Der varmes op til Tour de France med 8-dags etapeløbet Criterium du Dauphine (starter søndag), hvor flere Tour-favoritter skal mærke hinanden an...
Start: søndag d. 2. juni
Slut: søndag d. 9. juni
Årets Criterium du Dauphine er i høj grad en smagsprøve på årets Tour de France. ASO har sammensat en relativt interessant rute, der kommer til at teste rytterne i de fleste terræner, men mere interessant er det at bookmakernes to største Tour de France-favoritter, Alberto Contador og Chris Froome, stiller til start.
Der er ingen tvivl om at Chris Froome har været den stærkeste indtil videre, men samtidigt ligner Alberto Contador i højere grad en rytter, der er på vej i form nu i forhold til hans forår, hvor han konstant var på hælene i forhold til de stærkeste konkurrenter, og i forhold til hans normalt høje niveau, kan han ikke være helt tilfreds med sæsonen indtil videre.
Ingen af dem vil gå for dybt i Criterium du Dauphiné, men det bliver en reel styrkeprøve, som man formentligt kan trække en del informationer ud af efterfølgende.
Ruten: Der kan ske noget hver dag
Første etape er kun 121 kilometer lang, men arrangørerne skal have ros for at starte løbet med en meget kuperet etape, der slutter med en lille stigning. Der kommer næppe de store tidsforskelle, men det skaber en lidt anden start end hvis det var en prolog eller en spurt, der indledte løbet.
På anden etape får sprinterne chancen, men det bliver svært. Etapen er 191 kilometer lang og går fra Chatel til Oyonnax, og på de sidste 60 kilometer er der fire kategoriserede stigninger, heraf er to af dem en 2. kategoristigning – så en sprinter skal have ualmindeligt gode ben, hvis de skal sidde med. De sidste 11 kilometer går dog enten nedad eller ligeud, hvorfor de mest klatrestærke sprintere kan sidde med.
Chancen er muligvis større på tredje etape, der er 167 kilometer lang. Der er også et par stigninger før mål. 8 kilometer før mål topper en 3. kategoristigning. Den er fire kilometer lang og stiger i snit med 5,5 %, og herefter går det enten ned eller ligeud. Igen er det en dag for en hurtig rytter, men en decideret massespurt kan godt blive svært.
De første store ændringer i klassementet kommer på fjerde etape, hvor en 32,5 kilometer lang enkeltstart venter. Den er helt flad og passer således bedst for de tunge tempomaskiner. Her vil der blive vendt op og ned på meget.
Men på femte etape venter det første bjerg. Det drejer sig om Montee de Valmorel, der er en 12,7 kilometer stigning, der i snit stiger med 7 %. Den stigning afslutter den 139 kilometer lange etape, der starter i Grésy-Sur-Aix. Der er dog ikke mange andre udfordringer på etapen ellers.
Det er meget sandsynligt, at der ikke har været en reel massespurt på dette tidspunkt endnu, men det bør ske på sjette etape, medmindre et udbrud holder hjem. Etapen, der slutter i Grenoble, er 143 kilometer lang, og selvom der er lidt stigninger, så bør de sidste 50 kilometer være til at overkomme for de tungeste sprintere.
På syvende etape har vi en interessant etape. Alpe d’Huez er blandt andet på programmet, men det sker så tilpas tidligt, at der vil være 130 kilometer til mål efter den er blevet kørt. Hen mod målet venter en 1. kategoristigning dog umiddelbart før etapen slutter med en 3. kategoristigning. De sidste 4 kilometer stiger med 5,7%.
Løbet slutter med ottende etape, der er 155,5 kilometer lang. Efter 119 kilometer er rytterne på toppen af Col de Vars, og herefter går det nedad før den sidste stigning, der er Montee de Risoul. Det er en stigning, der over 13,9 kilometer stiger med 6,7 %, og ganske kort før mål stiger den med 9 % i en kilometer.
Alt i alt er det en interessant rute, hvor der kan ske noget hver evig eneste dag.
Storfavoritten
Chris Froome, Sky
Chris Froome er en del af de meget lange, slanke klatrere, der er begyndt at levere flotte resultater. I denne sæson har han indtil videre vundet Tour of Oman, Criterium International og Romandiet Rundt, og samtidigt blev han nummer to i Tirreno-Adriatico, der er hans dårligste klassementsplacering i 2013 indtil videre.
