AGF fulgte FCM og FCK til dørs i forårets mesterskabsslutspil, men de kan næppe følge med i denne sæsons våbenkapløb.

Kun to hold kan for mig blande sig i mesterskabskampen i den nye sæson. Mestrene FC Midtjylland og vicemestrene FC København. AGF, som i sidste sæson bød de to store op til dans, bliver igen distanceret, om end de fortsat ser stærke ud og helt sikkert bliver tophold i den nye sæson.

Men følge med FCM og FCK, det kan de ikke. Dertil er midtjyderne og københavnerne for dygtige på for mange parametre, og tvekampen om Pione Sisto viser til fulde, hvor langt de to mandskaber er foran alle andre i den danske Superliga.

OBS: Læs eventuelt også del 1 af Helmins Superliga-optakt.

Få et 49-kroners live freebet til Superligaen 

  • Gå til ComeOn.dk og log ind/opret konto
  • Spil 49 kroner pre-match til minimum odds 1,80 på en Superliga-kamp i runde 1
  • Det skal være et singlebet
  • Få automatisk et live freebet på 49 kroner til samme runde

Hent tilbud hos ComeOn

AGF - Et signal er sendt

AGF sendte med sidste sæsons tredjeplads et signal om, at man er tilbage i toppen af dansk fodbold. Man var endda ved at byde FCK op til dans om andenpladsen, og tager man de første, dårlige, runder af sæsonen væk, genererede AGF faktisk stort set lige så mange point som mestrene FCM. Stærkt af David Nielsens tropper, der endelig igen agerede som et tophold, både udadtil og spillemæssigt.

Siden afslutningen på sæsonen har man sagt farvel til Mustapha Bundu, der især i sidste efterår var forrygende, samt Jakob Ankersen, der vel var AGF’s bedste mand i mesterskabsspillet. To vigtige afbræk i offensiven, men også to spillere, der i min bog kan erstattes.

Man har internt allerede Jon Thorsteinsson, der bare blev bedre og bedre, som sidste sæson skred frem. Det samme kan siges om sydafrikanske Gift Links, som jeg personligt har store forventninger til. Jeg fulgte Cape Town City, da jeg boede i byen sidste år, og her var Links en ekstremt dygtig og målsøgende spiller, som viste store spidskompetencer og kvaliteter.

Udover de to interne løsninger har AGF hentet Røde Stjerne-kanten Milan Jevtović, der tidligere har gjort sig godt i norske Rosenborg, og derudover kan der blive tale om at spille med to mere deciderede angribere, hvor både Nicklas Helenius og nytilkomne Søren Tengstedt byder sig til.

Mustafa Amini var længe tabt for AGF, men han er nu tilbage på en kort kontrakt. Hvor meget han kommer i spil, er jeg dog i tvivl om, for han er erstattet af Patrick Olsen, der spillede en stor sidste sæson for AaB. At AGF kunne købe Olsen, en profil hos de sædvanlige rivaler i det nordjyske, sender et stort signal om, at AGF er tilbage i toppen af hierarkiet i dansk fodbold.

At man derudover har formået at forlænge lejeaftalen med Kevin Dicks, der især i mesterskabsspillet viste sine store kvaliteter, øger kun bredden på et i forvejen stærkt mandskab, så forvent nok en gang at se AGF i toppen af dansk fodbold.

Danske Spil* har sat AGF op i en grundspilsduel mod Brøndby, og her er holdene vurderet helt lige. Det er i min bog helt hen i vejret. AGF er langt bedre end Brøndby, så odds 1,85 på bedre AGF-placering i grundspillet er et klart værdispil herfra.

Placering efter grundspillet: 2-4

AGF - Brøndby: AGF slutter bedre end BIF i grundspillet til odds 1,85 hos Danske Spil*

AGF ser ud til at være tilbage i toppen af dansk fodbold, alt imens spørgsmålene om Brøndbys nuværende forfatning er mange. 

OBS: Odds er fra torsdag den 10. september klokken 10.25

Sådan finder du spillet: Forside --> Fodbold --> Danmark --> Danmark Superligaen --> Scroll ned på siden og find spillene lige under 1X2-spillene

Spil på grundspils-matchups hos Danske Spil

FC København - Rivalens topscorer som talisman

Når nu vi er ved signaler, så var det noget af signal, FCK sendte, da de som en kanin af hatten hev Kamil Wilczek op. Han brændte totalt Superligaen af i sidste efterår, i Brøndby-trøjen, og svor dengang sin store kærlighed til den blå-gule trøje.

De ord var som bekendt ikke meget værd, for da Ståle Solbakken lokkede med en guldrandet kontrakt, efter et mislykket ophold på små 200 dage i Tyrkiet, var Wilczek fyr og flamme. Det skal de være glade for i FCK, for de får en spiller, der har vist, at han kan score mange mål i Superligaen, og netop sådan en mand manglede Løverne efter afskeden med Dame N’Doye, hvis skadehistorik talte mod en forlængelse.

Wilczek bliver god i FCK. Rigtig god. For FCK skaber altid masser af chancer, og dem kan polakken omsætte til mål. Han har i træningskampene været forrest i en 4-2-3-1-opstilling med dygtige Jonas Wind lige bag sig og med Viktor Fischer tilbage i fuld vigør på den ene kant, mens Pep Biel, der så bedre ud, som sidste sæson skred frem, huserer på den anden kant. 

