En ny Superliga-weekend er lige om hjørnet. BetXpert har fundet de bedste odds på kampene. Nederst i artiklen finder du desuden også spilforslag.
Efter en veloverstået landskampspause er der atter Superliga på menuen i den kommende weekend. Det er dog ikke en hvilken som helst Superliga-runde, der er tale om. Ligaen er nemlig blevet en stor profil fattigere, da F.C. København siden den seneste spillerunde har valgt at fyre manager Ståle Solbakken.
Normanden er uden tvivl en af de personer, som har haft størst betydning for både hovedstadsholdet såvel som dansk klubfodbold i helhed. Manden, der skal fylde de store sko ud efter Ståle Solbakken, er FCK’s U19-træner Hjalte Bo Nørregaard. Den tidligere FCK-anfører kan dermed godt forvente at få en hel del medieopmærksom henover de kommende uger eller måneder, hvor han skal agere midlertidig cheftræner.
FC Midtjylland – OB: Odds på Midtjydernes Champions League-generalprøve
FC Midtjylland står snart overfor deres måske største kamp i historien, når de på onsdag får besøg af Atalanta i Champions League. Inden da venter der dog et andet vigtigt opgør, nemlig Superliga-kampen mod OB. Her får du de bedste odds på kampen.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
FC Midtjylland | 1,57 | |
Uafgjort | 4,35 | |
OB | 6,60 |
Hvor mange mål scores der? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 1,82 | |
Under 2,5 mål | 2,11 |
Scorer begge hold i kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 1,90 | |
Nej | 2,00 |
OBS: Odds er fra torsdag den 15. oktober klokken 13.55.
FC Midtjylland
”Ulvene” skal i næste uge spille deres første Champions League-gruppespilskamp nogensinde, og det sker på onsdag i Herning. Opgøret står mod Serie A-bronzevinderne fra Atalanta. Derfor kan det slet ikke udelukkes, at FCM-træner Brian Priske vælger at spare nogle profiler til dette opgør. Det kan både blive i form af en tur på tribunen såvel som en rolle som mulig indskifter.
Ikke mindst midtstopperparret Erik Sviatchenko og Alexander Scholz vil være en stor bét for FCM at undvære i Champions League-kampen. Derfor kan det meget vel tænkes, Brian Priske fortsætter med at spare én af dem. Det har han gjort i de seneste tre Superliga-kampe. I så fald bliver det med al sandsynlighed Manrekar James, der igen skal vikariere. Eller eventuelt nytilkomne Daniel Høgh.
Der er bestemt også flere spillere, som kan tænkes at få et hvil til OB-kampen. Junior Brumado kan i den forbindelse meget vel få endnu en chance i angrebet i stedet for Sory Kaba. Er Brian Priske nysgerrig efter at se sin nye 196 centimeter høje angriber, Luca Pfeiffer, i kampaktion inden onsdagens helt store kamp, er han også en mulighed. Det er dog nok mest sandsynligt, at det bliver brasilianeren, og så kan tyskeren eventuelt få de sidste 20-30 minutter.
Alt imens det jyske hold har fået en formidabel europæisk start på sæsonen, har der været nogle bump på vejen i den hjemlige andedam. Holdet lagde ud med at tabe med 0-2 ude mod SønderjyskE og måtte senest nøjes med 2-2 i Horsens. Dette endda efter at man var foran med 2-0. Imellem de to bump på vejen vandt FCM med 1-0 hjemme mod både Lyngby og Randers FC.
Det skal dog igen pointeres, at Brian Priske endnu ikke har stillet i stærkeste opstilling i Superligaen i denne sæson.
OB
OB lagde sæsonen ud som fyr og flamme ved at besejre F.C. København med 3-2. Her blæste de det, som dengang var Ståle Solbakkens tropper, ud af første halvleg, hvor stillingen var 3-0.
Siden da er fynboerne kommet en smule mere ned på jorden igen. I den efterfølgende kamp blev det til 1-1 hjemme mod FC Nordsjælland, og de seneste to Superliga-kampe er tabt. Først 2-4 ude mod AGF og senest 0-1 hjemme mod oprykkerne fra Vejle. Det skal imidlertid med i ligningen, at OB fik smidt Issam Jubali ud mod Vejle. Det skete efter 21 minutter, og først i det 86. minut lykkedes det for Mads Greve at score sejrsmålet.
Udvisningen til Jebali betyder selvsagt også, at OB må undvære deres topscorer til kampen mod de forsvarende danmarksmestre. Til gengæld kan de glæde sig over, at de er blevet forstærket på midtbanen. De har nemlig hentet det 198 centimeter høje fyrtårn Simon Ayo Okosun i netop FC Midtjylland.
SønderjyskE – Brøndby: Kan de blå-gule blive ved?
