35-årige Jakob Fuglsang har i mange år været dansk cyklings største klassementshåb, men 7.-pladsen i Tour de France i 2013 er stadig hans bedste resultat i en Grand Tour. I år går han benhårdt efter at vinde Giro d'Italia, men rækker niveauet til det?
Jakob Fuglsang har tidligere været udråbt til at være blandt favoritterne til at vinde en Grand Tour, men indtil videre er successen udeblevet i de store etapeløb. I optakten til Giroen har Fuglsang gjort det hæderligt, men i Tirreno-Adriatico så han ikke alt for god ud. Her blev det til en samlet 14.-plads, og han endte kun i top-10 på en enkelt etape. Til gengæld viste han bedre ben ved VM i Italien, hvor han blev nummer fem i linjeløbet. Hans august måned var også ganske prangende. Her sikrede Fuglsang sig sejren i karrierens andet monument, hvor han kørte først over stregen i Lombardiet Rundt den 15. august. Her vandt han foran George Bennett og holdkammeraten Aleksandr Vlasov. Unge Vlasov nævnes også blandt favoritterne i årets Giro, hvilket i øvrigt er russerens første Grand Tour som professionel cykelrytter.
Ud over den flotte sejr i Lombardiet Rundt har Fuglsang også vundet etapeløbet Vuelta a Andalucia i år. Den sejr kom i hus i februar måned, før pandemien for alvor tog fat. I løbet nappede han i øvrigt også to etapesejre samt pointtrøjen. Ud over de nævnte sejre har Fuglsang også kørt flotte placeringer hjem i store løb som Strade Bianche og Polen Rundt. I sidstnævnte løb blev han nummer to samlet, hvor stortalentet Remco Evenepoel sejrede.
VM var Jakob Fuglsangs seneste løb før Giro d'Italia. Her var han Danmarks kaptajn, og han gjorde en god figur og blev nummer fem. Julian Alaphilippe vandt løbet og overtager VM-trøjen fra Mads Pedersen. Wout van Aert vandt sølv, mens Marc Hirschi vandt bronze. Michal Kwiatkowski blev nummer fire, Fuglsang femmer og Tour-toeren Roglic blev nummer seks. De fem ryttere kom ind sammen 24 sekunder efter den nykårede franske verdensmester.
Selvom Fuglsang ikke så alt for god ud i Tirreno-Adriatico, skal man passe på med at konkludere alt for meget på forhånd, særligt fordi han gjorde det fint ved VM. Tirreno er et optaktsløb til Giro d'Italia, og Fuglsang har kørt det for at ramme den form, der er nødvendig for at kunne køre med om sejren i en Grand Tour. Det vigtige er, at han timer formen, så den peaker til de tre ugers etapeløb rundt i Italien i oktober måned, og med søndagens VM-præstation in mente ser det i hvert fald lidt lysere ud.
Det er karrierens andet Giro d'Italia, der venter på Fuglsang. I 2016 var han også med i feltet, og dengang blev det til en samlet 12.-plads. Det er dog vigtigt at nævne, at Fuglsang dengang ikke kørte klassement. Han var nemlig med som hjælper for Vincenzo Nibali, der vandt løbet.
Jakob Fuglsang odds
Herunder kan du se en række specialodds på Jakob Fuglsang til årets Giro d'Italia, der køres fra 3. oktober til 25. oktober.
Odds er senest opdateret mandag den 28. september klokken 11.02.
Som det kan ses i tabellen ovenfor, har Danske Spil* en række specialspil ude på Jakob Fuglsang. Hvis man kigger på Fuglsangs bedrifter i Grand Tours over årene, så har han fem top-20-placeringer, og de er fordelt ud over i alt 12 Grand Tours. Han har stillet til start i 14 Grand Tours, men i 2017 og 2019 kom han ikke til Paris, da han måtte udgå undervejs i Tour de France grundet skader, han pådrog sig efter styrt.
Danske Spil* tror meget på, at Fuglsang ender i top-20, såfremt danskeren gennemfører løbet.