En giftig offensiv, som derudover også har spillere som Mikkel Kaufmann og Mohamed Daramy i spil. Kan tingene komme til at gå op i en højere enhed, har FCK et mandskab, som kan score rigtig mange mål, og så er spørgsmålet nærmere, om der er kommet styr på den defensiv, der i høj grad også var problemet i sidste sæson.

For her lukkede FCK hele 42 mål ind i 46 kampe - 13 flere end FCM og et enkelt mere end AGF. For at løse det problem er svingede Papagiannopoulos sendt hjem til Sverige, mens Marios Oikonomou er hentet i AEK Athen. Derudover ser Nicolai Boilesen efterhånden ud til at være tilbage, så også på den defensive front er der klare forbedringer at spore hos Løverne, der med Zeca og Falk på den centrale midtbane burde kunne dominere stort set enhver kamp i Superligaen.

Jeg synes, FCK ser fuldendte ud med Wilczek på toppen og spillere tilbage fra skader. En af disse, Robert Mudrazija, har jeg faktisk rigtig store forventninger til i denne sæson, for jeg synes, at han siden sit comeback har set ekstremt spændende ud. Han kan blive det helt store gennembrud hos FCK i denne sæson, for hans spillestil passer perfekt ind i det, Løverne gerne vil.

FCM skal stadig have et lille favoritstempel i bogen, men FCK er slet, slet ikke så langt fra, som vi så i sidste sæson. 

Placering efter grundspillet: 1-2

FCM - All in på Pione

Hold da op for en omgang. Efter fire år i Celta Vigo er Pione Sisto hjemme i Herning, men det skete ikke uden sværdslag. FCK troede, de havde landet ham - det troede FCM sådan set også - men i 11. time trak midtjyden stikket for at tænke over tingene nok en gang.

Her fik han øjensynligt en åbenbaring, som fortalte, at han skulle tage hjem til FCM, men heller ikke den mission var helt nem. Der måtte yderligere en ti dages forhandlinger til, før han var klar i den stort-røde trøje. Et klasseindkøb, men også et indkøb, som har en del spørgsmålstegn forbundet med sig.

For hvor står Pione Sisto. I sæsonerne fra 2016-2018 var han fremragende i La Liga og markerede sig på landsholdet, men siden har der været meget snak om Sistos problemer, om en frugtkur, om mærkværdige beslutninger uden for banen. Alt sammen noget, der har påvirket spillet, og som har ændret Sisto fra en spiller, der var aktuel for bedre La Liga-klubber, til nu at stå i Herning som 25-årig. 

Kan FCM få ham i gang, har de potentielt ligaens bedste spiller, men jeg tror ganske enkelt ikke på, at vi kommer til at se det i 2020. Dertil har Sisto for stort et efterslæb, og dertil har FCM for gode spillere i offensiven. 

FCM har godt nok ikke handlet yderligere ind, men man har fået Junior Brumado hjem, ligesom Ayo Simon Okosun igen er i Herning. Det samme er Bozhidar Kraev, hvis præstationer berettiger til en startplads i FCM. Ergo er der er mange om buddet i offensiven, hvor man ikke rigtig har sagt farvel til betydende spillere. 

Det kan betyde, at eksempelvis sidste sæsons topscorer, Ronnie Schwartz, har langt til en plads på holdet, og det så man da også i Champions League-kvalifikationskampen mod Ludogorets, hvor der ikke var plads til Plaffeministeren i flyveren. 

Defensiven er stadig intakt med Sviatchenko og Scholz foran Jesper Hansen og med Frank Onyeka på den defensive midtbane. Netop den akse er stærkt medvirkende til, at FCM i min bog også er favoritter til mesterskabet i den nye sæson, da de fire er garanter for stabilitet og for, at FCM kommer til at lukke meget få mål ind. 

Der er stadig rygter om Sviatchenkos fremtid, og sælges han, efter det europæiske eventyr på et tidspunkt er slut, er det en markant svækkelse, som FCM ikke lige kan købe sig ud af. Jeg vil gå så langt som til at sige, at sælger FCM Sviatchenko, sender de samtidig favoritværdigheden i Superligaen over i hænderne på FCK. Så god og vigtig er forsvarsspilleren.

FCM lavede i sidste sæson vilde 65 point i grundspillets 26 kampe. I denne sæson er der 22 kampe, og Danske Spil* har sat grænsen til 48,5 point. Den grænse kommer FCM til at gå over til odds 1,75.

Placering efter grundspillet: 1-2

FC Midtjylland får over 48,5 point i grundspillet til odds 1,75 hos Danske Spil*

FC Midtjylland ser utrolig stærke ud med deres sammentømrede enhed. Kan de overføre sidste sæsons kynisme til denne sæson, bør det ikke være det store problem at få minimum 49 point i grundspillets 22 kampe.

OBS: Odds er fra torsdag den 10. september klokken 10.25.

Sådan finder du spillet: Forside --> Fodbold --> Danmark --> Danmark Superligaen --> Scroll ned på siden, hvor spillet ligger som det næstsidste

Spil på FC Midtjyllands Superliga-sæson hos Oddset