Hvad skete der i uge 44? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

29/10: Stigende spilleproblem i australsk fodbold

Avisen Herald Sun skriver at sportsbetting og generelle gamblingproblemer er stigende i ligaen for australsk fodbold, AFL. Det er især unge spillere der er i farezonen.

Læs mere

29/10: Betssons kvartalsregnskab bedre end ventet

Regnskabet for tredje kvartal afslører en stigning på 14% i forhold til samme kvartal sidste år for Betsson*.

Læs mere

30/10: Cantor Gaming fyrer Colbert

Den anholdte sportsbookdirektør for Cantor Gaming, Mike Colbert, er blevet fyret i forlængelse af den verserende sag, hvor han bl.a. er anklaget for korruption og hvidvaskning af penge.

Læs mere (betalingssite)

30/10: Ny hollandsk regering vil modernisere spillelov

Den hollandske koalitionsregering har annonceret planer om at reformere landets spillelovgivning. Det statsejede Holland Casino sælges og der indføres et licenssystem for online aktører, der kan se frem til en beskatning på 29%.

Læs mere og her (betalingssite)

30/11: Ronaldo bestukket før VM-finalen i 1998?

Den nu pensionerede brasilianske stjernespiller Ronaldo beskyldes for at have medvirket til at fixe VM-finalen i 1998 (Brasilien tabet 0-3 til Frankrig). Han beskyldes for at have fingeret sygdom og for at have spillet dårligt med vilje. Til gengæld for bestikkelse. Anklagen kommer dog fra en temmelig upålidelig person.

Læs mere

31/10: Profit halveret hos Unibet* i tredje kvartal

Unibet* har set en nedgang i firmaets profit i tredje kvartal på 50% i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes primært en afbetaling til de spanske skattemyndigheder på 2,6 millioner pund, men ellers ligger regnskabet 'inden for den vante margin' lyder det fra Unibet*.

Læs mere

31/10: Footballtrænere involveret i betting på egne kampe

Ni ungdoms footballtrænere fra Florida er anklaget for ulovligt at spille på ungdomskampe. Det er konklusionen på en 18 måneders lang efterforskning, der ligeledes har fundet, at en af trænernes barberforretning husede en ulovlig spillering.

Læs mere

1/11: Bwin.Party færdiggør salg af Ongame

De sidste detaljer er nu på plads og Amaya Gaming er nu ejerne af pokernetværket Ongame. Købsprisen lyder på €15 millioner med en klausul på yderligere €10 millioner i tilfælde af et reguleret amerikansk spillemarked inden for de næste fem år.

Læs mere (betalingssite)

2/11: Tysk skat koster i regnskabet hos bwin.party

Spilleselskabet har offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal og afslører et fald i omsætningen på 5% i forhold til samme periode sidste år. Ifølge selskabet selv skyldes faldet et nyt tysk skattesystem, dårlige fodboldresultater, nedgang i pokeraktiviteten og et generelt dårligt makroøkonomisk billede i Sydeuropa.

Læs mere

2/11: bwin.party krydser klinger med tyske myndigheder

De tyske spillemyndigheder har erklæret, at selskaber der besidder en af landets 20 sportsbetting-licenser skal lukke ned for casino og poker, da disse ikke hører under reguleringen. Bwin.party vil dog fortsætte med at udbyde begge produkter da de mener at have retten på sin side.

Læs mere (betalingssite)

Læs mere om det tyske krav om at bookmakerne skal lukke ned for casino og poker her