Det er ingen hemmelighed at flertallet af BetXperts brugere er mænd. Men der findes selvfølgelig også dygtige kvindelige tippere - og én af disse stak næsen frem i den forgangne uges OddsXpert-konkurrence: "Steinermor" vandt førstepræmien på 700 kr (indsættes på en konto hos Sportingbet, konkurrencens sponsor).

Det kunne dog meget nemt være gået galt. "Steinermor" lagde hæsblæsende ud med at ramme plet med sine tips mandag, tirsdag, onsdag og torsdag - herunder odds 4,4 for Horsens' overraskende sejr over OB. Men så gik hun i stå. Fredag kiksede hun sit tip, lørdag undlod hun at tippe, og søndag gik det igen galt - med et sats på kryds i Montpellier-Bordeaux (1-0).

De umiddelbare forfølgere kiksede dog også deres søndags-tips, og dermed kunne "Steinermor" snuppe førstepladsen med i alt 8,1 point.

Nr 2 blev "bobbya" med 7,8 point. Også han begaves - med 300 kr på en Sportingbet-konto. De øvrige 336 deltagere i uge 31 må prøve igen i denne uge.

Vinderne får en mail fra BetXpert.


Deltag selv i kampen om 7.000 kr. - hver måned 
Husk, at også du kan få del i præmierne hos Sportingbet. Det eneste du skal gøre er at sørge for at deltage i OddsXpert-konkurrencen og holde tungen lige i munden når du placerer dine tegn. Lige nu kan du byde ind med tips til den nye ugekonkurrence (og den snart overståede maj-månedskonkurrence) på: http://www.betxpert.com/oddsxpert 

I OddsXpert konkurrencen er der hver måned 7.000 kr. på højkant, sponsoreret af Sportingbet. Og det er pærelet at være med - og helt og aldeles gratis.

Så nemt er det  
Hver dag vil der på konkurrence-siden være et udvalg på 3-5 kampe plukket fra dagens sportsbegivenheder, alle listet med odds fra Sportingbet. Ud fra kampene skal du hver dag vælge ét tip du ønsker at satse på for dagen - eller vælge at stå over. Hvert tip koster 1 point, men rammer du rigtigt, scorer du et antal point svarende til det odds du rammer.

Ugentligt uddeles en 1. præmie på 700 kr. og en 2. præmie på 300 kr., og hver måned begaves de 5 bedste deltagere med henholdsvis 1.200, 800, 500, 300, og 200 kr. Alle præmiepenge indsættes på en Sportingbet-konto.