BetXpert har fundet de bedste odds på Europa League-playoffopgøret mellem FC København og HNK Rijeka. Kampen spilles på torsdag i Parken.
Der venter F.C. København en enorm vigtig kamp, når de på torsdag klokken 20.00 skal forsøge at nedlægge kroatiske HNK Rijeka. Der er en deltagelse i Europa Leagues hovedturnering på spil og dermed også 70-100 millioner kroner.
Foruden pengene er der også sportslige prestige samt selvopfattelse på spil. FCK har været i et europæisk gruppespil i 13 ud af de seneste 14 sæsoner, og meget af ”Løvernes” forretningsplan er bygget op om, at man tiltrækker de gode spillere, ved at man kan tilbyde dem europæiske topkampe.
Misser vicemestrene en sæson med international fodbold, kan det potentielt få betydning for, hvilke spillere de kan forstærke sig med i resten af transfervinduet.
Få odds 6 på FC København-sejr og over 3,5 mål mod HNK Rijeka
- Gå til Onsidebettings hjemmeside og opret dig eller log ind - det tager under 5 minutter
- Spil på oddsboostet "FC København vinder og over 3,5 mål" til odds 6,00 i opgøret F.C. København - HNK Rijeka
- Normalodds for spillet er 5,05
- Du finder spillet under "Fodbold Specials" i menuen til venstre
- Der ligger også andre spil under "Fodbold Specials", og du kan frit spille på dem alle
- Eventuelle gevinster er fritaget for omsætningskrav
- Tilbuddene er for alle Onsidebetting-kunder, eksisterende såvel som nye
FCK – Rijeka: De bedste odds til playoffopgøret
BetXpert har samlet de bedste odds til opgøret mellem FCK og Rijeka. Du kan finde dem herunder.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
F.C. København | 1,68 | |
Uafgjort | 3,75 | |
HNK Rijeka | 5,50 |
Hvor mange mål scores der? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Over 2,5 mål | 2,07 | |
Under 2,5 mål | 1,80 |
Scorer begge hold? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
Ja | 2,00 | |
Nej | 1,80 |
Hvilket hold går videre? | Højeste odds | Bookmaker |
---|---|---|
F.C. København | 1,33 | |
HNK Rijeka | 3,70 |
OBS: Odds er fra mandag den 28. september klokken 13.18
Spil på F.C. København - Rijeka hos NordicBet
F.C. København
Der har mildest talt været slinger i F.C. København-valsen i indeværende sæson. Efter tre Superliga-kampe står holdet kun med ét sølle point. Det kom i weekenden, da man hentede 2-2 i Vejle. Her kom hovedstadsholdet endda foran med 2-0 efter en times spil, men blot minuttet efter fik jyderne reduceret. I kampens tillægsminutter gik det så helt galt for Ståle Solbakken og kompagni, da Raphael Dwamena på flotteste vis fik udlignet til slutresultatet.
Det var bestemt ikke ufortjent, at oprykkerne fik point, men FCK skal med rette være utilfredse med, at de ikke fik sæsonens første Superliga-sejr.
Sejre har de til gengæld været et par stykker af i Europa League-kvalifikationen. Dog har det været med hiv og sving. I anden kvalifikationsrunde kom ”Løverne” bagud i Sverige mod IFK Göteborg, men fik alligevel hentet en 2-1-sejr.
I sidste uge var Piast Gliwice på besøg i Parken. Polakkerne blev sendt hjem med et 0-3-nederlag, men cifrene lyver en smule. FCK’s offensiv var på et middelmådigt niveau, mens defensiven var rystende usikker – særligt i de sidste 25 minutter, hvor danskerne kun førte 2-0. Havde gæsterne kendt deres besøgelsestid, og havde de haft marginalerne på deres side, havde de nemt fået reduceret, hvilket kunne have skabt en dramatisk afslutning.
I stedet fik FCK scoret til allersidst, hvorfor resultatet kom til at se mere sikkert ud, end tilfældet var.
Spørgsmålet er nu, om F.C. København-spillerne formår at lægge alle ovenstående dårligskaber bag sig op til denne kamp.
