Sidste spillerunde i Premier League spilles på søndag, og der er fortsat masser af spænding om vigtige pladser i både top og bund. BetXpert giver dig her overblik og odds på 38. spillerunde i Premier League.
I onsdags kunne Liverpool langt om længe løfte Premier League-trofæet for første gang i klubbens historie. Det var klubbens 19. mesterskab, men det første siden 1990, hvor den bedste engelske række endnu ikke hed Premier League.
Inden de løftede pokalen onsdag aften, besejrede de Chelsea med 5-3 i en underholdende affære. Chelsea ligger inden sidste spillerunde på fjerdepladsen med 63 point.
Premier League: Disse hold har noget at spille for
Der er som nævnt både kamp om de europæiske pladser samt om overlevelsen i Englands bedste fodboldrække. Her får du en oversigt over de hold, der har noget at spille for i Premier League.
Følgende tre hold spiller for en Champions League-billet samt bronzemedaljer:
Chelsea
Leicester
Manchester United
Følgende hold spiller for en plads i Europa League:
Wolverhampton
Tottenham
Følgende hold kæmper for overlevelse i Premier League:
Aston Villa
Watford
(Bournemouth)
Bournemouth er sat i parentes, da de stort set allerede er rykket ned på forhånd. Der er hele 96 procents chance for, at Bournemouth og Philip Billing rykker ned i Championship. I Watfords tilfælde er der 78 procents chance for, at de rykker ned, mens der er en tredjedels chance for Villa-nedrykning.
For nye spillere: Få odds 2 på at Manchester City slår Norwich
- Gå til Betfair.dk og opret konto med promokoden ZFBJ9K
- Spil maks 350 kroner på City-sejr for at kvalificere dig til kampagnen
- Det forhøjede odds vil blive pålagt dit spil efter kampen
- Vinder City kampen, udbetales din indsats til din konto, mens gevinsten fra dit spil udbetales som et gratis spil
- Dit eventuelle gratis spil skal placeres på minimum odds 1,50 og gennemspilles en gang
Champions League: Tre hold kæmper om to pladser
I Premier League får de fire bedste hold en plads i næste sæsons Champions League-gruppespil. Da Liverpool og Manchester City som bekendt allerede er sikret henholdsvis 1.- og 2.-pladsen, er der dermed kun to pladser tilbage.
De to pladser kæmper Manchester United, Chelsea og Leicester om. Situationen er den, at Manchester United og Chelsea har 63 point, mens Leicester har 62 point. Alle tre klubber havde en skidt runde 37, hvor kun Manchester United fik point. Det var dog en oplagt mulighed for dem stort set at sikre sig top-4, men den glippede hjemme mod West Ham, hvor det kun blev til 1-1. Nu venter der så Solskjærs mandskab den direkte kamp om Champions League-pladserne mod Leicester søndag klokken 17.00.
Alle tre hold er sikret minimum 5.-pladsen, medmindre Leicester taber med et hav af mål til Manchester United, og Wolves samtidig udraderer Chelsea med mange, mange mål. Det er nemlig målforskellen, der afgør, hvem der slutter øverst. Mere om det i sektionen nedenunder. Inden 38. spillerunde lyder Leicesters målscore på 67-39, mens den hos Wolves er 51-38. Leicester er altså 15 mål bedre end Wolves, og de er også tre point foran før sidste runde.
Reglerne ved pointlighed:
Ender to eller flere hold på samme antal point, er det målforskellen og herefter antal scorede mål, der afgør, hvem der slutter øverst. Er holdene stadig lige, er det point i de indbyrdes opgør, der tæller. Er holdene stadig lige, vil holdet med flest udebanemål i de indbyrdes opgør trække det længste strå.
Kan man efter ovenstående scenarier stadig ikke finde en vinder, vil der blive arrangeret en playoff-kamp.
Holdenes indbyrdes opgør:
Manchester United vandt med 1-0 over Leicester på Old Trafford. De to hold mødes i sidste spillerunde på King Power Stadium, og vinderen af opgøret er sikret top-4. Vinder Manchester United er de også sikret bronzemedaljerne, og for dem er uafgjort også nok til at sikre Champions League-deltagelsen til næste sæson, som altid er at foretrække over Europa League for en storklub som Manchester United.
Manchester United er sikre på at være bedre end Chelsea indbyrdes, da de både har vundet ude og hjemme mod Londonholdet.
Leicester kan godt tage 4.-pladsen fra Chelsea ved bare at få et enkelt point mod Manchester United, men så kræver det også, at Chelsea taber hjemme mod Wolves. Det er vigtigt at understrege, at Frank Lampards spillere selv kan afgøre det, og at uafgjort vil sikre dem top-4. Chelsea er da også bookmakernes storfavorit til at tage en af pladserne i top-4.
Odds på top-4
Herunder kan du se de højeste odds på, hvem der ender i top-4 i Premier League 2019/2020.
Hvilke hold ender i top-4? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Chelsea | 1,14 | |
Manchester United | 1,25 | |
Leicester | 2,60 |
Odds er senest tjekket fredag den 24. juli klokken 11.30.
