Optakt: Forår i SAS Ligaen

Så står foråret endelig på spring: I denne weekend går SAS Ligaen i gang efter vinterpausen - og vi glæder os som små børn!

Som optakt til en spændende halvsæson har vores piloter skrevet en artikel, der tager et dybdeborende kig på hver af de 12 klubber, spillerhandler og muligheder i foråret.

Dele af optakten (Bunden og Midten) har tidligere været bragt som selvstændige artikler, men får nu også deltagelse af et overblik over top4.

Kommentarer til denne optakt kan skrives i denne forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=20563&ForumID=9

Det kan i øvrigt anbefales at tjekke ind på BetXperts SAS Liga-side - hvor man allerede nu kan finde tip til forårssæsonen: http://www.betxpert.com/ekspert/dan/

Forårssæsonen åbner lørdag d. 11. marts med kampen AGF og SønderjyskE. De øvrige kampe - herunder topbraget mellem Brøndby og FCK - spilles søndag:

AaB-AC Horsens
Esbjerg-FC Midtjylland
OB-FC Nordsjælland
Viborg-Silkeborg
Brøndby-FC København

Nuværende tabelplacering

Efter 20 kampe:

FCK 49 point
Brøndby 45
Viborg 37
OB 32
AaB 27
FC Nordsjælland 25
Esbjerg 23
FC Midtjylland 21
Silkeborg 20
Horsens 19
AGF 16
SønderjyskE 13

Topkampen

Mesterskabet ligner en kamp mellem FCK og Brøndby - med førstnævnte som favorit. Viborg og OB må så kæmpe om bronze (AaB får svært ved at nå op).

FCK

Endnu en vinterpause med god aktivitet i svingdøren hos løverne fra FC København. Med trænerskiftet, hvor Ståle Solbakken har overtaget efter Hans Backe, var det naturligt, at nogle spillere måtte ud og nye ind. Generelt vurderes det herfra, at der er overskud på balancen med spillerhandler hos FCK.

Flere af de spillere der sad på yderste mandat har forladt klubben. Balazs Rabocski, den ungarske keeper der aldrig helt slog til, er taget tilbage til hjemlandet. Det samme gælder finnen Janne Saarinen, der heller aldrig helt slog til. Carsten Fredgaard er efter en mindre flirt og en lejeaftale nu fast skiftet til Randers FC, som satser på oprykning til sommer. Disse afgange får ikke den store betydning. Største savn vil blive Bo Svensson og Elrio Van Heerden. Førstnævnte var blevet til overs, og et klubskifte til Mönchengladbach blev en kendsgerning. Van Heerden virkede mere eller mindre som om at han bare gerne ville videre i en fart, og den lille vævre sydafrikaner er nu at finde i belgisk fodbold hos storklubben Club Brugge. Især Van Heerden var bestemt blandt profilerne i efteråret i ligaen, men den nye træner Solbakken har bestemt kompenseret for de savn som salgene måtte medføre.

Til forsvaret har man hentet Brede Hangeland hos Viking i Norge. Nordmanden, som er landsholdsaktuel, har tidligere været i søgelyset hos større udenlandske klubber, og i de kampe FCK har spillet ind til nu, har han vist sig som en klar gevinst rent defensivt. Til midtbanen har man i Helsingborg hentet canadieren Atiba Hutchinson, som faktisk minder om en større version af Elrio Van Heerden. Atiba kom for nyligt i medierne grundet FCKs ulovlige anvendelse af ham i en Royal League kamp. Han bliver en af de spillere i foråret der vil gøre en forskel. Han er teknisk dygtig, fysisk stærk og så har han et godt blik for spillet fra den offensive midtbane.
Endnu en spiller er kommet til for at forstærke midtbanen. Tilbage i sommeren 2005 blev Razak Pimpong hentet i FCM, og nu er det halve års ventetid overstået. Pimpong vil komme til at fungere i en rotation på venstrekanten, hvor han må slås med William Kvist og Martin Bergvold om pladsen.
En sidste spiller er hentet ind med henblik på fremtiden (og måske også økonomien): En 17-årig angriber fra Høgadals IS i Sverige. Erton Fejzullahu betegnes som ”den nye Zlatan”. Tiden vil vise hvilket format han er af, men prædikatet må siges at love godt for fremtiden.

Alt i alt virker FCK nu mere komplet som hold, selvom man ikke kan sige at have forstærket truppen enormt, som det før er set. Fornuftige handler vil jeg kalde det, hvor de tabte kvaliteter er erstattet – og lige lidt til.
Sammenlignet med den direkte konkurrent Brøndby IF, virker det som om man er kommet en lille tand bedre ud af vinterhi, selvom det er vanskeligt at sætte en finger på den deciderede forskel. FCK virker særdeles godt rustet til at arbejde videre på det lille forspring (4 point) som blev opbygget i efteråret. Af de to hold, er FCK det umiddelbare bud på en dansk mester i denne sæson.

Bud på placering: 1-2 (med størst sandsynlighed for guld)

Brøndby

Når man siger Brøndby, må man også sige FCK – og omvendt. De to klubber skal atter kæmpe om mesterskabet, og denne gang ser det ud til, at FCK trækker det længste strå.

