Danmarks største underholdningsprogram X Factor har henrykket danskerne siden første program løb over skærmen i 2008. BetXpert giver dig her alt, hvad du skal vide om X Factor.
Se odds for X Factor hos Nordicbet
X Factor tog Danmark med storm allerede fra første show tilbage i 2008, hvor værten Lise Rønne tog imod de nervøse sangere, mens Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn sad klar ved dommerbordet.
Konceptet er oprindeligt udviklet i England af Simon Cowell, der desuden selv har været dommer i en række taltentprogrammer på tv.
Den danske udgave af det britiske talentshow blev sendt på DR frem til 2019, hvor TV2 tog over og har sendt programmet lige siden.
Nyheder til X Factor 2024
Meget er som vi kender det, men til X Factor 2024 får vi comeback til Nanna Øland, bedre kendt som Oh Land, der tager plads ved siden af Simon Kvamm og Thomas Blachman ved dommerbordet.
Der er også kommet ny vært efter Sofie Linde valgte at stoppe. Maria Fantino er ny vært og hun er kendt som en del af værtsduoen bag podcasten 'Curlingklubben'. Senest har Maria Fantino været en del af programmet 'Fantino mod Bonde' på DR.
Finaleshowet afholdes igen i Randers
Det var en stor succes, da Rosél vandt X Factor-finalen 2023 i en udsolgt og festklædt Arena Randers. Og TV2 har afsløret, at de gentager bedriften og årets tre finalister går på scenen på Arena Randers ved det store finaleshow fredag den 5. april.
Sidste år var der gæsteoptrædener fra navne som Andreas Odbjerg, Scarlet Pleasure og Blæst. Det er endnu ikke kommet frem, hvilke kunstnere, der vil optræde ved årets finaleshow.
Sådan findes vinderen i X Factor
Efter en række auditions rundt om i landet, vil dommerpanelet udvælge deres deltagere, som går videre til liveshows.
Hver dommer får tre deltagere og hver uge vil der blive stemt en sanger eller gruppe ud ved indtil vi når til finalen med de tre finalister.
I finalen skal seerne stemmes to gange. I første afstemning skal vi have fundet de to bedste, der går videre til den endelig afgørelse. Her skal de to finalister optræde igen og der sættes gang i en ny afstemning, hvor vinderen af X Factor bliver fundet.
- De der tre minutters oplevelse, hvor der sidder 2 millioner mennesker og får en musikalsk oplevelse - hvor tv'et bliver til stereoanlægget - det er så meget det format. Vi ved ikke, hvad der sker med artisterne bagefter, men vi ved i hvert fald, at det er skidesvært at skabe de der tre minutters magi. Det kommer måske tre-fire gange i løbet af hver sæson i alle liveshows. Det er ikke bare lige noget, man gør, men når det så opstår, så er dét det hele værd.
- For mig så har den, der kan skabe flest af disse øjeblikke vundet. Det, der er idealet for mig, er at kunne få tiden til at gå i stå i lille Danmark. Den, der kan skabe to-tre af de her øjeblikke i løbet af syv aftener, burde være den oplagte vinder, selvom det ikke altid hænger sådan sammen.
- - X Factor-dommer Thomas Blachman
Top 3: De største øjeblikke i X Factor
Der har været en lang række mindeværdige sangpræstationer igennem årene med charmetrolde som f.eks Basim, Babou og Asian Sensation, der alle imponerede med masser af energi og udstråling på scenen.
I 8. sæson af X Factor blev dommerne og resten af Danmark blæst bagover af de to unge nordsjællændere Thor og Anthon. Der blev skruet op for charmen, når gruppen Citybois underholdte de mange X Factor-fans.
Hele hysteriet omkring Citybois viser, hvordan X Factor kan begejstrer og skabe nye stjerner på musikscenen.
X Factor-finale i sæson 4 havde finalisten Annelouise fået lokket Fallulah med på scenen for at fremføre det store hit ’Out Of It’. Det var yderst vellykket og i en afstemning på DRs hjemmeside blev den optræden kåret til det største øjeblik i X Factor.
Hør Annelouise sammen med Falulah
Da Embrace sang ´Frit land´
Spørger vi den tidligere X Factor-værtinde Sofie Linde, så ramte X Factor højdepunktet, da søstrene Anilde og Azilda i Embrace optrædte i 2016 med Ulige Numre-hittet'Frit Land'.
De blev rost til skyerne af dommerne og for Sofie Linde står den optræden som ganske særlig.
- Da de sang den sang, var Embrace stadig flygtninge, og de havde ikke dansk statsborgerskab. Uden det skal lyde langhåret, så faldt dén optræden lige ned i en debat, der var så toneangivende i den periode, og det var en rørende oplevelse at se dem, siger Sofie Linde.