Han klatrer helt eminent, han har et fremragende hold, og han kører en ret god enkeltstart. Har han svagheder? Han har ikke vist mange indtil videre, men han har absolut én – kulde. Han er som nævnt en af de langlemmede klatrere, og ligesom for eksempel Robert Gesink, så lider han, når det bliver koldt. Under Tirreno-Adriatico førte han løbet før sjette etape, der var en meget kuperet etape. Her regnede det, og selvom det i forvejen var en dag, der var svær at kontrollere, så blev det tydeligt, at han ikke var helt så stærk denne dag, som han var i resten af etapeløbet.
Mit bud er, at han ville have haft det meget svært under årets Giro d’Italia. Umuligt? Nej, slet ikke, men kulden huer ham ikke. Bliver det et problem i Criterium du Dauphine? Jeg aner det ikke, men det er et sted, hvor man kan slå ham. Hverken i Tour de France eller Criterium du Dauphine kommer de dog for alvor op i højderne (over 2.000 meter), så der bør være varmere.
Men han er min storfavorit til Criterium du Dauphiné, og i øvrigt større favorit end han er til Tour de France. Hans nærmeste konkurrent, Alberto Contador, skal nok være der, men selvom han altid går efter sejren, så kører han sig sjældent helt ud i Criterium du Dauphine.
Udfordreren
Alberto Contador, Team Saxo-Tinkoff
Alberto Contador stiller til start med stærke folk som Michael Rogers og Chris Anker Sørensen, og selvom man kører for Contador, så ville det ikke undre mig, hvis Michael Rogers også hev et godt resultat hjem.
Men Alberto Contador stiller til start i et løb, som han endnu ikke har vundet. Criterium du Dauphine er simpelthen et løb, han ikke går alt for dybt i, særligt fordi det er så tæt på Tour de France, som det er. Han vil forsøge at vinde, som han altid forsøger, men hvis en har superben a la Janez Brajkovic for et par sæsoner tilbage, så vil han ikke gå alt for dybt for at besejre ham.
Alberto Contador har ikke været den samme rytter efter hans comeback. Men det er vel først nu, at han for alvor har haft tiden til at være den samme rytter. Hans ryk har ikke været så stærke, og generelt har han virket en tand mere tandløs, og uden hans acceleration, kommer det taktiske i højere spil – og her er Contador ikke altid den skarpeste.
Det kan måske forklares med, at han har set lidt tung ud. Det ligner – og det kan være svært at vurdere helt præcist – at han havde lidt for mange kilo på sig i foråret i forhold til en trimmet Contador. Særligt hans lår ser en del mere ”slatne” ud i forhold til Giro d’Italia 2011. Ud fra de få billeder, jeg har set fra Team Saxo-Tinkoffs rekognoscering, ser det ud til at han har smidt lidt kilo i hvert fald – men om det passer får vi næppe svaret på før Criterium du Dauphine skal køres.
Outsidere
Samuel Sanchez, Euskaltel
Samuel Sanchez lignede en rytter, der var tæt på topformen i slutningen af Giro d’Italia, selvom han afgjort var hæmmet af kulden, og det kan han udnytte i Criterium du Dauphine. I 2011 kørte Joaquim Rodriguez både Giro d’Italia og Criterium du Dauphine, og det var tydeligt, at han var et niveau over de øvrige i Criterium du Dauphine.
Hvis Samuel Sanchez har formået at bevare formen, så bør han være med helt fremme i det franske etapeløb. Umiddelbart går han efter en etapesejr, og det er også korrekt, at han bliver hæmmet meget af den lange enkeltstart, men på stigningerne bør han være med de bedste, såfremt formen altså ikke er nået at dykke.
Umiddelbart vil jeg skyde på en etapesejr og en top5-placering til Sanchez, men hvis konkurrenterne ikke kører sig helt ud, kan han muligvis komme en anelse tættere på sejren.
Alejandro Valverde, Movistar
Movistars kaptajn er Alejandro Valverde. Spanieren har efterhånden bevist, at han er tilbage til fordums styrke efter et svingende 2012, hvor han var fraværende i klassikerne og store dele af Tour de France, men han fandt så sandelig formen i Vuelta a España, og i år har der indtil videre ikke været nogle store svaghedstegn ved Valverde, der var med helt fremme i Ardenner-ugen.
