Den ambitiøse danske esportsorganisation Copenhagen Flames skal tirsdag aften op imod amerikanske Cloud9 i Flashpoint sæson 1. BetXpert giver dig her udvalgte odds på kampen.
Copenhagen Flames blev stiftet i sommeren 2016, og siden dengang har organisationens CS-herrehold vundet over 45.000 dollars i præmiepenge. Organisationen tæller blandt andet også et kvindeligt CS:GO-hold, som til sammenligning har vundet 3.000 dollars i præmiepenge.
Tirsdag gælder det opgøret mod Cloud9, der er nummer 28 på verdensranglisten. Copenhagen Flames befinder sig i øjeblikket i USA, og de skal vinde kampen for at nå playoffs, som var målet før turneringen. Kampen spilles online med start klokken 19.00.
Flames-ejer: Finder vi roen, slår vi Cloud9
Steffen Thomsen er både direktør og ejer af Copenhagen Flames, og BetXpert har været i kontakt med ham forud for aftenens vigtige kamp. Han tror på, at de kan trække sig sejrrigt ud af dysten.
- Min forventning er, at det bliver en tæt kamp. Det vil måske undre nogle, da vi blev sidst i vores gruppe i den første runde, mens Cloud9 vandt deres gruppe. Men ser man på vores nederlag, så havde vi godt nok heller ikke marginalerne med os. I første kamp mod c0ntact, som blev spillet live på scenen, taber vi i overtid på eget map, efter at vi fører 14-12 og taber til pistoler, og derefter knækker vi så på andet map, fortæller Steffen Thomsen og fortsætter:
- Næste kamp møder vi turneringens bedste hold efter min mening, MAD Lions. Her taber vi 2-1, hvor vi på sidste map taber mod pistoler ved stillingen 12-12. Vinder vi den, tror jeg, vi har kampen. Og MAD Lions har vundet 2-0 i deres efterfølgende tre kampe, siger Steffen Thomsen.
Copenhagen Flames tabte i fredags 2-0 mod finske HAVU i en meget tæt kamp. En kamp, der fik Steffen Thomsen til at føle sig utilpas.
- Vi fører 15-7 på deres map, Train, og vi formår ikke at lukke den og taber 16-19 i overtid. Jeg har sjældent haft det så ringe efter et map, og jeg har det i forvejen skidt, når vi spiller. Vi taber så 16-13 på vores eget. Det var tæt hele vejen, men igen alle muligheder for at vinde. Så tingene ser ikke så dårlige ud, som resultaterne viser. Vi skal bare finde roen i det her situationer, og så slår vi også Cloud9. Vi skal vinde, ellers er playoffs væk, og det var succeskriteriet, fortæller Steffen Thomsen.
Odds på Copenhagen Flames - Cloud9
Herunder finder du udvalgte odds på kampen mellem Copenhagen Flames og Cloud9. Den starter klokken 19.00 dansk tid, og Flames spiller kampen fra deres lejede Airbnb-hus.
Hvem vinder kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
Cloud9 | 1,50 | |
Copenhagen Flames | 2,62 | |
Hvad bliver resultatet af kampen? | Højeste odds | Bookmaker |
Cloud9 vinder 2-0 | 2,62 | |
Cloud9 vinder 2-1 | 3,20 | |
Copenhagen Flames vinder 2-1 | 4,50 | |
Copenhagen Flames vinder 2-0 | 5,20 | |
Antal maps | Højeste odds | Bookmaker |
Under 2,5 | 1,80 | |
Over 2,5 | 1,95 | |
Odds er senest tjekket tirsdag den 31. marts klokken 10.40.
Copenhagen Flames-ejeren roser sit talenfulde mandskab, og holdet træner uafbrudt under opholdet i USA.
- Der er ingen tvivl om talentet på vores hold. Vi mangler bare, at det går op i en højere enhed, nu hvor vi har hentet to nye spillere ind i HooXi og refrezh. Vi træner hele tiden, mens vi er i USA, og det gør en større forskel for et nyt hold som vores, end det ville gøre for et etableret hold, siger Steffen Thomsen.
"Esporten har helt unikke muligheder i disse tider"
Corona-krisen har selvfølgelig også haft indflydelse for Copenhagen Flames, men Steffen Thomsen slår fast, at de står i en langt heldigere situation end så mange andre virksomheder, da esporten jo kan udføres online.
- Det har været en lidt speciel oplevelse for holdet. Vi blev flyttet rundt i nogle Airbnbs, og det var ikke helt optimalt arrangeret. Men situationen er svær for alle, og sådan er det. Vi har nu fået en masse gode træningsdage i træk, hvor holdet har brugt meget tid på at tale ting igennem, testet ting og fået en masse timer sammen på serveren. Alt bliver leveret udefra, og sikkerheden er i top. Vores hold og sportsdirektør går stort set ikke ud, og de håndterer situationen så professionelt, som man kan ønske, siger Steffen Thomsen.
Copenhagen Flames valgte at lukke kontoret nogle timer før statsminister Mette Frederiksen ved det historiske pressemøde, der fandt sted onsdag den 11. marts, lukkede Danmark delvist ned.
- Vi lukkede kontoret i København ned et par timer før vores statsminister kom med de første indgribende tiltag. Vi kan arbejde online uden problemer, så det var en nem beslutning at tage. Det er klart, at vi ikke er så effektive, som når vi sidder sammen, men vi forsøger at være proaktive. Vi sidder i en fælles tale-kanal på Discord og hygger, og vi får stadig leveret det, vi skal, fortæller Steffen Thomsen.
Flames-direktørens job er dog mere udfordrende end normalt grundet pandemi-situationen.
- Mit primære job er at sælge partnerskaber, og det er selvfølgelig lidt mere udfordrende nu, hvor så mange brancher er hårdt ramt. Jeg har også haft en lidt dårlig smag i munden ved at kontakte mulige partnere, man ved jo ikke, om de er ved at dreje nøglen om i nogle tilfælde, så jeg skal virkelig være forsigtig i min tilgang. Som med andre sportsklubber er partnerskaber en stor del af vores indtjening, så det er jeg nødt til. Og esport er også en af de få sportsgrene, hvor der fortsat afvikles kampe, og derfor tilbyder vores sport jo nogle helt unikke muligheder i disse tider. Der er fortsat virksomheder, som har brug for eksponering for at sælge deres produkter. Dem skal jeg så få segmenteret og kontaktet, fortæller Steffen Thomsen og fortsætter:
- Alt i alt er vi meget heldige i forhold til andre virksomheder, og med tanke på den uro jeg kan have i maven over vores økonomi engang i mellem; får vi nu solgt en spiller, får vi det partnerskab, sælger vi de bootcamps og så videre, så har jeg enormt meget sympati for dem, der kæmper med svigtende salg og mulige fyringer. Det er et enormt ansvar, man sidder med som direktør, ejer eller lignende og der skal træffes nogle ubehagelige beslutninger i en situation, vi ikke har set før, lyder det afsluttende fra Steffen Thomsen.