Danske Spil og Nordicbet er enige om, at danske Rasmussen med sangen "Higher Ground" står med gode muligheder for at kvalificere sig til lørdagens finale i årets Melodi Grand Prix. Først skal sangen klare sig igennem torsdagens semifinale, men bookmakernes Eurovision odds afspejler, at feltet er svagt, og sangen har fået fine anmeldelser og bedømmelser af fans og bloggere.

Siden en barfodet Emmelie de Forest ved det europæiske Melodi Grand Prix i 2013 sang sig ind i hjerterne på hele Europa med "Only Teardrops", har den danske jagt på en Eurovision-klassiker været noget af en ørkenvandring. Bookmakernes Eurovision odds på Danmark var dengang helt nede i odds 1,66, men siden har de danske bidrag hvert år været en skuffelse.

Basims "Cliche Love Song" blev nummer ni året efter, og siden er det to gange blevet til exit i semifinalen, inden dansk-australske Anja Nissen sidste år blev nummer 20 med "Where I Am".

Se vores Eurovision optakt - Her

I år viser bookmakernes Eurovision odds på Danmark dog, at det kan blive et fint Eurovision-år. Det danske bidrag, Rasmussens "Higher Ground", flugter fint med årets tema, "All aboard", samtidig med at den især i sit visuelle udtryk har referencer til velkendte elementer i popkulturen. Og det kan vise sig at være stemmer værd.

”Med sit vikingelook passer Rasmussen perfekt ind i den moderne tidsånd. Interessen i vores forfædre er større end nogensinde, og Rasmussen er som taget ud af storserierne Vikings og Game of Thrones. Vi er ikke i tvivl om, at det alene vil skaffe nok point til at sende Danmark i finalen”, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet, der giver odds 1,34 på, at Danmark kvalificerer sig til finalen, og 3,55 på, at Rasmussen kommer i Top 10.

Se odds og optakt til Eurovision semifinale 2019

Tror man, at den danske sang gentager Emmelie de Forests triumf fra 2013, kan men hente odds 67 hos Nordicbet.

Eurovision 2018 Danmark odds

Bedste odds Bookmaker
Vinder 131,00
Betfair
Kommer i top 3 15,00
NordicBet
Kommer i top 5 10,82 Betfair
Kommer i top 10 5,02 Betfair
Vinder semifinalen 21,00
Betfair Sportsbook
Går videre til finalen 1,44
Bet365
Går ikke videre til finalen 3,85
Danske Spil

Ved odds hos Betfairs Spillebørs er 6,5 % kommission blevet fraregnet. Det er således det effektive odds, der er angivet.

Vikingealliance og tvivlsom modstand sender Danmark i finalen

Inden lørdagens storslåede finale i Lissabon skal to semifinaler afvikles, og der har skæbnen maget sig således, at Danmark er kommet i semifinale 2 torsdag den 10. maj. Her er konkurrencen ikke så skarp som i semifinale 1, der afvikles tirsdag den 8. maj, og hvor flere af forhåndsfavoritterne dyster om at komme med i finalen. 

"Danmark er begunstiget af at være i semifinale 2, hvor konkurrencen ikke er nær så skrap, som i semifinale 1. Vi er samtidig i pulje med Norge og Sverige, og her vil vi formentlig få stemmer. Derfor er vi også ret sikre på, at Rasmussen med 'Higher Ground' kvalificerer sig til finalen, hvilket odds 1,23 også peger på,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, i en pressemeddelelse. 

Han bakkes op af Johann Sørensen, der er formand for den danske Melodi Grand Prix Fanklub, der er enig i, at det bliver til dansk finaledeltagelse.

”Jeg bliver meget overrasket, hvis finalen ikke bliver med dansk deltagelse. Rasmussen blev stemt ind på en 10. plads i den prestigefyldte fanafstemning, hvor 44 nationale eurovision-fanklubber har stemt, og det kan ende med at blive den bedste placering til en dansk deltager siden Emmelie de Forrest,” siger Johann Sørensen.

#Metoo og en norsk Johnny Logan

Hos Danske Spil kan man få odds 35 på, at Danmark vinder lørdagens finale. Dermed er Nordicbet og Danske Spil enige i, at der trods et solidt dansk bidrag skal en mindre sensation til, hvis Danmark skal ende som vinder for tredje gang i dette årtusind.

I stedet er Israel favorit med den #metoo-inspirerede sang "Toy", mens norske Alexander Rybak, der vandt Eurovision i 2009, følger efter med "That's How You Write a Song". Johann Sørensen ser dog svagheder ved begge bookmakernes favoritter.

”Jeg tror, at israelske "Toy" får det rigtigt svært hos juryerne, som sidder på halvdelen af stemmerne, og de vil måske synes, at der er for meget freakshow over sangen. Årets mest banale sang kommer fra Norge, men Alexander Rybak er et stort navn indenfor Eurovision. Han kan dog ende med at blive slagtet af juryen. Derudover er det kun Johnny Logan, der af tidligere vindere har haft succes med at klare sig med et comeback” siger han.

BetXpert og Unibet har i et samarbejde produceret en podcast om Eurovision. Lyt til podcasten her, eller klik på afspilleren nedenunder: