2018 sagde farvel med et bang, og nu siger kalenderen 2019. Den første dag i kalenderåret kan ofte være en lidt sløv og langsommelig affære, men heldigvis er dagen fyldt ud med gode sportsbegivenheder. Vi giver dig overblikket over nytårsdags store sportsprogram.

1. januar er som regel en dag, der står i afslapningens tegn, uanset om man har fejret årsskiftet med masser af champagne og våde varer eller blot har nydt aftenen i familiens skød.

For mange er det lig med et par timer foran tv-skærmen, der som altid er fyldt med mange sportsbegivenheder.

Således er der hele fem engelske fodboldkampe på programmet, mens der er både VM-finale i dart og den traditionsrige Winter Classic i NHL, hvor Chicago Blackhawks møder Boston Bruins.

Som noget nyt i år er der også bowl-kampe fra den amerikanske college football-turnering, hvor Claus Elming og Jimmy Bøjgaard sidder klar til at kommentere - det er der nok mange, der ser frem til.

1. januar er dog især kendetegnet ved den traditionsrige omgang skihop i Garmisch-Partenkirchen. Det starter klokken 13:50 på DR1, Eurosport 1 eller diverse streamingstjenester, der er beslægtet til de to kanaler. 

Her følger et overblik over dagens tv-program - sig endelig til hvis noget er blevet udeladt:

Tv-programmet nytårsdag

Fodbold

13:30: Everton - Leicester (6'eren, Eurosport Player, Viaplay)
16:00: Arsenal - Fulham (6'eren, Eurosport Player, Viaplay)
16:00: Derby County - Middlesbrough (TV3 Max, Eurosport Player, Viaplay)
16:00: Nottingham Forrest - Leeds (TV3 Sport, Eurosport Player, Viaplay)
18:30: Cardiff - Tottenham (TV3 Max, Eurosport Player, Viaplay)

Vintersport

13:50 Skihop fra Garmisch-Partenkirchen (DR1, Eurosport 1, Eurosport Player, DR.tv)

Amerikansk fodbold

19:00: LSU Tigers - UCF Knights (TV2 Sport, TV2 Play)
23:00: Washington Huskies - Ohio State Buckeyes (TV2 Sport, TV2 Play)

Dart

21:00: VM-finale i dart (TV3 Sport, Viaplay)

Ishockey

19:05: Chicago Blackhawks - Boston Bruins (TV3 Sport, Viaplay)

Tennis

10:30: Hopman Cup (Eurosport 2, Eurosport Player)
15:30: Brisbane International (Eurosport 2, Eurosport Player)