I vores OddsXpert konkurrence har vi nu efterkommet et længe udtrykt ønske fra vores brugere om at facilitere private ligaer. Nu kan man oprette og deltage i private ligaer, og direkte måle sig imod sine venner/kolleger og hurtigt se hvordan man ligger i forhold til dem. Og tilmed vinde en fodboldrejse til sin liga!
Siden OddsXpert konkurrencen (sponsoreret af Sportingbet) blev lanceret i januar 2005, har det været en ren "alle-mod-alle" konkurrence, med uddeling af præmier både hver uge og hver måned (i alt 7.000 kr. pr. måned).
Vind rejse for 3 til Portsmouth-Chelsea
For at markere lanceringen af de private ligaer, har vi - i samarbejde med Sportingbet - stablet en ekstra-ordinær "privatliga-konkurrence" på benene, hvor vi over en periode på 3 måneder vil kåre den stærkeste privatliga. Og belønne den.
Konkurrencen løber fra 1. november 2009 til og med 31. januar 2010. Den bedste privatliga præmieres herefter med en rejse for 3 til Portsmouth-Chelsea d. 6/3 incl. fly og overnatning i London. Alt sammen sponsoreret af Sportingbet.
Hvordan man internt i den vindende liga fordeler præmien og dermed de 3 pladser til kampen i England, er helt op til ligaens medlemmer selv at afgøre, men måske der også er belæg for at de interne liga-dyster kan blive spændende...
Gør din liga klar allerede nu!
Privatliga-konkurrencen starter således først d. 1. november, men hvis man vil deltage, bør man allerede nu gøre det forberende arbejde, for netop d. 1. november er afgørende for konkurrencen.
De enkelte ligaes sammensætning pr. 1. november kl. 12:00 er således afgørende for hele konkurrence-perioden. Uanset om der undervejs i konkurrence-perioden træder folk ind eller ud af de enkelte ligaer, er det ligaens sammensætning ved konkurrencens start der er gældende. Dermed skulle vi gerne undgå spekulationer i at "udmelde" en skidt kørende deltager, eller evt. "headhunting" af velkørende deltagere fra konkurrerende privatligaer.
Opret din egen privatliga her: http://www.betxpert.com/oddsxpert/league_create.asp, eller tag et kig på de allerede oprettede ligaer her: http://www.betxpert.com/oddsxpert/leagues.asp.
Bemærk, at hver deltager kun kan oprette én privatliga, men man kan deltage i lige så mange andre ligaer man har lyst til.
Regler, udvalg
Efterhånden som vi nærmer os 1. november, vil vi naturligvis informere mere om de specifikke regler og vilkår, men i hovedtræk er de væsentligste:
- En deltagers tips og point-score i privatligaerne er præcist den samme som i de normale stillinger.
- Vinderligaen i konkurrencen er den liga der totalt set over de 3 mdr. har det højeste pointsnit, målt på pointsum divideret med antal medlemmer.
- Kun ligaer der pr. 1. november kl. 12:00 har mindst 5 medlemmer, deltager i konkurrencen.
- En deltager kan deltage i så mange private ligaer han har lyst til.
- Vinderligaens medlemmer afgør selv hvilke 3 personer der skal deltage på præmie-rejsen.
OddsXpert: Deltag i kampen om 7.000 kr. - hver måned
Husk, at du også kan få del i de normale præmier i OddsXpert. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence på: http://www.betxpert.com/oddsxpert
I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.
Så nemt er det
Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.
Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 6 bedste deltagere med henholdsvis 1.500, 1.000, 600, 400, 300 og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+