Her får du BetXperts optakt med odds til Danmark – Schweiz. Vinter-OL-kampen i ishockey spilles lørdag klokken 14.10.

Danmark har fået en god start på deres første vinter-OL i ishockey nogensinde. Først blev det til en flot og overraskende sejr på 2-1 mod Tjekkiet. Tidlig fredag morgen spillede holdet lige op med Rusland, der regnes for et af de allerbedste hold i verden, men tabte hæderligt med 0-2. Nu gælder det en potentielt altafgørende kamp mod Schweiz. Vinder Danmark, kan der være en kvartfinale om hjørnet, men det ser i første omgang svært ud. 

Her i optakten til Danmark – Schweiz ved vinter-OL 2022 kan du se markedets bedste odds på kampen. Du kan også blive lidt klogere på, hvilket hold Danmark stiller med til turneringen.

Odds på Danmark – Schweiz: kvartfinaleplads på spil

Herunder får du de bedste odds på Danmark – Schweiz. Ishockeykampen ved vinter-OL 2022 spilles lørdag klokken 14.10 og kan ses live på DR1 og dr.dk. 

Odds på Danmark - Schweiz (1X2) Højeste odds Bookmaker
Danmark 4,25
Uafgjort 4,45
Schweiz 1,68
Odds på Danmark - Schweiz (inkl. OT/straffe) Højeste odds Bookmaker
Danmark 3,05
Schweiz 1,40
Odds på Danmark - Schweiz (handicap) Højeste odds Bookmaker
Danmark (+1,5 mål) 1,67
Schweiz (-1,5 mål) 2,18
Odds på Danmark - Schweiz (over/under 4,5 mål) Højeste odds Bookmaker
Over 4,5 mål 1,70
Under 4,5 mål 2,48

OBS: Odds på Danmark – Rusland er fra fredag den 11. februar 2022 klokken 08.41.

Odds på Danmark - Schweiz hos NordicBet

Som det ses på oddsene herovenover, så er Schweiz store favoritter til at trække sig sejrsrigt ud af opgøret - cirka lige så store favoritter, som Tjekkiet var mod os. Den kamp endte som bekendt med en dansk sejr på 2-1. 

Bedste odds på Danmark er oppe i 4,25 hos NordicBet*, mens du får odds 1,68 på Schweiz hos Marathonbet. Er du mere til krydset, får du odds 4,45 hos Marathonbet. 

Danmark har siden VM i 2003 været fast inventar ved A-VM i ishockey. Og som årene er gået, har vi sendt flere og flere spillere til verdens bedste ishockeyliga, NHL. Hertil kommer, at vi ved den seneste verdensrangliste i ishockey fra 2021 lå nummer 12. 

Alligevel må vi sande, at vi har langt op til de bedste ishockeynationer. Schweiz, der ligger nummer otte på den føromtalte verdensrangliste, er lidt en dark horse, når det kommer til aspiranterne til at vinde diverse mesterskaber. 

Ved VM-slutrunder ender de som regel som nummer fem-ni stykker, men de har kvaliteterne til indimellem at poppe op og skabe store resultater. De vandt således sølv i både 2013 og 2018.

Alpelandet har ikke fået medaljer ved et OL siden bronzemedaljerne på hjemmebane i 1948. Ved OL for fire år siden blev Schweiz nummer ti. 

Den schweiziske trup består primært af spillere fra den stærke, hjemlige liga.  

Når alt skal gøres op, er der ingen tvivl om, at Danmark skal op imod et bedre hold denne lørdag. Derfor har vi brug for, at alle de rød-hvide stjerner spiller op til deres bedste igen. Vi har dog vist i de to første kampe, at holdet er på toppen og er klar til at tage udfordringen op. 

Schweiz' form op til OL 2022 er lidt en blandet pose bolsjer, og de lagde da også ud med at tabe med 0-1 til de stærke russere. Modsat Danmark og Rusland har gruppens to øvrige lande, Schweiz og Tjekkiet, kun spillet én kamp ved OL; de to hold mødes senere i dag, fredag. 

