Betfair* har odds på den måske kommende Super League, og hvilke konsekvenser den måtte have for nogle af Premier League-holdene.

I aftes kom det frem, at 12 af Europas største klubber har i sinde at lave en udbryderliga, en piratliga, som skal kaldes for Super League. Turneringen skal i alt have deltagelse af 20 klubber, som hører til blandt Europas elite. 

Nu har Betfair* odds på, om flere af Premier Leagues store klubber kommer til at spille i en sådan Super League. Ligeledes har bookmakeren også odds på, hvem der vinder Premier League i 2021/2022. Disse odds er stærkt påvirkede af en eventuelt Super League.

Du kan læse lidt mere om, hvad Super League er nederst i artiklen.

Super League-odds hos Betfair Sportsbook*

Herunder har BetXpert oplistet Betfairs odds på Super League Specials. 

European Super League Specials Højeste odds Bookmaker
Man United, Man City, Arsenal, Tottenham, Chelsea og Liverpool spiller IKKE en Super League-kamp inden 2025 1,83
Man United, Man City, Tottenham, Arsenal, Chelsea og Liverpool spiller en Super League-kamp inden 2025 2,70
Man United og Man City spiller ikke en Champions League-kamp i sæsonen 2021/2022 3,60
Hverken Man United, Man City, Arsenal, Tottenham, Chelsea eller Liverpool spiller en Premier League-kamp i sæsonen 2021/2022 5,00

OBS: Odds er fra mandag den 19. april 2021 klokken 17.01
OBS: Sådan finder du spillet: Betfair* forside --> Fodbold --> Specialspil --> Scroll ned til "European Super League Specials"

Odds på Super League Specials hos Betfair

Hvis man hører til gruppen af folk, der helst ikke ser Super League blive til noget, må ovenstående odds være en smule befriende at se. Der er nemlig odds 1,83 på, at Manchester United, Manchester City, Arsenal, Tottenham, Chelsea og Liverpool ikke kommer til at spille en Super League-kamp inden 2025. 

Du får odds 2,70 på det modsatte spil. Altså på at de ovenfornævnte klubber alle deltager i en Super League-kamp inden 2025.

Herudover kan du få odds 3,60 på, at hverken Manchester United eller Manchester City deltager i Champions League i 2021/2022-sæsonen. De er ellers begge næsten helt sikre på at komme med i turneringen via deres ligaplacering i Premier League. I den sammenhæng er det værd at nævne, at Super League er set som et alternativ for blandt andet Champions League. Der bliver ikke noget med, at man både kan være med i den nye turnering og Champions League. 

Super League påvirker Premier League

Betfair* har også odds på fire udvalgte klubber til at vinde Premier League i næste sæson, som hedder 2021/2022.

Odds på vinderen af Premier League 2021/2022 Højeste odds Bookmaker
Leicester 13,00
Everton FC 15,00
West Ham 15,00
Leeds 21,00

OBS: Odds er fra mandag den 19. april 2021 klokken 17.03.
OBS: Sådan finder du spillet: Betfair* forside --> Fodbold --> Specialspil --> Scroll ned til "European Super League Specials"

Odds på Super League Specials hos Betfair

Der er selvfølgelig tale om, at ovenstående odds på Leicester, Everton, West Ham og Leeds er meget influerede af en mulig Super League-turnering, hvilket potentielt kan betyde, at Englands største klubber bliver udelukket fra Premier League.

Du kunne eksempelvis få over odds 150 på Leeds til at vinde Premier League inden indeværende sæson. Selvom Leeds har gjort en fornuftig figur som oprykkere, går de selvsagt ikke fra odds 150+ til odds 21, uden der er specielle forhold på spil. 

Det må man sige, at der er her. Spørgsmålet er nu blot, om Super League bliver til noget. Og i så fald, om det får betydning for deltagernes participering i de nationale ligaer. Det får det, hvis det står til UEFA, hvilket du kan læse mere om i det næste afsnit. 

Super League – det ved vi lige nu

Sent i aftes meldte 12 af Europas største og rigeste klubber ud, at de vil lave deres egen, private liga kaldet Super League. 

Disse 12 klubber er:

Manchester City
Manchester United
Arsenal
Tottenham
Liverpool
Chelsea
Real Madrid
FC Barcelona
Atlético Madrid
Juventus
AC Milan
Inter

Det er meningen, at tre klubber yderligere vil få tilbuddet om at blive en del af grundstammen som en medstiftende klub. Disse i alt 15 medstiftende klubber vil være garanteret en plads i Super League hver sæson. Bayern München, Borussia Dortmund og Paris Saint-Germain skulle alle have valgt at takke nej til at blive en del af grundstammen. 

Herudover skal fem yderligere klubber hvert år kvalificere sig til at være med, således at turneringen får deltagelse af 20 hold. Kvalifikationen skal komme i hus via resultater fra den seneste sæson. 

Planen er, at Super League-kampene skal spilles i midtugen, hvorfor turneringen kolliderer med UEFA’s Champions League, Europa League og Conference League. Netop UEFA har da også meldt sig i koret som en af de største kritikere af Super League-tiltaget. 

Det Europæiske Fodboldforbund har allerede været ude med riven og varslet om store sanktioner imod udbryderklubberne, hvis Super League altså bliver til en realitet. I så fald vil UEFA udelukke klubberne fra de nationale ligaer. Herudover vil de også gøre det umuligt for klubbernes spillere at deltage i landsholdskampe. Det siger Aleksander Ceferin, præsident i UEFA, ifølge B.T., som citerer Marca.

- Alle fodboldspillere, der deltager i den turnering, vil ikke være i stand til at deltage på landsholdet. Alle forbund er enige om dette.

Præsidenten siger endvidere, at 90 procent af UEFA’s penge går tilbage til fodbolden ”og ikke kun til eliten”. Ceferin mener i den sammenhæng, at Super League kun er til for egen vindings skyld hos de deltagende klubber. 

Netop penge er der tilsyneladende rigeligt på spil af, hvis man som klub er med i Super League. Det ventes, at klubberne vil opleve en meget stor økonomisk vækst, og at der samlet kan være over 74 milliarder kroner på vej til deltagerne.  

Til sidst kan det nævnes, at Super League-klubberne agter at starte turneringen hurtigst muligt. Måske allerede fra august.