Én ting er i hvert fald sikkert: Defensiven trænger i allerhøjeste grad til at blive strammet op. Betonmuren, der tidligere har været kendetegnende for FCK, har fået en ordentlig en med nedbryderen. Otte mål er lukket ind i sæsonens første fem kampe. Hertil kommer, at der kun har været ét clean sheet, og det var mere held end forstand.
FCK var blandt andre uden Rasmus Falk til kampen mod Vejle. De hvidklædte kan helt sikkert godt bruge fynboens kreativitet til denne kamp. Der er imidlertid endnu ingen udmeldinger om, hvorvidt han bliver klar.
Få odds 50 hos Onsidebetting på Ståle Solbakken-fyring
- Gå til Onsidebettings hjemmeside og opret dig eller log ind - det tager under 5 minutter
- Spil på tilbuddet "Ståle Solbakken bliver fyret som FCK-manager inden 1/11-2020" til odds 50
- Du finder spillet under "Fodbold Specials" i menuen til venstre
- Der ligger også andre spil under "Foldbold Specials", og du kan frit spille på dem alle
- Eventuelle gevinster er fritaget for omsætningskrav
- Tilbuddene er for alle Onsidebetting-kunder, eksisterende såvel som nye
HNK Rijeka
Heldigvis for F.C. København er alt heller ikke fryd og gammen i den kroatiske lejr. Rijeka, der vandt sølv i sidste sæson, har spillet fire kampe i den hjemlige turnering. Her er det blevet til to sejre og to nederlag. Begge sejre er kommet på hjemmebane, og begge har været på 2-1.
Først vandt man over oprykkerholdet Sibenik og sidenhen sidste sæsons nummer ni ud af ti hold, NK Istra. Ergo er det ikke just storholdene, Rijeka har nedlagt.
På papiret har Rijeka dermed fået en bedre sæsonstart end F.C. København, men det har alligevel ikke været rosenrødt. Sejren mod Sibenik kom kun i hus via en udligning efter 83 minutter og herefter en scoring i tillægstiden.
Herudover var en 2-1 sejr mod et hold, der i sidste sæson skulle bruge playoffkampe for at blive i den bedste række, heller ikke synderligt imponerende.
De to nederlag på udebane vidner også lidt om, at holdet er til at tale med, når de møder god modstand på fremmed græs. Første nederlag var på 0-1 mod Lokomotiva Zagreb, sidste sæsons sølvvindere. Det andet nederlag var på 0-3 mod Osijek, som blev nummer fire i fjor.
Rijeka har heller ikke imponeret synderligt i Europa i år. Klubben trådte som kroatiske pokalvindere først ind i tredje runde af kvalifikationen til Europa League. Her mødte de det ukendte, ukrainske hold Kolos Kovalivka. Ukrainerne kom lige akkurat med i top-6 i sidste sæsons ukrainske Premier League, hvorfor de kom med i mesterskabsspillet. Her sluttede de på 6.-pladsen med hele 17 point op til 5.-pladsen. De kom alligevel med i denne sæsons Europa League-kvalifikation ved at vinde to playoffkampe.
Toke Møller Theilade, daglig bestyrer af BetXpert og tidligere ekspert i østeuropæisk fodbold, siger følgende om Kolos Kovalivka:
”Kolos er den helt store solstrålehistorie i Ukraine i år. Klubben blev dannet i 2012 som en amatørklub, og den er siden gledet hurtigt igennem det ukrainske ligasystem med fire oprykninger i træk. De blev professionelle i 2015, hvorefter de kom med i den næstbedste række.”
”I sidste sæson sluttede de på overraskende vis som nummer seks og kom i Europa. På trods af dette er Kolos en miniput i Ukraine. Der bor blot 1.500 mennesker i Kovalivka, og klubben har først for nylig fået sit eget stadion.”
”Kolos formåede dog at blive det første hold til at slå græske Aris i en europæisk udekamp siden 1968, og de er allerede nået længere end forventet.”
