Dansk Folkeparti, DF,  skal have fundet en ny formand, efter Kristian Thulesen Dahl har smidt håndklædet i ringen. Bliver det comeback til Pia Kjærsgaard, eller har de mon lokket Inger Støjberg til at overtage roret? Se bookmakernes odds her.

Der kan blive kampvalg om formandsposten hos Dansk Folkeparti, efter Kristian Thulesen Dahl er trådt tilbage. Seneste DF-landsmøde viste, at Morten Messerschmidt trods dom i Meld og Feld-sagen stadig nyder stor opbakning i partiet, men bookmakerne har dog alligevel udpeget den unge Peter Kofod som favorit. 



Men det ville heller ikke overraske, hvis partistifteren Pia Kjærsgaard igen satte sig i formandsstolen. Dog spekuleres der også i, om den populære Inger Støjberg kunne føre DF ud af krisen. Det skal blive spændende at følge.

Dansk Folkeparti: Odds på ny formand

Herunder får du de bedste odds på Dansk Folkepartis næste formand. 

Næste formand for Dansk Folkeparti (udvalgte odds) Højeste odds Bookmaker
Peter Kofod 1,75
Pia Kjærsgaard 3,50
Morten Messerschmidt 6,50
René Christensen 10,00
Karina Adsbøl 12,00

OBS: Odds er fra torsdag den 18. november 2021.

Odds på ny DF-formand hos LeoVegas

Tidligere kunne Dansk Folkeparti spille stærke trumfkort som grænsekontrol, ældrecheck og selvfølgelig en stram udlændingepolitik, men på det seneste har intern uro i partiet, Meld og Feld-sagen og "klimatosserne" formået at stjæle overskrifterne.

Derudover er der medvind hos Pernille Vermunds Nye Borgerlige, der har været markante med deres udmeldinger på udlændingeområdet.

Det har ledt til, at vælgerne flygter fra Dansk Folkeparti, der i den grad nu er sendt til tælling efter en voldsom lussing ved kommunalvalget.

Allerede på valgaftenen var der fokus på Kristian Thulesen Dahl, der var hurtig til indkalde til et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i weekenden, så der hurtigst muligt kan sættes gang i arbejdet med at få udnævnt en ny formand for det kriseramte parti.

Der vil sandsynligvis først blive afviklet et ekstraordinært årsmøde for at vælge den nye formand.

Ingen åbenlys arvtager, så hvem skal så rejse partiet fra kanvassen?

Dansk Folkeparti mistede halvdelen af sine mandater ved kommunalvalget, og mon ikke der nærmest er panikstemning i DF-lejren.

Der er ikke umiddelbart en oplagt formandskandidat i partiet, selvom der lader til at være opbakning til den ambitiøse Morten Messerschmidt, der er politisk næstformand og har været kørt i stilling som kronprinsen i partiet.

Bookmakerne har dog fidus til, at den unge Peter Kofod vil overtage formandsposten, mens de også ser gode chancer for, at partistifter Pia Kjærsgaard vil tage styringen igen.

Er der nok gennemslagskraft i den unge Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet og kendt som "Mini-tulle"? Vælgerne har givet klart udtryk for, at de ønsker en anden kurs end Thulesen Dahls.

Hos DF Ungdom har de allerede været ude og pege på Morten Messerschmidt som deres foretrukne kandidat til en ny formand, men Meld og Feld-sagen kan sætte en stopper for formandsdrømmene.

Morten Messerschmidt udtaler selv, at han vil overveje at stille op som formand:

- Det er noget, jeg vil overveje, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nu på syvende år går rundt med en stor sky over hovedet.

Stort set hele DF-toppen har jo vidnet i retten og modsagt Messerschmidts forklaring om, at der var et EU-sommermøde, og det kan skade partiets troværdighed, hvis de nu skulle støtte op om Messerschmidt og svindlen med EU-midler.

Og Inger Støjberg har også retsmøder i kalenderen, da der endnu ikke er faldet dom i Rigsretten i instruks-sagen om adskillelse af asylpar.

Det vil være et populært valg i baglandet, og DF har nærmest ført valgkamp for at trække Inger Støjberg over i deres lejr, men det vil alligevel være noget af et sats at gøre hende til formand, mens rigsretsagen stadig kører. 

Så står Pia Kjærsgaard tilbage som mulig kandidat. Hun har tidligere afvist at gøre comeback som DF-formand, men vælgerlussingen og den kaotiske situation kan presse hende til at tage tøjlerne for at sikre ro i partiet.