Den første kvartfinale ved EM spilles fredag klokken 18.00, og den står mellem Schweiz og Spanien. BetXpert bringer her odds på opgøret, der spilles i Sankt Petersborg.

To af de mest mindeværdige kampe ved dette EM blev spillet mandag aften, og fredagens første kvartfinale består af de to hold, der spillede sig videre fra dem. Både Spanien og Schweiz var ude i to helt vanvittige ottendedelsfinaler, der begge endte 3-3 efter ordinær spilletid. 


Spanien virkede ellers til at have alt under kontrol mod Kroatien, da de førte 3-1 med få minutter tilbage af den ordinære spilletid, men to hurtige kroatiske scoringer fra Mislav Oršić og Mario Pašalić fik Parken til at koge over på ægte Balkan-manér. I den forlængede spilletid havde kroaterne også en stor mulighed for at bringe sig foran med 4-3, men den chance brændte Andrej Kramarić fra tæt hold. Unai Simón, der tidligere i kampen havde gjort sig meget uheldigt bemærket med sin mislykkede tæmning, der resulterede i et selvmål fra Pedri, gjorde skaden god igen med sin fine redning i føromtalte Kramarić-situation.

Kort efter scorede Álvaro Morata kampens vel nok bedste mål, da han flot tæmmede bolden i feltet og hamrede bolden op i nettaget til 4-3. Få minutter senere sikrede Mikel Oyarzabal den spanske sejr med sin 5-3-scoring på flot oplæg af Dani Olmo, der havde et indflydelsesrigt indhop. 

Odds på Schweiz - Spanien

Nedenfor finder du de bedste odds på EM-kvartfinalen mellem Schweiz og Spanien. Der er kickoff klokken 18.00 på fredag, og kampen spilles på Krestovsky Stadium i Sankt Petersborg. Du kan se kampen direkte på DR1 og Viaplay.

Odds på Schweiz - Spanien (1X2) Højeste odds Bookmaker
Schweiz 5,75
Uafgjort 3,75
Spanien 1,77
Over/under-odds på Schweiz - Spanien Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 2,08
Under 2,5 mål 1,82
Begge hold scorer-odds til Schweiz - Spanien Højeste odds Bookmaker
Ja 2,00
Nej 1,85
Målscorerodds til Schweiz - Spanien Højeste odds Bookmaker
Álvaro Morata scorer 2,20
Ferran Torres scorer 2,87
Dani Olmo scorer 3,00
Pablo Sarabia scorer 3,40
Haris Seferovic scorer 4,00
Xherdan Shaqiri scorer 5,50
Breel Embolo scorer 5,50
Steven Zuber scorer 6,00
Koke scorer 8,50
Jordi Alba scorer 8,50
Remo Freuler scorer 9,50
Aymeric Laporte scorer 11,00

Odds på Schweiz - Spanien er senest opdateret tirsdag den 29. juni klokken 12.21.

Spil på Schweiz - Spanien hos Bet365

Bookmakerne har Spanien som pæne favoritter til at vinde mod schweizerne. Du kan i skrivende stund få odds 1,77 på spansk sejr i ordinær tid hos Unibet*. Hvis du hælder mere til endnu en uafgjort kamp for de to hold, så kan du få odds 3,75 på dette hos NordicBet*. Schweizisk sejr i ordinær tid giver odds 5,75 hos Bet365*.

Man skal dog ikke undervurdere Schweiz, hvilket deres ottendedelsfinale mod Frankrig er et godt billede på. Her kom Schweiz foran med 1-0 i første halvleg, og da de kort inde i anden halvleg fik et straffespark, tænkte man, at det godt kunne blive til et tidligt exit for Frankrig. Men da Ricardo Rodriguez brændte fra straffesparkspletten, og Frankrig øjeblikket efter førte 2-1 på to hurtige mål af Karim Benzema, så havde man parkeret de tanker igen for en stund.

De forsvandt endda endnu mere, da Paul Pogba i det 75. minut sendte et langskud op i krogen til 3-1. Alligevel lykkedes det schweizerne at få bolden i nettet to gange ved Haris Seferović og indskiftede Mario Gavranović, inden dommer Fernando Rapallini fløjtede af. Dermed var den anden 3-3-ottendedelsfinale på samme aften en realitet. I den forlængede spilletid faldt der ingen scoringer, så den dramatiske kamp måtte afgøres i straffesparkskonkurrence. Her brændte Kylian Mbappé som den eneste sit spark, og det var naturligvis ensbetydende med tidligt exit for de forsvarende verdensmestre. Dermed er både de regerende europamestre og de regerende verdensmestre færdige ved EM. 

Spanien var som nævnt også ude i et 3-3-drama mod Kroatien, men i den forlængede spilletid var de for stærke for viceverdensmestrene. Det var en fantastisk kamp og en flot afslutning på EM-fodbolden i Parken. Lad os håbe, at det kommer til at ske igen en dag. 

Schweiz og Spanien skal nu en tur til Rusland for at spille kvartfinale, og vinderen af opgøret skal til Wembley for at møde enten Belgien eller Italien i semifinalen. 

De to lande stod over for hinanden to gange i efteråret, hvor de mødtes i Nations League. Her endte det først med en smal 1-0-sejr til Spanien i Madrid på mål af Mikel Oyarzabal, og i det omvendte opgør i Schweiz blev det 1-1. I sidstnævnte kamp brændte Sergio Ramos i øvrigt hele to straffespark.

Vi skal tilbage til 2010 for at finde seneste slutrundekamp mellem de to hold. Dengang sejrede schweizerne med 1-0 på et mål af Gelson Fernandes, og Schweiz var faktisk det eneste hold, der formåede at slå Spanien i den turnering. Efter det nederlag, der faldt i første kamp i turneringen, gik Spanien hele vejen og vandt VM. 

Bud på startopstillinger

Schweiz: Sommer - Elvedi, Akanji, Rodríguez - Widmer, Zakaria, Freuler, Zuber - Shaqiri - Seferovic, Embolo

Spanien: Simón - Azpilicueta, García, Laporte, Alba - Koke, Busquets, Pedri - Torres, Morata, Sarabia

Disse bud på startopstillinger er fra WhoScored.

Granit Xhaka, der spillede fantastisk mod Frankrig og var kampens spiller, er ude med karantæne mod Spanien, og det er selvfølgelig en stor svækkelse for Schweiz at mangle deres anfører mod Spanien. I stedet spiller Denis Zakaria fra Mönchengladbach formentlig.

Luis Enrique har alle sine spillere til rådighed til kvartfinalen mod Schweiz. Mod Kroatien startede han inde med Valencias José Gayà i stedet for Jordi Alba, men måske Barcelona-backen igen er med fra start fredag aften.