LA Lakers sikrede sig i nat NBA-titlen ved at vinde 99-86 på udebane over Orlando Magic. Dermed kom Kobe Bryant og co op på 4-1 i finaleserien der var bedst af syv.
Og dermed fik BetXperts NBA-ekspert Casper Hougaard listet et gevaldigt langskud i kurven. Han havde nemlig tippet en 4-1-sejr til Lakers til flotte odds 6,86.
Det kunne nemt være gået anderledes. To af de fem kampe gik i overtid (Lakers vandt begge), og den enlige Magic-sejr var så snæver som 108-104.
Men i sidste ende var der ingen tvivl om Lakers' overlegenhed. De lagde ud med at vinde to hjemmekampe i Californien og drog så til Florida og vandt to ud af tre udekampe.
Den store målsluger var - naturligvis - Kobe Bryant. Han sluttede af med 30 point i Game 5, og i snit noterede han sig for 32,5 point per finalekamp. Men også den store spanier Paul Gasol var fremragende for den californiske klub.
Casper Hougaard har også haft et fint slutspil. Med et overskud på 10,42 enheder for 19 tip har han noteret sig for en tilbagebetaling på 155% i 2009.
Casper har i øvrigt allerede et tip ude til næste NBA-sæson. Find det her.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+