Odds på Asian Cup 2019: Optakt til de asiatiske fodboldmesterskaber

Odds på Asian Cup 2019? Ja, naturligvis kan man oddse på de asiatiske mesterskaber i fodbold der går i gang 5. januar. Læs denne optakt (se links til gruppe-gennemgangene) der kigger på odds, form og fravær.

Mens vi fryser i Europa er der behagelige varmegrader (snit: 20) i Forenede Arabiske Emirater der 5. januar til 1. februar lægger græs til De Asiatiske Mesterskaber i fodbold, AFC Asian Cup 2019. Jep, græs: Ingen af de syv stadioner benytter kunstgræs (eller sand).

Favoritterne er naturligvis de fem asiatiske VM-deltagere, fulgt af værtslandet:

Asian Cup 2019	Vinderodds	Bookmaker
Iran	5,00
Sydkorea	5,00
Japan	5,50
Australien	7.00
Saudi Arabien	11,00
Forenede Arabiske Emirater	13,00

Blandt de forventede svageste hold er Filippinerne der må undvære Cardiff-keeper Etheridge – hvilket kan give spilletid til danske Michael Falkesgaard der endda har ligeledes danske Kevin Ray Hansen som afløser. Med svenske Sven-Göran Eriksson ved trænerroret er det sydasiatiske ørige temmelig skandinavisk ved Asian Cup. Men altså også temmelig undertippet.

Men det er nu ikke kun Filippinerne der er svækket. Det er diverse andre hold også, inkl favoritterne. Fx må Sydkorea undvære Spurs-stjerne Son i de første to kampe, og Australien må undvære den midtbane der var med til at gøre det svært for Danmark ved VM. Værtslandet Forenede Arabiske Emirater mangler stjernekreatør Omar Abdulrahman.

Bemærk i øvrigt at Asian Cup 2019 benytter VAR – videodommer – men først fra og med kvartfinalerne. Først overstås gruppespillet og derefter 1/8-finalerne - som de bedste to hold i hver af de seks grupper kvalificerer sig til sammen med de fire bedste toere.

Læs optakten der kigger nærmere på alle 24 hold (stigning fra tidligere Asian Cups hvor der var 16). Vi lister oddsene samt gennemgår holdenes form og fravær.

Gruppe A For. Arab. Emir. Thailand Indien Bahrain	Gruppe B Australien Syrien Palæstina Jordan	Gruppe C Sydkorea Kina Kirgisistan Filippinerne
Gruppe D Iran Irak Vietnam Yemen	Gruppe E Saudi Arabien Qatar Libanon Nordkorea	Gruppe F Japan Usbekistan Oman Turkmenistan

Gruppe A - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Forenede Arabiske Emirater	1,16
Thailand	7,25
Bahrain	17,00
Indien	65,50

Trods fravær af profilen Omar Abdulrahman bør værterne fra FAE ikke have store problemer med at vinde denne ret svage gruppe, men Thailand kan måske godt få sit hyr med at tage den forventede andenplads. Ikke fordi Bahrain og Indien ser synderligt stærke ud, men fordi thailænderne heller ikke ligefrem imponerer; og de er svækket på målmandsposten.

Forenede Arabiske Emirater 
Emiraterne erobrede overraskende bronze ved Asian Cup i 2015, i Australien. Nu spilles der med eget sand under fødderne, og værterne har fået turneringens på papiret nemmeste pulje – ingen af modstanderne er rangeret i top14 i Asien hvor FAE er nr 8. Træner er den rutinerede italiener Alberto Zaccheroni. Alle truppens spillere befinder sig til dagligt i hjemlandets liga (fjerdestærkest i Asien), heraf syv fra Al-Ain der for nyligt vandt sølv ved klub-VM. Truppen mangler dog tre erfarne folk: den kvikke midtbanemand Omar Abdulrahman (nok holdets og måske Asiens bedste spiller), midterforsvarer Mohamad Salem og højreback Sanqour. Hold øje med fx kreative Ali Salmeen der skal forsøge at sætte fut i midtbanen i Abdulrahmans fravær.

