Gode råd er normalt dyre, men ikke her hos BetXpert, hvor de er gratis...
I "Odds Med Omtanke" øser Investor af sin store erfaring som spiller: Hvad skal man være opmærksom på som spiller/oddser? Hvad er faldgruberne, tommelfingerreglerne, etc?
Denne klumme (den sidste før sommerferien) byder på en VM-optakt, hvor Investor kigger på mulighederne i de forskellige grupper og fremlægger en række spilforslag.
VM–optakt
Hvorfor egentlig skrive endnu en optakt, når BetXpert og ekspertpanelet allerede har begået en glimrende én af slagsen (http://www.betxpert.com/vm )?Jo, fordi lidt flere holdninger, lidt andre meninger hist og her, kan være med til at skabe den differentierede indstilling, der er absolut nødvendig for at tjene penge på VM.
Det går i hvert fald ikke – og her er BetXpert og jeg enige - bare at spille blindt på typiske oddsfavoritter som Brasilien og England!
Jeg vil i det følgende for hver gruppe først skrive mit bud på slutstillingen i gruppen (uden analyse eller kommentarer), og derefter komme med en lille oversigt over interessante betting-muligheder, der måske kunne give lidt inspiration. Fornuftige spil, naturligvis med værdi, som jeg ser det. Til sidst en lille afrunding med ideer til play-off-delen af VM, om end det naturligvis må blive den rene spekulation på dette tidlige stadie. Jeg skal lige nævne, at jeg ikke nødvendigvis selv tager alle de spilmuligheder jeg nævner, se det hellere som et forslagskatalog!
Oddsene der bliver nævnt nedenfor er for nemheds skyld hovedsagligt fra én kilde (der vil dog også være forskellige interessante tilbud fra Pinnacle), nemlig Betfair * , der som regel vil være markedsførende eller som minimum konkurrencedygtige på odds, men læg endeligt mærke til om andre selskaber evt. skulle have bedre tilbud.
Tilfældigheds-spil
Men først har jeg dog en lille kommentar til forumdebatten, som den er forløbet her i VM-optaktsperioden. Det ser i mine øjne nemlig ud til, at der er langt større interesse for diverse specialspil, såsom antal gule kort, hjørnespark, topscorer osv. sammenlignet med interessen for at finde gode værdispil, der ikke udelukkende baserer sig på tilfældigheder (og her mener jeg spilmuligheder, hvor der findes muligheder for at vurdere sandsynligheder). Jeg mener faktisk, at det i bund og grund er umuligt at finde værdispil indenfor kategorier som hjørnespark, gule kort, antal mål i turneringen o.l. Tilfældigheder det er hvad det er! Det virker nogen gange som om, at hvis en bookmaker tilbød spil på ”Hund på banen: Angiv race, alder, køn, scoring med hale eller pote”, så ville folk flokkes omkring et sådant spil!!Så desværre, hvis jeg var bookmaker, så ville jeg altså gnide mig i hænderne over jo flere der tænker på at spille disse. Men hver sin lyst, så god fornøjelse!
Nå, til sagen!
Gruppe A
Bud på slutstilling:Tyskland 7-9 point
Polen 4-5 point
Ecuador 3-4 point
Costa Rica 1-2 point
Spilmuligheder:
Som i så mange af de andre grupper, så er der her en del ubekendte. Hvad med Tyskland, kan Ecuador klare sig når de ikke har Quitos højder at ty til, Polen har været meget ustabile i det sidste års tid, og Costa Rica, ja de har altså overrasket før...
Umiddelbart kunne et gruppevinderspil på Tyskland være interessant, oddset er dog for nedafgående (1,44), så værdien er efterhånden sivet ud. Et enkelt spil på ”gruppeniveau” synes jeg dog kunne være attraktivt, nemlig Ecuador til at kvalificere sig (3,35). Jeg er ikke så sikker på andet end at de med et fornuftigt resultat mod polakkerne som minimum vil være med til at gøre op om formodentligt andenpladsen. Hvis man ikke tror på Ecuador, ligger der jo sandsynligvis point og venter til Costa Rica, her kunne et spil hos Pinnacle som Costa Rica over 2 point være interessant (pengene tilbage ved 2 point til odds 1,862).