Brøndby har i vinterpausen solgt to af klubbens største profiler: Daniel Agger og Morten Skoubo. Ind er i stedet kommet Martin Ericsson, Morten ”Duncan” Rasmussen og Joseph Elanga. Umiddelbart virker det som ganske fornuftigt; truppen er måske en anelse svækket, men til gengæld er pengekassen nu fyldt til bristepunktet. Det sidste er utvivlsomt rigtigt, men det første vil jeg i høj grad betvivle.

Ser vi først på det sportslige er det klart, at salget af Agger svækker Brøndby defensivt. Dog primært med henblik på kampene mod FCK; i dén slags opgør - og i internationale kampe - ville Agger med sin høje klasse kunne løfte holdets niveau. Men holdets defensiv er så stærk, at Aggers fravær nok ikke har den helt store betydning i kampene mod størstedelen af Superligaens hold, og det vil altså næppe svække holdet afgørende i forårets 13 kampe. Man har jo meget kvalificerede afløsere.

Dér hvor det efter min bedste overbevisning kommer til at gøre ondt, er i offensiven. Morten Skoubo og Elmanders samspil var af høj klasse, for ikke at tale om Skoubos individuelle kvaliteter. I stedet har man hentet Duncan som efter min mening er voldsomt overvurderet efter i flere år at være blevet talt op af TV3’s kommentatorer og andre medier. Reelt set er han en ung gut med et potentiale, men på nuværende tidspunkt besidder han ikke Skoubos klasse.

De øvrige indkøb virker heller ikke overbevisende. Elanga har overtaget Sennels plads på venstre back og har gjort det fornuftigt. Dog vil jeg ikke betegne det som en større forstærkning i forhold til en Sennels som ofte har været offer for en lidt uretfærdig kritik.
Martin Ericsson er den tredje mand i rækken af store, nye navne i klubben. En spiller med et stort teknisk formåen som der forventes meget af. Men både i pokalkampen og Royal League har han ikke virket som en mand der har fundet sig til rette på holdet. Ericsson virker en smule omstændelig i sin boldomgang, og den kreativitet og opfindsomhed vi kender ham for, er hidtil udeblevet.

På trods af den lidt negativt ladede omtale af vinterens transfers skal der ikke herske tvivl om, at jeg opfatter holdet som klart bedre end forfølgerne, og det bør helt klart havne på minimum 2.pladsen. Men holdets chancer for at stryge helt til tops er ikke store. Hertil er der mange årsager og jeg vil blot nævne de vigtigste:
1. Duncan er ude den kommende måned. Her består svækkelsen ikke så meget i, at Duncan savnes som målscorer. Problemet er, at Elmander sandsynligvis flyttes helt op på toppen med evt. Ericsson liggende bagved. Og Elmanders klart stærkeste position er den bagved frontangriberen.
2. Brøndbys manglende kvalitet på fløjene. I pokalkvartfinalen indtog Thomas Rasmussen og Jonas Kamper de to kanter og jeg mener ikke, at de har klassen til at besætte de to yderst vigtige pladser i brøndbysystemet. De mangler ganske enkelt gennembrudsstyrke og fantasi i deres spil. Dette bygger jeg på, at de to spillere imod direkte modspillere af en vis kaliber ofte er blevet fuldstændig neutraliseret
3. Konkurrentens klasse. Jeg mener, at FC København ganske enkelt besidder den bedste trup. For en dansk klub er det københavnske spillermateriale ganske enkelt enestående, og her kan Brøndby ikke være med
4. Forspringet. FCK har i øjeblikket fem point ned til Brøndby, og de ovenstående faktorer taget i betragtning er det forspring med stor sandsynlighed for stort til at kunne indhente.

Bud på placering: 1-2 med størst sandsynlighed for sølv.

Viborg FF

Efterårets største overraskelse kan man godt tillade sig at betegne domkirkebyens bedste fodboldhold. Disciplinerede indsatser på banen, og fornuftige beslutninger udenfor, har sat fodsportsforeningen på landkortet. Den umiddelbare indskydelse var herfra, at gassen på et tidspunkt ville gå af ballonen, men lige nu virker det som om at holdet er gearet til at gå direkte efter bronzemedaljerne.

Ej heller i Viborg har man kunnet undgå at måtte sige farvel til et par spillere. Holdets glade angriber og en af superligaens største danske profiler gennem tiderne, Søren Frederiksen, har måttet opgive karrieren som følge af et længere skadesforløb. Dog er dette ikke et decideret tab, da Søren Evigglad ikke har spillet med for fuld kraft det seneste år. Som erstatning herfor, har man i SønderjyskE hentet Jacob Olesen, som er et godt supplement til angrebsduoen Jose Mota og Steffen Højer.

På midten har John Dyring valgt at skifte tilværelsen som bænkevarmer og andenholdsspiller ud med en fast tjans hos Thisted FC i 2. division vest. Alex Nørlund forlader ligeledes klubben, dog først til sommer, hvor han fortsætter hos Vejle som satser på oprykning til superligaen. Erstatningen for disse to (eller nærmere reelt blot for Nørlund) er en erfaren spiller, hentet i Odd Grenland i Norge, Christian Flindt Bjerg. Bjerg har de senere år flirtet en smule med AaB om en tilbagevenden til dansk fodbold, i stedet blev det Viborg der hentede den alsidige midtbanemand. Flindt Bjerg kan fungere på begge kanter, såvel som centralt, og vil fungere som gardering til samtlige pladser.