Thailand
Asiens på papiret 22.-stærkeste landshold trænes af serbiske Rajevac der er rutineret, men har temmelig mange fyresedler på sit CV. Hans hold er uden nederlag i seneste otte kampe, men det har været småt med god modstand. Seneste stærke modstander var Kina i juni, og dén kamp blev tabt. 22 af thai-truppens 23 mand spiller i den hjemlige liga, men den er nu ikke helt dårlig (nr 8 i Asien), og den enlige udlandslegionær, midtbanemand Chanatip Songkrasin fra Sapporo i Japan er ikke den eneste med erfaring fra den stærke japanske liga; det har Teerasil Dangda og Theerathon Bunmathan også efter lejeophold. Thailand må dog undvære den stærke målmand Kawin Thamsatchanan.

Bahrain
Det lille arabiske ørige (nr 20 på den asiatiske rangliste) har uddelt et par øretæver de sidste par måneder, men mod svage Myanmar og Tajikistan. Ind i mellem blev det til et 1-2-tab i Oman. Træner er tjekkiske Miroslav Soukop der kom til i 2016 efter et par år i Yemen. De fleste i truppen spiller i den hjemlige (ikke særligt stærke) liga. Der er en lille håndfuld undtagelser, fx spiller angriber Helal i tjekkiske Bohemians (5 mål/15 kampe). Han har dog kun scoret 5 gange i 44 landskampe.

Indien
De Blå Tigre trænes af engelske Stephen Constantine der har været manager i Millwall (2005/06), men ellers primært har været landstræner i (fodboldmæssige) tredjerangsnationer. Indien er på papiret nr 15 i Asien, men der har været langt mellem klassemodstanderne i de seneste års kampprogram, og alligevel er holdet uden sejr i seneste 3 kampe (1 tab) hvor holdet kun har scoret i alt 1 mål. Dog 3 udekampe, og fx 0-0 i Kina er ikke ringe. Alle i den indiske trup spiller i den hjemlige liga der ikke er synderligt god. Men hold øje med den 34-årige angriber Sunil Chhetri der har scoret 65 gange i 103 landskampe, samt med den pågående angrebskollega Ashique Kuruniyan.

Gruppe B - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Australien	1,16
Syrien	10,00
Jordan	21,00
Palæstina	51,00

Titelholder Australien er storfavorit til at vinde gruppen. Men The Aussies er svækkede på midtbanen, og måske Syrien kan kan drille – som de gjorde i VM-kvalifikationen. Syrerne mangler dog den erfarne målæder Al-Khatib. Jordanerne og palæstinenserne skal ikke undervurderes, men den forventede prügelknabe Palæstina ligner umiddelbart det bedste spilobjekt af de to; har gjort det godt det seneste halve år, mens jordanerne har gjort det skidt i 2018.

Australien
Down Under-landet (nr 2 på den asiatiske rangliste) snuppede titlen i seneste Asian Cup, i 2015. Det var på hjemmebane, men det gik nu også meget godt på udebane i 2011 hvor det blev til sølv i Qatar. Anyway mate, tilbage til nutiden. The Aussies fik kun 1 point ved sommerens VM, men viste gode ting (i hvert fald mod Frankrig og Danmark). Siden har en ny træner taget over, klubholds-succesrige Graham Arnold (tredje træner på under et år), og selv om han i spillestil nok minder mere om pragmatiske og defensivt-disciplinerede van Marwijk (VM-træner) end om offensive Postecoglou (sagde op efter at have ført landet til VM), så har han sidstnævntes optimisme og selvtillid, og i hans tre efterårskampe har australierne fået to store sejre, mod Kuwait og Libanon, samt en hæderlig 1-1 mod Sydkorea.

Ved Asian Cup må holdet undvære to markante defensiv-midtbanefolk i den fysisk stærke dødboldsspecialist Jedinak (stoppede efter VM) og spilfordelende Mooy (skadet). Med er heller ikke angriberne Juric (ude siden november) og gamle Cahill (50 mål/108 landskampe; stop efter VM hvor han kun var reserve). Forsvar (inkl klassekeeper Ryan) og offensiv (inkl Boyle, 2 mål i 2 landskampe; EDIT: afbud pga skade) ser stadig glimrende ud, men midtbanen fremstår svækket.

Syrien
Det krigsramte land har de seneste år været ude af stand til at spille på hjemmebane. Alligevel har landsholdet en glimrende placering som nr 6 på den asiatiske rangliste, bl.a. pga en flot VM-kvalifikation (snævert playoff-tab mod Australien). Siden den supererfarne østtyske Bernd Stange (efter to års pension) i januar 2018 blev hentet ind som landstræner, siger statistikken pæne 3-4-2. Ved Asian Cup må Syrien undvære angriber Al Khatib, 29 mål i 62 landskampe, et tungt tab selv om han ikke har været med siden marts. Hold øje med angrebskollega Al Somah der var uhyre tæt på at score på frispark (ramte træværket i 121. minut) i VM-kvalplayoff mod Australien.