Han får selskab af Cobo, Capecchi og Szmyd, og der er ingen tvivl om at Valverde vil gå efter sejren, som han altid gør. To gange – 2008 og 2009 – har han vundet dette løb, og udover Froome og Contador må han næsten være min største favorit, fordi han holder et højt niveau. Hans svaghed i det her løb bliver dog enkeltstarten.
Jurgen van den Broeck, Lotto-Belisol
Belgiske Jurgen van den Broeck vil formentligt fortsætte med at levere stabile præstationer, der ikke er nok til at vinde. Han er altid med fremme, men han har også langt til sejren, og hans chance for succes skal findes i, at han pludselig rammer det rigtige angreb.
Van den Broeck har nemlig været ret offensiv i 2013, hvor han har forsøgt at komme de helt store favoritter i forkøbet. Indtil videre ikke med den største succes, men hvis han fortsætter med den offensive stil, så bør han hive flere sejre hjem end den ene han har.
Han plejer at bruge Criterium du Dauphine til at pudse formen af i, og det er også her, at han har nuppet karrierens eneste sejr i et stort løb. Jeg forventer, at han fortsætter den offensive kørsel, og forsøger at angribe udefra, således at han måske kan komme Froome og Contador lidt i forkøbet. Men andet end en solid placering i top6 vil kræve en stor portion held og en super form.
Richie Porte, Sky
Skulle Chris Froome mod forventning beslutte sig for at tage det roligt, så står Richie Porte klar i kulissen. Jeg tvivler på det, men Richie Porte har taget store skridt fremad i karrieren efter skiftet til Team Sky.
Her har han udviklet sig til en rytter, der sagtens kan vinde ugelange etapeløb, men jeg tror, at man skal forvente at se ham som rendyrket hjælperytter her. Team Sky behøver ikke flere hierarki-problemer før årets Tour de France, hvor Bradley Wiggins-Chris Froome-dramaet tager en del fokus.
Men Tour de France-formen er ved at være der for Richie Porte, der utvivlsomt kan ende med i top10, hvis han ikke ofrer sig helt og holdent for Chris Froome.
Joaquim Rodriguez, Katusha
Joaquim Rodriguez er en rytter, der undervurderes en del, når der skal snakkes favoritter. Primært fordi hans enkeltstart i lang tid har været ringe, men Rodriguez er faktisk blevet en del bedre på enkeltstarterne. Den flade her i Criterium du Dauphine er ikke hans favorit, men det er stigningerne til gengæld. Han beviste i 2012, at han er nærmest umulig at fjerne fra ens hjul, når man sad på de skrappeste stigninger, og med en anelse mere held, havde han vundet hele to Grand Tours sidste sæson – men resultatlisten siger stadig nul sejre.
Men spørgsmålet er hvad han kan i det franske. Han mangler nok bonussekunderne, og hans form bør heller ikke toppe helt endnu. I topform kan han dominere de her bjergetaper, men umiddelbart vil jeg vurdere, at han kommer til at sidde med i front og forsøger at drille de øvrige en anelse med hans ryk før målstregen. Ligesom ved Samuel Sanchez og Alejandro Valverde, vil jeg mene, at der kan gemme sig en etapesejr i ham. Selvom han nok gerne vil udnytte muligheden til at sætte både Alberto Contador og Sky på plads.
Pierre Rolland, Europcar
Frankrig må håbe på at Pierre Rolland har benene til at præstere allerede nu. Foruden at være et af de franske håb i Tour de France sammen med Thibaut Pinot, er han også løbets største franske favorit.
Han klatrer ret godt, og hans enkeltstart er nogenlunde. Men hvordan er formen? Normalt plejer han ikke at være en rytter, der allerede er god i et optaktsløb, og hans to seneste Criterium du Dauphine har ikke været vanvittigt imponerende – det bliver det nok heller ikke i år, men hvis han kommer med den form, som han har vist under Tour de France de seneste par år, så kan han sagtens være med helt fremme i det her løb.
Øvrige ryttere: Kan nogen drille?
Hvis man kigger lidt på de ryttere, der har endnu mindre chance for at vinde løbet, så er der en række interessante af slagsen.
