Odds på Nobels Fredspris – Greta Thunberg og Donald Trump blandt favoritterne

Den årlige uddeling af Nobels Fredspris finder sted i morgen, fredag. Blandt kandidaterne finder vi blandt andre WHO, Greta Thunberg, Donald Trump og Loujain Al-Hathoul.

Så er det ved at være tid til, at vi skal have overrakt årets Nobels Fredspris 2020. Det sker i morgen, fredag den 9. oktober. 

Selvom prisen for første gang blev uddelt i 1895, er det blot 101. gang, at prisen skal uddeles. Det skyldes, at man holdt en pause under Anden Verdenskrig, hvor verden ikke helt var, som vi kender den. 

Det er den heller ikke i dag. Denne gang er det imidlertid ikke krig, men i stedet en pandemi, som er skyld i, at vi ikke lever helt, som vi plejer. Det skal dog ikke holde Nobel-komiteen fra at uddele den prestigefyldte titel i år. 

Årets største favorit er World Health Organization (WHO). Herefter følger kandidater som svenske Greta Thunberg, saudiarabiske Loujain al-Hathloul, den amerikanske præsident Donald Trump og ikke mindst Jacinda Ardern.

Nobels Fredspris 2020: De bedste odds

Herunder har vi udvalgt et udpluk af årets kandidater. Du kan finde flere kandidater på Unibets hjemmeside. 

OBS: Odds er fra torsdag den 8. oktober klokken 16.59.

Spil på Nobels Fredspris 2020 hos Unibet

WHO
WHO er ikke mindst nomineret for den store indsats under coronapandemien. Det var verdenssundhedsorganisationen, der tilbage i marts proklamerede, at Jorden var ramt af en coronapandemi. Efterfølgende har organisationen hjulpet folk efter bedste evne verden over. 

Selvom WHO har gjort en kæmpe indsats for hele verdens befolkning, har de også mødt kritik undervejs. I den sammenhæng har de ikke fået lutter ros for at stole mere på informationer fra officiel kinesisk side fremfor whistleblowers som doktor Li Wenliang. Kritikere mener også, at de var for længe om at anbefale brugen af mundbind. 

Greta Thunberg
Den blot 17-årige, verdenskendte miljøaktivist er for andet år i træk nomineret for sin ihærdige kamp for at redde vores planet. COVID-19-situationen har hun blandt andet brugt til at illustrere, at verden godt kan løfte en opgave sammen, når blot opgaven er stor, vigtig og presserende nok. 

Loujain Al-Hathoul
Den saudiarabiske aktivist er nomineret for sin ihærdige kamp for lige rettigheder for kvinder og mænd i Saudi-Arabien. Hun er i den henseende ved flere lejligheder blevet anholdt for at køre bil i landet, hvilket indtil juni 2018 var ulovligt for kvinder. 

Ikke alene blev Al-Hathoul anholdt. Ifølge ALQST, Amnesty International og Al-Hathouls søster blev hun og andre kvinderettighedsaktivister tortureret i fængslet. 

Donald Trump
Den amerikanske præsident har for vane at trække overskrifter i alverdens medier. Uheldigvis er det langtfra altid for det positive. Det er det dog denne gang, hvor den kontroversielle præsident og tidligere forretningsmand er indstillet til den ærefulde pris for sit arbejde for at sikre fredsaftalen mellem Israel og de Forenede Arabiske Emirater. 

Det er den norske politiker Christian Tybring-Gjedde, der repræsenterer Fremskridtspartiet i Stortinget, som har nomineret Donald Trump. Den norske politiker er efter sigende ikke selv nogen stor Trump-fan. Han mener dog, at fredsaftaler bør være en ting, som bliver positivt bemærket i forbindelse med Nobels Fredspris. 

Donald Trump er ikke ydmyg, når det kommer til tankerne om egne præstationer. Han har ved tidligere lejligheder givet klart udtryk for, at han mente, at han skulle have haft Nobels Fredspris.

I 2018 sagde han, at han fortjente hæderen, fordi han angiveligt havde overbevist Nordkoreas leder, Kim Jong Un, om, at det var det rigtige at droppe atomvåben. 

I januar i år sagde han til en forsamling i Toledo, Ohio, at sidste års pris burde have tilgået ham. 

Jacinda Ardern
New Zealands premierminister Jacinda Ardern en populær skikkelse i kiwi-landet. Det er hun ikke mindst takket være hendes håndtering af Christchurch-massakren, som ramte landet som en rambuk lige i hovedet sidste år. 

I år har den 40-årige premierminister fået ros for at håndtere coronasituationen i landet på formidabel vis. New Zealand har således en af verdens laveste dødsrater forbundet med den øjeblikkelige pandemi. 

Black Lives Matter
Black Lives Matter har været ét af årets mest debatterede emner sammen med COVID-19. Det tog ikke mindst fart, efter at den mørke amerikaner George Floyd døde i politiets varetægt den 25. maj. Siden da har et væld af demonstrationer mod racisme set dagens lys verden over. 

Bevidstheden om Black Lives Matter og budskabet heri har sågar ramt sportsverden. Adskillige gange i sidste sæson knælede fodbold- og andre sportshold inden kampen i sympati med de mørke mennesker, som menes være blevet uretfærdigt behandlet af politiet og andre. 

Hashtagget #BlackLivesMatter blev angiveligt brugt 3,7 millioner gange om dagen i perioden 26. maj til 7. juni.