Jordan
Nr 19 på den asiastiske rangliste trænes af Vital Borkelmans der ikke har ret meget træner-erfaring; faktisk har han kun været chef i en belgisk tredjedivisionsklub samt assistent på det belgiske landshold. Det er da heller ikke ligefrem gået fantastisk siden han tog over i september: 1-2-3 (før denne fredags træningskamp mod Kina). Men spillermaterialet er heller ikke prangende. Næsten alle i truppen spiller i den hjemlige (ret ringe) liga. Der er tre undtagelser: midtbanefolk Siaj (USA; den næstbedste række) og Al-Tamaari fra cypriotiske APOEL, samt angriber Kadr der spiller i Oman. Bemærk også veterankeeper Shafi der i en alder af 36 er noteret for 139 landskampe (og 1 mål). Skadesafbud fra højreback Haddad. Og så er det værd at bemærke at angriber Al-Dardour (27 mål i 57 landskampe) ikke er med i truppen - hvis farligste angriber dermed umiddelbart er Faisal der kun har scoret 4 mål i 23 kampe.

Palæstina
Den palæstinensiske trup er en blanding af udlandsproffer (ingen i gode ligaer) og halvamatører fra de hjemlige ligaer (Vestbredden og Gaza), men holdet har såmænd gjort det glimrende. Er nr 16 i Asien og har kun lidt eet nederlag i seneste 8 kampe (fredagens træningskamp mod Irak blev tabt 0-1), inkl guld ved Bangabandu Gold Cup i oktober hvor Tajikistan blev besejret i finalen. Dén turnering var svagt besat, men i november og december har Palæstina (der har ligget i træningslejr i Doha siden start-december) fået point mod Kina og Iran. Forsvarer Dheeb mangler, men han har ikke været med siden marts.

Gruppe C - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Sydkorea	1,07
Kina	19,00
Filippinerne	67,00
Kirgisistan	81,00

Gruppefavorit er Sydkorea trods fravær i første to runder af Spurs-stjerne Son, og solide Kina ligger til at tage andenpladsen. Filippinerne har svenske Sven-Göran ved trænerroret og danske Michael mellem stængerne, men mangler Cardiff-keeper Etheridge og ser formsvage ud. Derimod kan lille Kirgisistan måske overraske – har haft et interessant år.

Sydkorea
Taegeuk Warriors (nr 4 i Asien), der vandt sølv ved Asian Cup i 2015, er ubesejrede i seneste 7 kampe, mod bl.a. Tyskland (sejr), Chile (uafgjort) og Uruguay (sejr). 6 af kampene under portugisiske Paolo Bento der tog over i august. De må dog undvære Tottenham-stjernen Son Heung-min i de første to gruppekampe, og han er næppe med fra start i nr 3 der spilles cirka 48 timer (inkl 7 timers flyvetur) efter Tottenham-Man Utd. Det er sydkoreanernes gestus til Tottenham fordi klubben frivilligt afgav den hurtige angriber til de asiatiske U23-mesterskaber, Asian Games, i august (guld-triumfen dér medfører at Son fritages for militærtjeneste).

Midterforsvarer Jang Hyun-soo mangler også; apropos militærtjeneste fik han i oktober livsvarig karantæne for at have forsøgt at snyde sig til fritagelse. Endelig mangler midtbanemand Nam Tae-hee, skadet i november. Men selv uden Son, Nam og Jang har Sydkorea et stærkt hold. Fx angriber Hwang Ui-jo der nettede 9 mål i 7 kampe ved Asian Games i august. En del af disse mål var dog på Sons oplæg.

Kina
Holdet fra Riget i Midten trænes siden 2016 af rutinerede Marcello Lippi der i 2006 vandt VM med Italien, og kineserne er ret svære at slå (det lykkedes dog Irak i en træningskamp juleaftensdag). Men de har generelt svært ved selv at score, og trods et stort spillermateriale (og en stærk liga; dog især pga mange dyre udlændinge), inkl talenter som den 22-årige angriber Wei Shahao, er de kun nr 7 i Asien. Det bør være nok til kvalifikation til 1/8-finalen, men næppe til at nå rigtigt langt.

