OL i Rio 2016 står for døren og hermed åbnes for spil på et hav af nye og interessante nichemarkeder. BetXperts bedste nicheeksperter deler her ud af gode råd i jagten på OL-værdi.
Vi er på tærsklen til den sidste af sommerens helt store sportsbegivenheder.
Fredag 5. august tændes den olympiske ild i Rio og markerer derved begyndelsen på mere end to ugers nonstop sport.
Ud fra et bettingsynspunkt adskiller OL sig markant fra fodboldslutrunden i Frankrig. Omsætningen og interessen vil slet ikke kunne måle sig med EM i fodbold, og tv-dækningen vil være meget mere fragmenteret med et hav af forskellige sportsdiscipliner.
Men det er også her, hvor det fra vores synspunkt begynder at blive interessant. Du er givetvis helt blank på medaljefavoritterne i fægtning og har også svært ved at vurdere styrkeforholdene i synkronsvømning. Men det har bookmakerne altså også, og det kan udnyttes.
Som optakt har vi været rundt hos vores dygtigste nicheeksperter og OL-entutiaster for høre om deres forventninger og spilidéer til OL i Rio 2016.
Highroller: Bookmakere på bar bund
BetXperts nicheekspert Highroller er kæmpe fan af OL og kan slet ikke vente.
"Jeg er en inkarneret OL-fan, så jeg glæder mig som et lille barn. Jeg har brugt sommeren på at se nostalgiske videoer, åbningsshows og sammenligne bookmakernes favoritter. Lige pt træner jeg en ny disciplin: at holde mig vågen til de sene timer," forklarer han.
Det er dog ikke kun det sportslige, han glæder sig til. Han ser også gode muligheder for at lave en ekstra skilling.
"Det bedste oddsmæssigt er, at der er fire år mellem hvert OL, så bookmakerne er lidt på bar bund, når det gælder odds "head to head," da mange atleter ikke har mødt hinanden før udover VM måske. Mange bookmakere tillader også indbyrdes afhængige multispil, og her er nogle spændende muligheder, hvis man er lidt snu med hensyn til skader og nyheder," forklarer Highroller.
Han har ved tidligere OL-slutrunder spillet en del på fodbold og medaljespil. Og her kan man godt snyde markedet, hvis man er hurtigt ude.
Gå efter indbyrdes spil
Jesper Sørensen: OL er fantastisk
For cykeleksperten Jesper Sørensen er OL i Rio noget, han har set frem til i lang tid. Han har dog svært ved at fremhæve discipliner på bekostning af andre.
Hvad glæder du dig mest til?
"Det hele. Jeg elsker OL, for jeg holder meget af alle de små, specielle sportsgrene, som pludselig bliver vist på TV. Med undtagelse af svømning og håndbold ser jeg alt, jeg kan komme i nærheden af. Det bedste er, at der er så mange sportsgrene, som der pludselig er odds på og levende billeder af. For eksempel banecykling, hvor der nærmest kun er odds på det i OL-år."
Han fremhæver banecyklingen som en af de sportsgrene, som han har haft bedst styr på. Dog kom der lige et suverænt Team Great Britain i vejen ved OL i London sidste gang.
"Ved OL 2012 spillede jeg dog primært mod Team GB, der så endte med at vinde næsten alle discipliner på hjemmebane. Landevejscykling har gennem tiden også givet et lille overskud, men endagsløb er ikke der, jeg primært henter mine penge."
Han opfordrer til, at man tænker sine spil igennem en ekstra gang. For der kan være mange informationer at have styr på. Her taler han af erfaring.
"OL er kæmpe stort, der er masser af sportsgrene. Det er ok at erkende, at der ikke er værdi i alle sportsgrene, eller at man måske bare ikke kan spotte den i bueskydning. Mange følger sikkert kun de forskellige sportsgrene hvert fjerde år, så pas på med at tro, at du ved alt om dem - det var i al fald nok den fejl, jeg lavede i 2008, hvor jeg spillede løs på løst og fast i mange sportsgrene."
Henrik Tønnesen: Ser frem til danske discipliner
For BetXperts nye nicheekspert Henrik Tønnesen - også kendt som Sputnik - er OL nærmest som juleaften.
"Bookmakerne skal sætte odds på sportsgrene, de normalt aldrig sætter odds på, ikke engang til et VM. Så hvis man er ihærdig, kan man nemmere fange bookmakerne på det forkerte ben, end man ellers normalt kan," forklarer Tønnesen.
"Med "28 verdensmesterskaber" i gang på samme tid, ca. 16 timer i døgnet, kan man godt være heldig/dygtig at fange bookmakerne i ikke helt at have opdateret odds med den nyeste information."
Hvilke discipliner glæder du dig mest til at se?
"Det er svært at vælge ud. Men jeg glæder mig til at se danskerne med helt fremme. Jeg foretrækker dog at se finaler frem for indledende kampe. Ved OL i London kan jeg huske, at mens det meste af Danmark sad og så Danmark spille en indledende puljekamp i håndbold, valgte jeg i stedet at se Lotte Friis og Jeanette Ottesen svømme finaler."
Kig mod medaljespil
Overordnet set er det mere spiltypen frem for en specifik sportsgrene, Henrik Tønnesen fokuserer på:
"Jeg kigger på alle sportsgrene, men jeg kan særligt godt lide at spille medaljespil, over/under antal medaljer til en given nation eller "head to head" medaljespil to nationer imellem."
Hvor godt skal man være inde i de enkelte sportsgrene for at lure værdi?
"Jo bedre man er inde i en sportsgren, jo nemmere er det. Det er klart. Men er man ude i de sportsgrene, hvor bookmakerne normalt ikke har odds, så skal der lidt mindre til, især hvis man bare har lidt feeling med, hvad der foregår i en given sportsgren i forvejen," siger Henrik Tønnesen og kommer med en anbefaling på en svømmeside.
"Nu om dage kan man læse sig frem til meget på nettet, hvis man har tid og lyst til at lægge noget arbejde i det. Kig eventuelt på siden swimswam-rio-2016-olympics-pre
I jagten på værdi hvad er så dit bedste råd til nye OL-bettere?
"Hvis man starter som helt ny, vil jeg nok kigge efter oddsforskelle, som der en del af under OL, da bookmakerne som nævnt er ude i mange sportsgrene, som de aldrig sætter odds på normalt. Prøv at google/læs dig frem til hvilke bookmakere, der er forkert eller rigtig på den og lad være at spille det, som flertallet gør. Det er klart, hvis en bookmaker har odds 4 på en deltager og alle andre bookmakere giver odds 2, så giver det som regel sig selv, og ja det kan ske ved OL med så store oddsforskelle - også live."
Herudover opfordrer Henrik Tønnesen til at lytte godt efter, hvad der siges på skærmen.
"Følg godt med i hvad danske atleter/trænere eller ekspertkommentatorer udtaler, og hvem de ser som favoritter og outsidere. Her kan der ofte gemme sig nogle guldkorn indimellem."