatning meget vel kan havne på svenske hænder.