Rijeka skulle bruge ekstra spilletid for at slå upåagtede Kolos Kovalivka ud. Bedømt ud fra statistikken var det ikke ufortjent, at Rijeka endte som sejrherrer, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at kroaterne ikke formåede at sætte ukrainerne på plads i den ordinære spilletid.
Kolos Kovalivkas trupværdi er af Transfermarkt.com vurderet til 62 millioner kroner. Kun fire Superliga-trupper er vurderet lavere: SønderjyskE, Randers FC, Lyngby og AC Horsens.
Rijekas egen trupværdi er vurderet til 117 millioner, mens F.C. Københavns lyder på 281 millioner kroner.
Anslåede trupværdier er én ting. Noget andet er momentum og selvtillid og ikke mindst europæisk know-how og erfaring. Angående de sidste elementer er der ingen tviv om, at københavnerne er et skridt eller to foran. De har som nævnt været i enten Europa League- eller Champions Leauge-gruppespillet i 13 ud af de seneste 14 sæsoner.
Rijeka har kun kvalificeret sig til Europa League-gruppespillet tre gange i nyere tid: 13/14, 14/15 og 17/18. Klubben kommer som regel til kort, når det begynder at spidse til. Dette både i Champions League- og i Europa League-kvalifikationen.
Spilforslag til FCK - Rijeka: Målrigt opgør i vente
BetXpert har et enkelt ekspertforslag ude til opgøret mellem F.C. København og HNK Rijeka. Weberen har fundet rigtig god værdi i, at der kommer over 2,5 mål.
F.C. København - HNK Rijeka: Over 2,5 mål til odds 2,07 hos bet365*
Eksperten skriver i sin opsummering af spillet:
"Det er den sidste runde før gruppespillet af Europa League. Jeg tror, FCK går ud og dominerer, hvilket kan medføre en masse mål. Hvis FCK spiller friskt til, så kommer deres defensiv også på prøve, og det har vist sig i denne sæson, at det er en usikker defensiv."
Weberen giver spillet 55 procents chance, hvilket resulterer i en betavlue på 113,85 procent.
Weberen er ny ekspert her på BetXpert. Han har fået en fin start med fire pletskud, tre missere og en enkelt void.
De bedste odds på målscorer- og specialspil
Bookmakerne er vanen tro også ude med en række spil på målscorere. Vi har fundet de bedste odds på en række oplagte og knap så oplagte kandidater.
OBS: Odds er fra torsdag den 1. oktober klokken 10.50.
Spil på FCK - Rijeka hos Danske Spil
Vi kan ikke komme udenom FCK’s angriber Kamil Wilczek. Den tidligere Brøndby-angriber bomber videre i ”Løve”-trøjen. I weekenden gik det ud over Vejle, da han scorede til 2-0 i 2-2-kampen. Det var polakkens femte mål i lige så mange optrædener for sin nye klub. Bliver der ikke rettet op på tingene i FCK-defensiven, får holdet i den grad brug for, at Kamil Wilczek fortsætter sin målstime.
Peter Ankersen scorede i sit F.C. København-comeback i weekenden. Højrebacken er kendt for at være en offensiv-indstillet spiller, men det ville næsten være for meget med mål i to kampe i streg. Eller hvad? Han har scoret ti mål i 176 kampe for de danske vicemestre.
Angriberen Franko Andrijašević er Rijekas interne topscorer. Han scorede begge mål i 2-1-sejren hjemme mod NK Istra, og så var han manden bag 2-0-målet i ekstratiden mod Kolos Kovalivka.
Det er værd at nævne, at Andrijašević ikke kun spiller angriber. Han spiller normalvis mest offensiv midtbanenespiller. Grundet skader til to af holdets fuldblodsangribere er han dog p.t. fast mand som spydspids. I fjor spillede han 20 ud af 26 kampe som enten offensiv midtbane eller hængende angriber.
Faktisk scorede han ikke et eneste mål i de seks kampe, hvor han lå helt på toppen. Det har han dog lavet lidt om på i denne sæson, hvor han i sine tre kampe, alle turneringer inkluderet, kun har spillet som forreste mand.