I de enkeltstående kampe i gruppen ser jeg ikke umiddelbart nogle interessante odds, men Tyskland til at tabe enten i kvartfinalen eller semifinalen kunne være interessant (hhv. 3,95 og 6,2)
Gruppe B
Bud på slutstilling:Sverige 6-7 point
England 5-6 point
Paraguay 4-5 point
Trinidad & Tobago 0-1 point
Spilmuligheder:
Sverige som gruppevinder (3,1) er et vidunderligt spil for mig, værdi så det gør noget! Et andet værdispil er Paraguay som gruppevinder til 9,4 (her vil det dog hjælpe, hvis Santa Cruz bliver klar. Men ”no way” at Paraguay ikke har mindst 15% mulighed for en gruppesejr!
England er som sædvanligt forfærdeligt oddsovervurderet, og derfor også et aldeles uinteressant spilobjekt i denne sammenhæng. Endeligt kunne det være interessant at se på T & T hos Pinnacle ”under 0,5 point” i de 3 gruppekampe, hvilket bliver belønnet med pæne 2,16. Ikke dårligt!
I de enkeltstående kampe synes jeg at England-Paraguay ligner et målfattigt premiereopgør, hvor et kryds til 3,75 kunne være interessant, og et andet spændende odds er Paraguay mod T & T til odds 1,6 i skrivende stund. Dette er den sidste kamp for de 2 hold i puljen, og sandsynligvis vil Paraguay have noget seriøst at spille for der. Endelig synes jeg faktisk også Paraguay er interessante mod Sverige, ved at ”sælge” Sverige hos Betfair * opnås et odds på på 1,89 på at Paraguay får mindst uafgjort.
Gruppe C
Bud på slutstilling:Argentina 5-6 point
Holland 5-6 point
Serbien & Montenegro 3-4 point
Elfenbenskysten 3-4 point
Spilmuligheder:
Elfenbenskysten eller Serbien til at kvalificere sig (3,4 og 3,2), hmmm, kunne sagtens være et fornuftigt spil, ligesom disse 2 hold begge giver odds 10 som gruppevinder. Elfenbenskysten til at få over 3 point i alt (penge tilbage ved lige 3 point) hos Pinnacle til odds 2,09 kunne være et bud. Og endeligt sælge Argentina som gruppevinder til omregnet odds 1,71.
I de enkelte kampe kun lige umiddelbart et interessant spil, nemlig sælge Holland mod Elfenbenskysten til omregnet odds 2,25 foir altså x2 i den kamp. Alt andet lige vil jeg dog i denne gruppe se op for S & M og Elfenskysten (som man kan få fornemmelsen af fra det ovenstående!), de vil utvivlsomt blive oddsundervurderet.
Gruppe D
Bud på slutstilling:Mexico 6-7 point
Portugal 6-7 point
Iran 2-3 point
Angola 1-2 point
Spilmuligheder:
Mexico som gruppevinder til odds 2,64, “I’m loving it”! Måske kunne Iran over 2,5 point være interessant, belønningen er 1,758 hos Pinnacle. Ellers ikke det store i denne gruppe.
Jeg har ingen forslag til konkrete kampe i denne gruppe, dog føler jeg at der kunne være nogle rigtigt interessante Asian Handicap tilbud på outsiderne hen af vejen. Jeg tror hverken at Angola eller Iran kommer til at løbe ind i store nederlag undervejs.
Gruppe E
Bud på slutstilling:Tjekkiet 5-6 point
Italien 5-6 point
Ghana 3-4 point
USA 2-3 point
Spilmuligheder:
Spændende gruppe med muligheder for overraskelser i enkelte kampe fra både USA og Ghana. Tjekkiet som gruppevinder til odds 3 som gruppevinder kunne være attraktivt, ligesom Ghana til +2,5 hos Pinnacle (belønning 1,901). Jeg er blevet gradvist mere negativ omkring USA’s chancer for at kvalificere sig, så odds 1,56 hos Betfair * på at USA IKKE kvalificerer sig kunne være interessant (oddset fås ved at sælge 2,78 hos Betfair * ).
Jeg har ingen konkrete bud på enkelte kampe i denne gruppe, men tætte og målfattige opgør er i vente, tror jeg.
