Påskeudgaven af OddsXpert fandt søndag sin afgørelse, hvor en overraskelse i dansk fodbold blev afgørende for topplaceringerne. I højtidens ånd vandt (påske-)gule AC Horsens over Brøndby i SAS-Ligaen og gav dermed Kent Nielsen et kedeligt gensyn med sin gamle hjemmebane. Horsens-træner Henrik Jensen, som jo kom den anden vej fra Brøndby til Horsens i vinteren, fik sin første større skalp som cheftræner. En sejr der må efterlade Henrik Jensen lettere ambivalent, for nok er det mere end glædeligt at få så flot en sejr med sit nye hold, men med sejren følger også, at Jensens gamle klub Brøndby blev sat et skridt tilbage i kampen om det danske mesterskab.

Alt dette blæser "lindash" formentligt på. For 3-0 sejren betød, at han ramte sit tredie tip i ugekonkurrencen i OddsXpert - til pæne 4,60. Selvom "lindash" tillod sig to fejlslagne tip i ugen, var de tre fuldtræffere dog nok til at snuppe den samlede ugesejr. Med 7,30 point for ugen kan han lade sig krone og belønnes med 700 kr. indsat på en Sportingbet konto. På andenpladsen finder vi "fudo" som søndag også satte en fin luring ind, med X'et mellem Stoke og Newcastle i Premer League til 3,30 i odds. For sin bedrift belønnes "fudo" med 300 kr. indsat på en Sportingbet konto.
 
Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned
Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence på: http://www.betxpert.com/oddsxpert

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så let deltager du
Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge det tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 6 bedste deltagere med henholdsvis 1.500, 1.000, 600, 400, 300 og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.