Unibet* har kastet sig ud i odds på Andreas Skov Olsens sæson i Club Brugge. BetXpert har kigget lidt på oddsene og mulighederne for at erobre en startplads.

De fleste F.C. København-fans håbede til det sidste på, at Andreas Skov Olsen ville skifte fra Bologna til Parken i det netop overståede transfervindue. Det endte dog i stedet med, at landsholdsspilleren tog turen til Club Brugge. Nu har Unibet* odds på danskerens sæson i Belgien.

BetXpert vil i denne artikel se lidt på oddsene på Andreas Skov Olsens sæson, og vi vil ikke mindst se på spillerens muligheder for at erobre en startplads.  

Andreas Skov Olsen – odds på sæsonen i Jupiler League

Unibets odds på Andreas Skov Olsen går ud på, hvordan han præsterer i Grundspillet i den belgiske liga kaldet Jupiler League. 

Antal kampe fra start i Grundspillet Højeste odds Bookmaker
Over 3,5 1,85
Under 3,5 1,85
Antal assister i Grundspillet Højeste odds Bookmaker
Over 1,5 2,00
Under 1,5 1,72
Antal mål i Grundspillet Højeste odds Bookmaker
Over 1,5 1,80
Under 1,5 1,90
Scorer et hattrick Højeste odds Bookmaker
Andreas Skov Olsen scorer et hattrick i Grundspillet: Ja 21,00

OBS: Odds på Andreas Skov Olsens sæson er fra onsdag den 2. februar 2022 klokken 12.29.
Bemærk, at spillene kun er gældende for grundspillet. Det vil sige de første 34 spillerunder, hvoraf Club Brugge per 2. februar har spillet 25 kampe. 
Sådan finder du spillene: Fodbold --> Alt i fodbold --> Belgien --> Jupiler Pro League --> Vinderspil --> Scroll ned til "Andet (Jupiler Pro League)" --> Andreas Skov Olsen 2022

Andreas Skov Olsen har ni kampe, som er gældende for Unibets spil. Herefter går Club Brugge over i slutspillet, hvilket ikke gælder for disse spil. 

Købt ind som en stjerne … må det formodes

Ifølge Transfermarkt er Andreas Skov Olsen en af de dyreste spillere, som Club Brugge nogensinde har købt. Derfor må det forventes, at han er købt ind som en stjerne og som en spiller, der er tiltænkt en plads i startopstillingen – om ikke med det samme så i hvert fald rimelig hurtigt. Hans status af tidligere Serie A-spiller er yderligere brænde på bålet i den henseende. 

Der melder sig imidlertid et par spørgsmål: Hvilken formation spiller Club Brugge? Ifølge Transfermarkt kan det være alt lige fra 4-3-3, 4-4-1-1, 5-3-2, 4-3-2-1, 4-2-3-1, 3-3-3-1 til 3-5-2. 

Sidstnævnte formation var netop, hvad landsholdsspilleren ville væk fra i Bologna, hvor de brugte ham som offensiv wingback. Det er ikke desto mindre den formation, som hans nye klub har brugt i tre ud af de seneste fire ligakampe. I hvert fald hvis vi tager Transfermarkts oplysninger for gode varer.

Det skal så også med, at klubben ikke har haft den samme træner i hele sæsonen. Den nuværende træner, Alfred Schreuder, kom først til midt i januar. Det er ham, der har brugt 3-5-2 meget. 

Her har det været Clinton Mata og Mats Rits, som har spillet på højrekanten i de tre kampe med 3-5-2-formation. Ergo er de ved første øjekast potentielle konkurrenter til Andreas Skov Olsen. Lad os tage et kig på dem. 

Clinton Mata er en 29-årig spiller, der har været i klubben siden sommeren 2018. Han er mere udpræget forsvarsspiller, end han er et offensivt våben. Han var fast mand i fjor som højreback og indimellem som afløser i centerforsvaret. Samme historie gælder for indeværende sæson, hvor han har startet inde i alle kampe undtagen den seneste, hvor han havde karantæne. 

Mats Rits er 28 år og har ligeledes været i Club Brugge siden sommeren 2018. Han spiller for det meste på den centrale midtbane, men har få gange vikarieret ude på højrekanten. Det er som udgangspunkt ikke Mats Rits, men snarere Mata, som Andreas Skov Olsen skal kæmpe om pladsen med.