Sidst men ikke mindst har man afhændet Søren Jensen til OB. Den talentfulde venstreback kunne ikke finde fælles grund i kontraktforhandling med klubben, og så var OB hurtige til at slå til. Viborg har ikke hentet en erstatning ind for den unge back, og det kan forventes at man rokerer lidt om i den bageste kæde for at få kabalen til at gå op. Thomas Andie er godt på vej til at ramme topformen efter en skade, og det kunne tyde på, at han danner det centrale forsvar sammen med Jesper Andersen, hvor Christopher Poulsen så kan anvendes på venstre back. I mine øjne ikke en svækkelse af bagkæden. Men faktum er man er sårbare rent defensivt, hvor skader og karantæner kan tære hårdt i et område hvor man ikke har for mange indskiftningsmuligheder.

Viborg har alle muligheder for at få en god start på foråret med en kamp hjemme mod Silkeborg som første udfordring, efterfulgt af et dobbeltmøde med AC Horsens. Disse tre kampe skal helst give pote med ni point, og hvis dette lykkes er der skabt et godt grundlag for at fortsætte takterne fra efteråret.
Viborg FF har gode muligheder for at hente et sæt medaljer i denne sæson, men man skal ikke forvente noget ædlere end bronze, og klubben kan godt glide ned til fjerdepladsen. Men under alle omstændigheder er det svært at se de grønblusede falde helt igennem og misse den RL-plads som de ligger til og helt sikkert har fortjent.

Bud på placering: 3-4

Odense Boldklub

Fynboerne havde et tilfredsstillende efterår, hvor holdet levede op til målsætningen: Top 4. Efter et katastrofalt forår viste holdet atter den kvalitet de fodboldglade danskere forbinder med OB. For denne udvikling kan man i høj grad takke træner Bruce Rioch der på trods af til tider taktisk uforståelige valg formåede at løfte holdet. Udfordringen består nu i minimum at fastholde den nuværende placering og helst avancere til ligaens tredjeplads og dermed hente det første sæt medaljer i en årrække.

Overordnet set står fynboerne stærkt. Holdet har fem point ned til forfølgerne fra AAB og har altså et anseeligt forspring til de normalt forårskåde ålborgensere. Dog er det næppe på forfølgerne OB’erne har deres fokus. Det ligger tungt på Viborg som overraskende indtager ligaens tredjeplads. En placering som fynboerne meget gerne vil overtage og som jeg også forventer de slutter på når sæsonen er færdigspillet. Der hersker primært to årsager hertil: 1. Spillermaterialet. 2. Forventningerne internt og eksternt til klubberne.

Efteråret bød på panikagtige transfers, da man først hentede Boabid Bouden og siden Junior. Som følge af Mitis dårlige knæ så Kim Brink sig nødsaget til at hente to angribere hvis styrke man kun havde information om fra anden hånd. Derfor virker det en anelse heldigt, at klubben har formået at gennemføre så gode transfers som træningskampene og pokalkampen mod AAB indikerer. Især Junior er trådt i karakter, og han har erobret en stamplads.

Senest er Morten Fevang, Magne Sturød og Søren Jensen kommet til, mens kun een stamspiller, Ulrich Vinzents, har forladt klubben (væk er dog også angrebstalentet Lasse Rostholm (fik 3 kampe for førsteholdet), der er gået til Hvidovre i 2. division Øst). Af de tre må det formodes, at kun Morten Fevang kan gå direkte ind på holdet, på midtbanen, mens de to øvrige først og fremmest må regnes for yderst kvalificere spillere som bidrager til bredden på holdet. En brede som odenseanerne i meget høj grad har manglet de seneste sæsoner.

Med sommerens norsk-danske opgradering af forsvaret personificeret af Aas, Ophaug og Laursen, efterårets opgradering af angrebet med de to eksotiske lottokuponer Bouden og Junior og senest yderligere forstærkning af især midtbanen ser det nu ud til, at holdet kan klare skader og karantæner uden kvaliteten af holdet falder drastisk.

Den anden faktor der gør, at OB har gode muligheder for at placere sig på tredjepladsen foran Viborg, er de forventninger der er til holdene. I Viborg vil både spillere, fans og ledelse nok være tilfredse med en plads i Royal League. I OB stiller man sig officielt tilfreds med at opfylde målsætningen om top 4, men både fans og medier har en forventning om, at holdet overtager viborgensernes podieplads. Og der kan vist ikke være den store tvivl om, at man internt i klubben nære en forventning om at man kan overhale Viborg.
Dette bunder i, at OB ganske enkelt er en større klub med et på alle måder større potentiale. Viborg har klaret sig fænomenalt godt og har via succesfulde indkøb overrasket fodbolddanmark. Ingen tvivl om, at Viborg har haft et eventyrligt efterår, men mon ikke realiteterne viser sig dette forår – Viborg bør ikke kunne holde et stærkt fynsk mandskab bag sig. Dog skal det nævnes, at jyderne naturligvis kan fortsætte med at overpræstere – i så fald bliver det vanskeligt for OB der jo trods alt har fem point op til Viborg.

Bud på placering: 3-4

Midten

Midterholdene er AaB, FC Nordsjælland, Esbjerg og FC Midtjylland. Midten vil sandsynligvis bestå af de samme fire hold, når vi når frem til sæsonafslutningen, men ikke nødvendigvis i samme rækkefølge.

