Søndag køres dette års udgave af den belgiske brostensklassiker. Læs Jesper Sørensens analyse af rute og ryttere, og se hans vinderbud...

16 stigninger skal passeres på søndag. Det er i sig selv svært nok, men når det sågar drejer sig om de belgiske hellinger samt otte brostenspassager, så ved man, at man har en lang dag foran sig. Og det har rytterne i årets udgave af Flandern Rundt. 255 kilometer lang er årets løb, og med en ændring på ruten er det for mange et helt nyt løb.

Løbet starter i Brügge, hvorfra de kører mod den nye slutning, Oudenaarde. De første 90 kilometer er ganske problemfrie. I hvert fald i forhold til hvad, der venter forude. For det næste stykke, fra kilometer 91 til 242, er fyldt med udfordringer. Først venter to brostensstykker, der ikke er blandt de sværeste, men allerede her kan vi forvente en lille udskilning. Og så venter Taaienberg. Den er langt fra mål, men det er samtidigt også meget muligt Boonens yndlingsstigning. I både Omloop Het Nieuwsblad samt E3 Prijs Vlaanderen var dette stigning, som han brugte til angreb. Den ligger utvivlsomt for langt fra stregen til at han gør noget specielt, men det er ikke umuligt at hans hold allerede forsøger at spille noget ud her.

De næste mange kilometer går op og ned. De første seks stigninger er alle hårde, men det bliver næppe her at Boonen, Cancellara og co. spiller sig fuldt ud: Der er for langt til mål. Men den 7. stigning, Oude-Kwaremont, kan blive afgørende. Rettere: Den bliver afgørende. Hele tre gange skal rytterne op over denne brostensstigning, og skønt den ikke er den hårdeste (4 % i gennemsnit), så er der 2,2 kilometer lang, og de passerer den som stigning nummer 7, 12 og 15 – og alle tre gange er den efterfulgt af Paterberg, der er en lille hård nyser på 360 meter, men med en stigningsprocent på 12,9 % - Paterberg bliver også løbets sidste stigning efter 242 kilometers kørsel.

Den helt store forskel på ruten, er at der førhen var et langt fladt stykke hen til den afgørende stigning, Muur, og dernæst et fladt stykke efter den sidste stigning, Bosberg. Det er der ikke længere i samme grad. Fra kilometer 109 til 242 går det op, ned og henover brosten det meste af tiden – og det gør alt andet lige løbet hårdere. Ja, det er korrekt, at der er et 13 fladt stykke fra Paterberg til slutningen, men allerede før her bør langt størstedelen af løbet være afgjort: Det er helt klart et hårdere løb end før. Det vigtige er dog stadige, hvordan rytterne vælger at køre løbet.

Storfavoritterne

Alt peger på at storfavoritterne i det her løb er Tom Boonen og Fabian Cancellara. Personligt holder jeg førstnævnte som lille favorit trods den hårdere rute. Tom Boonen har simpelthen været hamrende stærk igennem hele sæsonen. Måske er der en lille risiko for at han har spillet sin hånd alt for tidligt, og er gået en smule ned i kadence, men jeg tvivler.  Da han accelererede i E3 Prijs Vlaanderen havde Cancellara svært ved at lukke hullet før stigningen var slut, hvilket vidner om kæmpe klasse – det plejer at være omvendt. Men meget kan nå at ændre sig på en uge.

Jeg tror ikke, at Boonen sætter Cancellara. Dertil er Cancellara simpelthen så stærk, at han – modsat Boonen – har styrken til at lukke et hul. Hvis Cancellara derimod får et hul til Boonen, så kan vi risikere at lokomotivet er kørt og løbet er slut. Jeg holder ham som favoritten på grund af spurten. Og så har han også et stærkt kort i Sylvain Chavanel, som han kan spille ud.

Jeg ved at mange holder Fabian Cancellara som favorit, især på grund af den nye ruteændring samt schweizerens normale store styrke. Og får han bare et lille hul til Boonen på 5-10 meter, ja, så er løbet lukket, slukket og afgjort, medmindre Boonen får BMC til at hente ham.

Han har ikke det stærkeste hold omkring sig – det er bestemt blevet bedre i år, men jeg tvivler på Rast, Bennati og co. når stigningerne først for alvor sætter sig ind. Her vil han hurtigt blive isoleret, hvilket betyder han selv skal sørge for vand, kommunikation med bilen og mere, hvorimod andre hold, BMC og Omega Pharma-Quick Step, burde have stærke folk til at klare disse opgaver.

Men i virkeligheden er det nok kun få procenter, som jeg holder Boonen over Cancellara. Indtil videre i optakten har belgieren dog været stærkest – også på stigningerne. Men det er jo først på søndag, at det gælder.

