Hvad skete der i uge 9? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...
27/2: Stor stigning i italiensk online betting
En netop udgivet rapport afslører, at italiensk online betting lever i bedste velgående. I januarmåned blev der spillet for 1,5 milliarder euro, hvilket er mere end tre gange så meget som samme måned sidste år.
27/2: Danske Spil* laver login til færøske kunder
Danske Spils implementering af NemID-login den 31. januar har givet problemer for bookmakerens færøske kunder, og derfor er der oprettet en midlertidig løsning, så færingerne kan placere deres spil.
27/2: Frankrig vil forbedre lovene
Den franske spillemyndighed ARJEL har nedsat en komité, der skal søge at forbedre landets spillelove. Det sker i forlængelse af at der er konstateret et kontinuerligt fald i sportsvæddemål.
27/2: Engelske FA forbyder spillervæddemål
Fremover er det ikke tilladt for fodboldspillere i de fire øverste engelske rækker, at placere væddemål på fodboldrelaterede udfald. Forbuddet gælder ikke blot kampe hvor spilleren eller holdet selv deltager, men alle former for væddemål såsom hvem der bliver den næste manager i en given klub.
28/2: Bodog.com lukket ned, ejer tiltalt
Det er ulovligt at spille på sport i den amerikanske stat Maryland, og byretten i den amerikanske stats hovedstad Baltimore beslaglagde i den forgangne uge bodog.com og anklagemyndigheden har efterfølgende tiltalt stifteren Calvin Ayre for ulovligt at betjene en spilleforretning og for hvidvaskning af penge.
Læs mere her og her
28/2: Hollandsk højesteret afviser Ladbrokes-appel
Den hollandske højesteret har netop afvist en appel fra Ladbrokes, hvilket betyder, at udenlandske operatører skal udelukke hollandske spillere. Det er et skridt på vej mod en kommende regulering af markedet, hvor kun licensindehavere må operere og alle andre operatører blacklistes.
28/2: William Hill profiterer online
Den britiske bookmaker kan glæde sig over en solid profit på $432,9 millioner i 2011. Det svarer til en stigning på 6% i forhold til året før - en stigning der primært skyldes succes på onlinemarkedet, hvor omsætningen er steget med 28%.
29/2: Hollandske kunder lukkes ude
En kendelse ved Højesteret i Holland har slået fast, at det statsejede De Lottos monopol ikke bryder EUs aftaler om fri handel. De Lotto har som det eneste firma lov til at udbyde lotterispil og følte at Ladbrokes og Betfair* bød på uretfærdig konkurrence på markedet ved at tilbyde både online- og telefon-spilleservice. Disse lukkes nu ned for hollandske kunder efter kendelsen, som samtidig åbner for muligheden for at banker og kreditkortselskaber kan retsforfølges for at behandle overførsler, relateret til online spil.
29/2: Australien sikrer Sportingbet overskud
Sportingbets opkøb af Centrebet har hjulpet firmaet godt "Down under" og har kompenseret for et fald i Europa, der i høj grad skyldes beslutningen om at trække sig ud af Tyrkiet. Samlet slutter Sportingbet med en beskeden stigning i netto spilindtægter, trods et massivt 33%-fald på det europæiske marked.
og her (betalingssite)
29/2: Unibets opkøb af Betchoice afsluttet
Unibet* har fået godkendt sit opkøb af australske Betchoice. Overtagelsen er blevet sikret for et beløb på 20 mio. australske dollars
29/2: 10-0-sejr fanger FIFAs interesse
Bahrain skulle bruge en sejr på mindst ni mål for at holde liv i håbet om at kvalificere sig til VM. Én udvist indonesisk målmand (efter to minutter), fire straffespark (herunder to brændt) senere vandt Bahrain (der inden kampen havde en målscore på 3-7 efter fem kampe) med 10-0. Suspekt kampforløb? Det mener FIFA, der har åbnet en rutineundersøgelse af kampen.
29/2: Sportingbet halter efter i Europa
Bookmakeren har netop offentliggjort et regnskab der lyder på en stigning på 2% af omsætningen i det første finansielle halvår. Stigningen skyldes dog hovedsageligt det australske marked, som firmaet har størst fokus på, mens man på det europæiske marked har set et stort fald i bettingomsætningen.
2/3: Betsson* beskylder kunde for bedrag
Er du i telefonisk kontakt med Betsson* må du hellere sørge for at din stemme ikke sår tvivl om dit køn. Bookmakervagthunden SBR oplyser, at Betsson* har konfiskeret 360 euro fra en kunde, med begrundelse i at kvindens stemme ikke lød som en kvindes.
2/3: Det sydkoreanske spillemarked styret af mafia
Fodbold, basketball, volleyball og motorløb. Det er bare nogle af de sportsgrene, der ikke afvikles på ordentlige grundlag i Sydkorea, hvor mafiaen er i noget nær fuld kontrol.