Hvad skete der i uge 9? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...
25/2: Snooker-stjerne tilbudt penge for at tabe
Joe Jogia, engang nr. 44 i verden, har indrømmet at han er blevet tilbudt £15,000 for at tabe en kamp, samt medlemskab af en matchfixing-ring med en række professionelle spillere.
25/2: Svensk politi undersøger pokerbots på Svenska Spel
Det statsejede spilleselskab har lukket 14 konti der til sammen har vundet mere end $280.000 på netværket. Kontiene er mistænkt for at dække over koordinerede pokerbots.
25/2: EU-medlem kalder for harmonisering på spilleområdet
Ashley Fox, medlem af Europa Parlamentet, har påpeget overfor en Indre Marked-komité, at den bedste form for regulering skal tage sit udspring i en form for harmonisering på EU-niveau.
Læs mere (betalingssite)
25/2: Ladbrokes og Sky indgår samarbejde
TV-kanalen Sky Sports skal i de kommende år vises i næsten 2500 Ladbrokes-bettingshops rundt omkring i Irland og Storbritannien.
26/2: Online spilleforbund etableret i Schweiz
En gruppe af lokale konsulenter har inviteret en række europæiske operatører til at samle sig i et fælles forbund.
Læs mere (betalingssite)
26/2: New Jersey legaliserer internet gambling
Som den blot tredje stat i USA (efter Nevada og Delaware) har New Jersey gjort det lovligt for sine borgere, at gamble på internettet. Det kræves dog af operatørerne, at de ejer et casino i Atlantic City.
27/2: Full Tilt tilføjer lande til dot.eu-site
Pokersitet har tilføjet spillere fra Finland, Tyskland, Holland, Polen, Rumænien og Sverige til sit dot.eu-domæne, der opererer under en maltesisk licens og dermed er skattefrit for nogle af landene.
28/2: FIFA udvider matchfixing blackliste
Den seneste optælling viser mere end 100 spillere og officials fra Italien, Kina og Sydkorea der har modtaget udelukkelser af FIFA, heraf 33 permanent udelukkelser i Kina, der inkluderer en dommer fra VM 2002.
28/2: Europol: Frankrig er fix-frit
Ifølge Europol er Frankrig gået helt fri af den store matchfixing-skandale der rummer 680 mistænklige kampe.
28/2: William Hill opkøber Playtech-andel
Softwareudvikleren Playtech har 29% af fællesprojektet William Hill Online, men denne del skulle bookmakeren nu selv overtage for en pris på £425 millioner.