BetXperts livescore-sektion er blevet opdateret og udvidet med bl.a. et grafisk match center og live statistikker baseret på stillingen...
Med starten på EM-slutrunden fulgte en ny og opdateret livescore her på BetXpert. Meget er som før, men flere nye features er kommet til og samtidig har siden fået et grafisk løft.
Du kan - naturligvis - stadig se den aktuelle stilling i igangværende kampe og, ved at klikke på kampen, se målscorere og advarsler/udvisninger. I samme feature kan du nu, når du har klikket ind på kampen, se holdopstillingerne - både navn-for-navn og i grafisk opstilling - samt statistik for kampene.
Et nyt feature er også det grafiske match center, hvor du både kan følge kampen med aktuel stilling (og grafiske markeringer af hvor lang tid der er gået, hvornår der er scoret, uddelt advarsler, foretaget udskiftninger ol. - denne "Info"-feature tilgås som den første når det grafiske match center åbnes.
Dertil kommer "Livetips & kommentarer", hvor der er løbende opdateringer med hændelser fra kampen (under "Kommentarer") samt "Live tips", hvor du fx kan komme ud for en oplysning om at hjemmeholdet ikke har vundet de seneste otte kampe når de har været bagud ved halvleg.
Under "Hændelser" kan du følge den oversigt du vil kunne se ved at klikke på kampen (som beskrevet tidligere), mens "Opstilling" viser grafisk hvordan holdene stiller op og "Statistikker" opdaterer dig på afslutninger (på og udenfor rammen), blokerede skud, indlæg, hjørnespark, kontraangreb, offsides, boldbesiddelse, advarsler/udvisninger og begåede frispark.
Sluttelig kan du under "Live odds" finde aktuelle odds på den igangværende kamp fra udvalgte bookmakers.
H2H-statistik kan stadig findes ved at klikke på ikonet yderst til højre, hvorfra der fås adgang til en oversigt over holdenes seneste kampe, indbyrdes møder og statistik fra den aktuelle turnering.
Den opdaterede livescore-sektion vedrører dog ikke kun fodbolden, men også de øvrige sportsgrene. Under tennis kan du fx også bruge den - og se tips og kommentarer fra aktuelle kampe. Under French Open-finalen for kvinder mellem Sara Errani og Maria Sharapoa fremgik fx efter afgørelsen af første sæt (vundet af Maria Sharapova), at "Sara Errani har tabt 73.0 % af sine kampe efter at have tabt 1. Sæt".
Den opdaterede livescore-sektion blev launchet fredag - har du endnu ikke gjort det, så slå endelig et smut forbi og tag et kig på de nye features.