En af dem er Leopold König (NetApp-Endura), der deltager i løbet fordi holdet fik et wildcard. Han kommer fra en sejr på kongeetapen i Tour of California, og han er et rigtigt klatretalent, der dog endnu mangler at bevise sig på de helt store etaper. Der er ingen grund til at tro på ham i klassementet, dertil er han ikke stærk nok endnu, men på en af dagene kan han godt lave et fint resultat i bjergene.
Hvis Joaquim Rodriguez ikke er helt skarp, så er hans holdkammerat, Daniel Moreno (Katusha) sandsynligvis. Sidste sæson vandt han to etaper i det franske etapeløb, og han er en rytter, der har udviklet sig meget voldsomt, og som senest blev nummer fem i Vuelta a España foruden sejren i Fleche Wallonne tidligere i år.
En af de ryttere, der så ret skarpe ud i slutningen af Giro d’Italia, er Damiano Caruso (Cannondale). Den unge gut virkede til at blive stærkere og stærkere i løbet, hvilket var meget naturligt eftersom han kom ret sent ind i løbet. Planen var ellers at han skulle have kørt Tour de France, men Bassos afbud betød Giro-deltagelse i stedet for. Jeg er ikke sikker på, at han kan nå at dykke i form og nå tilbage i topform under årets Tour de France, ligesom jeg også tvivler på, at han kan holde formen hele vejen gennem juli – hans bedste resultat i denne sæson, kan sandsynligvis komme i denne uge, hvor han skal udnytte den gode Giro-form inden den forsvinder.
Samme opskrift kan Eros Capecchi (Movistar) følge. Han kommer fra en Giro d’Italia, hvor han var ramt af sygdom, men til sidst var benene i den grad stærke. Hvis Valverde tillader det, så vil Capecchi være farlig i et tidligt angreb på en stigning, for benene er godt nok gode. Sådan noget ville jeg i hvert fald forsøge at udnytte.
Foruden Pierre Rolland (og Thomas Voeckler) kan franskmændene også håbe på Jerome Coppel (Cofidis). Jeg kan godt lide Coppel, men han bliver næppe meget mere end en solid etapeløbsrytter, der kan køre stabile resultater hjem i ugelange etapeløb. Jeg ser ham ikke som en kommende vinder af det her løb, men med lidt held og god form er top10 mulig.
Den italienske prins, Damiano Cunego (Lampre-Merida), jagter igen et godt Tour de France, men feltet er efterhånden kørt fra Cunego, der dog af og til beviser sine evner. Jeg tror, han kan køre en solid Tour de France og et solidt Criterium du Dauphine – men jeg ville ikke blive overrasket, hvis fx Damiano Caruso eller Eros Capecchi endte med at blive bedste italiener i det her løb.
Andrew Talansky (Garmin-Sharp) kan egentligt godt nævnes i kategorien ovenfor, men jeg vælger at holde ham her lidt endnu. I denne sæson blev han dog nummer to i (et svagt) Paris-Nice, mens han sidste år blev nummer to i Romandiet Rundt og syv i Vuelta a España. Han har dog ikke rigtigt kørt siden et skuffende Romandiet Rundt i denne sæson, og jeg tvivler en anelse på hans form, hvorfor jeg holder ham i denne kategori. Hvis topformen er der, så er han dog en top8-kandidat med lidt held.
Der skal også være plads til at nævne Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick-Step), der har haft en fabelagtig sæson. Sidste år var han primært en tempokører, men i denne sæson har han kørt klassement i Tirreno-Adriatico og topresultater i Ardennerne. Han virker skarpere end nogensinde før, og kan han finde det niveau frem igen, så kommer vi til at se meget mere til ham.
Slutteligt skal vi nævne Jakob Fuglsang (Astana), der skal være Tour de France-kaptajn (sammen med Brajkovic), men her kommer han til at køre sin helt egen chance. Jeg ved ikke rigtigt hvad man skal forvente af ham. Han har før været fantastisk i Criterium du Dauphine, men hans klatreben har ikke rigtigt udviklet sig for alvor siden da. Hvis formen er god, så er det ikke usandsynligt, at skiftet til Astana og tilliden fra holdet kan gøre ham til en ret god klassementsrytter – men en Nibali bliver han næppe.