Danmark har ramt formen op til legene. De rød-hvide havde vundet otte kampe i streg inden mødet med Rusland. Dette dog primært mod klart svagere modstandere end Schweiz. I den sammenhæng rangerer Tjekkiet som den fineste skalp, hvilket bestemt også er en skalp, der er værd at prale af. Spørgsmålet er nu, om Danmark kan hive endnu et flot stik i hus. 

De to danske målscorere i kampen mod Tjekkiet var Markus Lauridsen og Frans Nielsen (straffeslag i 1. periode).

Som bekendt scorede vi ikke mod Rusland, men holdet havde stor ære af kampen, og vi spillede særligt i 1. og 3. periode lige op mod verdensstjernerne. 

Danmark direkte i kvartfinalen? Ser svært ud

Alle tre gruppevindere plus den bedste toer går direkte til kvartfinalerne. Danmark ligger p.t. nummer to i Gruppe B. Det kan kampen Tjekkiet - Schweiz dog ændre på, hvis et af holdene vinder i ordinær spilletid senere i dag, fredag. 

Lige nu er Danmark den ringeste af de tre toere, og det bliver nok svært at ændre meget på det. Dette fordi de to andre øjeblikkelige toere, Sverige og Canada, har tre point ligesom Danmark, og fordi begge nationer har en plusmålscore modsat Danmarks på 2-3. Og fordi begge hold kun har spillet én kamp modsat Danmarks to. 

Vejen til kvartfinalen skal derfor nok findes via elimineringsrunden, som de otte hold, der ikke kvalificerer sig direkte til kvartfinalerne, skal igennem.

Danmarks trup til ishockey-OL 2022

Danmarks landstræner, Heinz Ehlers, har udtaget følgende dansk trup til ishockey-OL 2022:

Målmænd:
Patrick Galbraith (SønderjyskE)
Sebastian Dahm (Klagenfürter AC)
Frederik Dichow (Kristianstads IK)

Backs:
Oliver Larsen (Jukurit)
Matias Lassen (Malmö Redhawks)
Markus Lauridsen (Malmö Redhawks)
Oliver Lauridsen (Malmö Redhawks)
Emil Kristensen (HC Pustertal)
Jesper Jensen Aabo (Krefeld Penguine)
Nicholas B. Jensen (Eisbären Berlin)
Philip Brugisser (Fischtown Penguins)

Forwards:
Frederik Storm (ERC Ingolstadt)
Nicklas Jensen (Jokerit)
Julian Jakobsen (Aalborg Pirates)
Morten Poulsen (Herning Blue Fox)
Mathias Bau Hansen (Herning Blue Fox)
Jesper Jensen (Frederikshavn White Hawks)
Frans Nielsen (Eisbären Berlin)
Patrick Russell (Linköping HC)
Nicolai Meyer (Vienna Capitals)
Mikkel Bødker (HC Lugano)
Peter Regin (HC Ambri-Piotta)
Nick Olesen (Brynäs IF)
Matthias Asperup (Herlev Eagles)
Morten Madsen (Timrå IK)

Danmark må undvære følgende NHL-spillere til turneringen:

Lars Eller (Washington Capitals)
Oliver Bjorkstrand (Columbus Blue Jackets)
Nikolaj Ehlers (Winnipeg Jets)
Frederik Andersen (Carolina Hurricanes)

Grunden til, at de danske NHL-spillere ikke kan være med, er, at NHL-turneringen har en masse udsatte kampe, der skal spilles. De udsatte kampe skyldes coronapandemien, og det er naturligvis ikke kun Danmark, som må undvære deres NHL-spillere; det gælder for alle hold. 

Heldigvis for Danmark har flere af spillerne i truppen erfaring fra verdens bedste ishockeyliga i større eller mindre grad. Her er tale om Frans Nielsen, Peter Regin, Mikkel Bødker, Nicklas Jensen og Patrick Russell