Gruppe F
Bud på slutstilling:Brasilien 7-9 point
Australien 4-5 point
Kroatien 4-5 point
Japan 1-2 point
Spilmuligheder:
Brasilien oddsovervurderet som sædvanligt, så intet interessant dér. Til gengæld tror jeg at Australien har en rimelig chance for kvalifikation, og odds 3,05 på dette udfald snupper jeg gerne. Ligeså Australien til at få +3point hos Pinnacle, der bliver generøst belønnet med odds 2,16. Ellers ikke meget interessant.
I de enkelte kampe tror jeg at Asian Handicap spil MOD Brasilien vil være en fornuftig forretning i det lange løb, handicappet vil sandsynligvis blive sat op mod 0,25 forkert, dvs. at hvor det måske burde have været -1,5, så er det i stedet -1,75. Det burde kunne udnyttes.
Gruppe G
Bud på slutstilling:Frankrig 6-7 point
Schweiz 4-5 point
Sydkorea 2-3 point
Togo 1-2 point
Spilmuligheder:
Schweiz som gruppevinder til odds 4,7 er ganske enkelt alt, alt for højt, og det samme er odds 3,08 som fås ved at ”sælge” Frankrig som gruppevinder hos Betfair * . Ellers ikke det store heller fra denne gruppe.
Det bedste der kan anbefales i de enkelte kampe er i mine øjne spil MOD Frankrig på Asian Handicap. Henry eller ej, dette franske hold vælter sig altså ikke i storsejre. Målfattige kampe generelt tror jeg også bliver værd at lægge mærke til i denne gruppe. Om så prisen er acceptabel er en anden ting.
Gruppe H
Bud på slutstilling:Ukraine 5-6 point
Spanien 5-6 point
Tunesien 3-4 point
Saudi Arabien 0-1 point
Spilmuligheder:
Gruppesejr til Ukraine til odds 3,3, jeg siger ja tak, og jeg siger også ja tak til tilbuddet fra Betfair * , hvor man ved at ”sælge” Tunesien til at kvalificere sig kan opnå odds 1,51. Jeg tror at de 2 europæiske hold klarer denne gruppe uden alt for meget besvær, om end man utvivlsomt kan forvente mere fra Tunesien end fra Saudi Arabien.
En enkelt kamp har fanget min opmærksomhed, man kan hos Betfair * få over odds 2 på at Ukraine får mindst uafgjort mod Spanien, det er klart for højt efter min bedste overbevisning.
Play-off
Ja, så er vi kommet så langt. Hvis mine forudsigelser alle holder stik (hvad de med garanti ikke gør!), så har vi ottendedelsfinaler som følger:Tyskland-England
Sverige-Polen
Argentina-Portugal
Holland-Mexico
Tjekkiet-Australien
Brasilien-Italien
Frankrig-Spanien
Ukraine-Schweiz
Nu skal vi jo ikke overdrive spådommene, for på nuværende tidspunkt vil det være rent gætteværk. Med der er et par hold jeg personligt har et godt øje til vil komme rigtigt langt i turneringen.
Spanien , f.eks., så mange gange skreget op til det store, så mange gange dybt skuffende. Jeg tror at de får en rigtig god turnering, og jeg må også indrømme, at med lidt lykke og lidt held, så kan de i mine øjne gå hele vejen.
Sverige , hvis problembarnet Zlatan kan ”behave”, bestemt heller ikke uden chancer, og Polen i en ottendelsfinale burde ikke være uoverkommeligt.
Mexico , de går ikke hele vejen, men de har et fremragende hold, og en plads blandt de 4 sidste er ikke umuligt for dem.
Portugal , ja, bestemt en mulighed, hvis psyken ellers kan holde.
Brasilien , ja selvfølgeligt er de favoritter, og rightly so, men oddsværdien på dem er ikke tilstede, og jeg vil under ingen omstændigheder tilskrive dem mere end max. 25% for at blive verdensmester. For mange stjerner, for lidt pondus i den modgang der vil komme, og er forsvar der ikke nødvendigvis er det bedste i verden.
Ja, det var ordene, værsgo at diskutere!
Næste uge: Sommerferie
Klummen her holder pause frem til primo september. Så kommer Keld og jeg stærkt tilbage med nye ideer, meninger, diskussionsoplæg m.m. God sommer og ikke mindst et rigtigt godt VM!Hvis I har nogle spørgsmål, kommentarer eller lignende er I meget velkomne.
Mange hilsner og take care,
Investor
De øvrige Investor-klummer kan findes under Artikler; LeXikon på http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=lex