Premier League kører videre, men Superligaen, 1. division, Tippeligaen etc. holder en velfortjent vinterpause. Det betyder dog ikke, at du skal holde pause - med lidt snilde er der gode muligheder for at lave valuebets off season. Estadisticas giver her 5 steps til at tjene penge på træningskampe.
Mange keder sig i sommer- og vinterpausen.
Men jeg elsker off season! Det gør jeg primært, for her kan man tjene gode penge på træningskampe. Og så bliver min flittighed, evner til at opsøge information og vride kilder testet maksimalt.
I fodboldpauserne spilles et hav af skæve kampe rundt i verden, og det er et marked, hvor bookmakerne ikke har en jordisk chance for at være opdateret på alt.
Derudover bliver de usexede skandinaviske hold tit nedprioriteret, men du skal være vågen. Markedet er begrænset, og oddsene kan styrtdykke på minutter.
Shortlist 3-4 kampe
Personligt bruger jeg flashscore, som har en glimrende liste over kampe, og den er nem at navigere i, samtidig gør deres oddsfunktion det nemt at se om fx Bet365*, Unibet* eller NordicBet/Betsafe er ude med odds på kampen.
Mange af kampene har aldrig odds før kampdagen, men dit arbejde starter meget før (typisk 3-4 dage før). Finder du en kamp, der kan være interessant for dig, plejer jeg at markere den, så jeg har den under mine kampe og derefter sætter jeg min første 1X2 chancevurdering.
Find gerne en 3-4 kampe per dag som du tror kan blive interessante. Jo mere du kender holdene i forvejen, jo bedre - og jo mindre holdene er, jo bedre. Du finder næppe info før bookmakerne på en kamp mellem Dortmund og Manchester United i Kina. Men møder FC Fredericia SønderjyskE en fredag eftermiddag i januar, så har du en chance.
Start researchen
Det er den klart sværeste del af processen, og inden du går helt i dybden med kampen, så skal du undersøge de mest basale ting, som hvor og hvornår spilles kampen. Selvom et hold er registreret som hjemmehold, så er det ikke givet, at kampen spilles på deres stadion. Spiles den torsdag formiddag kl. 11:00 er der næppe heller mange tilskuere på stadion.
Hvor langt er holdet fra sæsonstart? Der er stor forskel på, hvornår landene og rækkerne holder pause. En god tommelfingerregel er, at jo tættere vi er på sæsonstart, jo bedre er kampformen og seriøsiteten omkring kampen.
Step 1 - Tjek klubbernes hjemmeside, Twitter og Facebook - her kan du ofte fange info. Det kan være en udtalelse fra træneren om, at de unge skal have en chance. På Twitter lægges også ofte startopstillinger ud.
Step 2 - Alle de lokale aviser, journalister og andre nyhedsmedier skal gennemsøges for information på kampen her. Følg også de lokale sportsjournalister på Twitter. Jeg har op til flere gange skrevet til journalisterne, om de ved noget angående, hvem der skal spille og andet brugbart.
Step 3 - Vrid dit netværk. Kender du nogen i klubben, eller kender du nogen, som kender nogen i klubben, så skal de kontaktes. Ofte er det ikke nogen hemmelighed, hvem der spiller i træningskampene, men du skal stadig finde informationen.
Step 4 - Ring til træneren. Ja, du læste rigtigt. Jeg har op til flere gange ringet til klubber og trænere for at finde ud af, hvordan de angriber kampen. Superligatrænere er ikke de nemmeste at få i snak, men nogle trænere i 1. division og de fleste 2. divisions-trænere er mere end glade for at snakke fodbold og deres hold.
Er der nogen der sidder over i dag? Hvordan er kampformen? Skal alle have spilletid? - Der er masser af spørgsmål, der er uskyldige, men de er guld værd som valuebettor.
Step 5 - Bid i det sure æble og tag på træningsbanen. Langt de fleste klubber har helt åbne træninger, hvor du sagtens kan sidde ubemærket og kigge på. Ligesom i serierækkerne, så spiller de professionelle også på to mål i løbet af træningen, og det er her, du kan få en god indikator for, hvem som er klar, hvordan har de tænkt sig at starte, og hvordan dagsformen ser ud.
Har du fået alt info på de to første steps, så behøver du ikke sidde en kold januaraften og se en 1. divisionstræning i regnvejr.
Vær klar når markedet åbner
Når markedet er småt, så går det til tider rigtig stærkt. Sidder du med viden, der er guld værd, så er der chancer for, at du ikke er den eneste, der har fundet det.
Oddsportal er hurtige ude med odds, og så bruger jeg Easy Auto Refresh, som jeg har installeret på Google Chrome. Det kan du indstille til at opdatere din browser hvert 5-10 sekund, så er du sikker på at være opdateret, så snart bookmakeren er ude med odds.
Lad mig vise nogle eksempler på gode valuebets i off season.
Eksempel 1: AGF i skarp opstilling
3. februar 2016 spillede Örebro mod AGF til The Atlantic Cup i Dubai. Her havde jeg opfanget, at AGF stillede i noget der mindede om stærkeste opstilling. Samtidig med det snakkede jeg med en af mine svenske kollegaer, som bekræftede mig i, at Örebro stillede med mange unge spillere, og at de derudover ville bruge kampen som en test.
Dertil vidste jeg, at AGF var det bedste hold, men også markant længere i deres forberedelse til sæsonen.
Jeg spillede AGF til odds 2,15 kl. 10:07 på kampdagen og en time inden kampstart var den nede i odds 1,40.
At de så kun vinder 1-0 på et mål sent i kampen er i den sammenhæng ligegyldigt. Har man odds 2,15, mens lukkedoddset er 1,40, så er man godt inde.
Eksempel 2: Motivationen til forskel
Samme dag havde jeg også sat et flueben ud fra kampen mellem Wolfsburgs og Huelvas kvinder, som foregik i Portugal. Wolfsburg, der var på træningslejr i vinterpausen, havde blandt andet vundet Champions League og lå nummer 2 i Tyskland.
Huelva var derimod midt i sæsonen, hvor de lå som øjeblikkelig 9'er, og de havde en vigtig kamp i weekenden, de skulle vinde. Meget tydede altså på, at de ville nedprioritere kampen.
Man fik odds 1,95 på, at Wolfsburg ville føre med to efter første halvleg. Wolfsburg førte 4-0, og oddset var da også slashet helt i bund.
Disse bookmakere skal du have
NordicBet* og Betsafe kommer som regel også altid med odds på de her kampe. Hvis NordicBet/Betsafe har åbnet markedet på en kamp, som indeholder et norsk hold, skal du være ekstra opmærksom, da de har ganske dygtige norske bookmakere.
Unibet* og Jetbull kommer ofte også med odds, men de åbner i langt større grad kun på kampdagen og venter på, at markedet har sat sig, så hvis du skal have store summer igennem, så skal du ikke starte med at sætte flere tusinde til risk hos Bet365*.
De toneangivende bookmakere uden licens er ikke altid lige flinke til at have odds på disse kampe. I flere tilfælde kan de komme live, men her er den helt store værdi formentligt væk.