Hvad skete der i uge 17? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...
21/4: Bet365-familie første engelske gambling-milliardærer
Familien Coates, der startede og opbyggede bet365*, kan bryste sig af at være den første engelske familie der er blevet milliardærer på spilleindustrien. I pund vel at mærke.
22/4: Stærkt førstekvartal for William Hill
Den britiske bookmaker kan for førstekvartal melde om en 15% stigning i nettoomsætningen i forhold til samme periode sidste år.
22/4: Betfair* siger nej til milliard-bud
Spillebørsen har takket nej til et bud på £912 millioner - næsten 8 milliarder DKK - fra investeringsgruppen CVC Capital Partners, og kalder buddet for en "fundamental undervurdering af firmaet og fremtidsperspektiverne".
22/4: Traditionsrig bookie lukker - og stifter begår selvmord
WSEX var en af pionererne inden for amerikansk online betting, men de må nu lukke dørene pga. manglende finansielle ressourcer. De har i de sidste par år haft problemer med at betale spillere deres indestående tilbage og er nu løbet helt tør for penge. Om det har været den direkte årsag vides ikke, men en af stifterne, Steve Shillinger, begik selvmord i weekenden.
Læs mere her (betalingssite; om lukningen) og her (om selvmordet)
22/4: Australien vil forbyde promovering livebetting
Den australske tv-industri har fremsat et forslag om at promovering af liveodds umiddelbart før, under og efter sportsudsendelser skal forbydes, men holder døren åben for almindelig annoncering.
Læs mere (betalingssite)
23/4: Ny spillelovgivning i Tjekkiet til juni
Den tjekkiske regering planlægger at fremlægge en ny lovgivning, der giver øget adgang for udlandske bookmakere efter anbefaling fra EU kommissionen.
23/4: 888sport åbner snart sportsbetting i Italien og Spanien
Den engelske bookmaker 888sport forventer at indtage det italienske og spanske marked efter ny aftale.
24/4: Bookmakere tilbagebetaler indskud efter doping-skandale
Ladbrokes og William Hill har tilbagebetalt omkring £500.000 efter ialt 11 væddeløbsheste blev testet positiv for anabolske steroider.
25/4: Diktatorer kan have givet VM titler til Italien og Argentina
Benito Mussolini skulle have påvirket dommerne og hjulpet det italienske landshold til VM guldet tilbage i ´34, mens den argentinske militærjunta skulle have en fixet den suspekte 6-0 sejr over Peru ved ´78 i Argentina.
Der er dog ingen beviser for dette.
25/4: Zynga endelig med profit
For første gang siden man ramte børsen i slutningen af 2011, kan giganten inden for social gaming vise profit, men man forudser alligevel en svær kommende tid.
Læs mere (betalingssite)
26/4: Betsson* kæmper i Italien
Den svenske bookmaker indrømmer at det har været sværere end forventet, at få en fod inden for døren på det italienske spillemarked.
Læs mere (betalingssite)
26/4: … men lærer af Danmark
Betsson* har lært, at jo større man er inden en regulering træder i kraft, jo bedre. Operatøren fortsætter med at vokse stødt på det danske marked og vil nu sætte ind på den mobile front, hvor man håber på fuld iOS- og Android-adgang over hele platformen fra næste sæsonstart.
Læs mere (betalingssite)