Eller hvad? Laver Brugge-træner Alfred Schreuder sin formation, så den kommer til at passe bedre til Andreas Skov Olsen, hvorfor det vil være helt andre spillere, vi skal kigge på? Selvom det mest har været 3-5-2 på det seneste, kommer vi ikke udenom, at den hyppigst brugte formation i denne sæson har været 4-3-3, dog godt nok under en anden træner. Det lyder mere som et system, som danskeren kunne boltre sig i. 

Tager vi de seneste otte kampe, hvor Club Brugge har stillet op i 4-3-3, er det Ignace Van der Brempt, Noa Lang, Ignace Van der Brempt, Cisse Sandra, Cisse Sandra, Ruud Vormer, Ruud Vormer og Ruud Vormer, der har stået ud for pladsen som højre wingangriber; Skov Olsens foretrukne position. 

Lad os se på, hvad de er for nogle gutter.

Ignace Van der Brempt er solgt til RB Salzburg og er derfor helt uvæsentlig i denne sammenhæng. 

Noa Lang er en af holdets allerstørste stjerner. Heldigvis for vores danske ven er han bedst på venstrekanten eller alternativt som spidsangriber. Selvom Noa Lang er dygtig, er han ikke en spiller, som Skov Olsen umiddelbart skal frygte. 

Cisse Sandra er en purung 18-årig gut, som mest gør sig inde centralt. Han er desuden slet ikke fast inventar i førsteholdstruppen, men scorede dog et enkelt mål i én af sine to startere som højre wingangriber. Alligevel ligner han ikke manden, der skal konkurrere med den tidligere FC Nordsjælland-spiller. 

Ruud Vormer er 33 år og er holdets anfører. Heldigvis for Andreas Skov Olsen er Vormer mest kendt for sin evner på den centrale midtbane; han lavede imidlertid både ét mål og én assist i sine tre kampe som højre wingangriber, så helt ueffen er han bestemt ikke på den plads. Han er dog siden blevet rykket tilbage på den centrale midtbane, hvor han har spillet de seneste fire ligakampe.

Ruud Vormer bliver formentlig kun en konkurrent for Andreas Skov Olsen på længere sigt, hvis det viser sig, at danskeren eller andre kantalternativer ikke slår til. Altså som en nødløsning. Vormers position er central midtbanespiller. 

Dyrt indkøbt konkurrent … eller hvad?

Det lyder jo nærmest, som om at vejen er banet for en plads i startopstillingen til den gode Andreas Skov Olsen. Det er den måske også. Hav dog in mente, at danskeren ikke er den eneste højre wingangriber, som klubben købte i januarvinduet. 

Her købte de nemlig også canadiske Tajon Buchanon fra New England; dette til en pris ikke meget lavere end den af Andreas Skov Olsen. 

Buchanon spillede klart mest på højrekanten for den amerikanske klub, men figurerede også enkelte gange i venstresiden.
 

Han har indtil nu optrådt to gange for Club Brugge; først spillede han 90 minutter på venstre midtbane, mens han i sin anden optræden blev skiftet ind i stedet for centralt spillende Mats Rits. Buchanon spillede dog næppe centralt, men blev med al sandsynlighed smidt ud på en af kanterne. 

Canadierens foretrukne ben er højrebenet, hvorfor det, set med moderne fodboldbriller, giver fin mening at benytte ham i venstre side. 

Buchanon skal bestemt nævnes i feltet af spillere, som Andreas Skov Olsen kan komme til at konkurrere om spilletiden med, men det ser måske mest af alt ud til, at den tidligere New England-spiller er købt ind til venstresiden. Måske. 

Hvorom alting er: dyrt indkøbt? Ja. Konkurrent? Måske. Formentlig. Vides ikke helt. 

Hvad så med angriberpositionen?

Spilleren med det rødbedefarvede pas har højre wingangriber som sin absolut foretrukne position, men han har faktisk enkelte gange i sin karriere været brugt som central angriber. Det er dog næppe et tema i Club Brugge. 