AaB

Vinterpausen i det nordjyske vil af mange blive husket for salget af Martin Ericsson. Holdets største profil over de seneste år følte sig ikke tilpas og ville gerne videre til noget større, og da Brøndby havde pengene og interessen, var beslutningen ikke af de sværeste. Også Ole Tobiasen forlod Aalborg, for igen at prøve lykken i udlandet – og AaB stod dermed til at skulle erstatte to profiler på to vigtige pladser. Yderligere stoppede man samarbejdet med Marco Reda, som fungerede som substitut til det centrale forsvar, mens Jacob ”Taz” Sørensen blev udlejet til SønderjyskE efter at være blevet lidt til overs. Denne lejeaftale giver Sørensen gode muligheder for at beholde sin plads i U21-truppen som skal til EM til sommer. Sidste mand man har sagt farvel til, er andenmålmand Jens Waltorp Sørensen, som er skiftet til Stabæk i norsk fodbold.

Man har hentet erstatninger, men det er svært at spå om, i hvor høj grad de nye kan udfylde de afgåedes pladser. Tre unge spillere er fra egne rækker rykket op til superligatruppen, men deres gennembrud vil nok lade vente på sig til de kommende sæsoner. Som direkte erstatning for Tobiasen har man hentet Danny Califf i MLS i USA, en forsvarsklippe som er inde omkring det amerikanske landshold, som skal med til VM til sommer. Efter sigende skulle han være en fuldgod erstatning. Som gardering til de to centrale forsvarere har man hentet Jon Roi Jakobsen i 1. division hos Frem, men umiddelbart må man siges at være lidt tyndt besat i den bageste kæde. Man har ikke mange defensive spillere til at træde ind hvis flere skader eller karantæner skulle falde sammen, og forsvaret kan blive et problem som sæsonen skrider frem.
Som erstatning for Ericsson har man følt sig nødsaget til at hente hele to spillere. Fredrik Winsness, en teknisk dygtig bulldog til midtbanen, er hentet i norske Rosenborg, hvor han har været med til at vinde en lang række mesterskaber i klubbens storhedstid. For at supplere midtbanen med det sprudlende offensive arbejde Ericsson leverede, har man hentet Caca i Atletico Mineiro. Han fungerer som offensiv midtbane, og er faktisk lillebror til Dortmunds Dede. Han har været med i få kampe i opstartsfasen, men det er endnu for tidligt at klassificere ham som succes eller fiasko. Umiddelbart virker det til, at Winsness er manden der går ind og fylder tomrummet.
Til angrebet har man hentet Daniel Hoch i AIK Stockholm, hvor han har spillet med blandet succes, uden nogensinde at slå igennem. Bræmer og Hübertz havde ikke skarpheden i efteråret, og Hoch er hentet ind for at skabe øget konkurrence om pladserne. Som ny andenmålmand er Casper Jacobsen hentet i Hobro. Han har tidligere fungeret som gardering til posten i Viborg og AGF.

Som det er tydeligt at læse har man været særdeles aktiv på markedet. Ambitionerne er høje i AaB, og man sigter efter endnu en plads blandt de øverste fire, for igen at kunne deltage i Royal League. I denne ombæring fik man ikke den store succes, da man forlod turneringen allerede efter gruppespillet, hvor man indtog sidstepladsen i gruppen. Spillet var i de sidste kampe godkendt, men igen så det ud til at knibe med skarpheden.
Foråret i AaB kan gå begge veje. Man skal nu finde fodfæstet igen efter Ericsson har forladt klubben. Finder man dette hurtigt, kan man endnu en gang få et flot forår og avancere i tabellen. Men det er en balancegang, og holdets sande styrke er svært at definere. Som oftest tager det tid at spille nye spillere ind på holdet. Man deltager fortsat i pokalturneringen, som man vil satse tungt på, hvis man slipper forbi OB i kvartfinalen.

Bud på placering: (4)-5-6

FC Nordsjælland

Sammenlignet med sidste sæson har FC Nordsjælland generelt løftet sig et niveau, og en overvintring på sjettepladsen med femtepladsen inden for rækkevidde må klassificeres som en succes. Man er kommet sig forbavsende godt over krisen i 2004/05, og dette endda med få midler, hvor undertegnede tildeler Anders Due og Michael Ribers en stor del af æren.

FCN måtte i vinterpausen vinke farvel til Mads Junker, der om nogen har evnet at hive sin klub frem i medierne – både på godt og ondt. Godt spil, en pokerskandale, derpå en genrejsning, og sidst et salg med en flot overgangssum. Junker efterlader et tomrum, og devaluerer umiddelbart offensiven i Farum.
Udover topscorer Junker, er Ulrich Thomsen og Emmanuel Ake smuttet, hvor sidstnævnte er et smut i 1. division på et lejemål hos Ølstykke. Af de nævnte er det kun Junker der gør en reel forskel. Men forstærkninger er hentet ind, og andre er på vej. To spillere ankommer til sommer fra 1. division: Anders Kvist, angriber fra B93 – og Søren Christensen fra Lolland Falster Alliancen. Danny Olsen er tiltrådt, hentet i AB, som supplement til offensiven. Mere bliver han ikke, da man har skrevet kontrakt med Jukka Santala, en finsk U-landsholdsspiller som er hentet i Rangers i Skotland. Her var han blevet til overs, og efter udlejning til Partick Thistle, ønskede han nye græsgange. Finnen, med fortid i HJK Helsinki, blev testet i Farum, og med hele fem mål i en 5-0 sejr over Ølstykke var det ikke den store beslutning at tilbyde ham kontrakt. Han er en stor fysisk stærk angriber, og minder måske til dels om sin nye makker Tommy Olsen. Man har skrevet yderligere en kontrakt med en angriber, afrikanske Joseph Kamwendo, men der er endnu ikke afklaring på om hvorvidt han rent faktisk tiltræder. Også han slog til i en test kamp – han nøjedes dog med tre mål…