Filippinerne 
Det sydasiatiske ørige (nr 21 i Asien) stiller uden Cardiff-målmand Etheridge (60 landskampe), og det kan give startplads til dansk-filippinske Michael Falkesgaard (sjovt nok med endnu en dansker som reserve: Kevin Ray Hansen fra Horsens). Falkesgaard er 27 år, tidligere DK-ungdomslandsholdsspiller der i 2010-2017 var oppe at snuse til Superligaen, men ikke kunne erobre en startplads i Brøndby, OB eller FCM. Siden januar 2018 har han spillet (fast) i Bangkok United i Thailand, og sideløbende har han fået fire landskampe for Filippinerne.

Der dog har haft en tung afslutning på året med fire kampe i træk uden sejr, inkl to nederlag mod Vietnam. Filippinerne trænes af navnkundige Sven-Göran Eriksson og anføres af den 31-årige offensivmand Phil Younghusband der har scoret 52 mål i 105 landskampe. Efter forgæves forsøg på at slå igennem i England (hvor han er født), hos Chelsea, og såmænd i danske Esbjerg, har Younghusband siden 2009 spillet i den filippinske liga.

Kirgisistan 
Ex-sovjetrepublikken, der her får Asian Cup-debut, er ikke uden evner. Er nr 12 i Asien og har i 2018 slået fx Syrien. Men et 0-4-tab i Japan fortæller nok at træerne ikke gror ind i himlen for det bjergrige land. De fleste i truppen spiller i den hjemlige liga der ikke er ret god. Der er en håndfuld udlandslegionærer, inkl et par i Tyskland; dog nede i 4. division. Hold b..a. øje med defensiv-midtbanemand Bakhitiyar Duyshobekov der spiller i Bangladesh, men er ganske snu. Og med angriber Mirlan Murzaev der har erfaring fra tyrkisk fodbold (dog lavere rækker).

Gruppe D - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Iran	1,33
Irak	3,75
Yemen	67,00
Vietnam	81,00

Asiens bedste landshold Iran er naturlig gruppefavorit, men kan nok se frem til indædt modstand fra nabo og rival Irak. Gruppens to andre lande må nok affinde sig med biroller. Vietnam har ikke tabt siden 2016 (faktisk siden et nederlag mod Irak), men modstanden har været af tvivlsom kvalitet. Yemen har nogle ganske gode spillere, men optakten har været kaotisk.

Iran
Med organisationsstærke Queioz ved trænerroret er Iran – trods utilfredshed med træningsfaciliteter og aflønning - nr 1 på den asiatiske rangliste og gjorde en god figur ved sommerens VM i Rusland. Iranerne gik ikke videre fra gruppespillet, men imponerede med 1-0 over Marokko, god fight og knebent 0-1-tab mod Spanien, samt 1-1 mod Portugal. Siden VM har Iran vundet 3 og spillet 2 uafgjort i 5 træningskampe hvor kun 3 mål er gået ind (og iranerne selv har scoret uprangende 6). Pga den defensive soliditet og pga den stærke målmand Beiranvand der snuppede et Ronaldo-straffespark ved VM.

Trods offensivens ret få mål, hold også øje med Rubin Kazan-angriber Azmoun, 23 mål i 39 landskampe (skadesforskrækkelse forleden, men det viste sig at være en mindre ting), samt offensivkollegaerne Jahanbakhsh fra Brighton, Ghoddos fra franske Amiens og Ansarifard fra Nottingham. Holdet må pga skade undvære den stærke defensiv-midtbanemand Ezatolahi (og en mulig afløser i Ali Karimi). Derudover er det værd at bemærke at to erfarne folk har sagt stop: forsvarer Hosseini og angriber Ghoochannejhad, men sidstnævnte var reserve uden spilletid ved VM, og førstnævnte var ikke med.

Irak
Irakerne (nr 11 i Asien) fik en flot fjerdeplads ved Asian Cup i 2015 hvor de eliminerede naborival Iran i kvartfinalen. I oktober 2018 fik de ny træner. Ikke Sven-Göran Eriksson der efter sigende skulle have været førstevalget, men slovenske Katanec. Holdet fra det krigshærgede land har ikke haft et særligt godt efterår med kun to sejre i seneste seks kampe (dog kun eet tab, mod Argentina), men de sejre faldt juleaftensdag mod Kina samt 28/12 mod Palæstina, så måske formen er ved at være der. Irak råder over Atalanta-forsvarer Adnan (dog reserve i Bergamo-klubben) og Hobro-forsvarer Putros (han har dog kun 2 landskampe). Bemærk også den dygtige fløjspiller Humam Tariq der trods kun 22 år er noteret for 48 landskampe og kan være på vej til en europæisk klub. Asian Cup-truppen mangler forsvarer Nadhim (siden oktober) plus midtbanefolk Meram fra Colombus Crew (oktober) og Abdul-Amir (marts).

