Det er tid til årets anden Grand Slam på grusbanerne i Paris. Alle de store kanoner er med i dette års French Open. Vi har kigget på odds, favoritter og outsidere. For en gang skyld er Rafael Nadael ikke bookmakernes favorit - og spørgsmålet er, om spanierens tid som den ubestridte gruskonge er ved at være forbi? 

Rafael Nadal har vundet French Open 9 gange og kun tabt én eneste kamp i turneringen. Ikke desto mindre er det serberen Novak Djokovic, som i år er herrernes helt store favorit. Djokovic kommer nemlig til turneringen i uhørt god form efter to store grustitler i Monte Carlo og Rom. 

BetXperts tennisekspert Asger Hess-Olesen har haft alle favoritter samt outsidere under lup og forsøgt at lure, hvor de gode spil skal findes.

Optakten bliver løbende opdateret med bl.a. vinderodds og eventuelle vinderspil.

Følg BetXperts tenniseksperter

Igennem hele turneringen vil Lars Baes og Asger Hess-Olesen granske både herre- og dameturneringen i jagten på værdispil.

Følg dem her:

Lars Baes

Asger Hess-Olesen

Vinderodds

Spiller Odds Bookmaker
Novak Djokovic 1,90
Partybets
Rafael Nadal 5,50 Partybets
Andy Murray 11,00
Tonybet
Kei Nishikori 15,00
NordicBet
Roger Federer 15,00 Tonybet
Stanislas Wawrinka 36,00 Tonybet
Tomas Berdych 46,00 Tonybet
Gael Monfils 71,00 Tonybet
David Ferrer 71,00 Tonybet
Grigor Dimitrov 151,00 Partybets
Jo Wilfried Tsonga 251,00
Unibet

Favoritterne

Novak Djokovic

Serberen ligner på ny den store favorit til Grand Slam-sejren. Djokovic kommer med 10 sejre på stribe og to titler i henholdsvis Monte Carlo og Rom, og har haft en fin pause efterfølgende til at være helt frisk. Jeg har svært ved at se, hvem der skulle besejre ham i Paris, men på dagen er jeg dog ikke i tvivl om, at både de øvrige topseedede kan være med.

Lodtrækningen har givet Djokovic en potentiel kvartfinale mod Nadal, hvilket vel nok er det mest interessante tvist ved lodtrækningen i år. TonyBet ligger pt med 1,85, hvilket efter min mening ikke er specielt fristende og afspejler også serberens dominans i øjeblikket.

Rafael Nadal

Spanierne har vaklet noget siden hans comeback, og han ligner på mange områder ikke den Rafa, vi kender fra tidligere. Dog skal man aldrig undervurdere spanieren, og slet ikke i Paris, hvor han har præsteret noget af hans bedste tennis til dato. Jeg er ikke i tvivl om at Roland Garros gør et eller andet ved Nadal, og måske kan det blive vendepunktet for Nadal, der har kæmpet med at finde et stabilt niveau i år.

Nederlag til Fognini, Murray og Wawrinka i de seneste tre turneringer er ikke specielt betryggende, men samtidig har jeg dog en fornemmelse af, at Nadals niveau er på vej op på et mere stabilt niveau og nederlagene kan være en del af processen.

Havde det ikke været for en kvartfinale mod Djokovic, så var odds 5 fremragende. Jeg kan dog stadig godt se Nadal presse Djokovic og odds 5 er måske derfor ikke helt uinteressant.

Andy Murray

Er det endelig Murrays år på gruset? Madrid kunne måske pege i den retning, og den seneste finalesejr mod Nadal er i hvert fald et solidt skud selvtillid til skotten. Han siger selv, at han har trænet målrettet efter grussæsonen, og det skal blive interessant at se, om det viser sig her.

Jeg tror ikke man skal lægge noget i at han trak sig inden kampen mod Goffin i Rom – det var ovenpå en lang uge i Madrid, og med et French Open, der i Murrays bog ser ganske vigtig ud i år. TonyBet er ude med odds 11 på ham, og med Djokovic – Nadal i en kvartfinale, kan der måske være banet vej for Murray til at lave noget i år.

Roger Federer

Det er lidt svært at finde ud af, hvor man har Federer. Resultaterne har ikke just peget i retning af et stabilt niveau, og selvom han vandt Istanbul, så var det ikke i overbevisende stil. Nu skal man naturligvis ikke dømme ham på en turnering, han formentlig spillede, fordi han blev godt betalt for det, men Federer er nok ikke helt der hvor han tidligere var – slet ikke på grus.