FCNs chancer i foråret er udmærkede. Savnet efter Junker er stort, hans samarbejde med Olsen var unikt, og det er som om Olsen falder i styrke uden Junker. Men nye offensive kræfter lover godt, og med tiden er der gode chancer for igen at stille med en livsfarlig frontduo. Defensivt står holdet utroligt godt rustet, og selvom der kunne efterlyses en ”bulldog” på midtbanen, så står man også med gode kort her. Alt i alt kan man ikke dømme FCN til et svært forår, blot fordi én profil har forladt skuden. Det er vigtigt, at man får gang i målscoringen, men træningskampene har tegnet godt. FC Nordsjælland står umiddelbart med gode chancer for at holde sin placering i den bedste halvdel af tabellen.

Bud på placering: 5-6

Esbjerg FB

Før sæsonen blev esbjergenserne betragtet som et af de mange hold som aspirerede til en placering i top 4. Holdet virkede som en homogen enhed med profiler i form af Anders Møller Kristensen, Jan Kristiansen og især Fredrik Berglund. Desuden rådede holdet over andre interessante angribere som Michaël Murcy og Njugo Demba Nyren. Michaël Murcy, som erstattede Jess Thorup, havde været et friskt indslag med seks mål i 14 ligakampe og den daværende træner Ove Pedersen havde valgt at skrive med Nyren trods rigeligt med angribere i truppen.
Ud over de mere eksotiske indslag rådede EFB også over flere uprøvede talenter. Det virkede realistisk, at en af disse kunne få sit gennembrud og gøre en forskel på esbjergenserne stærkeste mandskab.

Men efter endt halvsæson kunne man konkludere, at meget ikke var gået som det skulle. Jan Kristiansen havde fortsat sin fodboldmæssige deroute fra den foregående sæson og lignede mere og mere en ordinær superligaspiller. Flere spilleres præstationer var præget af manglende motivation og stabilitet. De herrer Murcy og Nyren faldt fuldstændig igennem. Især Murcy skuffede med sin manglende gejst. Men det var ikke blot de etablerede spillere som skuffede – de unge fra egne rækker viste heller ikke det helt store. Især midtbanespilleren Jesper Jørgensen fik gentagne gange chancen, men uden at imponere.

Hvordan vil det så gå EFB i den kommende halvsæson? Begge eksperter og især undertegnede(Jakob Tøstesen) forventer, at vestjyderne kan gå en svær halvsæson i møde. Midtbaneslideren Hans Henrik Andreasen forlod klubben i løbet af efteråret og en anden af klubbens egne, nemlig Jan Kristiansen, fulgte trop i vinterpausen. Ligeledes er succestræner Ove Pedersen smuttet til AGF og dermed er den kontinuitet som klubben er kendt for, i høj grad brudt. Man så allerede dette i efteråret i form af manglende motivation og usædvanligt dårlige præstationer på den ellers frygtede hjemmebane. Jeg tror, at denne tendens vil fortsætte i foråret og hvis en af efterårets bedste, Fredrik Berglund og Jerry Lucena, bliver skadet, kan det for alvor blive et mørkt forår i Esbjerg.

En anden grund til at vi spår EFB et dårligt forår, er træner Troels Bech. Ove Pedersen havde tydeligvis ikke mere at bidrage med og ville gerne til udlandet (som en sidebemærkning må det nævnes, at det for Ove Pedersen må være et nederlag af dimensioner at komme til AGF – spændende bliver det at se hvordan han tackler denne opgave). Dog virker det som et særdeles mærkværdigt og uklogt træk, at ansætte Troels Bech. Bevares, jeg har stor respekt for manden, men han er bare ikke den rette for EFB. Hans retoriske ”gaver” og akademiske facon er nok ikke det et vestjysk hold som ærligt talt virker lidt ved siden af sig selv, har brug for. Det holdet mest af alt har brug for er en træner med store lederevner og som forstår sine spillere. Ikke dyder Troels Bech er kendt for. Sporene fra OB skræmmer.

Ser vi på vinterpausens transfers har EFB mistet fire spillere og hentet én. Jan Kristiansen, Jakob Poulsen, Morten Hyldgaard og Simon A. Pedersen (lejet til SønderjyskE) er væk, imens Andreas Klarström er hentet i Elfsborg og dermed fortsætter den nordiske invasion i dansk klubforbold. Klarström er efter sigende en dygtig spiller som kan besætte alle pladser må midtbanen. Men det er naturligvis svært at vurdere, hvorvidt han bliver en gevinst før man har set ham i aktion.

Holdet vil få det svært og bør se nedad i tabellen – og gør man det, vil man hurtigt se, at holdet har hele syv point ned til AGF under stregen. Og med blot 13 runder tilbage og tre hold imellem EBF og århusianerne er det næppe realistisk at holdet rykker ned. Men jeg anser det for realistisk, at holdet trods alt bliver viklet ind i nedrykningskampen og må kæmpe for at holde forfølgerne på afstand.

