Jake Paul og Mike Tyson var knap nok færdige med at kramme hinanden efter deres fight den 15. november, før spekulationerne om Youtuberens næste modstander begyndte. Vil han lokke en ny, gammel, pensioneret bokser med i ringen? Eller vil han kæmpe mod en lidt mere seriøs modstander? Her kommer vi omkring de seneste rygter og historier omkring Jake Pauls næste kamp - som formentlig kommer her i 2025. Se også Expekts seneste odds på hans næste modstander.
Odds på Jake Pauls næste modstander
Det er tydeligt på oddsene, at bookmakerne - ligesom os andre - har svært ved at finde hoved og hale i rygterne omkring Jake Pauls næste modstander. Man kan derfor få relativt høje odds på nogle af de boksere og MMA-fightere, som "problembarnet" er blevet sat i forbindelse med efter kampen mod Tyson. Se dem her:
Hvad er de seneste rygter omkring Jake Pauls næste modstander?
Hvis man skal tro rygterne, skal Jake Paul kæmpe imod mindst 10 forskellige boksere, MMA-fightere og kendte personligheder i 2025.
Det er med andre ord ret uklart, hvem der bliver den amerikanske influencers næste modstander. Det lyder dog til, at vi ikke nødvendigvis skal vente længe, før den næste store bokseevent bliver annonceret.
Jake Paul er begyndt at træne i sit fitnesscenter i Puerto Rico, og til en Instagram-story, hvor han skyggebokser i ringen, skrev han: "Something's coming".
Hans kryptiske billedtekst kunne meget vel være en hentydning til hans næste fight, og ifølge rygterne vil der måske komme en afklaring indenfor de næste par uger.
Jake Paul antydede selv i slutningen af 2024, at der vil være officielt nyt omkring om hans næste modstander i januar.
Efter hans fight mod Mike Tyson var blandt andre Andrew Tate hurtig til at udfordre ham til en fight, hvilket uden tvivl ville have kæmpe kommerciel potentiale. Men ifølge hans rådgiver, Nakisa Bidarian, vil han være mere fokuseret på at blive verdensmester.
"Jake har aldrig været i en bedre position med hensyn til efterspørgsel. Jake har to veje, som han fokuserer på. Den vigtigste vej for ham er at blive verdensmester. Han vil fortsætte med at udvikle sig som bokser og øge hans konkurrenceniveau for at nå til det punkt, hvor han kan kæmpe om et mesterskab. Og så vil han også forsøge at deltage i de her forstyrrende, store begivenheder, som stadig vil være meget konkurrenceprægede. Meget, meget konkurrencedygtige. Når man har så stor succes, er en del af det, at de største navne udfordrer ham, men alle har en forventning om, at jeg vil tjene et tocifret millionbeløb for at kæmpe mod Jake Paul. Og vi betaler folk rigtig godt, og vi vil gerne være i en forretning, der er rentabel for alle parter, men vi gør ikke ting, der ikke giver økonomisk mening", har Nakisa Bidarian udtalt ifølge talksport.com.
Copyright: Christian Petersen / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
"McGregor er på bordet"
Det lyder altså til, at selvom Jake Paul har et mål om at blive verdensmester, har han brug for modstandere med en god kommerciel profil, der kan være et godt pay-per-view-trækplaster.
Artur Beterbiev (ubestridte mesterskab i let-sværvægtsdivisionen) og Canelo Álvarez (3-gange verdensmester i to vægtklasser) ville uden tvivl være seriøse modstandere (måske også for gode til Jake Paul), men ville de have den rigtige kommercielle profil, som Nakisa Bidarian snakker om?
Måske, måske ikke. Men Claressa Shields og Conor McGregor ville fra et neutralt synspunkt være nogle langt mere interessante kampe.
Claressa Shields er blandt favoritterne til at blive Jake Pauls næste modstander, da hun offentligt udfordrede Jake Paul til en kamp. I et interview sagde hun: "Folk, der er imod det, er bare sexistiske, og de kender ikke til boksning. Det er meget mærkeligt for mig, at de tror, at en YouTuber kan slå en kvindelig bokser, som har to olympiske guldmedaljer, (flere) verdensmesterskaber og har bokset som sværvægter".
Jake Paul har dog på nuværende tidspunkt ikke kommenteret på Claressa Shields' udfordring.
Hvad angår Conor McGregor, så er der ligefrem rygter om, at kampen eftersigende allerede skulle være ved at blive planlagt. Ifølge foxsports.com har ESPN's Salvador Rodriguez udtalt, at kampen mellem Jake Paul og McGregor nu er på bordet i juli, august eller september 2025.
Conor McGregor ville udfra et kommercielt synspunkt være den bedste modstander for Jake Paul. Men tilbage i december meddelte den irske MMA-fighter på sociale medier, at han vil kæmpe mod WWE-superstjernen Logan Paul, Jake Pauls storebror.
Ja, det er svært at blive klog på. Måske skal vi bare vente og se, hvad der sker.
I november 2020 stod Paul over for den tidligere NBA-spiller Nate Robinson, mens aftenens hovedkamp var Mike Tyson vs. Roy Jones Jr. Foto: AFP