Det er fuldstændigt åbent til de afgørende returkampe i Champions League-semifinaler. Vi giver jer her et overblik over oddsene til de to midtugebrag.
Der var spillemæssigt ikke den store oplevelse at overvære de semifinale-kampene i Madrid, men heldigvis betyder de meget jævnbyrdige kampe, at der er stor spænding, når vi skal have fundet de to Champions League-finalister.
Specielt Atletico Madrid og Chelsea var begge i det taktiske humør på en flot kulisse på Vicente Calderón. Måske var respekten for stor til at det kunne blive en underholdende affære, og da Chelsea-manager José Mourinho var godt tilfreds med et uafgjort resultat, så var det vel ikke helt overraskende, at måltavlen også viste 0-0 efter en chancefattig omgang.
Vi fik dog en masse intense nærkampe, som betyder, at Atletico Madrid tager til London uden Gabi, der er i karantæne. De engelske værter må så undvære deres karantæneramte midtbanespillere Lampard og Mikel, mens den erfarne keeper Petr Cech blev skadet efter et sammenstød i feltet.
Vi må håbe på en mere underholdende returkamp på Stamford Bridge, hvor Chelsea ganske vist er favoritter, men Atletico Madrid kommer med en masse gejst og selvtillid.
Onsdag 30. april kl. 20:45
Kan Real Madrid forsvare deres 1-0 føring?
Men inden vi kaster os over returkampen i London skal vi have fundet den første finalist, når Bayern München tager imod Real Madrid i tirsdagskampen.
De forsvarende Champions League-mestre fra Bayern München dominerede nok semifinalen på Bernabéu, men tyskerne måtte indkassere et sjældent nederlag, da de rendte ind i et godt organiseret Real Madrid-mandskab, der gang på gang sendte deres lynhurtige offensive stjerner afsted i kontra-angreb.
Det var også en hurtig omstilling, der gav sejrsmålet til Real Madrid, da franske Karim Benzema stod klar foran mål til at skubbe bolden det sidste stykke i netmaskerne på en flot frispilning fra Fabio Coentrão, der havde taget det lange løb på kanten.
Og mon ikke den spanske kongeklub vil benytte den samme, effektive taktik på Allianz-Arena, hvor man må formode, at Bayern München igen sætter sig tungt på kampen og ved at holde gang i kombinationerne skal forsøge at finde vej igennem Real Madrid-forsvaret.
Det kan blive 90 meget lange minutter for de spanske spillere, men hvis ikke Bayern München-stjernerne viser større skarphed i både pasninger og afslutninger, så kan Ronaldo, Bale og Benzema måske nuppe finalebilletterne mod Pep Guardiolas super-hold.
Tirsdag 29. april kl. 20:45
Hvilket hold kvalificerer sig til finalen? |
Bedste odds | Bookmaker |
Bayern München | 2,30 | |
Real Madrid | 1,68 |
Hvad siger I til disse semifinalekampe; hvilke to mandskaber forventer I at se i Champions League-finalen og er der værdi i oddsene?