Bud på placering: 8-10

FC Midtjylland

Før sæsonen var FC Midtjylland blandt holdene med potentiale til top 4. Som tabellen viser, er det dog gået helt galt for midtjyderne som ligger placeret på en 8.plads langt fra medaljer og europæisk fodbold. Dette må betegnes som en stor fiasko for den ellers så ambitiøse klub.

Der er hovedsageligt fire faktorer som man må pege på, når holdets manglende succes skal forklares:
1. De mange kampe. Klubben har deltaget i UEFA-cuppen og Royal League foruden de obligatoriske turneringer. Dette kan have medført en mental træthed hos spillerne som kan have haft betydning.
2. Antallet af skader. Midtjyderne var i efterårssæsonen ramt af usædvanligt mange skader som svækkede holdet betydeligt.
3. Manglende stabilitet. Stor handels-aktivitet i sommerens løb medførte en stor udskiftning i spillertruppen og gjorde det svært at finde frem til organiseret sammenspil.
4. Erik Rasmussen. Der er tale om en farverig og charmerende træner, men det store overblik og vindermentaliteten, mener jeg ikke han besidder.

Før jeg vil give mig i færd med en forudsigelse af holdets forårssæson, er det nødvendigt at kigge på klubbens transfers samt togtet i Royal League.

På transfermarkedet er der ikke sket det helt store i klubben: Unge Winston Reid er officielt blevet en del af seniortruppen, men skal ikke betragtes som en forstærkning, idet han spillede adskillige kampe i efteråret. Væk er Nikola Gjosevski som aldrig faldt til på holdet. Også større navne som Razak Pimpong og Michael Hansen har forladt klubben, men jeg mener ikke at dette svækker holdet nævneværdigt. Førstnævnte havde ikke noget godt efterår og besidder i øvrigt efter min mening et begrænset og voldsomt overvurderet talent, og sidstnævnte er i sin karrieres efterår. Desuden må midtjydernes midtbane betegnes som særdeles bred og disse spillere kan erstattes.
At midtjyderne stort set har bibeholdt samme spillertrup bør give holdet noget af den kontinuitet som man savnede i efteråret.

En anden faktor som kan vise sig at være afgørende, er midtjydernes succesrige færd i Royal League. Holdet har hentet selvtillid og fundet sit eget spil i denne turnering og kan måske overføre dette til ligaen med gode resultater til følge. Det kan dog også være, at de gode resultater i Royal League, bevidst eller ubevidst, får spillerne til at nedprioritere ligaen. Dette vil være forståeligt, idet holdet uanset hvad kun vil komme til at kæmpe om sekundære placeringer. Om vi kommer til at se et af disse to ekstremer eller blot en mellemting af disse er vanskeligt at spå om.

Jeg mener, at vi med baggrund i det skrevne kan argumentere for, at holdet går en god halvsæson i møde. Hvis man ser på de faktorer jeg indledningsvist nævnte som årsager til holdets dårlige efterår er det kun Erik Rasmussen manglende evner som står tilbage. Endda nok den mest tvivlsomme faktor som mange nok vil modsætte sig. Klubben er ude af sin ekstreme skadessituation, og holdet er bedre sammenspillet. Det er så spørgsmålet om holdets præstationer forringes, fordi man ikke har det helt store at spille for – medmindre holdet da dumper ned i nedrykningszonen. Noget jeg ikke anser for realistisk.

Bud på placering: 5-8

Bundkampen: Indledning

Det vil være en stor overraskelse hvis de to nedrykkere ikke skal findes blandt de fire hold som i øjeblikket ligger i den nederste tredjedel:

9 Silkeborg 20 point
10 Horsens 19
11 AGF 16
12 SønderjyskE 13

Vi kan såmænd også trække det endnu skarpere op og udpege de to hold, der sandsynligvis kommer til at sidde med sorteper: Det er der ingen problemer i, for selv en abe - med lidt sans for sport og et avis-abonnement - kan nå frem til samme konklusion:

SønderjyskE spiller en frisk omgang fodbold, men rent defensivt er man ikke gearet til superligaen. Man lukker for mange mål ind, og det kommer til at koste. I Horsens er problemet omvendt: Man spiller en imponerende defensiv, men har svært ved at skabe noget frem af banen. Man lukker ikke mål ind, men når man heller ikke selv scorer – så render man i længden ind i problemer.
De to oprykkere er de store favoritter til at trække nitterne i foråret, medmindre man vender tendenserne og bryder ud af rammerne. Overraskelser er før sket, men mange vil nok tabe kæben, hvis det bliver andre end disse to der smutter ned i 1. division.

SønderjyskE

I Sønderjylland har man været flittig i vinterpausen og tilmed fornuftig efter min mening. Oprykkerne har sluppet et par vigtige spillere. Jacob Olesen er gået til Viborg FF, og hans styrke og vilje vil være savnet i foråret. Nicolai Wael har definitivt indstillet karrieren, mens Leandro ikke fik tilbudt ny kontrakt, og Røgvi Jacobsen er taget tilbage til Island. Største savn er de offensive kræfter man har måttet afhænde, men dette er der til dels råd for.