Yemen
Optakten har mildt sagt ikke været stabil for holdet (nr 26 i Asien; dvs lavestrangerende i denne turnering) fra det krigs- og hungersnødsplagede land. Efter at have kvalificeret holdet til Asian Cup sagde træner Mebratu op, og tjansen blev i oktober overtaget af slovakiske Kocian. Rutineret herre, men pga krigen har han ikke kunnet bo i landet og forberede holdet på optimal vis. To træningskampe i november blev begge tabt, mod Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, og to træningskampe i start og midt-december blev aflyst. En træningskamp mod Syrien 30. december bliver forhåbentligt til noget. Hold øje med venstrewing Al-Matari der var én af drivkræfterne bag holdets Asian Cup-kvalifikation, og som til dagligt spiller i Dibba i De Forenede Arabiske Emirater. En anden vigtig spiller er den erfarne playmaker Al-Sasi.

Vietnam
Vietnam er kun nr 17 i Asien, men er ubesejret i 17 kampe i streg siden 2016. Mod overkommelig modstand, bevares, men bemærk også VM-kvalifikationen hvor det i 2015 og 2016 blev 1-1 hjemme og 0-1-tab ude mod Irak. Ikke dårligt. Hold øje med det visionære og frisparksstærke offensivtalent Nguyen Quang Hai, 21 år.

Gruppe E - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Saudi Arabien	1,40
Qatar	4,00
Nordkorea	31,00
Libanon	41,00

VM-deltager og regionskæmpe Saudi Arabien er gruppefavorit, men måske kan nabo Qatar – har faktisk en bedre liga end saudierne – og kontrastærke Libanon drille. Nordkorea? Svært at sige hvor de står, de arbejder hårdt og har nogle interessante udlandslegionærer, men træneren er urutineret, og holdet har ikke spillet ret meget sammen.

Saudi Arabien
Saudierne blev slået ud i gruppespillet i Asian Cup i 2015, men virker stærkere nu hvor de er nr 5 på den asiatiske rangliste. Med argentinske Pizzi ved trænerroret fik de ved sommerens VM rejst sig efter et pinligt 0-5-nederlag mod Rusland – det blev fulgt op med ærværdigt 0-1-tab mod Uruguay og fine 2-1 over Ægypten. Siden er det i 5 træningskampe kun blevet til tab mod Brasilien, men dog også kun én sejr, mod den plagede nabo Yemen. Apropos naboer grænser Saudi-Arabien også op til Forenede Arabiske Emirater, så en del fans vil nok tage turen. Alle truppens spillere tjener til dagen og vejen i den hjemlige liga (Asiens syvendestærkeste).

Blandt nøglespillerne er midtbanemand/kantspiller Al-Dawsari. Bemærk også angriber Al-Muwallad, selv om han kun har scoret 11 mål i 51 landskampe. Truppen er uden stjerneangriber Al Sahlawi der har scoret 28 mål i 42 landskampe, men som har haft et skidt år 2018. Han nettede 16 gange i 14 VM-kvalkampe, men rusede ikke én eneste gang i 11 landskampe i 2018 og har ikke været udtaget siden VM hvor han kun var indskifter. Faste startere var derimod den supererfarne midtbanemand Al-Jassim (19 mål i 134 landskampe) og den ditto midterforsvarer Osama Hawsawi (138 landskampe, 7 mål) – begge stoppede efter slutrunden.

Qatar
Qatar, trænet af spanske Felix Sanchez (fra 2014 U-landsholdstræner, fra 2017 A-chef) er kun nr 13 på den asiatiske rangliste, men en række elementer taler for en god præstation i denne turnering. Som nabo til Forenede Arabiske Emirater er rejsen kort for fans. Dertil kommer at den hjemlige liga faktisk er den næststærkeste i Asien; primært pga dyrt indkøbte udlændinge (nogle af disse er blevet naturaliseret), men niveauet har også styrket landsholdsspillerne. Herunder de unge talenter: Qatar fik bronze ved U23-mesterskaberne for et år siden. Endelig har qatarerne haft en glimrende optakt med kun eet tab i seneste fem kampe ( tre sejre); 0-1 mod stærke Algeriet. I november imponerede de med 1-0-sejr i Schweiz og 2-2 mod Island. Tidligere på året blev det til sejr over fx Irak, Ecuador og Kina.