Øvrige favoritter

Peter Sagan nævnes pt. som løbets tredjestørste favorit af bookmakerne. Og slovakken har et enormt talent samt enorm styrke. Men han er ung, og han har kørt meget stærkt siden starten af februar. Forleden i E3 Prijs Vlaanderen var han med helt fremme, men havde i spurten ikke styrken til at sprinte med. Og her er Flandern Rundt altså meget, meget hårdere. Jeg bliver ikke voldsomt overrasket, hvis han sidder med meget længe, fordi han er så voldsomt talentfuld, men umiddelbart tror jeg det er lige tidligt nok for Sagan. I år handler vist mest om at blive bekendt med området.

Franskmændenes bud er Sylvain Chavanel. Han har set meget stærk ud, men hans chance ligger primært i at han kører med Tom Boonen. Ingen tvivl om at han har stor styrke, og at han på egen hånd ville kunne køre med i top10 i det her løb, men hans chancer for sejren stiger betydeligt af at han er på hold med Boonen. Han kommer til at gå i offensiven tidligt, og så er spørgsmålet hvilket hold, der tør gå tidligt i offensiven for at hente ham. Det bliver nok BMCs opgave. På en god dag i en taktisk affære kan han sagtens løbe afsted med sejren, men omvendt tvivler jeg på det. Boonen hungrer selv efter denne sejr, mens også Cancellara er indebrændt efter sidste år. Hvis ingen tager ansvar, så kan vi nok forvente at se Cancellara gå i ét langt raid for at hente ham.

Og så er vi kommet til en dansk favorit! For Matti Breschel har bestemt vist, at han har talentet igen. Han har været forskånet af uheld, og i fuld styrke er han altid et navn, man skal holde øje med i sådanne løb. I 2010 var han uhyggelig stærk. Da han forcerede på stigninger kæmpede Boonen for at holde hans hjul. I sidste ende fik han dog en defekt på både radioen og cyklen, og før det blev ordnet var Cancellara allerede kørt afsted. Det er ikke patrioten der taler, når jeg siger at Matti har en chance. Det har han. Devolder har for eksempel udnævnt Matti som en af fire favoritter. I Gent-Wevelgem var han også med til at åbne ballet. Sejren bliver svær – men et podie er ikke alt for urealistisk, og personligt holder jeg ham længere fremme end Chavanel/Sagan.

En anden, der har fundet fordums styrke, er Filippo Pozzato. Og ikke kun det: Han har såmænd så meget styrke, at han rent faktisk angriber på cyklen igen. På den anden side er det måske ikke så underligt igen, da hans yndlingsposition – lige i røven på Gilbert – ikke har været særlig favorabel i denne sæson. I fuld styrke er Pozzato vanvittigt talentfuld, men det er længe siden han har bevist sine kvaliteter. På det seneste har han dog været helt fremme i de forskellige løb, og hans formkurve har været opadgående. Hold øje med ham.

Outsidere

Det næste felt med outsidere er stort. Jeg gennemgår dog kun de væsentligste – hvis I føler der mangler nogle eller lignende, så skriv endelig en kommentar, så skal jeg gerne gennemgå dem.

Sep Vanmarcke slog endelig helt igennem, da han vandt Omloop Het Nieuwsblad, men jeg tror, Tom Boonen havde meget ret, da han sagde, at han havde toppet for tidligt. I hvert fald hvis han gør sig forhåbninger her i Flandern Rundt. Jeg tror stadig på ham i top10, men i kampen om sejren, bør han have en lidt mindre chance. Hans formkurve har nemlig virket en smule nedadgående, selvom han ivrigt har vist sig i hvert eneste løb.

Philippe Gilbert bør ikke have nogen chance. Han er blevet sat i hvert eneste løb, og han er ikke just imponerende. Et tandproblem har fået skylden. Jeg vil dog ikke lukke døren helt for Gilbert. Det er usandsynligt, men en tanke kunne være, at han bevidst har kørt ringe, for at fjerne noget af presset. Usandsynligt fordi Gilbert er en type, der altid kører for sejren, og ligegyldigt fordi favoritterne nok skal holde øje med ham, hvis han er med fremme. Sandsynligvis bliver han ikke en spiller i det her løb.

Det gør Stijn Devolder derimod. Det er jeg for første gang i lang tid overbevist om. Han har set stærk ud i optaktsløbene, senest i Tre dage ved Panne. Han kommer nok næppe til at vinde, som han tidligere har gjort to gange – han mangler nemlig en rytter som Tom Boonen på sit hold. Björn Leukemans indgyder ikke helt samme frygt i feltet. Men mon ikke Devolder forsøger sig med et angreb eller to?

Og netop Björn Leukemans må man heller ikke afskrive. Manden er voldsomt dedikeret til disse løb, og selv fortæller han, at han går sulten i seng – og for øvrigt sover alene. Hvorvidt det hjælper må vi se, men faktum er at Leukemans altid finder styrken til disse løb, trods en lidt rolig optakt til løbet.

Hushovd er syg, Gilbert er svag. Umiddelbart en lille katastrofe, men BMC hiver da bare det næste navn op ad hatten: Alessandro Ballan. Okay, meget skal gå hans vej før han vinder løbet, men den hårdere rute er umiddelbart et plus for ham. Han skal nok være med fremme – det var han jo også sidste år.