Spil på top-4-placeringer hos Onsidebetting
Chelsea - Wolves
Chelsea møder som nævnt Wolves i sidste spillerunde, hvor begge hold har meget på spil. For Chelseas vedkommende gælder det om at fastholde placeringen i top-4, mens Wolves kæmper for at holde fast i 6.-pladsen, der giver adgang til næste sæsons Europa League-kvalifikation.
1X2 odds, Chelsea - Wolverhampton, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Manchester United - Leicester
Der er lagt op til et umanerligt spændende opgør på King Power Stadium mellem Leicester og Manchester United i sidste spillerunde. Der er utroligt meget på spil, da Champions League-deltagelsen vil indbringe en masse penge og ikke mindst prestige. United er favoritter til at holde grebet i top-4, men et nederlag i kampen vil formentlig koste Champions League til næste sæson. United kan godt tåle at tabe, men det vil samtidig kræve, at Chelsea også taber mod Wolves.
1X2 odds, Leicester - Manchester United, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Tottenham
José Mourinhos mandskab har skuffet i denne sæson og ligger inden sidste spillerunde kun nummer syv i rækken. De har dog stadig mulighed for europæisk fodbold i næste sæson, men det kræver en sejr ude mod Crystal Palace, samtidig med at Wolves ikke vinder på Stamford Bridge.
1X2 odds, Crystal Palace - Tottenham, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Nedrykning: Disse hold kæmper for livet
Der er også masser af spænding i bunden af Premier League, hvor det inden sidste spillerunde kun er sikkert, at Norwich rykker ned. Samtidig rykker Bournemouth med al sandsynlighed også ned, men de har stadig en teoretisk mulighed for at overleve.
Foruden Bournemouth kæmper Aston Villa og Watford også for at skulle spille fodbold i Premier League i næste sæson.
Aston Villa
Dean Smiths hold står med de klart bedste kort på hånden i nedrykingskampen. For det første er de over stregen, for det andet møder de West Ham, der intet har at spille for, og for det tredje kommer de til kampen med selvtillid efter tre kampe i træk uden nederlag. Senest fik de en fin 1-0-sejr mod Arsenal på mål af Trezeguet.
1X2 odds, West Ham - Aston Villa, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Watford
Hayden Mullins er tilbage som midlertidig manager i Watford efter Nigel Pearson fik sparket efter nederlaget mod West Ham. Det er tredje Watford-manager i sæsonen, der bliver fyret, hvilket er rekord i Premier League-historien. I sidste spillerunde skal de en tur til Emirates for at møde Arsenal, hvis fokus formentlig udelukkende er på FA Cup-finalen den 1. august mod Chelsea. Det er til Watfords fordel, men om de kan udnytte den, er en anden snak.
1X2 odds, Arsenal - Watford, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Bournemouth
Philip Billing og Bournemouth er så godt som ude af Premier League før sidste spillerunde. De er tre point efter både Watford og Villa, så de er afhængige af, at begge klubber taber, mens de samtidig selv vinder deres egen kamp mod Everton på Goodison Park.
1X2 odds, Everton - Bournemouth, Søn. 26. jul. 2020 kl. 17:00
Hvilke hold rykker ned i The Championship? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Bournemouth | 1,04 | |
Watford | 1,36 | |
Aston Villa | 3,25 |
Odds er senest tjekket fredag den 24. juli klokken 11.30.
Sådan fordeler Europa- og nedrykningspladserne sig
Under normale omstændigheder fordeler pladserne om Champions League og Europa League sig sådan her:
Europæiske pladser:
Nummer 1-4 ryger direkte i Champions League-gruppespillet.
Nummer 5 ryger direkte i Europa League-gruppespillet.
Vinderen af FA Cuppen ryger direkte i Europa League-gruppespillet.
Vinderen af Liga Cuppen kommer i 2. runde af Europa League-kvalifikationen.
Der er dog ting, der kan ændre på nogle af ovenstående regler:
A) Hvis vinderen af FA Cuppen slutter i top-5, og dermed i forvejen er sikret gruppespil i en af de europæiske turneringer, går den direkte billet til Europa League-gruppespillet i stedet til det øverst placerede hold i ligaen, der ikke har kvalificeret sig til europæisk fodbold.
B) Hvis vinderen af Liga Cuppen slutter i top-5 (eller top-6, hvis scenarie A sker), går adgangen til 2. runde af Europa League-kvalifikationen videre til det højst placerede hold i tabellen, der endnu ikke har kvalificeret sig til Europa.
Da Manchester City vandt Liga Cuppen, er der dermed gode muligheder for, at både 6.- og 7.-pladsen får mulighed for at spille Europa League. 6.-pladsen kommer helt sikkert til at give adgang til Europa, mens det for 7.-pladsens vedkommende kommer an på, om Arsenal vinder FA Cuppen. Gør de det, vil 7.-pladsen ikke give noget.
Nedrykning:
Der er ikke så meget at komme efter vedrørende nedrykningspladserne: De tre nederste hold rykker direkte ud af Premier League.