Både SønderjyskE og Brøndby har fået en god start på sæsonen. Det skal derfor blive spændende at se, hvilket hold der kommer bedst ud af dette opgør. Herunder finder du de bedste odds på kampen.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
SønderjyskE | 3,10 | |
Uafgjort | 3,45 | |
Brøndby IF | 2,40 |
Hvor mange mål scores der? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 1,80 | |
Under 2,5 mål | 2,12 |
Scorer begge hold i kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 1,63 | |
Nej | 2,43 |
OBS: Odds er fra torsdag den 15. oktober klokken 14.18.
Odds på SønderjyskE - Brøndby hos Danske Spil
SønderjyskE
De drømte om et stort Europa-eventyr i Haderslev, men de nåede knap nok at lægge hovedet på puden, inden drømmen sluttede. Personlige fejl kostede dyrt i kvalifikationskampen ude mod Viktoria Plzeň. Sønderjyderne måtte derfor lide et 0-3-tab, og dermed var det farvel til Europa for denne gang.
Heldigvis for Glen Riddersholm og hans mandskab har de fået en god start på Superliga-sæsonen. De står med syv point for fire kampe, og ikke mindst 2-0-sejren hjemme mod FC Midtjylland i sæsonpremieren må have givet tro på noget stort i SønderjyskE.
De nye amerikanske investorer og klubbens transfervindue må ligeledes få optimismen til at spire i klubben. Ind er hentet prominente navne som Marc Dal Hende og Ogenyi Onazi. Sidstnævnte har blandt andet spillet Serie A-kampe for Lazio. Herudover ser den amerikanske angriber Haji Wright også meget spændende ud. Selvom han endnu kun er blevet brugt som indskifter, står han noteret for tre mål i fire kampe.
Det skal blive yderst spændende at følge SønderjyskE-projektet i denne sæson.
Brøndby IF
Det kan godt være, at SønderjyskE har gjort det godt indtil nu, men efter alt at dømme bliver det svært for de lyseblå at imponere i denne weekend. Holdet skal nemlig op imod Brøndby, som er det eneste hold i Superligaen med maksimumpoint efter de fire første spillerunder. Medier såvel som Brøndbys egne fans har dog ærligt erkendt, at spillet ikke helt har været til fire sejre. Det ændrer dog ikke på, at sejre har det med at avle sejre og ikke mindst selvtillid.
Brøndby har haft et flot transfervindue. Først og fremmest fik holdet fra Vestegnen Rezan Corlu tilbage fra en lejeaftale med Lyngby. Den tidligere AS Roma-spiller har kun fået én optræden indtil videre i sæsonen, men der er immervæk store forventninger til ham i klubben.
På transfervinduets sidste dag hentede Brøndby et stort navn – i hvert fald i dansk målstok – da de hentede den paraguayanske landsholdsback Blas Riveros i FC Basel. Sydamerikaneren er 22 år og lever dermed fuldt ud op til Brøndbys mission om at hente unge, lovende spillere, som senere kan sælges videre med en god profit.
Vi må heller ikke glemme, at Brøndby lavede "en omvendt Kamil Wilczek”. De hentede nemlig den tidligere F.C. København-angriber Andrija Pavlović. Serberen spillede til sidst mest på andenholdet nede i Rapid Wien, og det vides ikke helt, hvornår han er klar til Superliga-fodbold igen. Han scorede imidlertid mod FCK i en reserveholdskamp så sent som i tirsdags.
FC København – AaB: Odds på Hjalte Bo Nørregaards debut
Med fyringen af Ståle Solbakken har Hjalte Bo Nørregaard fået en kæmpe chance for at vise sit værd som træner. Første opgave bliver mod nordjyderne fra AaB. Herunder finder du de bedste odds til kampen.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
F.C. København | 1,90 | |
Uafgjort | 4,05 | |
AaB | 4,20 |
Hvor mange mål scores der? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 1,72 | |
Under 2,5 mål | 2,22 |
Scorer begge hold i kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 1,70 | |
Nej | 2,30 |
OBS: Odds er fra torsdag den 15. oktober klokken 14.33.
Spil på F.C. København - AaB hos Tipwin
F.C. København
Superliga-søndagen rundes af med opgøret mellem F.C. København og AaB. Medmindre man lige er faldet ned fra månen, er det nok ikke gået nogens næse forbi, at ”Løverne” i sidste uge fyrede deres efterhånden legendariske manager Ståle Solbakken. Resultaterne, særligt i Superligaen, har været for ringe i 2020, lød en del af begrundelsen fra bestyrelsesformand Bo Rygaard på det efterfølgende pressemøde.
Ståle Solbakken var ellers så småt ved at have sit hold klart igen. Med tilføjelserne af Peter Ankersen og Mathias ”Zanka” Jørgensen var forsvaret i hvert fald ved at være på plads. Det får nordmanden ikke så megen glæde af nu. I stedet skal holdets U19-træner, Hjalte Bo Nørregaard, stå i spidsen for holdet, indtil en anden og mere permanent løsning er fundet.
Det skal i lyset af Solbakken-fyringen blive utrolig spændende at se, hvilket udtryk FCK-spillerne kommer med til denne kamp. Dette ikke mindst fordi Ekstra Bladet mener at vide, at Ståle Solbakken havde "tabt omklædningsrummet". Det er en påstand, som forsvarsspilleren Victor Nelsson dog pure afviser.
Uanset hvor meget hold der i rygterne, skal det blive interessant at se, hvad Hjalte Bo Nørregaard har formået at gøre ved sidste sæsons sølvvindere siden fyringen af Ståle Solbakken. Klubben har selv meldt ud, at man ikke søger at lave en revolution af holdet eller spillestilen.
Fyringen af nordmanden kom ikke mindst på baggrund af resultaterne i den nye sæson: 2-3-tab ud mod OB, 1-2-tab hjemme mod Brøndby, 2-2 ude mod Vejle efter at have ført 2-0 og senest en meget tiltrængt 3-2-sejr i Parken mod FCN. Slutteligt må 0-1-nederlaget på hjemmebane mod Rijeka i den afgørende Europa League-playoffkamp heller ikke glemmes. Måden, hvorpå FCK tabte den kamp, har helt sikkert været vand på Solbakkens fyringsmølle.
AaB
Nu gælder det så kampen mod AaB, som har fået en fornuftig start på sæsonen. Det er blevet til uafgjort ude mod Lyngby, sejr hjemme mod AC Horsens, nederlag ude mod SønderjyskE og senest 1-1 hjemme mod AGF.
De bolsjestribede har scoret i tre ud af fire kampe, men har endnu til gode at score over 1,5 mål i denne sæson. På papiret vil det normalt ikke være en udekamp mod F.C. København, at de ændrer på den tendens. ”Løvernes” forsvar har dog været alt andet end solidt i denne sæson, og de har lukket henholdsvis tre, to, to og to mål ind i de første fire kampe. Spørgsmålet er så, om tilgangen af ”Zanka” samt trænerskiftet kan gøre noget ved dette. Uanset hvad må AaB øjne chancen for at få noget med hjem fra Parken. Selv med en sejr mod FC Nordsjælland og en ny mand ved roret er FCK formentlig ikke helt oppe i omdrejninger endnu.
Siden den seneste spillerunde har AaB hentet svenske Oscar Hiljemark til den centrale midtbane. Han har et meget flot cv med klubber som PSV Eindhoven, Palermo, Panathinaikos, Genoa og senest Dynamo Moskva.
AaB’s sportschef, Inge André Olsen, siger følgende om den tidligere svenske landsholdsspillers kvaliteter til AaB's hjemmeside:
”Oscar er præcis, hvad vi har søgt efter og endda mere til. Han er en fantastisk boks-til-boks-spiller, der mestrer de fleste facetter af fodboldspillet, og så kommer han med masser af erfaring fra allerhøjeste niveau, og vi ser frem til at se hans kompetencer udfolde sig i AaB-dragten.”
Oscar Hiljemarks seneste optræden var en russisk cupkamp den 25. september. Inden da skal vi tilbage til den 19. juli for at finde spilletid til den 28-årige svensker. Derfor er det måske tvivlsomt, hvorvidt han er klar til at starte inde for AaB.
Odds og spilforslag til Superliga-rundens øvrige opgør
Søndag klokken klokken 14.00 tørner AGF og AC Horsens sammen i et rent jysk opgør på Ceres Park. Her får du et overblik over bookmakernes 1X2-odds.
1X2 odds, AGF - AC Horsens, Søn. 18. okt. 2020 kl. 14:00
Samtidig med opgøret i Smilets By kommer slaget mellem Vejle og Lyngby til at stå. Her har vores ekspert Weberen anbefalet et spil på hjemmeholdet.
Vejle - Lyngby: 1-tallet til odds 1,90 hos 888sport* og Cashpoint*
Eksperten kommer i sit tip ind på, at Vejle har fået en god start på tilværelsen i Superligaen. Organisationen er god, og ikke mindst offensiven ser spændende ud. Alt imens har Lyngby ikke præsteret vildt imponerende, og eksperten vurderer, at de meget vel kan ende med at rykke ned.Superliga-runden slutter af med mandagskampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC. Også her har Weberen fundet værdi, da han ser gode muligheder for, at vi får over 2,5 mål.
FC Nordsjælland - Randers FC: Over 2,5 mål til odds 1,70 hos bet365*
Weberen pointerer blandt andet, at FCN har et offensivt udtryk i deres spil, og at denne offensiv meget vel kan få gode arbejdsbetingelser i denne kamp. Samtidig med det mener eksperten, at modstanderne på det seneste har haft forholdsvis nemt ved at komme til chancer mod "Tigrene".BetXpert ønsker alle sine brugere en god og forhåbentlig indbringende Superliga-weekend.