Rådhuspladsen overgiver sig til Laura
Der skulle varmes op til finalen i den første udgave af X Factor og de to finalister Martin og Laura holdte en kæmpefest på Rådhuspladsen i København.
Der mødte over 60.000 X Factor-fans op, og Laura imponerede alle med hendes version af ’Du er’.
Laura blev nr. 2 i konkurrencen, da Martin fik flest stemmer i finalen, men Laura´s optræden på Rådhuspladsen er en af de bedste sangpræstationer i X Factor!
Her er alle vindere af X Factor
Sæson 16, 2023: ROSÉL
Sæson 15, 2022: Mads Moldt
Sæson 14, 2021: Solveig
Sæson 13, 2020: Alma Agger
Sæson 12, 2019: Kristian Kjærlund
Sæson 11, 2018: Place on Earth
Sæson 10, 2017: Morten Nørgaard
Sæson 9, 2016: Embrace
Sæson 8, 2015: Emilie Esther
Sæson 7, 2014: Anthony Jasmin
Sæson 6, 2013: Chresten Flack Damborg
Sæson 5, 2012: Ida Østergaard Madsen
Sæson 4, 2011: Sarah Skaalum Jørgensen
Sæson 3, 2010: Thomas Ring Petersen
Sæson 2, 2009: Linda Andrews
Sæson 1, 2008: Martin Hedegaard
Her er dommerne i X Factor 2024
Den kommende sæson af 'X Factor' er den sjette på TV 2. Thomas Blachman har været dommer i alle seks sæsoner på TV 2, det bliver Oh Lands fjerde sæson som dommer, mens Simon Kvamm står foran sin anden sæson.
Oh Land (Nanna Øland Fabricius)
Bor i København
38 år
Sanger og sangskriver, blandt andet til balletterne 'Askepot' og 'Snedronningen', og udgav senest singlen 'Bleed' i april 2023.
Tidligere dommer i 'Voice Junior' på TV 2 og dommer i 'X Factor' første gang i 2019
Simon Kvamm
Bor i København
48 år
Sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller
Medlem af elektro-rockgruppen Hugorm
Dommer i 'X Factor' første gang i 2023
Thomas Blachman
Bor i København
60 år
Bachelorgrad i jazzkomposition og arrangement fra Berklee College of Music, Boston
Jazzmusiker, komponist, producer og forfatter
Dommer i 'X Factor' første gang i 2008
Her er alle dommerne gennem årene
- 2008: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
- 2009: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
- 2010: Soulshock, Remee og Pernille Rosendahl
- 2011: Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahl
- 2012: Thomas Blachman, Cutfather og Pernille Rosendahl
- 2013: Thomas Blachman, Ida Corr og Anne Linnet
- 2014: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
- 2015: Thomas Blachman, Remee og Lina Rafn
- 2016: Thomas Blachman, Remee og Mette Lindberg
- 2017: Thomas Blachman, Remee og Mette Lindberg
- 2018: Thomas Blachman, Remee og Sanne Salomonsen
- 2019: Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne
- 2020: Thomas Blachman, Oh Land og Ankerstjerne
- 2021: Thomas Blachman, Oh Land og Martin Jensen
- 2022: Thomas Blachman, Kwamie Liv og Martin Jensen
- 2023: Thomas Blachman, Kwamie Liv og Simon Kvamm
- 2024: Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm
Ofte stillede spørgsmål
🔎Hvornår starter næste sæson af X Factor?
Første udsendelse af den kommende sæson af X Factor sendes på TV2 i januar 2024.
🔎Hvad får vinderen af X Factor?
Vinderen af X Factor 2023 får en pladekontrakt med verdens største musikselskab Universal Music. Med i prisen følger et professionelt hjemmestudie og forløb hos Danish Songwriting Academy.
🔎Hvordan er sangerne inddelt i X Factor?
Deltagerne opdeles i tre kategorier: Unge solister mellem 15-22 år, solister over 23 år og så grupper.
🔎Hvem er dommere i X Factor?
Thomas Blachman og Simon Kvamm er begge klar til endnu en sæson, og de får følgeskab af sanger og sangskriver Oh Land, der vender tilbage som 'X Factor'-dommer på TV 2.
🔎Hvad er den største succes i X Factor?
Ingen kommer i nærheden af boybandet ´One Direction´, der i 2010 nåede finalen i det engelske X Factor. Det blev til 5 albums fra One Direction, der gik i opløsning i 2015. Siden har medlemmerne Niall Horan, Liam Payne, Harry Styles, Louis Tomlinson og Zayn Malik alle haft hits som solo-artister.