To angribere er hentet til klubben i Simon A. Pedersen, lejet i Esbjerg, samt det columbianske stortalent Mosquera fra tyske Werder Bremen. Sidstnævnte bliver en interessant spiller at følge, mens Pedersen op til nu ikke rigtigt har bevist sit værd i superligaen. Til målmandsposten har man fået papir på Henrik Ipsen, som blev til overs i Silkeborg IF. En klar forstærkning, da Ipsen, på trods af sin høje alder, leverer nogle imponerende indsatser med jævne mellemrum. Han er guld værd for et hold i den lave ende af tabellen. Seneste skud på stammen har været en lejeaftale med AaBs Jacob Sørensen, også kendt under navnet ”Taz”. Han er tiltænkt en fast rolle på holdet og genforenes i SønderjyskE med Martin Pedersen, også udlejet fra AaB. Sørensen er fast mand på U21-landsholdet, og med fuld spilletid – som han langt fra havde i Aalborg - har han chancen for at vise sit værd. Potentialet er stort, men endnu ikke indfriet. Sidste mand man har hentet, er Morten Kruuse, hentet i Helsingborg, hvor han har været tilknyttet U-truppen. Et talent til venstrekanten for fremtiden, som ikke har de største chancer for at slå igennem i foråret.

Den før omtalte fornuft ligger netop i disse lejeaftaler. De styrker holdet uden at anstrenge budgetterne, og dette er god forretningsføring af en klub som ligger placeret som den gør. Ryger man i 1. division, så slipper man lejesoldaterne uden at måtte bøde for det på lønningssiden over en længere periode.

Men det store spørgsmål er, om SønderjyskE har gjort nok – eller rettere, satset i den rigtige retning. For i efteråret lå problemet i, at man rent defensivt ikke stod distancen. At hente en ny målmand og nye offensive kræfter er ikke nok i denne forbindelse. Man mangler styrke i det defensive, og mest af alt centralt. Skader har plaget det centrale forsvar, men selv med alle mand helt klar på ny, så får man svært ved at matche etablerede superligahold over 90 minutter. Vi vil i foråret se en masse målrige kampe, og det tegner ikke til at SønderjyskE trækker det længste strå. Skuden virker ikke til at kunne reddes eller vendes.

Bud på placering: 11-12

AC Horsens

Superligaens anden oprykker, ”Den gule fare” fra Horsens, kan ikke anklages for at være transfermarkedets mest aktive, men der skal også være mening med galskaben. En oprykker, som ligger i en nedrykningskamp, skal ikke oversatse med henblik på at overleve – det kan koste enormt hvis man skulle ryge i 1. division. Med denne fornuftige indgangsvinkel til tilværelsen har klubben hentet to unge afrikanske spillere.

Toufik Alolo, en 18-årig ghaneser, er tilknyttet holdet på en halv-årig kontrakt, og skulle samarbejdet vise sig lovende, kan kontrakten forlænges med et år. (Dog lover det ikke helt godt, da Alolo endnu ikke er dukket op i Danmark, og rygter siger at han har skrevet med en klub i hjemlandet). Anden ny mand i truppen har et velkendt efternavn for de fleste danske fodboldtilhængere: Joel Tchami, lillebror til OBs tidligere angriber Alphonse Tchami, er en offensiv spiller som kan træde ind på flere pladser. Han har en fortid i tyske Hertha Berlin og kan komme til at krydre det offensive spil hos de gule. Således har han allerede sat sit aftryk, med et mål i den seneste træningskamp mod Randers FC. Man måtte nøjes med 2-2 mod 1. Divisionens tophold, dog skal det siges at man til kampen havde sparet en lang række af de etablerede startere.

AC Horsens har spillet en række træningskampe i opstartfasen, og tendensen fra efteråret gentager sig. Man har ikke vundet én eneste kamp, og størstedelen er endt uafgjort. To nederlag er det blevet til mod hhv. Silkeborg og Legia Warzawa, begge 0-2. Man koncentrerer sig fortsat om en solid defensiv, og så må offensiven komme hen ad vejen. Denne indstilling kan række til en del uafgjorte kampe, men den bringer ikke et overflod af sejre.

På vej ind til sæsonens sidste 13 kampe ligger Horsens placeret som nummer 10, lige over stregen, med tre point ned til AGF. Skal man overleve i landets bedste række, er det nødvendigt med flere mål, og knap så mange uafgjorte resultater. Siden man indførte pointsystemet med tre point for en sejr, er det uafgjorte resultat blevet decimeret til et halvt nederlag, frem for en halv sejr. Selvom det er de uafgjorte resultater der gør at ACH ligger over stregen, så er det ikke den vej man skal redde sig. AGF vil sandsynligvis komme bedre med i løbet af foråret, og så er der ikke plads til mange fejl hos Kent Nielsens drenge før det pludseligt ser mørkt ud. Chancen foreligger der dog, men den er ikke enorm. AC Horsens spiller sidste træningskamp mod AGF 4. marts, hvor en sidste indikator kan hentes om bundstriden inden det går løs.

Bud på placering: 10-11

AGF

Uanset om det går godt, skidt eller midt i mellem, så er holdet fra Smilets By altid en af de mest omtalte hold i medierne. Taget i betragtning af hvor lidt man har udrettet i det seneste årti, så er man over-eksponeret i meget høj grad, men ”de hvide” er altid god for en overskrift eller to.

Vinterpausens største nyhed faldt inden efterårssæsonen var ovre, da man ansatte Esbjergs Ove Pedersen som cheftræner, efter Søren Åkebys exit. Den rolige og velovervejede jyde skal være AGFs billet tilbage til toppen af dansk fodbold, og umiddelbart ligner det en af de bedste beslutninger og handlinger man har gjort sig i det århusianske i mange år. Hans indstilling til fodbold passer til tiden, han får det bedste ud af spillerne og så passer han i det hele taget ret godt sammen med truppen i AGF.

