BetXperts nye bandyekspert, Kim Ansvig Pagh, har gennemgået holdene i den svenske Elitserien 2021/2022. Få oddsoverblik og power-ranking i denne optakt for den kommende sæson.
Efter sidste års sæson i coronaens tegn, og hvad det indebar, er det rart, at tingene igen er tilbage til normal. Og dog, for der er nyheder til denne sæson af Elitserien 2021/2022. Læs mere om det nedenunder oddsoversigten.
Odds på Elitserien i bandy 2021/2022
Her er de bedste odds på Elitserien i bandy 2021/2022.
| ElitSerien 2021/22 - vinderodds (ink. slutspil) | Højeste odds | Bookmaker |
|---|---|---|
| Villa Lidköping | 2,15 | |
| AIK | 3,50 | |
| Västerås SK | 6,00 | |
| Sandvikens AIK | 20,00 | |
| Broberg/Söderhamn | 75,00 | |
| Vänersborg | 75,00 | |
| Sirius | 150,00 | |
| Vetlanda BK | 150,00 | |
| Bollnäs | 151,00 | |
| Hammarby IF | 151,00 | |
| IFK Motala | 400,00 | |
| Frillesås BK | 500,00 | |
| Örebro SK | 600,00 | |
| Râttvik | 600,00 | |
| Tellus | 600,00 |
OBS: Odds på Eliteserien i bandy 2021/2022 er fra fredag den 22. oktober.
Årets Elitserie, der begynder den 29. oktober, er blevet udvidet fra 14 til 16 hold.
Det vil sige, at der ikke var nedrykkere, der røg ud af ligaen sidste år, men Elitserie-holdene har nu fået selskab af de to bedste hold fra sidste års Allsvenskan.
Turneringsformen består således af 30 kampe til hvert hold i Grundserien.
- De 6 bedste går direkte til kvartfinalerne.
- Pladserne fra 7-10 spiller om de 2 sidste pladser til kvartfinalen.
- Pladserne 12-13 skal i nedrykningsspil med to hold fra Allsvenskan.
- Pladserne fra 14-16 direkte ud af Elitserien.
Så absolut en spilform til det bedre, hvor hvert point bliver vigtig i årets Grundserie.
Alt i alt skal der spilles 240 kampe, og derefter begynder slutspillet, som spilles bedst af fem kampe i kvart- og semifinalerne. Endelig når vi så til den store finale, som bliver afgjort i én kamp den 19. marts i Uppsala.
Nr. 1: Villa Lidköping
Sidste års mestre og vinder af pokalturneringen for tre uger siden.
Villa tager favoritværdigheden, og de har stort set samme trup som sidste år. De har kun sagt farvel til J. Eriksson, som stopper karrieren og talentet A. Thomsen, som skifter til Sirius.
Villa har kvalitet på samtlige pladser og er nu endnu mere sammenspillet. Spillere, der skal nævnes, er: Edlund, Persson, Broberg, Sâfstrôm, Johansson og et af de største talenter Hârndahl.
Man kunne i princippet nævne dem alle, og hvis ikke de bliver hårdt ramt af skader, har jeg svært ved ikke at se dem havne i finalen
Nr. 2: AIK
AIK er p.t. det bedste hold fra Stockholm, og sidste års finalister tabte i overtid til Villa i en meget tæt finale.
Pajskin blev ansat som træner med henblik på at føre dem det sidste step op, men sagde op kort tid efter på grund af lidt tumult med den sportslige ledelse. Ny træner er H. Pettersson.
AIK må igen regnes som førsteudfordrer til Villa. Holdet besidder utroligt meget spids i blandt andre to af verdens bedste spillere; E. Pettersson og A. Dzhusoev.
Man har sagt farvel til D. Andersson og kaptajn J. Willes, der begge er stoppet. Ind er kommet T. Määttä, D. Mossberg, R- Öhrlund, I. Karlsson, J. Hvornum og A. Savelyev. Virkelige dygtige spillere.
AIK er et utroligt eksplosivt hold med en uhyggelig offensiv. Hvis de får spillet de nye spillere hurtigt ind på holdet og får styr på defensiven, så har de lige så gode muligheder for at blive mestre som Villa Lidköping.
Nr. 3: Västerås (VSK)
VSK har oprustet kraftigt til denne sæson med tilgangen af M. Landström, P. Vilén og V. Spångberg.
