Champions Leagues ottendedelsfinaler skal afgøres, og det starter i denne uge, hvor fire af kvartfinalisterne bliver fundet. BetXpert giver dig her de bedste odds på, hvem der går videre i turneringen fra denne uges kampe.
I denne uge spilles fire ottendedelsfinaler i Champions League. De resterende fire spilles i næste uge, hvor BetXpert vender tilbage med en lignende artikel. I første omgang gælder det denne uges opgør, hvor der især onsdag bliver spillet to meget interessante kampe. En af tirsdagens kampe synes allerede afgjort på forhånd, da Atalanta kørte Valencia over med 4-1 på deres lånte hjemmebane i Milano. RB Leipzig vandt også 1-0 ude mod Tottenham, hvilket har givet dem en yderst favorabel position til videre avancement i Champions League. Læg dertil et Spurs-hold, der er uden Son og Kane. Man skal dog som bekendt aldrig sige aldrig i fodbold, og José Mourinhos erfaring på dette niveau kan måske skabe overraskelsen.
Odds på Champions League hos Unibet
RB Leipzig - Tottenham:
Timo Werner scorede det enlige mål på Tottenham Hotspur Stadium i første opgør, og det er selvsagt et fantastisk resultat for tyskerne forud for returopgøret. RB Leipzig er også fint kørende i den hjemlige liga, omend de seneste to kampe i Bundesligaen er endt med et udbytte på blot to point. Sidste sæsons CL-finalister fra Tottenham kommer til returopgøret med en række dårlige resultater. Senest blev det 1-1 imod Burnley på udebane i Premier League, og Mourinhos tropper har ikke sejret siden udekampen mod Aston Villa den 16. februar. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay, og der er kampstart klokken 21.00.
1X2 odds, RB Leipzig - Tottenham, Tir. 10. mar. 2020 kl. 21:00
Valencia - Atalanta:
Valencia fik sig en ordentlig snitter, da de besøgte San Siro i første opgør mod Atalanta. Josip Ilicic, Alejandro Goméz og de andre stærke Atalanta-spillere spiller forrygende fodbold i denne sæson, og de høvler mål ind. Senest fik Lecce dette at smage, da Gasperinis tropper udraderede dem med 7-2 på udebane. Atalanta er det mest scorende hold i Serie A med 70 kasser, og de indtager fjerdepladsen i ligaen. Det står ikke lige så godt til for Valencia, der blot er nummer syv i La Liga. Dog er det ikke umuligt for Albert Celades' mandskab at sikre top-4. Hvad der til gengæld ligner en umulig opgave er at gå videre i dette års Champions League. 3-0 er nok til at gå videre, men Atalantas offensiv er garant for mål. Atalanta har scoret i alle opgør i 2020, og vi skal tilbage til november 2019 for at finde seneste kamp uden en Atalanta-scoring. Der skal derfor masser af Valencia-mål til for at Daniel Wass og co. kan fortsætte dette års Champions League-eventyr. Returopgøret skal desuden spilles uden tilskuere som følge af coronavirussen. Kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay, og den starter ligeledes klokken 21.00.
1X2 odds, Valencia - Atalanta, Tir. 10. mar. 2020 kl. 21:00
Liverpool - Atlético Madrid
De forsvarende CL-vindere fra Liverpool er nede med 0-1 fra først opgør. Saúl blev matchvinder på Wanda Metropolitano efter bare fire minutters spil, og den føring forsvarede Diego Simeones tropper hjem. Liverpool havde klart spilovertaget, men kom ikke rigtig frem til det store. Faktisk havde Liverpool ikke et eneste skud indenfor rammen i første opgør. Sidenhen har Jürgen Klopps hold lidt det første nederlag i Premier League. Det skete mod Watford. Få dage senere røg Liverpool så også ud af FA Cuppen til Chelsea. Begge klubber spillede i deres respektive ligaer i lørdags, hvor Liverpool vandt hjemme med 2-1 over Bournemouth, mens Atlético fik 2-2 mod Sevilla. Bookmakerne har Liverpool som favoritter til at vinde kampen, men det kan godt blive en spændende kamp, da Liverpool måske ikke er lige så flyvende, som de var tidligere på sæsonen. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay med kampstart klokken 21.00.
1X2 odds, Liverpool - Atletico Madrid, Ons. 11. mar. 2020 kl. 21:00
PSG - Borussia Dortmund
På Parc des Princes i Paris får Thomas Tuchel besøg af sin tidligere arbejdsgiver Borussia Dortmund. Første opgør vandt Dortmund 2-1, hvor kæmpetalentet Erling Braut Håland scorede et fantastisk mål. Returopgøret bliver spillet uden tilskuere grundet coronaudbruddet, hvilket bør være til Dortmunds fordel, da PSG næppe får meget ud af hjemmebanen, når der ikke er opbakning fra deres fans på lægterne. Begge klubber er i god form, og de har begge vundet alle deres kampe siden de sidst stod over for hinanden. PSG topper Ligue 1 suverænt, så de vil gøre alt for at nå langt i Champions League. I Bundesligaen kæmper Dortmund med om mesterskabet, hvor de er fire point efter Bayern München. Det er en svær kamp at spå om, men PSG er ifølge bookmakerne favoritter til i hvert fald at vinde kampen. Om det så er nok til at gå videre, kan kun tiden vise os. Kampen kan følges på TV3 Sport og Viaplay fra klokken 21.00.