FC København tog et pænt skridt i retning af Champions League-gruppespillet med en hjemmesejr i tirsdagens kvalifikationskamp mod APOEL Nicosia.
Sejren blev ikke så stor som håbet, men 1-0 betyder dog at cyprioterne der var meget defensive i Parken, SKAL frem på banen og score i returkampen på eget græs på onsdag i næste uge. Og en københavnsk kontro-scoring bør gøre det særdeles svært for Middelhavs-øboerne der så (fordi udebanemål tæller dobbelt hvis holdene står lige) skal vinde 3-1.
Gruppespillet er altså ret tæt på - omend det bestemt stadig kan kikse for Don Øs drenge. Andre hold er knækket i den cypriotiske hede.
Pudsigt nok var FCK-gevinsten i Parken tirsdagens eneste hjemmesejr i fem Champions League-kvalifikationskampe. Blandt de øvrige resultater var Arsenals 2-0-sejr over Celtic i Glasgow. Ingen mål af Nicklas Bendtner, derimod et Fabregas-skud der ramte Gallas i ryggen og snød den skotske målmand, samt et selvmål.
0-2 blev det også i Sheriff-Olympiakos og i Timisoara-Stuttgart, og så fik Fiorentina 2-2 hos Sporting.
Onsdagens tip
I dag gælder det de øvrige fem CL-kvalifikationskampe. Heraf har vi et tip til det fransk-belgiske opgør mellem Lyon og Anderlecht.
Og et Torben N. Sørensen-tip til Salzburg-Maccabi Haifa findes hér.
Onsdagens øvrige CL-kampe er:
PFC Levski Sofia - Debreceni VSC
FK Ventspils - FC Zürich
Panathinaikos FC - Club Atlético de Madrid
Returkampe 25./26. august.
Derefter gælder det gruppespillet. Det har lodtrækning 27. august og går i gang 15. september.
Ikke kun CL i dag
Onsdagen byder på andet og mere end Champions League-fodbold. Vi har spilforslag til tennis, trav samt engelsk og færøsk fodbold.
Se oversigten over alle dagens tip på forsiden eller her.
Husk også Europa League
Torsdag gælder det CL's lillebror Europa League der også er nået til sidste runde før gruppespillet.
Her skal de resterende danske deltagere, OB og Brøndby, møde henholdsvis Genoa fra Italien og Hertha Berlin fra Tyskland.
Mere herom senere torsdag, men allerede nu foreligger der en analyse af Genoa-OB. Her. Flere følger.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+