De røg ud i kvartfinalen sidste år til AIK med 2-3 i kampe. De har stort set samme trup som sidste år tilsat de tre profiler, så de melder sig så absolut ind i guldkampen.
Jeg tror, det bliver minimum semifinale for VSK i år, men kan sagtens blive til mere. Der er store forventninger til dem, så hold øje med dem som et top-4-hold med gode chancer for at gå hele vejen.
Nr. 4: Edsbyn
Edsbyn er det hold, der har vundet mest guld i nyere tid i svensk bandy. De røg ud i semifinalen med 1-3 i kampe mod AIK i sidste sæson.
Sæsonen bar præg af en masse intern uro imellem spillere og ledere. Væk er fire stærke spillere som brødrene Örhlund, A. Svensson og H. Andersson.
Det virker til, at uroen har lagt sig, og bandyen igen er førsteprioritet. Med tilgang af to profiler som evige unge P. Hellmyrs og V. Arkhipkin ser holdet forsat meget stærkt ud. Det store spørgsmål er, hvordan fyringen af deres meget dygtige og rutineret målmand A. Svensson vil påvirke truppen.
Nr. 5: Sandviken (SAIK)
Igen et hold, der har formået at bygge videre med stort set samme hold som sidste år. De nåede semifinalen, hvor de tabte med 1-3 til Villa.
SAIK satser på unge spillere, men blandet med lidt rutine. De har fået tilgang af Samuel Heeger (Sirius) og Albin Bjerkegren (Motala), så det ligner bestemt et hold for fremtiden.
Kaptajn D. Berlin, J. Othén og L. Forslund er de mest rutinerede, og med spillere som H. Edlund, D. Henriksen og A. Airisniemi er det et meget giftigt hold, som kan slå alle i ligaen. Alt skal flaske sig, men ikke umuligt, at Sandviken løber med guldet i år.
Nr. 6: Broberg
Broberg nåede ottendedelsfinalen sidste år, hvor man tabte de to kampe til Sirius.
De har sagt farvel til nævneværdige spillere i målmand H. Rehnvall og farlige V. Arkhipkin, men til gengæld fået J. Örhlund, D.B. Jonsson og målmand M. Bergström ind.
Broberg har hørt til midterfeltet i mange år, og det gør de faktisk igen. Jeg synes, de ser lidt stærkere ud på papiret i år, og med altid farlige M. Söderberg i spidsen skal de som minimum kunne nå kvartfinalen -- alt længere er en bonus.
Nr. 7: IFK Vänersborg
Normalt er IFK Vänersborg et notorisk midterhold, og de sluttede på en flot 6.-plads i Elitserien sidste år. De var ellers foran 2-0 i kampe i kvartfinalen imod Edsbyn i sidste sæson, men endte med at tabe 2-3 i den serie.
IFK Vänersborg er kendt for en stram defensiv, men samtidig også en halvtam offensiv. Men man må dog konstatere, at alt i alt fungerede det for dem i fjor.
Profiler som E. Viklund, I. Grachev og A.H. Löf skal kunne løfte holdet til en kvartfinale. Af tab i truppen må nævnes J. Jenefeldt og O. Berglund.
De har truppen til at gentage kvartfinalen fra sidste år, men det vil være en kende overraskende, hvis de når meget længere end det.
Nr. 8: Vetlanda
"Talentfabrikken", der har svært ved at holde på deres bedste spillere i forhold til de større hold.
De nåede kvartfinalen sidste år, hvor SAIK blev for tunge, og tabte 0-3. Vetlanda har også et ret ungt hold. Af profiler skal fremhæves J. Andersson, E. Fedorov, P. Blomberg og nye O. Berglund.
Tabet af specielt P. Vilen til VSK er en stor svækkelse, men der er bestemt potentiale i truppen.
Nr. 9: Sirius
Sirius spillede en flot sæson sidste år og nåede kvartfinalen, hvor Villa blev for stor en mundfuld.
De spillede en positiv omgang bandy med T. Määttä som den store drivkraft. Han er nu i AIK, hvilket er et stort tab.
En anden profil J. Heinonen er røget til Edsbyn. Ind er kommet stortalentet A. Thomsen, rutineret D. Bäck og Kröller. Udover det har de T. Haraldsson og to gange Bergström.