Kan de også drille den store saudi-arabiske nabo? Kan man bestemt ikke afvise. De har ikke mødt hinanden siden 2014, men dengang vandt Qatar faktisk 2-1. Hold bl.a. øje med den målfarlige defensivmand Khoukhi (14 mål i 50 landskampe) samt de lovende angribere Akram Afif og Almoez Ali. Holdet må dog undvære fløjspiller Ismail Mohhammed; han blev langtidsskadet i august. Også værd at bemærke: Fraværet af angriber Soria der ellers har nettet 40 mål i 123 landskampe. Han er dog blevet 35 år og har (sammen med nogle andre fra den gamle garde, fx Tabata ) ikke været med landsholdet siden 2017 – som led i Sanchez´foryngelse af det qatariske landshold.

Nordkorea
Aner man sprækker i den nordkoreanske mur? Her sigter jeg ikke til varmluftsmødet mellem diktator Kim Jong-un og USA-præsident Trump, men til det faktum at det ellers hermetisk lukkede land de seneste par år har tilladt nogle spillere at søge udenlands, og at der sågar fra 2016 til 2018 var en udenlandsk landstræner – norsk-tyske Jørn Andersen. Han stoppede dog i marts, og hvad der skete i mellemtiden, ved jeg ikke, men i december blev den kun 35-årige Kim Yong-jun (tilfældigt navnesammenfald, må man antage) udpeget som chef, efter fem år som U-træner. Han nåede selv 59 A-landskampe i 2001-11, så trods liden trænererfaring på højt plan, er han ikke uden landsholdserfaring. Men er det nok?

Nordkoreanerne (nr 18 i Asien) tabte alle tre kampe ved Asian Cup i 2015. De har kun tabt 1 ud af 6 kampe i 2018 (dette før lørdagens træningskamp mod Bahrain), men modstanden har været overkommelig. I kvalifikationen til Asian Cup i 2017 blev det 2-2 hjemme mod Libanon og 0-5-nederlag ude. Værd at bemærke. Ifølge Jørn Andersen er det et meget hårdtarbejdende hold; de har forbedret sig både taktisk og fysisk, og de giver meget nødigt op. Men det er småt med international rutine, og holdet har ikke haft mange muligheder for at spille sammen. Truppen indeholder seks udlandslegionærer, fx offensivfolkene Han Kwang-song (Perugia), Jong Il-gwan (Luzern) og Pak Kwang-ryong (St. Polten i Østrig) samt midtbanemand Ri Yong-jik (Tokyo). Til gengæld er de talentfulde angribere Kim Yu-song og An Il-bom ikke med i truppen.

Libanon
Man kan få højere gruppevinder-odds på Libanon end på Nordkorea, og det virker lidt mærkeligt. Libaneserne er nr 9 på den asiatiske rangliste (dvs også højere end Qatar) og slog netop nordkoreanerne med 5-0 i 2017. Holdet fra Middelhavslandet har dog haft et ret skidt efterår med 0 mål og 0 sejre i seneste fem kampe hvoraf tre er tabt. Men Libanon var ubesejret i 15 kampe i træk (8 sejre) fra 2016 til midt-2018, og trænet af montenegrinske Radulovic kan holdet meget vel slå til med sine farlige kontraangreb. Truppen må undvære forsvarer Nassar Nassar (dog kun 1 kamp i 2018). Med få undtagelser – fx angriberne El-Helwe fra græske Smyrnis og Jradi fra kroatiske Hajduk Split - er alle i truppen fra den hjemlige, ret svage, liga, men hold øje med den driblestærke angriber/fløj Maatouk, 19 mål i 72 landskampe; han har en fortid i Forenede Arabiske Emiraters stærke liga og er dygtig, både som oplægger og som målscorer.