Konkurrenternes sejre
Fuglsang har indtil videre 22 løbsdage i sæsonen, og hans bedste resultater i denne sæson er allerede nævnt. Han har 26 sejre i karrieren indtil videre, hvilket må siges at være ganske pænt. Til sammenligning har de største konkurrenter til den samlede sejr i Giroen følgende antal sejre:
Geraint Thomas: 22 sejre
Simon Yates: 20 sejre
Steven Kruijswijk: 2 sejre
Vincenzo Nibali: 52 sejre
Aleksandr Vlasov: 5 sejre
Rafal Majka: 11 sejre
Ivan Ramiro Sosa: 11 sejre
Wilco Kelderman: 4 sejre
Marc Soler: 3 sejre
Jakob Fuglsang er altså den rytter blandt favoritterne, som har prøvet at vinde næstflest cykelløb. Kun Vincenzo Nibali med de imponerende 52 sejre har flere end Fuglsang.
Vincenzo Nibali, Geraint Thomas og Simon Yates er de af konkurrenterne, der har vundet flest cykkelløb. Løbets på forhånd tredjestørste favorit er Steven Kruijswijk, men hollænderen har blot to sejre i karrieren, og de ligger langt tilbage. Den samlede sejr i Arctic Race of Norway tilbage i 2014, er den seneste for Kruijswijk. I 2011 vandt han sjette etape af Schweiz Rundt. Selvom han kun har få sejre, så har Kruijswijk leveret hele seks top-10-placeringer i Grand Tours, hvor sidste års podieplads i Tour de France er karrierens hidtidige højdepunkt. Her blev han treer bag Thomas og vinderen Bernal.
Vincenzo Nibali er på papiret den største rytter, der stiller til start i årets Giro. Han har vundet Giro d'Italia to gange, men det er fire år siden, han vandt sidst. I 2019-udgaven blev han nummer to bag Richard Carapaz. Nibali har ikke vundet noget, siden han flot kørte først over stregen på 20. etape i sidste års Tour de France.
Geraint Thomas er bookmakernes største favorit, og han er også Ineos' kaptajn i årets Giro. Waliseren har dog ikke vundet et cykelløb, siden han stod øverst på podiet i Paris i 2018. I Tirreno-Adriatico blev han nummer to efter Simon Yates.
Yates' sejr i Tirreno har også betydet, at oddset på ham som vinder af Giroen, er faldet. Simon Yates har også før vundet en Grand Tour. I 2018 vandt han Vuelta a España foran Enric Mas og Miguel Angel Lopez. De to ryttere gjorde det i øvrigt glimrende i årets Tour de France, hvor Mas blev nummer fem og Lopez nummer seks samlet.
Aleksandr Vlasov stiller som nævnt til start i sin første Grand Tour. Den 24-årige russer kører på hold med Jakob Fuglsang, og han har leveret flotte resultater i år. Han blev blandt andet nummer tre i Lombardiet Rundt, og så sluttede han som nummer fem samlet i Tirreno-Adriatico, hvor Fuglsang ikke gjorde meget væsen af sig. Set med danske briller skulle rollerne gerne byttes om i Giroen. Vlasov har derudover vundet tre sejre i år.
Rafal Majka og Ivan Ramiro Sosa har begge 11 sejre på deres profesionelle cykel-CV, og de er begge nogle angrebslystne ryttere. Majka har klart vundet de største sejre af de to. Polakken har flere etapesejre i Tour de France, og han har også en etapesejr fra Vueltaen fra 2017. Den sejr er også seneste sejr for Majkas vedkommende. Majka blev dog en fin nummer tre samlet i Tirreno-Adriatico.
Ivan Ramiro Sosa har en enkelt sejr i år fra Vuelta a Burgos, hvor han krydsede stregen først på femte etape. Her vandt Ineos-rytteren etapen foran stærke ryttere som Mikel Landa og Remco Evenepoel. På den etape blev Rafal Majka i øvrigt nummer seks. Sosa kan blive en vigtig hjælper for Thomas i Giroen.
Wilco Kelderman, Marc Soler og Laurens De Plus kommer næppe til at spille en central rolle i den mest prestigefyldte del af klassementet, men de er alle tre dygtige. Soler så vi i Tour de France gå i udbrud på flere etaper, men han formåede ikke for alvor at være tæt på en etapesejr. Solers bedste klassementsresultat i en Grand Tour er niendepladsen i sidste års Vuelta.
Kelderman blev nummer fire i Tirreno, men vi skal fem år tilbage i tiden for at finde seneste sejr for hollænderen. Dengang vandt han de hollandske mesterskaber i enkeltstart. Fire gange tidligere har Kelderman kørt i top-10 i en Grand Tour. Seneste gang var i sidste års Vuelta, hvor han blev nummer syv.