Så det ligner solide erstatninger, og slutspillet ser endnu en gang ud til at være inden for rækkevidde for Sirius.
Nr. 10: Motala
Motala har en tendens til at blive undervurderet og måske en smule overset.
De er et hårdt kæmpende ungt hold, men uden de helt store stjerner.
To af sidste sæsons største profiler V. Spångberg og Albin Bjerkegren er skiftet til henholdsvis VSK og SAIK i år. Kollektivet skal igen bringe dem i slutspillet, og med J. Aaltonen , P. Florén og N. Ögren i spidsen tror jeg også, det lykkes for Motala i år.
Nr. 11: Hammarby
Hammarby er endnu et hold fra hovedstaden, men de er blevet overhalet af lillebror AIK og er ikke længere det bedste hold derfra.
Hammarby har været et fast slutsspilhold i mange år og har hørt til den absolutte top i svensk bandy, men økonomien har skrantet, og det tidligere storhold var i frit fald i sidste sæson.
Der har været gang i svingdøren, og profiler som C. Fägerström, D. Mossberg, P. Bulatov med flere er smuttet. Ind er kommet D. Brodën, A. Adeheimer, comeback af R. Rimgård og mindre profiler. R. Sundin og D. Pizzoni kommer til at tage ansvaret.
Det ligner mest af alt endnu en mellemsæson, men de kan måske overraske positivt.
Nr. 12: Bollnäs
Bollnäs skuffede virkelig og måtte nøjes med at spille andenviolin i sidste sæson.
De kvalificerede sig ikke til slutspillet, og det har nok været medvirkende til, at de har sagt farvel til hele tre store profiler; P. Hellmyrs, C. Mickelsson og S. Helavuori.
Trods ankomsten af H. Andersson, og at de stadigvæk har store, stærke -- men også ældre -- P. Nilsson, så tror jeg, de igen får det svært ved at nå slutspillet. De bør dog stadig være for gode til at undgå nedrykning, men nogen stor sæson bliver det næppe.
Nr. 13: Frillesås
Frillesås hører til i den tunge ende og blev da også næstsidst sidste sæson. De lukrerede dog på, at ingen røg ud af serien. Ellers skulle Frillesås have spillet kvalifikationsspil om at blive i Elitserien.
De har stort set samme trup i år, men der er kommet tre nye spillere til; her er det værd at fremhæve J. Jenefeldt, som bliver en klar forstærkning. Deres mission bliver igen at undgå nedrykning.
Nr. 14: Örebro SK (ÖSK)
Örebro vandt suverænt Allsvenskan sidste år ved kun at tabe én kamp. Er der så håb i Elitserien?
Jeg tror, det bliver svært for ÖSK, og målsætningen må klart være at undgå at havne nede på de tre nedrykningspladser.
Örebro SK har fået E. Juhlen og M. Flodström fra Tillberga og givet comeback til deres tidligere topscorer T. Knutsson.
De har til gengæld sagt farvel til tre profiler; N. Nevalainen, S Hämäläinen og sidst A. Adeheimer, så på papiret fremstår de lidt svagere end i sidste sæson, men kan de få gang i Knutsson og brødrene Folkesson, så har de måske højere ambitioner.
Nr. 15: Rättvik
Râttvik kvalificerede sig til Elitserien ved at slå Gripen ud med reglen om udebanemål. De blev nummer to i Allsvenskan, og de har fået tilgang af en masse rutine i angrebet af C. Mickelsson og R. Shamsutsov.
Jeg tror imidlertid ikke, det er nok til at sikre overlevelse og ende over stregen. Generelt har oprykkere fra Allsvenskan det svært i Elitserien. De ligner en nedrykker i mine øjne.
Nr. 16: Tellus
Tellus er det mindste hold fra Stockholm. De blev sidst i Elitserien sidste år, men da ingen hold kunne rykke ned, så er de at finde her igen.
Hvis holdet skal overleve i år, så er det kollektivet, der skal bære det.
Holdet er profilfattigt, og det lader til, at de får det svært i denne sæson. P. Nordenfors er væk, mens både H. Krantz og M. Karlsson er stoppet. Dog er F. Larsson og J. Korhonnen kommet ind på holdet.
Tellus kan reelt kun overraske i denne sæson.