Gruppe F - hvem vinder	Odds	Bookmaker
Japan	1,20
Usbekistan	6,50
Oman	21,00
Turkmenistan	81,00

Stormagten Japan er klar favorit til at vinde gruppen. Diverse erfarne er forsvundet siden VM, men efteråret har alligevel budt på flotte resultater. Næstfavorit er Usbekistan der har nydelige Asian Cup-meritter, men usbekerne har de seneste år haft det grumme svært på udebane, og jeg kunne godt se Oman, der nærmest er på hjemmebane, overraske. Omanerne må dog undvære klassekeeper Al Habsi. Lavtrangerede Turkmenistan er forventet prügelknabe, men pas på – landsholdet er mere eller mindre lig med det stærke klubhold Altyn Asyr. 

Japan
De Blå Samuraier (nr 3 i Asien) skuffede ved Asian Cup i 2015 hvor de kun lukkede eet mål ind i alt i fire kampe, men blev elimineret i kvartfinalen af Forenede Arabiske Emirater. Ved VM i sommer nåede Nippon 1/8-finalen og var tæt på at slå Belgien. Hvorefter veteraner som Honda, Hasebe og G. Sakai takkede af, mens Kawashima, Kagawa, Inui og Okazaki ikke har sagt officielt stop, men ikke har været udtaget siden VM; Yamaguchi siden september. Der er stadig erfarne folk i forsvaret med Nagatomo, Yoshida og H. Sakai, men målmandsposten, midtbane og angreb fremstår temmelig urutinerede. Talent skorter det dog ikke på, og træner Moriyasu, der tog over i august, er flotte 4-1-0, 15-4, inkl 4-3-sejr over Uruguay (alle fem kampe blev dog spillet hjemme i Japan). Hold bl.a. øje med Werder Bremen-angriber Osako og den kvikke Groningen-offensivmand Doan.

Usbekistan
Usbekerne (nr 14 på den asiatiske rangliste) ser ud til at være en farlig modstander for de fleste – slog fx Nordkorea og Qatar i oktober - men det kniber typisk mod de store. Således er det i efteråret – trods tilgang i august af den erfarne træner Hector Cuper - blevet til nederlag mod Iran og et stort eet af slagsen mod Sydkorea. Det blev dog til sejr over Saudi Arabien ved Asian Cup i 2015, i Australien (efter en flot fjerdeplads i 2011), men generelt kniber det på fremmed græs hvor usbekerne er uden sejr i seneste ni forsøg (otte tab) hvor de kun har scoret i alt to mål. Truppen mangler den erfarne venstreback Denisov og den ditto defensiv-midtbanemand Haydarov, samt angriber Sergeev (11 mål i 43 landskampe). Men hold øje med den talentfulde defensivmand Hamrobekov og med anfører Ahmedov der styrer midtbanen (men som også kan ligge i midterforsvaret), og som har scoret 17 mål i 91 landskampe.

Oman
Oman er nabo til Forenede Arabiske Emirater, hvilket ligner en fordel for nr 10 på den asiatiske rangliste. Der er uden nederlag i seneste 14 kampe (dette før søndagens træningskamp mod Australien), og som i januar sidste år snuppede førstepladsen ved Golf Cup (i Kuwait), med finalesejr over netop FAE (efter at have tabt til naboen i indledende fase). Træner Pim Verbeek må dog undvære veterankeeper Al Habsi ved Asian Cup. Hold bl.a. øje med den 33-årige midtbanemand Al-Mahaijri der har scoret 20 mål i 160 landskampe, og med angriber Al-Hajri, 11 mål/18 kampe.

Turkmenistan
Med en placering som nr 25 på den asiatiske rangliste har turkmenerne turneringens næstlavest rangerede hold, men landet ved det Kaspiske Hav fik en opmuntring 25. december med en træningskampssejr på 2-0 over Afghanistan (der dog er endnu lavere på ranglisten). Og helt uden evner er turkmenerne ikke; i VM-kvalifikationen blev det fx 2-1 ude over Indien (i 2016) og 2-1 hjemme (i 2015) over Oman – der dog vandt 3-1 på eget græs. Og selv om den turkmenske liga kun er nr 23 på listen over de bedste asiatiske ligaer, nåede mesterholdet Altyn Asyr faktisk finalen i AFC Cup (den næstbedste internationale klubturnering i Asien, svarende til Europa League) i 2018 – i høj grad pga otte mål og diverse assists af angriber/fløj Annadurdyyew der også er nøglespiller på landsholdet. I alt har Altyn Asyr leveret 11 spillere til den turkmenske Asian Cup-trup.