Den belgiske storklub råder over flere meget kapable spidsangribere, så det er næppe en mulighed, medmindre holdet rammes af skader og/eller karantæner. 

Belgierne råder således over den tidligere Wolfsburg-, Sporting Lissabon- og Frankfurt-bomber Bas Dost samt Charles De Ketelaere. Sidstnævnte er et stort 20-årigt talent, der allerede har fire optrædener på cv’et for det belgiske landshold. Han spiller klart mest som angriber, men ryger af og til også ud på kanterne eller som offensiv midtbanespiller. 

Slutteligt har klubben lige hentet Sargis Adamyan i Bundesliga-klubben TSG Hoffenheim. Han veksler mellem venstrekanten og den centrale angriberposition. 

Til allersidst skal det med, at vi har undersøgt på Club Brugges hjemmeside, om træneren skulle have udtalt sig om Skov Olsens rolle på holdet. Det lader ikke til at være tilfældet. 

Det kunne godt ende med fire kampe fra start

Når alt det ovenstående lægges sammen, kunne det godt se ud, som om der venter fire startere eller flere i de sidste ni grundspilskampe. Her er trods alt ikke tale om en spiller, som har været limet fast til bænken i Bologna. Det er blevet til 18 optrædener i Serie A i sæsonen; heraf seks fra start. 

Ergo kan det ikke være en bunke bestående af lutter rust, som Club Brugge har hentet til Bruxelles. Bevares, der er nok lidt af det her og der, men ikke mere, end at det kan rystes af i løbet af kort tid. 

Der melder sig dog nogle spørgsmål om først og fremmest trænerens foretrukne formation og dermed også, hvilke spillere danskeren skal se som sine umiddelbare konkurrenter. Hav i den sammenhæng for øje, at de mange 4-3-3-kampe var under en anden træner. Alfred Schreuder kom først til klubben midt i januar, og han har siden da mest sværget til 3-5-2.

Danskeren har dog været meget dyr, og han er næppe købt til de penge, hvis ikke han skal ind og gøre en forskel fra start. Det må tilmed stærkt formodes, at Andreas Skov Olsen og hans bagland har vendt netop denne problematik med træneren, inden en aftale blev skrevet under. 

Forhåbentlig er der helt styr på tingene i Bruxelles, så vi kan se Andreas Skov Olsen lave en masse mål og assister, og at vi dermed får en dansker i hopla til de kommende opgaver på landsholdet. 

Vi kan blive klogere allerede i aften

I aften, onsdag den 2. februar, spiller Club Brugge cupkamp ude mod Gent. Her er Andreas Skov Olsen for første gang indlemmet i Brugge-truppen. Det skal i den sammenhæng blive spændende at se, om danskeren starter inde – og i så fald på hvilken position.

Husk dog på, at cupkampene ikke tæller med i Unibets væddemål. Det er kun ligakampene, der gør sig gældende her. Alligevel er det spændnede, da kampen kan give os et fingerprej om mange af de spørgsmål og tvivl, der stilles her i artiklen. 

I ligaen har Club Brugge yderst travlt, hvis de skal nå at blive mestre. Oprykkerholdet Union Saint-Gilloise, der har to danskere i startopstillingen, har taget rækken med storm og fører med ni point ned til Andreas Skov Olsens nye klub. 

Næste opgave i ligaen er på søndag hjemme mod Gent. Altså samme modstander som til aftenens cupkamp. 

OPDATERING 3. februar: Club Brugge stillede op i 3-5-2-formation i cupkampen mod Gent, og Skov Olsen startede på bænken. Han kom ind fra anden halvelgs start. På hvilken position er lidt usikkert, men han blev skiftet ind i stedet for centralt spillende Ruud Vormer. Han hverken scorede eller assisterede, men holdet kom foran 1-0, hvilket også blev kampens resultat, mens han var på banen. 

BetXpert opfordrer alle til at deltage i debatten i kommentarsporet, og vi opfordrer som altid til en god tone. 

OBS: BetXpert gør opmærksom på, at spilvurderingen om antallet af startende kampe ikke er en officiel spilanbefaling fra BetXpert. Spilvurderingen er ikke foretaget af en af vores dertil ansatte spileksperter, men af en journalist, hvis kerneområde ikke omfatter spilanbefalinger.