Jeg tror Djokovic er for stærk for ham, og med Murrays form bliver det også en hård nød at knække. Odds 15 strejfede mig umiddelbart som værende ret højt, men jeg har på fornemmelsen, at han kommer til kort mod ovennævnte.

Dog kan alt ske i Grand Slams, og mange har det med at finde det aller højeste niveau frem, og det er nok en ganske fornuftig ting ikke helt at afskrive gode gamle Roger.

Kei Nishikori

Japaneren bliver rigtig spændende at følge. Optakten har ikke været helt tosset for ham med titlen i Barcelona. Eneste nederlag herefter var til en særdeles stærk Murray i Madrid, og herefter tabte han i tre sæt til Djokovic i Rom. Det kunne love godt for Nishikori, der kommer lidt som en outsider, hvilket formentlig passer ham rigtig godt.

Han tabte i 1. Runde sidste år og har utvivlsomt noget at bevise. Dog vil det formentlig være Djokovic, Nadal, Murray og Djokovic, der tager overskrifterne, og kan Nishikori snige sig gennem de første runder ubemærket, så bliver han rigtig farlig. Unibet* med odds 14 er ikke helt uinteressant, men pt afventer jeg, hvad der kommer af øvrige vinderspil.

Stanislas Wawrinka

TonyBet har odds 36 pt på schweizeren, hvilket er et godt stykke over resten af markedet. Utrolig højt og 3% kunne man måske godt give ham. Dog tror jeg ikke rigtig på Wawrinka, og jeg synes, han er for ustabil til for alvor at udgøre en trussel. Han står potentielt til Federer som første store udfordring, og der vil jeg have Roger som favorit.

Han har dog et højt topniveau, og ligesom det gælder flere af de andre kan det meget vel komme frem ved Grand Slams. Jeg er dog pt ikke fristet af Wawrinka i forhold til et vinderspil, og jeg sidder med en fornemmelse af, at han ligeså godt kunne skuffe som gå langt.

Tomas Berdych

Lige ved og næsten er næsten synonym med Berdych. Tjekken har rykket sig meget de seneste par sæsoner, men stadig ikke nok til at snuppe den Grand Slam, han så gerne vil have. Berdych nåede dog finalen i Monte Carlo, og det kan han måske bruge som et rygstød, inden det går løs i Paris.

Han nåede kvartfinalen sidste år, og jeg er ikke overbevist om, at det bliver til meget mere for tjekken i år. Dertil er han stadig for ustabil, når han møder de aller bedste, hvilket er en skam, for jeg kan personligt gode lide tjekkens spil.

David Ferrer

Den lille spanier er altid farlig på sine bedste dage, men om de kommer i Paris er svært at sige. Han kommer til at skulle spille sit livs tennis, hvis han skal i nærheden af den finale, han nåede i 2013, og jeg tror godt det kan forblive en enlig svale.

Jeg synes dog odds 71 er voldsomt, og det er lidt fristende, primært fordi det er et utrolig højt odds for en spiller som Ferrer, som tidligere har gjort det godt i Paris.

Han har dog svinget en del i niveau, men kan han hive et eller andet frem i Paris, så er det altså ikke en umulighed, at han kan gå dybt, og med hans enorme fighterhjerte, så tror jeg også han kan hænge på mod favoritterne, hvis det skulle komme dertil. Men nogen stor kandidat til titlen er han ikke.

Outsidere

Milos Raonic – ikke så tosset på grus som man måske skulle tro. Spørgsmålet er nok mere fysikken, men holder den, så har han så stor en serv, at han kan være med mod alle, og har efterhånden tilegnet sig et fornuftigt grundspil på gruset.

Nick Kyrgios – ung, motiveret og med et enormt topniveau, der kan udfordre de bedste. Rammer han dagen, så bliver han et spændende indslag.

Borna Coric – endnu en fra den unge garde. Kroaten bliver ved med at imponere, og ser ud til at have fundet fodfæste efter en vaklende periode, hvor det så ud til succesen steg ham til hovedet.

Grigor Dimitrov – mangler stadig at bevise noget i Slams, men pludselig kan det komme, og han er bestemt værd at holde øje med.

Jack Sock – amerikanere og grus plejer ikke at gå hånd i hånd, men Sock har imponeret efter sit comeback, og jeg ville ikke blive overrasket hvis han leverer noget godt i Paris.

Gael Monfils – man ved aldrig hvad han kan finde på, slet ikke på hjemmebane foran et begejstret publikum, og han skal naturligvis også på denne liste.

Jo-Wilfred Tsonga – lidt samme historie som Monfils, men Tsonga kæmper med fysikken efter comebacket og jeg tror ikke vi skal regne med at se det helt store fra ham i denne omgang.