I vinterpausen har man været nødsaget til at lade hele to angribere gå. Helgi Sigurdson er draget tilbage til Færøerne for at spille for Fram Reykjavik, mens klubbens yndling, topscorer Morten ”Duncan” Rasmussen, er blevet solgt til Brøndby IF. Sidstnævnte vil blive et stort savn, da han har været et af de største højdepunkter i klubben de seneste år. Men erstatningerne er ikke så ringe igen. Peter Graulund er hentet hjem fra Helsingborg i Sverige, mens Jesper Jørgensen har fået et skridt op af karrierestigen med et skift fra Frem i 1. division, hvor han havde masser af mål i støvlerne.
Længere bagud på banenn er veteranen Carsten Hemmingsen vendt tilbage til Fyn, hvor Dalum IF (kommende FC Fyn) får glæde af hans rutine. Men klubben har hentet en del forstærkninger, af blandet kvalitet. Cheikh Sarr er hentet i Lyngby – et 18-årigt stortalent, med fortid i Bordeaux, som siges at have en lovende fremtid. Målmand Morten Hyldgaard er hentet som gardering i Esbjerg, Lars Pleidrup (midtbane) er hentet i Lolland-Falster Alliancen, Mike Tullberg i Grenaa IF og ikke mindst Richard Henriksson i Brommapojkarna. Henriksson kan spille både centralt forsvar og venstre back. Sidste nye mand på skansen er Thomas Hansen, også centralt forsvar, hentet i Brøndby IF hvor han var blevet til overs.

AGF har med handlerne fået en bredere trup, men egentligt kan man ikke siges at være blevet mærkbart stærkere i truppen. Men med den nye træner er det ikke utænkeligt, at der falder en nødvendig ro over holdet og man får styr på de problemer der har hersket. I de seneste tre træningskampe har man fået tre uafgjorte mod FC Fredericia, Vejle og Esbjerg, men holdet er i en indkøringsperiode og træningsresultaterne kan ikke bruges til ret meget. AGF står med bedre kort end i efteråret, og chancerne for overlevelse er øget en del. Man ved aldrig helt hvad vej vinden blæser, men umiddelbart lysner det i Smilets By hvor mundvigene igen begynder at pege mere opad end nedad.

Bud på placering: 7-11

Silkeborg

På vej mod foråret har Silkeborg IF præsenteret et overskud på regnskabet, hvilket viser at man med små midler kan skabe en forretning med overskud. Men dog et lille et af slagsen: Det ligger på vippen, og netop således vil foråret nok også udarte sig. Man er indblandet i bundstriden, og selvom mange vil mene at Silkeborg er et af de hold der bare ikke kan rykke ned, så kan fakta ikke benægtes. Kun 4 point er der ned til AGF under stregen, og med et ret så strengt program i de tre første runder, så kan man hurtigt befinde sig i en situation man helst vil undgå. En tur til Viborg og to opgør mod Brøndby er ikke kampe man skal forvente sig det store af, selvom man har haft en fornuftig opstartsfase med gode træningskampe. Efter en sløj start er man kommet bedre efter det, med sejre over Randers og Horsens, samt to knebne nederlag til to af topholdene fra den bedste polske liga.

Til den første del af sæsonen må man fortsat undvære Kim Olsen i front, da han endnu ikke er komme sig over den skade der holdt ham ude hele efteråret. Men man har været aktiv på transfermarkedet, og selvom det ikke er blevet til meget, så har man garderet sig ind. Henrik Ipsen, holdets sikre skanse gennem mange år, ja faktisk siden legendariske Peter Kjær abdicerede og drog udenlands, er rejst til SønderjyskE - fordi David Preece i efteråret snuppede pladsen mellem stængerne. Jonas Troest er solgt til Hannover i Bundesligaen, men defensivt har man dækket sig ind med den islandske landsholdsforsvarer Bjarni Olafur Eiriksson, og han skulle indtil nu have gjort en god figur i træningskampene. Som ekstra sikring til angrebet er endnu en islænding hentet til klubben. Hørdur Sveinson har ligesom sin landsmand markeret sig i træning, og er allerede kommet på tavlen for Silkeborg. Det er uvist hvor han står når Olsen vender tilbage, men indtil da ser man ud til at være dækket fint ind oppe foran. Sidste nye mand er en god gammel kending i den røde trøje. FCMs anfører Michael Hansen, var i 1994 med til at hente klubbens eneste danske mesterskab, og han er mødt med åbne arme. Han er et stort plus for holdet der fra tid til anden har virket til at mangle tyngde på midtbanen, og dette kan Hansen give. Han kan løfte holdet og blive en vigtig brik, hvis man pludseligt skulle finde sig indblandet i kampen om at undgå nedrykning.

Af de fire bundhold er Silkeborg det hold der står bedst, og chancen for at de falder igennem virker ved første øjekast relativt lille. Men hvis man kommer ud af startblokken med nul point i tre kampe, så kan det godt få en negativ virkning som holdet skal bruge kampe på at ryste af sig. Træner Viggo Jensen er dog kendt som en mand der holder hovedet koldt (selv om det ikke ser sådan ud under kampene...) og strategierne varme. Silkeborg vil dog ikke skyde op gennem tabellen, det har man ikke holdet til, og det bliver til en placering i den kedelige ende endnu en gang.

Bud på placering:8-11