Novak Djokovic er førsteseedet og favorit hos bookmakerne, men både Andy Murray og Roger Federer kommer i god form på græsset og vil gøre alt for at vælte serberen af tronen og genvinde Wimbledon-titlen. Og hvad med Nadal? Vi gennemgår odds, favoritter og outsidere til Wimbledon 2015.
Det er snart juli måned, det er snart tid til Wimbledon. For mange tennisfans årets ubestridelige højdepunkt.
Der er noget helt særligt over denne engelske tennisturnering. Det er en Grand Slam-turnering, javel. Men auraen, som omgærder turneringen, er speciel. Det er gammel-britisk på den lidt snobbede måde:
Reglerne er stive og rigide, der spilles i hvidt tøj, og på tilskuerpladserne drikkes champagne og spises jordbær.
Rundt på anlæggets svedne græs har der udspillet sig så mange ufattelige triumfer og ubærlige nederlag.
Og nu står vi her så igen. Den traditionsrige Wimbledon er klar til at blive skudt i gang mandag d. 29. juni i London. På herresiden er alle de store kanoner med, og der er lagt op til en tæt dyst om titlen uden nogen kæmpe favorit.
Novak Djokovic er dog både forsvarende mester og førsteseedet og derfor også bookmakernes favorit, men de tidligere vindere Andy Murray og Roger Federer følger ikke langt efter.
Interessant bliver det også at se, hvordan Rafael Nadal kommer tilbage på Wimbledon-anlægget efter en svær sæson ovenpå skader, men med en græstitel i Stuttgart i bagagen.
Der trækkes først lod til turneringen fredag.
Odds og tips
Følg med her på BetXpert hvor der løbende vil komme Wimbledon-spilforslag fra vores tenniseksperter:
Lars Baes
Asger Hess-Olesen
Udvalgte vinderodds |
Bedste odds | Bookmaker |
Novak Djokovic | 2,40 | |
Andy Murray | 3,75 | |
Roger Federer | 7,50 | |
Stanislas Wawrinka | 18,0 | |
Rafael Nadal | 26,0 | |
Jo-WilfriedTsonga | 41,0 | |
Tomas Berdych | 41,0 | |
Milos Raonic | 41,0 | |
Kei Nishikori | 51,0 | |
Grigor Dimitrov | 61,0 |
Favoritterne
Novak Djokovic må som nævnt betegnes som den største favorit. Han er forsvarende mester, solid nr. 1 på ranglisten og førsteseedet i turneringen. Sæsonen har været god for Novak Djokovic, der har 6 titler og en record på 41-3. Djokovic vandt dog ikke French Open, da han i finalen måtte se sig slået af Stan Wawrinka og tidligere på sæsonen er det også blevet til nederlag til Roger Federer og Ivo Karlovic.
Novak Djokovic er yderst erfaren i Grand Slam sammenhæng med mange finaler og 8 titler, men hans record i finalerne er "kun" 50-50 og 5 af hans titler er på hardcourt i Australien.
I forhold til sidste års Wimbledon er Djokovic blevet gjort til større favorit, men serberen har også haft en bedre sæson i år, og han vil garanteret være meget opsat på at blive den første til at genvinde titlen siden Roger Federers imponerende stime på 5 sejre i træk fra 2003-2007.
Andy Murray er bookmakernes næststørste favorit, men kun seedet som nr. 3. Murray udløste mange års intenst britisk hungren efter en sejr i Wimbledon med sine titel i 2013, og han er en stabil mand i toppen af herretennis. I år har han hentet 3 titler, hvoraf den ene var på græsset i Queens samt en record på 41-6. Af hans 6 nederlag har 4 været til Novak Djokovic, så formentlig briten gerne vil undgå serberen i løbet af turneringen.
Andy Murray er som sagt næststørste favorit, og oddsene ligger også i den lave ende, men især hans dårlige record mod serberen gør, at oddset måske også er for lavt.
Roger Federer fortsætter med på imponerende vis at blande sig i den absolutte top af herretennis, og selvom hans første Wimbledon-titel ligger 12 år tilbage, så er han alligevel blandt favoritterne til at vinde dette års turnering. Schweizeren kommer med en frisk sejr på græsset i Halle, hvilket var hans 4. titel i år.
Oddsene er forholdsvis høje på schweizeren og med hans erfaring in mente og den fornuftige form kan det være, at man skal kigge i schweizerens retning efter værdi.
Outsidere
Feltet i herresingle er meget stærkt, og der er derfor også en række meget kompetente outsidere til titlen. Rafael Nadal har haft et svært år efter sine mange lange skader, men det er alligevel blevet til 2 titler, hvoraf den ene kom tidligere på måneden i Stuttgart på græs. Nadal kender den lidt specielle stemning på Wimbledon-anlægget særdeles godt og har gode minder med sine 2 tidligere sejre, så det er en spiller, man ikke helt kan afvise. Tonybets odds 26 - markant over markedet - virker i den sammenhæng noget højt.
French Open vinderen Stan Wawrinka kan man heller ikke komme helt udenom, og schweizeren har haft en ret fornuftig sæson, men græssæsonen er ikke startet som håbet med et tidligt exit i Queens. Wawrinka er blandt de 5 største favoritter oddsmæssigt, men oddset kan måske godt være lidt for lavt på ham, hvilket primært skyldes hans seedning som nr. 4.
Af øvrige outsidere kan nævnes Grigor Dimitrov, Kei Nishikori, Tomas Berdych og Milos Raonic, som alle kan gå hen og overraske, selvom en samlet sejr ser ret usandsynlig ud.
Det er blevet en lidt kortere optakt end normalt. Men lad os få alle tennisbrugerne frem og få noget debat i tråden.