Det var tæt i toppen i OddsXpert-konkurrencen i uge 30, med knivskarp kamp til det sidste om de to præmiegivende pladser.
 
Da røgen lettede efter søndagens runde, havde "potheron" sat sig på førstepladsen. Han havde en pletfri uge med lutter fuldtræffere, men med relativt lave odds, og det var søndagens tip - Silkeborg-sejr over FC Midtjylland til odds 3,0 - der gjorde udslaget.

I alt fik potheron 9,15 point. Førstepladsen belønnes med 700 kr (indsættes på en Sportingbet-konto).

På andenpladsen (300 kr) kom "bjarnebihl" med 8,9 point. Også han brugte søndagen til at avancere; han scorede odds 3,5 for Esbjergs overraskende hjemmesejr over Brøndby.

Vinderne får en mail fra BetXpert.

Måneds-konkurrence
I månedskonkurrencen er potheron også godt med - han ligger på fjerdeplads med 11,25 point. Nr 1 er "Mielko" med 12,51.

Med fem dage tilbage kan der dog stadig nå at ske meget i juli. Der er i høj grad stadig spænding om de 6 præmiegivende pladser - selv om håbet i sagens natur ikke er lige stort hos alle 493 deltagere. Agterlanternen har -21,20 point. 

Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned
Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så nemt er det  
Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 6 bedste deltagere med henholdsvis 1.500, 1.000, 600, 400, 300 og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.