Østrigske Cashpoint* har vokseværk og udvider antallet af "shop in shop's" i de danske byer. Derudover vil bookmakeren i løbet af et par måneder åbne den første fysiske butik.

 
I mange år var Danske Spil* den eneste bookmaker i gadebilledet. Det har liberaliseringen af spillemarkedet i 2012 dog ændret på, hvilket østrigske Cashpoint* nu udnytter.
 
Første step for bookmakeren var at udvikle forhandlernettet i Danmark med terminaler og liveodds på skærme. Og her er Cashpoint* nu repræsenteret hos mere end 100 forhandlere rundt omkring i landet. Konceptet er enkelt. Du finder dine kampe på en væddemålsterminal med touch-skærm. Du udskriver kuponen og går op til kassen og betaler.
 
Næste skridt var indførelsen af fire "shop in shop's" hos distributører i Københavnsområdet - nærmere bestemt Ballerup, Hvidovre, Nørrebro og Herlev. Se billedet
 
Og det er nu gået så godt, at det er tid til at udvide igen, siger Tonny Lang, Executive Consultant for Cashpoint, til BetXpert.
 
"Udrulningen af Cashpoint* Sportsspil på det danske marked går planmæssigt. Konceptet har vist sin styrke og brugerfladen på vore interaktive væddemålsterminaler har fået et kæmpe løft. I august åbner vi tre nye "shop in shop's," denne gang i samarbejde med forhandlere uden for København," siger han.
 

Åbner ny butik

Der er dog mere i vente fra Cashpoint*, der satser hårdt på offline-markedet. Inden længe vil den første butik åbne i København.
 
"Vi ser et stort potentiale i offline-markedet for sportsvæddemål og er nu parate til næste fase. I løbet af få måneder vil vi åbne en væddemålsbutik specielt designet og udviklet til det danske marked," siger han.
 
I den anledning fortæller Tonny Lang, at de søger perosnale i form af en shop manager, en assisterende shop manager og butikspersonale. Hvis du er interesseret i at blive en del af Cashpoint*, så tryk her.
 
Denne "shop in shop’s” er fra Hvidovrevej i København. Foto: Cashpoint*