Hvad skete der i uge 4? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

23/1: Ruslands fodboldforbund vil forbyde fodboldbetting

Fodbold-VM i 2018 skal afvikles i Rusland, og værternes nationale forbund vil tilsyneladende gå meget lang for at komme match fixing til livs inden de afholder mesterskabet. Forbundet har foreslået at forbyde betting på fodbold, i håb om at undgå al mistanke om korruption i russisk fodbold inden værtsskabet.

Læs mere

23/1: Kunde tabte ugyldige Super Bowl-bets

En kunde hos Sportsbetting.com har ifølge Sports Betting Review fået dømt tre Super Bowl-spil som tabte, på trods af at de var sat på kampe der ikke blev til noget. Kunden havde spillet for i alt 420 dollars på Patriots -4 og over 47 points mellem Patriots og 49ers, og over 39,5 points mellem Ravens og 49ers. Da Super Bowl står mellem Patriots og Giants kan disse tre væddemål altså ikke afgøres, men bookmakeren har valgt ikke at annullere dem.

Læs mere

23/1: Betclic-medstifter stopper

Fire måneder efter Nicholas Beraud forlod Betclic, har hans medstifter Eric Moncada fulgt trop. Det skriver eGamingReview. Over de seneste fem måneder har otte højtstående personer forladt firmaet, herunder fem alene indenfor de senste otte uger, med Moncada som den seneste. Det sker som konsekvens af omstrukturering og nedskæring af omkostningerne hos Betclic efter den nye direktør Ignacio Martos har taget over.

Læs mere

23/1: Danske internet-blokeringer på vej

Spillemyndigheden satser på at påbegynde internetblokeringer af licensløse spilleselskaber (der henvender sig danskere, fx med spil på dansk sport) i februar eller marts, men skal have en fogedretsdom før internetudbyderne vil følge spærrings-ordren.

Læs mere

24/1: Bookmaker skylder skylden på amerikansk banksystem

WSEX Sportsbook, der skylder kunderne over $700,000 i manglende udbetalinger, skylder skylden på de nye amerikanske banklove på gambling-området. Man udtaler dog, at alle kunder kan forvente at få udbetalt en del af deres indestående inden for tre måneder.

Læs mere

25/1: Spanien i samarbejde med Italien og Frankrig?

Det regulerende organ i Spanien overvejer at gå ind i et samarbejde med myndighederne i Frankrig og Italien, der i forvejen taler sammen i organet MoU. Organets primære funktion er informationsdeling om det regulerede marked.

Læs mere

25/1: Engelsk regering overvejer bettingreklamers fremtid

David Cameron samt flere parlamentsmedlemmer overvejer omfanget af reklamer for online bettingfirmaer. Man er stadig på et tidligt stadie, men en regulering i stil med det australske marked er på tale.

Læs mere

25/1: Ludoman begik underslæb for 10 mio. dollars

En økonomidirektør i et amerikansk firma er blevet taget i, over tre år, at begå underslæb for 10 mio. dollars for at finansiere sin ludomani. Den 39-årige økonomidirektør har nu mistet sit job og kan være på vej til en længerevarende fængselsstraf for det massive underslæb.

Læs mere

26/1: Blomstrer sportsbetting under OL?

Når OL dette år løber af stablen i London, kan det medføre en stigning på op til 5% på det engelske sportsbetting-marked. Det er konklusionen på en rapport fra Sheffield Hallam University, der mener, at man kan opnå en stigning i samme omfang som under VM i fodbold 2010.

Læs mere

26/1: bwin.Party jagter belgisk licens

Ifølge eGamingReview er bwin.Party blandt de seneste ansøgere til den belgiske licens. Firmaet har ansøgt om både en online og en offline licens, men vil i første omgang ikke benytte sig af den landbaserede version. Licenserne forventes udstedt i marts.

Læs mere

27/1: Spillemyndigheden opretter udelukkelsesregister

Den danske spillemyndighed har oprettet et register for folk, der ønsker at udelukke sig selv (midlertidigt eller for altid) fra at kunne spille online.

Læs mere

28/1: Engelske licenser på vej?

Vil online-operatører udbyde spil til englænderne, så skal det ske via et licens udstedt af den engelske spillemyndighed. Det mener Matthew Hancock, medlem af det engelske parlament, som den vil 7. februar tale til parlamentet og gøre rede for sine argumenter herfor, med henblik på at få ændret den nuværende lovgivning.

Læs mere

29/1: Online betting vokser i Polen

De polske myndigheder indførte sidste år en restriktiv regulering af gamblingmarkedet, men sportsbetting er alligevel støt voksende hos polakkerne, der især er glade for sportsgrene som fodbold, håndbold og Formel 1.

Læs mere

29/1: PartyPoker i klemme over MegaUpload-forhold

Den populære fildelingstjeneste blev tidligere lukket ned af de amerikanske myndigheder. Ifølge avisen Telegraph kan PartyPoker stå med et forklaringsproblem eftersom firmaet har forsynet MegaUpload med en 1/8 af dets marketingbudget.

Læs mere